En kort arbejdsnote | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は短いメモを書きました。

   Jeg skrev en kort note.

   私は

   jeg (som emne)

   短い

   kort

   メモ

   note

   書きました

   skrev

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder “jeg” her og er den talendes førstepersonspronomen; pronomenet ændrer ikke form efter køn. は markerer, at dette er sætningens tema. Et genanvendeligt mønster er 私は + ... = “hvad angår mig, ...”. 短い betyder “kort” her. Det er den såkaldte い-adjektivform: grundformen er 短い, og den står direkte foran navneordet メモ. Japanske beskrivende adjektiver ændrer ikke form efter navneordets køn eller tal. Eksempel: 短い手紙 betyder “et kort brev”. メモ betyder “note” eller “notat”. Det er navneordet, som 短い beskriver. I japansk står beskrivelsen normalt foran navneordet: 短いメモ = “en kort note”. 書きました betyder “skrev” i denne sætning. Formen hører til verbet 書く (“skrive”): 書きます er den høflige ikke-fortidsform, mens 書きました er den høflige fortidsform. Japanske verber markerer ikke person, så den høflige form er den samme, selv om subjektet er “jeg” eller en anden person. Eksempel: 私は手紙を書きました。 = “Jeg skrev et brev.” Mellem メモ og 書きました står objektpartiklen を: メモを書きました betyder “skrev en note”. Hele strukturen er 私は + 短いメモを + 書きました: “Jeg skrev en kort note.”

2. 今、読んでもいいですか。

   Må jeg læse den nu?

   今

   nu

   読んで

   læse

   もいいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også bruges i andre tidsudtryk, for eksempel 今、行きます。 — “Jeg går nu.” 読んで er te-formen af verbet 読む (“at læse”). Te-formen står her foran もいいですか i mønstret V-てもいいですか, som bruges til at spørge, om det er tilladt eller acceptabelt at gøre noget. 読む betyder “læse”; 読んで er altså ikke en ny grundform, men den form, der kræves i denne konstruktion. もいいですか fuldender tilladelsesspørgsmålet. Sammen med den foregående te-form bliver 読んでもいいですか til “Må jeg læse ...?” eller mere bogstaveligt “Er det i orden, at jeg læser ...?” Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel 入ってもいいですか。 — “Må jeg komme ind?” Hele ytringen bygges derfor op som 今 (“nu”) + 読んでもいいですか (“må jeg læse den?”). Objektet er ikke sagt som et særskilt japansk ord i denne sætning; den faste oversættelse identificerer det som “den”, og den nærliggende kontekst gør det naturligt at forstå det som den korte note. Den samlede betydning er: “Må jeg læse den nu?”

3. これです。

   Her er den.

   これ

   denne / dette

   です

   er

   Uddybende forklaring

   これ er et japansk demonstrativt pronomen, der betyder “denne/dette” og normalt peger på noget nær taleren. I denne ytring gengives det som “den”; den præcise genstand er ikke navngivet i selve sætningen. Et nyttigt mønster er これです (“det er denne/dette”). Til sammenligning bruges それ typisk om noget nær den anden person, mens これ er knyttet til talerens side. です er den høflige, ikke-fortidige kopula. Her forbinder den これ med udsagnet “er” og giver en høflig formulering. Formen angiver ikke person eller tal på samme måde som danske verbformer; です bruges derfor ikke kun med én bestemt person eller ét bestemt antal. Et tilsvarende mønster er それです — “det er den/dette” — hvor det demonstrative pronomen skiftes ud. Sammen betyder これです “Her er den” eller mere ordret “Det er denne/dette”. Den faste oversættelse viser, at den naturlige danske gengivelse i denne sammenhæng er “Her er den”; japanskens これ udpeger genstanden, og です giver den høflige “er”-forbindelse.

4. 読みやすいです。

   Den er let at læse.

   読みやすい

   let at læse

   です

   er

   Uddybende forklaring

   読みやすい betyder her «let at læse». Det er bygget af 読む («læse») og やすい («let at ...»). Efter en verbal stamme kan 〜やすい danne et i-faldsord, der beskriver, at noget er let at gøre: 書きやすい betyder «let at skrive». Her er 読みやすい ikke selve verbet «læser», men en beskrivelse af noget, som er nemt at læse. です står efter beskrivelsen og giver en høflig, afsluttende formulering. Sammen med et i-faldsord som 読みやすい bruges です uden at ændre i-faldsordets form; derfor bliver det 読みやすいです, ikke en anden bøjningsform af 読みやすい. Hele ytringen 読みやすいです。 betyder «Den er let at læse.» I den faste oversættelse er det, der omtales, gengivet som «den»; den japanske ytring angiver ikke selv et særskilt substantiv. Mønstret verbal stamme + やすいです kan genbruges om noget, der er let at udføre en handling med eller på, for eksempel 使いやすいです。 — «Den er let at bruge.»

5. もう一つ詳しいことを入れると、役に立ちますか。

   Ville én detalje mere hjælpe?

   もう一つ

   én mere

   詳しい

   detaljeret

   こと

   sag; forhold

   入れると

   hvis man tilføjer

   役に立ちますか

   vil det hjælpe?

   Uddybende forklaring

   もう一つ betyder her “én mere”: もう viser tilføjelse, og 一つ er den generelle tæller for én ting. Sammen kan det bruges om endnu ét punkt eller én genstand. Eksempel: もう一つ質問があります。 — “Jeg har ét spørgsmål mere.” 詳しい beskriver noget med mange eller præcise oplysninger. Det er et i-adjektiv; den attributive form står direkte foran det, den beskriver, som i 詳しい説明 — “en detaljeret forklaring”. I den faste ytring står 詳しい foran こと, så udtrykket får betydningen “en detalje” eller “detaljerede oplysninger” i denne sammenhæng. こと betyder grundlæggende en sag, kendsgerning eller et forhold. Alene betyder det ikke specifikt “detalje”; i 詳しいこと danner det sammen med 詳しい et navneordsagtigt udtryk for nærmere eller detaljerede oplysninger. Eksempel: 詳しいことを教えてください。 — “Fortæl mig de nærmere detaljer.” 入れる er et transitivt verbum med grundformen “at putte i” eller “at tilføje”. Her er objektet 詳しいこと, der tilføjes; den, der tilføjer det, er ikke angivet. Formen 入れると består af verbets ikke-fortidsform 入れる og と, som markerer en betingelse eller noget, der sker, når den første handling udføres. Eksempel: 名前を入れると、分かりやすくなります。 — “Hvis man tilføjer et navn, bliver det lettere at forstå.” 役に立ちますか spørger høfligt, om noget er nyttigt eller vil hjælpe. 役に立つ er det faste udtryk “at være nyttig” eller “at hjælpe”; 立ちます er dets høflige ikke-fortidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Eksempel: この情報は役に立ちます。 — “Disse oplysninger er nyttige.” Samlet bygges ytringen sådan op: もう一つ (“én mere”) + 詳しいこと (“en detalje” eller “detaljerede oplysninger”) + 入れると (“hvis man tilføjer”) + 役に立ちますか (“vil det hjælpe?”). Den faste betydning er derfor: “Ville én detalje mere hjælpe?” Konstruktionen V-ると、... er en genbrugelig måde at spørge eller fortælle, hvad der sker, når en handling udføres.

6. もう一行あると、もっとよくなります。

   En linje mere ville gøre den bedre.

   もう

   yderligere; én mere

   一行

   en linje

   ある

   findes; er til

   もっと

   mere

   よく

   godt; på en god måde

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   もう betyder her “én mere” eller “yderligere”. I denne brug lægger det noget til det, der allerede er tale om; det betyder ikke “allerede”. Mønsteret もう + mængde/ting kan bruges om en ekstra enhed. 一行 betyder “én linje”. 一 angiver tallet én, og 行 er tælleren for linjer i tekst. Eksempel: 一行書きます。 — “Jeg skriver én linje.” ある er grundformen med betydningen “findes” eller “er til” om noget ikke-levende. Her står den i den almindelige ikke-fortid og indgår i betingelsesmønstret ...あると...: “hvis der er ...” eller “når der er ...”. Det er ikke den høflige form; den høflige form er あります. もっと betyder “mere” eller “i højere grad” og forstærker sammenligningen med den nuværende situation. Det kan også bruges i mønstret もっと + beskrivende ord, for eksempel もっと大きい — “større”. よく er her adverbformen af いい (“god”) og betyder “godt” i kombinationen もっとよく; hele kombinationen betyder “bedre”. Den beskriver, hvordan noget bliver. いい er en uregelmæssig form: den tilsvarende adverbform er よく, ikke en regelmæssigt dannet form som いく. なります er den høflige ikke-fortidsform af なる, “blive”. なる beskriver en ændring til en tilstand; よくなります betyder derfor “bliver bedre”. Eksempel: 天気がよくなります。 — “Vejret bliver bedre.” Samlet er もう一行あると betingelsen “hvis der er én linje mere”, og もっとよくなります er resultatet “bliver det bedre”. Hele ytringen betyder dermed: “En linje mere ville gøre den bedre.” Den høflige form なります gør formuleringen høflig, mens と forbinder betingelsen med dens forventede eller naturlige følge.

7. 今、追加します。

   Jeg tilføjer det nu.

   今

   nu

   追加します

   tilføjer

   Uddybende forklaring

   今 betyder her "nu" og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det er et almindeligt tidsord, som ofte står først i sætningen, men dets placering kan variere. 追加します betyder her "tilføjer". Formen bygger på verbet 追加する, "at tilføje". Endelsen します er den høflige nutids-/ikke-fortidsform af する i denne sammensætning; den kan bruges om en handling, der sker nu eller præsenteres som en nutidig handling. 追加する kan genbruges med andre objekter, for eksempel: 項目を追加します。 — "Jeg tilføjer et punkt." Sammen bliver 今、追加します。 til "Jeg tilføjer det nu." Det japanske subjekt og objekt er ikke udtrykt i selve sætningen, men den faste oversættelse angiver den tilsigtede betydning: taleren tilføjer det pågældende indhold nu. Kommaet efter 今 markerer en naturlig pause efter tidsangivelsen. Formen er høflig og egner sig derfor til neutral eller høflig kommunikation.

8. そうすれば、私たちはそれを共有する準備ができるはずです。

   Så burde vi være klar til at dele den.

   そうすれば

   hvis det sker, så

   私たち

   vi

   それ

   den

   共有する

   dele

   準備ができる

   være klar

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “så” eller “hvis det sker, så”. Det henviser til en forudgående situation og danner et betingende mønster: そうすれば、… = “hvis det sker, så …”. 私たち betyder “vi”. Det er et førstepersonspronomen, og たち markerer her en gruppe. Japansk angiver ikke med denne form, om den eller de personer, der lyttes til, er inkluderet. 私たちは gør gruppen til sætningens tema. 私たち har ikke grammatisk køn. それ betyder her “den” og henviser til den ting, som skal deles, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Med objektmarkøren を bliver それを genstanden for handlingen. Den konkrete ting er ikke nærmere identificeret i selve sætningen. 共有する betyder “dele” i betydningen at gøre noget fælles eller dele det med andre. 共有する er grundformen af et する-verbum; objektet står normalt foran verbet, som i 情報を共有する。 — “Jeg deler oplysninger.” 準備ができる betyder her “blive klar” eller “være forberedt”. 準備 betyder “forberedelse”, og できる betyder i denne forbindelse, at forberedelsen er klar eller på plads. I 共有する準備ができる er 共有する et verbum, der beskriver hvilken forberedelse der er tale om, og 準備 er det grammatiske subjekt for できる. 私たちは gør samtidig gruppen til tema; derfor bliver den naturlige danske betydning “vi er klar til at dele”. Eksempel: 準備ができました。 — “Jeg er klar” eller “Forberedelserne er færdige.” はずです udtrykker en begrundet forventning: “burde” eller “forventes at”. はず bærer forventningsbetydningen, mens です giver en høflig afslutning. Det er ikke den almindelige direkte nødvendighedsform “skal”. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme.” Hele sætningen そうすれば、私たちはそれを共有する準備ができるはずです。 betyder: “Så burde vi være klar til at dele den.” そうすれば opstiller betingelsen, 私たちは angiver gruppen som tema, それを er det, der deles, og 共有する準備ができる beskriver, at forberedelsen til delingen bliver klar. はずです føjer talerens begrundede forventning til hele udsagnet.