Forberedelse til et møde | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 会議のメモは用意できていますか。

   Er mødenoterne klare?

   会議

   møde

   メモ

   note

   用意できています

   er klar

   Uddybende forklaring

   会議 betyder “møde”. Det er et navneord. I 会議のメモ forbindes det med det følgende navneord gennem の, så forbindelsen betyder “mødenoter” eller “noter til mødet”. Et nyttigt eksempel er 会議があります。 — “Der er et møde.” メモ betyder her “note” eller “noter”. Det er et låneord skrevet med katakana. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne måde, så den danske oversættelse kan være ental eller flertal afhængigt af sammenhængen. 用意できています betyder her “er klar” eller “er gjort klar”. Formen できています består af できて og います; ている-konstruktionen fremstiller her den aktuelle tilstand efter, at noget er blevet gjort klart. 用意する betyder “at forberede/gøre klar”, men den observerede form skal ikke analyseres som om 用意する alene var bøjet ind i できる. I andre sammenhænge kan できる også handle om mulighed eller evne, men den betydning er ikke den relevante her. Et eksempel er 資料は用意できています。 — “Materialet er klart.” か står til sidst og gør ytringen til et spørgsmål. 会議のメモは markerer “mødenoterne” som emne, mens 用意できていますか spørger, om de er klar. Samlet betyder ytringen: “Er mødenoterne klare?”

2. 会議のメモは私の机の上にあります。

   De ligger på mit skrivebord.

   会議

   møde

   メモ

   notat

   私

   jeg; mig

   机

   skrivebord

   上

   overside; ovenpå

   あります

   findes; er placeret

   Uddybende forklaring

   会議 betyder her “møde” og bruges som første led i 会議のメモ, altså “mødenoter” eller “noter fra mødet”. 会議 er et substantiv; の forbinder to substantiver og viser en relation, ofte tilhørsforhold eller oprindelse. Eksempel: 会議が始まります。 — “Mødet begynder.” メモ er et substantiv for en note eller et notat. I denne sætning er det hovedordet i 会議のメモ; 会議の præciserer, hvilke noter der menes. Eksempel: メモを書きます。 — “Jeg skriver et notat.” 私 betyder “jeg” eller “mig”, men i 私の betyder det “min/mit”. Partiklen の gør 私 til bestemmende led for det følgende substantiv: 私の机 betyder “mit skrivebord”. Japansk markerer ikke grammatisk køn eller bestemthed i denne form. Eksempel: これは私の本です。 — “Dette er min bog.” 机 betyder “skrivebord” eller “bord” og er et substantiv. I 私の机の上 er 机 det, som placeringen måles i forhold til: 机の上 betyder bogstaveligt “skrivebordets overside” og naturligt “oven på skrivebordet”. Eksempel: 机の下にかばんがあります。 — “Der er en taske under skrivebordet.” 上 betyder “overside” eller “ovenpå”. Sammen med の efter et substantiv danner det et almindeligt positionsmønster: Xの上 = “oven på X”. Her er det ikke 上 alene, der angiver hele placeringen; 机の上に gør placeringen til et sted, hvor noget befinder sig. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller placering af ikke-levende ting. Mønsteret stedに物があります betyder, at “en ting er på eller ved stedet”. Den tilsvarende almindelige form er ある; den høflige form er あります. For levende væsener bruges normalt います i stedet. Eksempel: 机の上に本があります。 — “Der ligger en bog på skrivebordet.” は efter メモ markerer emnet: “hvad angår mødenoterne”. 私の angiver ejeren af 机, og に efter 机の上 markerer stedet, hvor noget befinder sig. Hele strukturen er derfor AはBの上にあります: “A er oven på B.” Samlet betyder 会議のメモは私の机の上にあります。: “Mødenoterne ligger på mit skrivebord.” Det danske De i oversættelsen henviser her til mødenoterne. Sætningen beskriver deres placering; あります er høflig og neutral i stil.

3. 私のコピーはありますか。

   Er der en kopi til mig?

   私の

   min / til mig

   コピー

   kopi

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “til mig” og består af 私 (“jeg/mig”) plus の, som forbinder dette med det følgende navneord. Mønstret AのB kan ofte gengives som “A's B”, “B om A” eller, som her, “B til A”, alt efter betydningen. 私 er ikke en form, der ændres efter køn eller tal. コピー betyder “kopi”. Det er et lånt navneord, og formen ændres ikke her for ental eller flertal. I denne sætning er det den ikke-levende ting, hvis tilstedeværelse eller tilgængelighed spørges om. ありますか kommer af ある, “at være til / findes” for ikke-levende ting, i den høflige form あります, efterfulgt af spørgsmålspartiklen か. ありますか bruges derfor til at spørge, om noget findes eller er tilgængeligt. For personer og dyr bruges normalt いますか i stedet; det er ikke den relevante form for en kopi. Eksempel: 席がありますか。 — “Er der en plads?” は markerer emnet: 私のコピーは betyder omtrent “hvad angår kopien til mig”. Det gør ikke は til en del af navneordet コピー; partiklen viser, hvad spørgsmålet handler om. Samlet bliver strukturen 私のコピーはありますか。: “Hvad angår en kopi til mig, findes der så en?” eller naturligt: “Er der en kopi til mig?”

4. こちらに一部あります。

   Her er en.

   こちらに

   her

   一部

   en del

   あります

   er til stede

   Uddybende forklaring

   こちらに angiver stedet på en høflig måde: omtrent “her” eller “på denne side”. こちら er en høflig form, der peger på det relevante sted eller den relevante side; に markerer stedet, hvor noget befinder sig. Det er ikke nødvendigvis en fysisk placering helt tæt på taleren. 一部 er et navneord med betydningen “en del” eller “et udsnit”. I denne sætning svarer det i den faste oversættelse til “en”. Japansk bruger ikke en separat artikel svarende til dansk “en”; 一部 er selve ordet, der angiver det, som er til stede. Et nyttigt mønster er Xの一部 = “en del af X”. あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om noget ikke-levende, der findes eller er til stede. Formen kan også bruges om, at en genstand er placeret et sted. Den står i høflig stil; den almindelige form er ある. Om noget levende bruges normalt います i stedet. Sammen danner こちらに + 一部 + あります en stedangivelse med eksistens: noget er til stede her. I den faste oversættelse bliver hele ytringen “Her er en.”; ud fra selve japansken ligger “her er en del” tættere på ord-for-ord, mens den faste oversættelse angiver den tilsigtede danske betydning i denne sammenhæng.

5. 私たちは今日、何について話しますか。

   Hvad skal vi tale om i dag?

   私たちは

   vi (som emne)

   今日

   i dag

   何について

   om hvad

   話します

   taler

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” som emne for udsagnet. 私たち er et pronomen/udtryk for “vi”, og は markerer emnet eller det, man taler om. Det angiver ikke i sig selv, hvor mange personer “vi” omfatter. Et nyttigt mønster er Xは… = “hvad angår X …”. 今日 betyder “i dag” og fungerer her som tidsangivelse. Det kan stå uden en præposition svarende til dansk “i”. Eksempel: 今日は忙しいです。 — “I dag har jeg travlt.” 何について betyder “om hvad”. 何 er spørgeordet “hvad”, mens について er en fast konstruktion med betydningen “om/angående”. Mønstret Nについて話す betyder “tale om N”, og i et spørgsmål bliver 何について話す til “tale om hvad?”. Konstruktionen er derfor ikke det samme som et generelt spørgsmål om, hvad man gør. 話します betyder her “taler” eller, i denne planlæggende sammenhæng, “skal tale”. Formen bygger på verbet 話す (“at tale”). 話します er den høflige ikke-fortidsform; den kan bruges både om nutidige/gentagne handlinger og om en kommende handling, når sammenhængen gør det klart. Eksempel: 明日、先生と話します。 — “I morgen taler jeg med læreren.” Samlet består sætningen af emnet 私たちは, tidsangivelsen 今日, spørgsmålet 何について og verbet 話します: “Hvad skal vi tale om i dag?” Spørgeordet står foran den handling, det hører sammen med, og について viser, hvilket emne samtalen angår.

6. 私たちは新しい計画について話します。

   Vi skal tale om den nye plan.

   私たちは

   vi; med は som emnemarkør

   新しい

   ny

   計画

   plan

   について

   om; vedrørende

   話します

   taler

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er et pronomen/udtryk for taleren eller talerne, og たち gør udtrykket til en pluralform: 私 er “jeg”, mens 私たち er “vi”. は markerer emnet, altså det som udsagnet handler om. Det er ikke selve verbet og betyder ikke alene “vi”. 新しい betyder “ny” her og står foran substantivet, som det beskriver. Grundformen er også 新しい; japanske i-adjektiver får ikke en særlig køns- eller flertalsform i denne position. En nyttig kontrast er 古い “gammel”. Eksempel: 新しい本 betyder “en ny bog”. 計画 betyder “plan”. Det er et substantiv og kan bruges i sammensætninger, for eksempel 旅行計画 “rejseplan”. I denne sætning er det planen, der beskrives som 新しい. について betyder “om” eller “vedrørende” og viser emnet for samtalen. Det er en fast konstruktion efter et substantiv: Nについて話す betyder “at tale om N”. Eksempel: 仕事について話します。 betyder “Jeg/vi taler om arbejdet.” Her er について ikke en del af betydningen “plan”, men forbinder 計画 med verbet. 話します betyder her “taler” i betydningen “skal tale”. Grundformen er 話す “at tale”; 話します er den høflige ikke-fortidsform. Den samme form kan efter sammenhængen også beskrive en vane eller noget, der sker senere. Her peger den faste oversættelse og den foregående spørgsmålskontekst på den fremadrettede betydning “skal tale”. Eksempel: 日本語を話します。 betyder “Jeg/vi taler japansk.” Samlet følger sætningen mønstret 私たちは [emne] + 新しい計画について [emne for samtalen] + 話します [høfligt verbum]: “Vi skal tale om den nye plan.”

7. 始める前に、メモを読んでもいいですか。

   Lad mig læse noterne, før vi begynder.

   始める

   begynde

   前に

   før

   メモ

   noter

   読んでもいいですか

   må jeg læse?

   Uddybende forklaring

   始める betyder her “begynde”. Det er ordbogsformen af verbet; i en anden tid eller høflighedsgrad kan formen ændres, men denne form står efter 前に for at nævne handlingen, der endnu ikke skal begynde. Eksempel: 会議を始める betyder “begynde mødet”. 前に betyder “før”. Mønstret verbets ordbogsform + 前に bruges om noget, der sker før en handling: 寝る前に、本を読みます betyder “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 前 kan også bruges i andre tidsudtryk, men her markerer に tidspunktet for den efterfølgende handling. メモ betyder “noter” eller “en note”. Det er et låneord skrevet med katakana og kan betegne korte nedskrevne oplysninger. I denne sætning er メモを det, der læses; を markerer altså læsehandlingen objekt. 読んでもいいですか er et høfligt spørgsmål med betydningen “må jeg læse?”. Verbet er 読む “læse”; før てもいい bliver det til 読んで, og てもいい spørger, om handlingen er tilladt eller acceptabel. ですか gør spørgsmålet høfligt. Mønstret verbets て-form + もいいですか kan genbruges, for eksempel ここに座ってもいいですか — “Må jeg sidde her?” Samlet er strukturen 始める前に — “før vi begynder” — efterfulgt af メモを読んでもいいですか — “må jeg læse noterne?”. Subjektet er ikke udtrykt i den japanske sætning; den faste danske oversættelse og den nærliggende kontekst støtter her læsningen “før vi begynder”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad mig læse noterne, før vi begynder.”

8. 始める前に、少し時間を取ってください。

   Tag et minut, før vi begynder.

   始める前に

   før vi begynder

   少し

   lidt

   時間

   tid

   取ってください

   tag venligst

   Uddybende forklaring

   始める前に betyder her »før vi begynder«. 始める er grundformen »begynde«, og 前に efter en verbal grundform danner mønstret »før man gør ...«: 寝る前に = »før man går i seng«. Personen »vi« står ikke udtrykt i den japanske del, men er den personlige fortolkning, som den faste oversættelse og den foregående sætning giver i denne sammenhæng. 少し betyder »lidt« og fungerer her som en begrænsning af mængden eller varigheden. Det kan også bruges foran andre ord, for eksempel 少し休む = »hvile lidt«. 時間 betyder »tid«. I 少し時間 er det tiden, der ønskes taget; japansk bruger ikke her et særskilt ord, der præcist svarer til »et minut«. Den faste oversættelses »et minut« er derfor en naturlig konkretisering af »lidt tid«, ikke en ordret angivelse af en minutlang varighed. 取ってください betyder her »tag venligst«. 取る er grundformen »tage«, og 取って er dens て-form. て-form + ください bruges til en høflig anmodning: 見てください = »se venligst«. I denne sammenhæng betyder 取る ikke nødvendigvis at tage en fysisk genstand, men at afsætte eller tage sig tid. Sammenlagt bygges ytringen sådan op: 始める前に (før vi begynder) + 少し時間 (lidt tid) + 取ってください (tag venligst). Den faste samlede betydning er derfor: »Tag et minut, før vi begynder.«