Opdatering om en opgave | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 作業はどうですか。

   Hvordan går opgaven?

   作業

   opgaven

   どうですか

   hvordan går det?

   Uddybende forklaring

   作業 betyder her “opgaven” eller “arbejdet”. Det er et navneord, der kan bruges om en konkret arbejdsopgave eller om arbejde som aktivitet. I denne sætning er 作業 sætningens emne; partiklen は markerer det, man spørger til. Et eksempel er: 作業は終わりました。 — “Opgaven er færdig.” どうですか spørger høfligt, hvordan noget er, eller hvordan det går. どう betyder “hvordan”, mens ですか gør spørgsmålet høfligt; か markerer spørgsmålsformen. Mønstret Xはどうですか。 kan genbruges som “Hvordan er X?” eller “Hvordan går det med X?” uden at どうですか i sig selv angiver et bestemt resultat. Sammenlagt betyder 作業はどうですか。 “Hvordan går opgaven?” Her er 作業 det emne, der spørges til, og どうですか spørger høfligt til dets aktuelle tilstand eller forløb.

2. ほとんど終わっています。

   Det meste er færdigt.

   ほとんど

   det meste

   終わっています

   er færdigt

   Uddybende forklaring

   ほとんど betyder her “det meste” eller “næsten alt”. Det angiver, at en stor del af arbejdet er færdigt, uden at udsagnet siger, at absolut alt er færdigt. Det kan også bruges foran et negativt udsagn, hvor betydningen bliver “næsten ikke”, men den brug er ikke den aktuelle her. 終わっています bygger på verbet 終わる, “slutte” eller “blive færdig”. 終わる er her i formen 終わって plus います. Kombinationen ～ている beskriver i denne sammenhæng en vedvarende tilstand efter en afslutning: noget står som færdigt. います er den høflige nutidsform i denne konstruktion; 終わっている er den mindre høflige form. Sammenlign 終える, “afslutte noget”, som normalt tager den ting, der afsluttes, som objekt; 終わる beskriver derimod, at noget selv slutter eller bliver færdigt. Eksempel: 仕事が終わっています。 — “Arbejdet er færdigt.” Her beskriver 終わっています den aktuelle færdige tilstand, ikke blot et tidligere tidspunkt, hvor arbejdet sluttede. Samlet betyder ほとんど終わっています。: “Det meste er færdigt.” ほとんど begrænser omfanget, mens 終わっています siger, at den relevante del befinder sig i en færdig tilstand. Formen er høflig og passer til en neutral samtale om, hvordan en opgave går.

3. 何を確認する必要がありますか。

   Hvad skal tjekkes?

   何を

   hvad (som objekt)

   確認する

   tjekke; bekræfte

   必要がありますか

   er det nødvendigt?

   Uddybende forklaring

   何を består af 何 «hvad» og objektmarkøren を. Det viser, at det ukendte er det, som handlingen retter sig mod. 何 bruges om «hvad»; som subjekt bruges i stedet ofte 何が. Eksempel: 何を読みますか。 — «Hvad læser du?» 確認する betyder her «at kontrollere» eller «at bekræfte». 確認 er et substantiv, og する gør det til et verbum: 確認する er grundformen. I høflig nutid bruges 確認します, mens den nægtende form er 確認しません. I den faste sætning står grundformen foran 必要がありますか, fordi hele handlingen indgår i udtrykket «det er nødvendigt at …». Eksempel: 名前を確認します。 — «Jeg kontrollerer navnet.» 必要がありますか spørger høfligt, om noget er nødvendigt. 必要 betyder «nødvendighed» eller «nødvendig», が markerer det, der findes eller er til stede i udtrykket, og ありますか er den høflige spørgende form af ある «at være» eller «at findes» for ikke-levende ting og abstrakte forhold. Den faste konstruktion V-る必要がありますか betyder «er det nødvendigt at V?»; her er V konkret 確認する. Det er ikke 何を alene, der udtrykker nødvendigheden. Sammenlagt spørger 何を確認する必要がありますか。 «Hvad er det nødvendigt at kontrollere?» eller naturligt på dansk «Hvad skal tjekkes?» 何を angiver det, der skal kontrolleres, 確認する angiver handlingen, og 必要がありますか gør hele udsagnet til et høfligt spørgsmål om nødvendighed.

4. 数字を確認する必要があります。

   Jeg skal tjekke tallene.

   数字

   tal

   確認する

   tjekke; bekræfte

   必要があります

   det er nødvendigt; have brug for

   Uddybende forklaring

   数字 betyder her »tallene« eller »tal«. Det er et substantiv og kan bruges om tal som information, cifre eller numeriske værdier. I 数字を er を objektmarkøren: den viser, at 数字 er det, der bliver kontrolleret. Eksempel: 数字を見ます。— »Jeg ser på tallene.« Her står を også efter det direkte objekt. 確認する betyder »at kontrollere« eller »at bekræfte«. Den observerede form er den almindelige ordbogsform: 確認する. Den indeholder 確認, »kontrol/bekræftelse«, og する, »gøre«, men hele udtrykket skal læres som et verbum. Før 必要があります står det i formen 確認する, fordi handlingen »kontrollere« beskrives som det, der er nødvendigt. Eksempel: 予約を確認する。— »Jeg kontrollerer reservationen.« 必要があります udtrykker nødvendighed: »det er nødvendigt« eller i denne sætning »skal have brug for at«. 必要 er et substantiv med betydningen »nødvendighed/behov«, が markerer det, der eksisterer, og あります er den høflige form af ある, »findes/er til stede«, som bruges om ikke-levende ting og abstrakte forhold. Konstruktionen verbets ordbogsform + 必要があります betyder, at det er nødvendigt at udføre verbets handling. Her gælder det altså handlingen 確認する, ikke selve tallene. Eksempel: 休む必要があります。— »Det er nødvendigt at hvile.« Hele sætningen bygges sådan op: 数字を angiver objektet »tallene«, 確認する angiver handlingen »kontrollere«, og 確認する必要があります siger, at denne handling er nødvendig. Derfor betyder 数字を確認する必要があります: »Jeg skal tjekke tallene.« Japansk udelader her det personlige subjekt; den danske oversættelse angiver aktøren som »jeg«.

5. 予定どおり進んでいますか。

   Følger vi tidsplanen?

   予定

   plan; tidsplan

   どおり

   som angivet; i overensstemmelse med

   進んでいますか

   går det fremad?

   Uddybende forklaring

   予定 betyder her en plan eller tidsplan. Ordet kan bruges om noget, der er planlagt, for eksempel 予定を立てる — “at lægge en plan”. I denne sætning handler det om den tidsplan, som arbejdet skal følge. どおり sættes efter et navneord og betyder “som angivet” eller “i overensstemmelse med”. Mønstret 名詞 + どおり kan derfor bruges i andre sammenhænge: 予定どおり betyder “som planlagt”, mens 説明どおり betyder “som forklaret”. 進んでいますか bygger på verbet 進む, “at gå fremad” eller “at skride frem”. Formen 進んで er te-formen af 進む; sammen med います beskriver den den aktuelle udvikling eller tilstand: “er i gang med at skride frem” eller naturligt “går det fremad?”. か gør den høflige ytring til et spørgsmål. Den høflige form uden spørgsmål er 進んでいます — “det går fremad” eller “det skrider frem”. Samlet spørger 予定どおり進んでいますか。 om, hvorvidt vi følger tidsplanen, altså om forløbet skrider frem som planlagt. Det er et høfligt spørgsmål om status. Et nyt eksempel er 計画どおり進んでいます。 — “Det skrider frem som planlagt.”

6. 今日の午後には終わります。

   Vi kan blive færdige i eftermiddag.

   今日

   i dag

   午後

   eftermiddag

   には

   som tidsramme

   終わります

   slutter; bliver færdig

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Det kan bruges i mønstret 今日の + tidsperiode, hvor の forbinder “i dag” med den følgende periode. 午後 betyder “eftermiddag”. 今日の午後 betyder derfor “i eftermiddag”, mere bogstaveligt “denne dags eftermiddag”. En nyttig modsætning er 午前, “formiddag; før middag”. には rammesætter et tidspunkt og kan samtidig fremhæve eller afgrænse det. Her er に tidsmarkøren, mens は giver en sådan fremhævelse eller kontrast. には betyder ikke i sig selv “inden for” eller “senest”; den præcise tidsrelation kommer fra sammenhængen. 終わります er høflig ikke-fortid af 終わる, “at slutte” eller “at blive færdig”. Kæden er 終わる → 終わります: den sidste form markerer høflig stil, ikke i sig selv personen “vi”. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; her angiver den faste danske oversættelse, at den underforståede deltager er “vi”. Formen udtrykker heller ikke selv mulighedsbetydningen “kan”. Hele ytringen samler sig som 今日の午後 (“i eftermiddag”) + には (som tidsramme) + 終わります (“slutter/bliver færdig”): “Vi kan blive færdige i eftermiddag.”

7. チームに進み具合を伝えますか。

   Skal vi opdatere teamet?

   チーム

   team

   進み具合

   fremdrift; hvordan det går

   伝えますか

   skal vi fortælle/opdatere?

   Uddybende forklaring

   チーム er et låneord skrevet med katakana og betyder “team”. Det er et substantiv; her står det som modtager for informationen med partiklen に. 進み具合 betyder “hvordan noget skrider frem” eller “fremdrift”. Det er et substantiv, dannet af 進み (“fremgang/skridt fremad”) og 具合 (“tilstand eller grad”). I denne sætning er det det, der skal meddeles. Mønstret Xの進み具合 kan bruges om, hvordan X går, for eksempel 仕事の進み具合 — “hvordan arbejdet skrider frem”. 伝えますか bygger på grundformen 伝える, “at meddele, fortælle eller viderebringe”. Formen 伝えます er den høflige ikke-fortidsform; か gør udsagnet til et spørgsmål. Den synlige japanske form angiver ikke alene, hvem der handler. Med den faste oversættelse forstås spørgsmålet her som “skal vi opdatere ...?”. Et eksempel er 予定を伝えます。 — “Jeg meddeler planen.” I mønstret AにBを伝える er A modtageren, og B er den information, der meddeles. Her er チームに “til teamet”, mens 進み具合を markerer fremdriften som det, der viderebringes. Samlet bliver チームに進み具合を伝えますか。 derfor: “Skal vi opdatere teamet om, hvordan det går?”

8. この部分が終わったら、チームに伝えましょう。

   Lad os opdatere dem, når vi er færdige med denne del.

   この

   denne

   部分

   del

   終わったら

   når ... er færdig

   チーム

   team

   伝えましょう

   lad os fortælle / opdatere

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” med en nær eller situationsmæssigt aktuel reference. Mønsteret この + substantiv kan genbruges, f.eks. この本 — “denne bog”. Formen ændrer sig ikke efter køn eller tal. 部分 betyder her “del” eller “afsnit”, som i en afgrænset del af noget. Et nyttigt mønster er この部分 — “denne del”. 終わったら betyder “når [noget] er færdigt” eller “når [noget] er afsluttet”. Det er 終わる (“slutte, blive færdig”) i formen 終わった plus ら, som her danner en tidsbetingelse: “når det er blevet færdigt”. Formen angiver ikke nødvendigvis, hvem der gør noget; det forstås fra sammenhængen. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, tager jeg hjem.” チーム er låneordet for “team”. Med に i チームに markeres modtageren for den information, der gives videre. Mønsteret Aに伝える betyder “at give A besked / at fortælle det til A”. 伝えましょう kommer fra 伝える (“at give videre, fortælle, informere”). Endelsen -ましょう er den høflige volitive form og foreslår en fælles handling: “lad os ...”. Den skal ikke forveksles med 伝えます, som blot er den høflige form “fortæller/giver besked”. I denne sammenhæng betyder 伝えましょう naturligt “lad os give teamet en opdatering” snarere end blot at nævne en oplysning. Hele strukturen er [tidsledsætning]、[forslag]: この部分が終わったら betyder “når denne del er færdig”, og チームに伝えましょう betyder “lad os give teamet besked/opdatere teamet”. Samlet: “Lad os opdatere teamet, når vi er færdige med denne del.”