Tæt på deadline | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 締め切りはもうすぐですか？

   Kommer fristen snart?

   締め切り

   frist

   もうすぐ

   snart; om lidt

   ですか？

   er det …?

   Uddybende forklaring

   締め切り betyder her “frist” eller “deadline”. Det er et substantiv, som bruges om det tidspunkt eller den dato, hvor noget senest skal være gjort eller afleveret. Som beslægtet form kan 締め切る betyde “at lukke” eller “at stoppe for modtagelse”; i den faste sætning er 締め切り dog selve fristen, ikke en handling. は markerer 締め切り som sætningens tema. Mønstret Xは … betyder omtrent “hvad angår X …”. Partiklen udtales her wa, selv om den skrives は. もうすぐ er et adverbium, der betyder “snart” eller “om lidt”. Det angiver, at noget forventes at ske eller være tilfældet i nær fremtid. Det er ikke selve fristen, men beskriver dens tidsmæssige nærhed. Eksempel: もうすぐ始まります。 — “Det begynder snart.” ですか？ afslutter et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopulære form, og か markerer spørgsmålet. Sammen med et udsagn som 締め切りはもうすぐです bliver det til et spørgsmål om, hvorvidt fristen er nært forestående. です ændrer ikke form efter køn eller tal på samme måde som mange europæiske verber. Hele mønstret er Xはもうすぐですか？ — “Er X snart?” eller mere naturligt på dansk “Kommer X snart?” Her er X 締め切り, så 締め切りはもうすぐですか？ betyder “Kommer fristen snart?” Spørgsmålet undersøger, om fristen er tæt på i tid.

2. 締め切りが近いです。

   Fristen er tæt på.

   締め切り

   frist

   近い

   nær

   です

   er (høflig form)

   Uddybende forklaring

   締め切り betyder her “frist” eller “deadline”. Det er et substantiv, skrevet 締め切り, og kan bruges i mønstre som 締め切りが近い (“fristen er tæt på”) og 締め切りを守る (“overholde fristen”). 近い betyder her “tæt på” i betydningen tidsmæssigt nær. Det er grundformen af i-adjektivet 近い; den negative form er 近くない (“ikke tæt på”), og den høflige form i denne sætning dannes med 近いです. Eksempel: 駅が近いです。 — “Stationen er tæt på.” です gør udsagnet høfligt. Efter et i-adjektiv som 近い står です efter adjektivet: 近いです. Her er det ikke です, der bærer betydningen “tæt på”; den betydning kommer fra 近い. I en mere uformel stil kan man sige 近い uden です. Samlet er mønstret 締め切りが近いです: 締め切り er det, der beskrives, が markerer det i sætningen, 近い siger, at fristen er nær, og です gør udsagnet høfligt. Hele ytringen betyder derfor: “Fristen er tæt på.”

3. では、主な部分から始めましょう。

   Så lad os begynde med hoveddelen.

   では

   så; lad os så

   主な

   vigtigste; hoved-

   部分

   del

   から

   fra

   始めましょう

   lad os begynde

   Uddybende forklaring

   では markerer her et skifte til det, man vil gøre nu: “så” eller “nå, så”. Det er ikke selve verbet “begynde”. Et genbrugeligt eksempel er では、次に進みましょう。 — “Så lad os gå videre til det næste.” 主な betyder “vigtigste” eller “primære” og står foran det navneord, det beskriver. Formen 主な bruges attributivt foran et navneord; den står altså her direkte foran 部分. Et eksempel er 主な理由 — “den vigtigste grund”. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. I denne sætning handler det, ifølge oversættelsen, om hoveddelen. Ordet kan også bruges om en del af en tekst eller en genstand, for eksempel この部分 — “denne del”. から angiver her det udgangspunkt, som handlingen begynder ved: “fra” eller “med”. Mønstret Xから始める betyder “begynde med X”. Det er から, der viser udgangspunktet; det betyder ikke i sig selv “hoved-”. 始めましょう er den høflige volitivform af verbet 始める, “at begynde” eller “at starte”. Den udtrykker et forslag om fælles handling: “lad os begynde”. Sammenlign 始めます — “jeg/vi begynder” eller “jeg/vi vil begynde” i høflig form — med 始めましょう — “lad os begynde”. Sætningen bygges således op: では (“så”) + 主な部分 (“hoveddelen”) + から (“med/fra”) + 始めましょう (“lad os begynde”). Den samlede betydning er derfor: “Så lad os begynde med hoveddelen.”

4. 今、それを担当しますか？

   Vil du tage dig af det nu?

   今

   nu

   それ

   det

   担当しますか

   vil tage sig af

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Eksempel: 今、始めます。 — “Jeg begynder nu.” それ betyder “det” og er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen. Formen angiver ikke i sig selv, hvem der ejer eller udfører noget; den peger blot på det omtalte. Eksempel: それを確認します。 — “Jeg tjekker det.” 担当しますか bygger på 担当する, “at have ansvaret for / tage sig af”. 担当する er grundformen, mens 担当します er den høflige ikke-fortidsform. Spørgepartiklen か gør udsagnet til et spørgsmål: 担当しますか betyder “vil du tage dig af det?” eller mere direkte “tager du ansvaret for det?”. I denne sætning er den underforståede udfører “du”, som den faste danske oversættelse angiver. Eksempel: 私が担当します。 — “Jeg tager mig af det.” I 担当しますか er der ikke en særlig fremtidsbøjning. Den høflige ikke-fortidsform kan her bruges om en handling, som taleren spørger, om modtageren vil påtage sig nu eller fremover. Den høflige form gør spørgsmålet passende i en neutral eller professionel samtale. Samlet står tidsadverbiet først: 今 (“nu”), derefter objektet それを (“det”, markeret som det, der berøres af handlingen), og til sidst spørgsmålet 担当しますか (“vil du tage dig af det?”). Hele ytringen betyder derfor: “Vil du tage dig af det nu?”

5. あなたがファイルを確認している間、私は始められます。

   Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.

   あなたが

   du

   ファイル

   fil

   確認している

   tjekker

   間

   mens

   私は

   jeg

   始められます

   kan begynde

   Uddybende forklaring

   あなたが betyder her “du” og markerer den, der udfører handlingen i ledsætningen. が angiver typisk subjektet i denne type konstruktion. Sammenlign med 私は, hvor は markerer emnet i hovedsætningen. ファイル er et lånord, der betyder “fil”. Det står her som genstanden for 確認する, altså det, der bliver tjekket. Et eksempel er ファイルを開きます。 — “Jeg åbner filen.” 確認している betyder her “tjekker” eller “er i gang med at kontrollere”. Grundformen er 確認する “at tjekke/bekræfte”. Formen 確認している består af 確認して plus いる og viser en igangværende handling i denne sammenhæng. を efter ファイル markerer genstanden: ファイルを確認する betyder “at tjekke filen”. 間 betyder “mens” eller “i det tidsrum, hvor”. Mønstret A間、B betyder, at B finder sted, mens A foregår. Her er A あなたがファイルを確認している, så den fulde ledsætning betyder “mens du tjekker filen”. 私は betyder “jeg” som emne for hovedsætningen. 私 er “jeg”, og は fremhæver dette emne. Pronomenet angiver taleren, uden at formen her viser grammatisk køn eller antal. 始められます betyder “kan begynde”. Grundformen er 始める “at begynde”, og 始められる er dens potentialform, “kunne/at være i stand til at begynde”. Endelsen ます gør formen høflig: 始められます. Det er altså 始める, ikke 私, der har potentialformen. Et eksempel er ここから始められます。 — “Vi/jeg kan begynde herfra.” Samlet består sætningen af tidsledsætningen あなたがファイルを確認している間 — “mens du tjekker filen” — efterfulgt af 私は始められます — “jeg kan begynde”. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.”

6. まず何を探せばいいですか？

   Hvad skal jeg se efter først?

   まず

   først

   何を

   hvad

   探せばいいですか

   skal jeg lede efter?

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og placerer dette trin i rækkefølgen. Det står foran spørgsmålet og kan genbruges i mønsteret まず + handling, for eksempel: まず名前を書きます。 — “Jeg skriver navnet først.” 何を betyder “hvad” som det, man leder efter. 何 er spørgeordet “hvad”, og を markerer det direkte objekt for den følgende handling. Udtalen af 何 kan variere efter sammenhæng, men formen her skrives 何を. Sammenlign 何を読みますか。 — “Hvad læser du?” 探せばいいですか er et genbrugeligt spørgsmålsmønster for “hvad skal jeg lede efter?” eller mere bogstaveligt “er det godt, hvis jeg leder efter ...?”. 探す er grundformen “at lede efter” og adskiller sig fra 見つける, “at finde”: 探す beskriver søgehandlingen, mens 見つける beskriver at finde noget. Formen 探せば er betingelsesformen af 探す; -ばいいですか spørger, hvilken handling der er passende eller anbefalet. Eksempel: どこで待てばいいですか。 — “Hvor skal jeg vente?” I hele sætningen kommer rækkefølgen sådan: まず (“først”) + 何を (“hvad” som objekt) + 探せばいいですか (“skal jeg lede efter?”). Det japanske subjekt er ikke udtrykt i selve sætningen; den faste oversættelse angiver her taleren som den, der skal lede. Samlet betyder sætningen derfor: “Hvad skal jeg se efter først?”

7. メモが依頼と合っているか確認してください。

   Sørg for, at noterne passer til anmodningen.

   メモ

   notat

   依頼

   anmodning

   合っているか

   om det passer

   確認してください

   kontrollér venligst

   Uddybende forklaring

   メモ betyder her “noter”. Det japanske navneord markerer ikke i sig selv ental eller flertal, så oversættelsen “noterne” fastlægger flertal i denne sammenhæng. Eksempel: メモを読みます。 — “Jeg læser noterne.” 依頼 betyder “anmodning” eller “opgave, som nogen har bedt om”. Det er et navneord; 依頼する er den tilsvarende verbale form “at anmode om”. Eksempel: 依頼を確認します。 — “Jeg kontrollerer anmodningen.” I メモが markerer が メモ som det, der beskrives eller kontrolleres. I 依頼と markerer と det, som noget sammenholdes med. Her betyder forbindelsen 依頼と合っている derfor, at noget passer med eller stemmer overens med anmodningen. 合っているか bygger på 合う, “at passe sammen” eller “at stemme overens”. Formen 合っている beskriver her en bestående overensstemmelse: “passer” eller “stemmer overens”. か gør den foregående helhed til et ja/nej-spørgsmål, som i 合っているか — “om det passer”. Eksempel: 答えが合っているか見ます。 — “Jeg ser, om svaret er rigtigt.” 確認してください betyder “kontrollér venligst” eller “bekræft venligst”. 確認する er grundformen “at kontrollere/bekræfte”, og してください er den høflige anmodningsform af する: den beder modtageren om at udføre handlingen. Eksempel: 住所を確認してください。 — “Kontrollér venligst adressen.” Samlet er strukturen メモが 依頼と 合っているか 確認してください。: “Kontrollér venligst, om noterne passer til anmodningen.” Først angives det, der skal vurderes, derefter det, som det sammenholdes med, så spørgsmålet “om det passer”, og til sidst den høflige anmodning om at kontrollere det.

8. それから、私は短い報告を書きます。

   Så skriver jeg en kort opdatering.

   それから

   derefter

   私は

   jeg (som tema)

   短い

   kort

   報告

   rapport eller opdatering

   書きます

   skriver

   Uddybende forklaring

   それから betyder her “derefter” eller “så” og markerer næste trin i rækkefølgen. Det kan også forbinde begivenheder i andre sammenhænge, så den præcise tidslige rækkefølge kommer fra konteksten. 私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet eller temaet. 私 er en almindelig førstepersonsform; graden af høflighed eller formalitet afhænger også af situationen og den øvrige formulering. は betyder ikke i sig selv “jeg”, men viser, at “jeg” er det, der tales om. Her er “jeg” den, der skriver. 短い betyder “kort” og står foran substantivet, det beskriver. Det er et såkaldt i-adjektiv: grundformen er 短い, mens den nægtede form er 短くない “ikke kort”. Her beskriver det 報告, ikke selve skrivehandlingen. 報告 betyder “rapport” eller, som i den faste oversættelse, “opdatering”. Det er et substantiv og fungerer her som det, der bliver skrevet. I japansk står et beskrivende ord normalt foran substantivet: 短い報告 = “en kort rapport/opdatering”. 書きます betyder “skriver” her. Grundformen er 書く “skrive”, og 書きます er den høflige ikke-fortidsform. Ikke-fortid kan i japansk bruges om noget, der sker nu, eller noget, der sker senere; それから og den faste oversættelse gør her betydningen “så skriver jeg” naturlig. Partiklen を mellem 報告 og 書きます markerer det direkte objekt: 報告を書きます = “skriver en rapport/opdatering”. Samlet bygges sætningen sådan op: それから “derefter” + 私は “jeg som tema” + 短い報告を “en kort rapport/opdatering som objekt” + 書きます “skriver”. Hele betydningen er derfor: “Så skriver jeg en kort opdatering.”

9. 準備ができたら、私たちはそれを共有できます。

   Når den er klar, kan vi dele den.

   準備

   forberedelse

   できたら

   når ... er klar

   私たちは

   vi

   それ

   den

   共有できます

   kan dele

   Uddybende forklaring

   準備 betyder her “forberedelse”. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 準備ができる, som betyder “at være klar” eller “at være forberedt”. Partiklen が markerer det, der har denne tilstand; den gør ikke nødvendigvis 準備 til sætningens overordnede emne. Eksempel: 準備ができました。 — “Jeg/vi er klar.” Her udtrykker できました den høflige fortidsform af できる; i dette faste udtryk beskriver den, at forberedelsen er blevet færdig eller klar. できたら er できる i formen できた plus ら. I mønsteret ～たら betyder det “når/hvis …”, og fortidsformen i denne form behøver ikke betyde fortid på dansk. Her er den tidsmæssige læsning “når forberedelsen er klar”. 私たちは betyder “vi”. 私たち er pronomenet “vi”, og は markerer det som sætningens emne eller ramme. Formen angiver ikke alene, hvor mange personer “vi” omfatter. それ betyder “den/det” som et demonstrativt pronomen. Det henviser til noget, der allerede er identificeret i sammenhængen, men den faste tekst og oversættelsen fastslår ikke et specifikt dansk navneord for referenten. それ står her som det, der deles. 共有できます betyder “kan dele”. 共有する er grundformen for “at dele” i betydningen at gøre noget fælles eller tilgængeligt for flere. 共有できる udtrykker mulighed eller evne til at dele, og 共有できます er den høflige form. ます gør udsagnet høfligt; det ændrer ikke selve muligheden. Hele mønsteret er: [forberedelse] が できたら、[vi] は [det] を [kan dele]. Først angives betingelsen eller tidspunktet: “når forberedelsen er klar”. Derefter angives emnet 私たちは, genstanden それを og muligheden 共有できます. Derfor betyder hele utterancen: “Når den er klar, kan vi dele den.”