At forstå en lektionsopgave | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このレッスンのこの部分が分かりません。

   Jeg forstår ikke denne del af lektionen.

   このレッスン

   denne lektion

   この部分

   denne del

   分かりません

   forstår ikke

   Uddybende forklaring

   このレッスン betyder her “denne lektion”. この står foran et substantiv og peger på noget, der opfattes som nært eller aktuelt i situationen. Det ændrer ikke form efter substantivets antal eller grammatiske køn; japansk har ikke en sådan bøjning her. レッスン er et låneord skrevet med katakana og betyder “lektion”. この部分 betyder “denne del”. 部分 er substantivet “del” eller “afsnit”, mens この bestemmer det. Mønstret この + substantiv kan genbruges, for eksempel この本 = “denne bog”. 分かりません betyder her “forstår ikke”. Den bygger på 分かる, “forstå” eller “vide, hvad noget betyder”, i høflig negativ form: 分かります = “forstår” og 分かりません = “forstår ikke”. Denne form udtrykker ikke i sig selv, hvem der ikke forstår; subjektet må forstås ud fra situationen. I den faste oversættelse er det taleren, der ikke forstår. 分かりません kan også bruges om ikke at vide eller ikke at kunne finde ud af noget, men her er betydningen knyttet til forståelsen af en del af lektionen. が står efter この部分 og markerer det, som udsagnet om forståelse gælder. Sammen med 分かりません bliver betydningen derfor, at “denne del” er det, taleren ikke forstår. Samlet er opbygningen このレッスンの (“af denne lektion”) + この部分が (“denne del” som det relevante) + 分かりません (“forstår ikke”). Hele ytringen betyder: “Jeg forstår ikke denne del af denne lektion.” Den høflige form passer til en neutral, høflig henvendelse.

2. どの質問で困っていますか。

   Hvilket spørgsmål har du problemer med?

   どの

   hvilket/hvilken (før et navneord)

   質問

   spørgsmål

   困っていますか

   har problemer?

   Uddybende forklaring

   どの står før et navneord og spørger, hvilken/hvilket blandt de relevante muligheder der menes. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Mønstret どの + navneord kan genbruges, for eksempel: どの本ですか。 — “Hvilken bog er det?” 質問 betyder “spørgsmål” og kan bruges som navneord i mange sammensætninger. I どの質問 er det dette navneord, som どの bestemmer: “hvilket spørgsmål”. 困っていますか bygger på verbet 困る, “at være i vanskeligheder” eller “at have problemer”. Formen 困っています beskriver her en igangværende eller aktuel tilstand: “har problemer” / “er i vanskeligheder”. ます gør udtrykket høfligt, og か til sidst markerer et spørgsmål. Et genbrugeligt eksempel er 何に困っていますか。 — “Hvad har du problemer med?” Mellem 質問 og 困っていますか står partiklen で: どの質問で困っていますか. Her angiver で, hvilket spørgsmål problemerne knytter sig til. Hele mønstret betyder derfor omtrent “Hvilket spørgsmål har du problemer med?” Den høflige spørgeform spørger om den aktuelle vanskelighed uden selv at angive, hvad svaret er.

3. ここの答えがよく分かりません。

   Jeg kan ikke få svaret her til at give mening.

   ここの

   her / på dette sted

   答え

   svar

   よく

   ordentligt

   分かりません

   forstår ikke

   Uddybende forklaring

   ここの betyder her eller på dette sted og står foran 答え for at knytte stedet til navneordet: ここの答え betyder “svaret her”. ここ er et stedangivende demonstrativt ord med betydningen “her”; の forbinder det med det følgende navneord. Eksempel: ここの名前を書いてください。 — “Skriv navnet her.” 答え betyder “svar” og kan også betyde en løsning, for eksempel på en opgave. Her er det svaret, som ytringen handler om. Eksempel: 答えを見せてください。 — “Vis mig svaret.” よく betyder her “ordentligt” eller “rigtigt”. Det står foran 分かりません og angiver graden af forståelse. よく er adverbialformen af よい (“god”); i denne brug beskriver det, hvor godt noget forstås, ikke svaret selv. Eksempel: よく聞こえません。 — “Jeg kan ikke høre det ordentligt.” 分かりません er den høflige negative form af 分かる, “forstå” eller “give mening”. Den positive høflige form er 分かります — “forstår”. Eksempel: この説明は分かります。 — “Jeg forstår denne forklaring.” Den, der forstår, er ikke udtrykt som et særskilt ord her; sammenhængen og den danske oversættelse gør læsningen til “jeg kan ikke ...”. Samlet er mønstret ここの答えがよく分かりません: ここの答え er det, som forståelsen vedrører, が markerer dette led, よく betyder “ordentligt”, og 分かりません benægter, at det giver mening for taleren. Hele ytringen betyder: “Jeg kan ikke få svaret her til at give mening.”

4. まず文を読みましょう。

   Lad os først læse sætningen.

   まず

   først

   文

   sætning

   読みましょう

   lad os læse

   Uddybende forklaring

   まず betyder her «først» og angiver rækkefølgen for det, der følger. Det er et adverbium og står ofte foran den handling eller information, der skal komme først. 文 betyder her «sætning». I japansk bruges 文 om en sproglig sætning; det er ikke det samme som 文章, der typisk betegner en længere tekst eller et skriftligt afsnit. Eksempel: 文を書きます。— «Jeg skriver en sætning.» 読みましょう er den høflige volitivform af 読む, «at læse». Mønstret 読む → 読みましょう bruges til et forslag eller en invitation: «lad os læse». Endelsen ましょう kan også sættes på andre verber, for eksempel 行きましょう。— «Lad os gå.» Den grammatiske person står ikke som et særskilt pronomen i formen; her støtter den faste oversættelse læsningen «lad os», altså taleren sammen med den eller dem, der tiltales. Sammen bliver まず文を読みましょう。 «Lad os først læse sætningen.» 文 efterfølges af partiklen を, som markerer det, der læses, mens まず placerer læsningen først i rækkefølgen, og 読みましょう gør hele udsagnet til en høflig fælles opfordring.

5. それから答えを確認しましょう。

   Så tjekker vi svaret.

   それから

   derefter

   答え

   svar

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   それから betyder her “derefter” eller “så”. Det peger på et næste trin efter noget, der allerede er nævnt; i den afgrænsede kontekst kommer det efter forslaget om først at læse sætningen. Det kan genbruges som et forbindelsesord mellem trin: それから、休みましょう。 — “Derefter lad os holde pause.” 答え betyder “svaret” eller “et svar” her. Det er substantivet 答え, som hænger sammen med verbet 答える (“at svare”), men de to former skal ikke blandes sammen: 答え navngiver selve svaret, mens 答える beskriver handlingen at svare. I 答えを markeres 答え med を som genstand for den følgende handling. 確認しましょう betyder “lad os tjekke” eller “lad os bekræfte”. Grundformen er 確認する (“at tjekke, bekræfte”), og しましょう er den høflige volitionsform af する: den foreslår en handling, som taleren og samtalepartneren kan udføre sammen. Mønstret 名詞を確認しましょう kan genbruges, for eksempel 予定を確認しましょう。 — “Lad os tjekke planen.” Sammen bliver それから + 答えを + 確認しましょう: “Derefter tjekker vi svaret” eller mere forslagagtigt “Derefter lad os tjekke svaret.” Japansk udelader her et eksplicit subjekt; ましょう viser, at ytringen er et høfligt fælles forslag, mens den faste danske oversættelse naturligt gengiver det som “vi tjekker”.

6. その文を声に出して読めますか。

   Kan du læse sætningen højt?

   その

   den

   文

   sætning

   声に出して

   højt

   読めますか

   kan læse?

   Uddybende forklaring

   その står foran 文 og betyder her “den” i betydningen den omtalte sætning. Det er et demonstrativ, som fungerer attributivt: mønsteret その + substantiv betyder “den/det + substantiv”. Formen ændrer sig ikke efter substantivets tal eller køn. 文 betyder her “sætning”. I denne betydning læses det normalt ぶん (bun). Det er et substantiv, og japanske substantiver ændrer normalt ikke form for ental og flertal; sammenhængen afgør antallet. 声に出して betyder “højt”, mere bogstaveligt at gøre noget hørbart med stemmen. Det er den te-bundne form af udtrykket 声に出す “sige eller udtrykke højt”, brugt her til at angive måden, man læser på. Sammenlign 声に出して読む “læse højt” med 黙って読む “læse stille for sig selv”. 読めますか spørger “kan du læse?”. Det bygger på verbet 読む “læse”. 読める er potentialisformen og udtrykker mulighed eller evne; den høflige form er 読めます, og か markerer spørgsmålet. Mønsteret verbets potentialisform + か kan bruges til at spørge, om nogen kan udføre handlingen, for eksempel 日本語が読めますか。 — “Kan du læse japansk?” Her spørges der om evnen til at læse, ikke om en direkte opfordring. Samlet bliver その文 “den sætning”, 声に出して angiver “højt”, og 読めますか betyder “kan du læse?”. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du læse den sætning højt?”

7. 私はゆっくり読みます。

   Jeg vil læse den langsomt.

   私は

   jeg

   ゆっくり

   langsomt

   読みます

   vil læse

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, og は markerer det, man taler om; sammen bliver betydningen “hvad mig angår / jeg”. Japansk udelader ofte et pronomen, når det allerede er klart, men her er taleren udtrykkeligt nævnt. ゆっくり betyder “langsomt” og fungerer her som et adverbium, der beskriver måden at læse på. Det kan stå foran et udsagnsord for at angive, hvordan handlingen udføres. Eksempel: ゆっくり話します。 — “Jeg taler langsomt.” 読みます betyder her “vil læse”. Formen bygger på grundformen 読む (“at læse”): 読む → 読みます. 読みます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan bruges om noget, der sker nu eller regelmæssigt, og om noget, der skal ske; i denne faste oversættelse gengives den som “vil læse”. Den høflige form gælder hele udsagnet, ikke kun adverbiet. Sætningen har mønstret 私は + adverbium + 読みます: “Jeg læser/vil læse langsomt.” Det japanske udsagn har ikke et udtrykt objekt efter 読みます. Den danske oversættelse siger “den”, og i den givne sammenhæng forstås det som den omtalte sætning, men den genstand er udeladt i den japanske formulering. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg vil læse den langsomt.”

8. 私は自分のノートにキーワードを書きます。

   Jeg vil skrive nøgleordene i min notesbog.

   私は

   jeg (som emne)

   自分の

   ens egen

   ノート

   notesbog

   に

   i

   キーワード

   nøgleord

   書きます

   skriver

   Uddybende forklaring

   私は 私 betyder “jeg” her, og は markerer det, som sætningen handler om. 私 er et almindeligt førstepersonsord; は er en emnemarkør, ikke en del af selve pronomenet. I denne sætning er taleren den, der skriver. 自分の 自分 betyder “selv” eller “ens egen”, og の forbinder det med det følgende navneord: 自分のノート = “ens egen notesbog”. Her bruges udtrykket om talerens egen notesbog, som den faste oversættelse viser. 自分 kan få sin præcise reference fra sammenhængen, så man bør ikke altid oversætte det mekanisk med “min”. ノート ノート er et låneord, der her betyder “notesbog”. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal på denne form; den faste oversættelse angiver en notesbog. に Efter et stednavneord markerer に her det sted, hvor skrivehandlingen foregår: ノートに書きます = “skriver i notesbogen”. Den konkrete betydning af に afhænger af konstruktionen; her er det ikke en del af navneordet, men en partikel. キーワード キーワード betyder “nøgleord”. Japanske navneord får normalt ikke en obligatorisk flertalsendelse, så formen kan også dække flere nøgleord; her understøtter oversættelsen betydningen “nøgleordene”. 書きます 書きます betyder “skriver” her. Grundformen er 書く; 書きます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan bruges om noget, der sker nu eller regelmæssigt, og om noget, man vil gøre; i denne faste oversættelse forstås den som “vil skrive”. Eksempel: 手紙を書きます。 — “Jeg skriver et brev” eller, afhængigt af sammenhængen, “Jeg vil skrive et brev.” Samlet står strukturen som 私は + 自分のノートに + キーワードを + 書きます: “Hvad angår mig, skriver jeg nøgleordene i min egen notesbog.” を markerer キーワード som det, der skrives, mens に markerer notesbogen som stedet. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg vil skrive nøgleordene i min notesbog.”

9. それから、もう一度答えてみましょう。

   Så prøver vi at svare igen.

   それから

   derefter

   もう一度

   igen; én gang til

   答えて

   svare

   みましょう

   lad os prøve

   Uddybende forklaring

   それから betyder her “derefter” og markerer det næste trin i rækkefølgen. Det kan også bruges til at føre samtalen videre med betydningen “og så”. Eksempel: それから、名前を書きます。 — “Derefter skriver jeg navnet.” もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. 一度 betyder bogstaveligt “én gang”, mens もう her føjer betydningen “yderligere/igen” til. Udtrykket kan derfor genbruges, når en handling skal gentages: もう一度言ってください。 — “Sig det én gang til, tak.” 答えて er te-formen af verbet 答える, “at svare”. Te-formen forbinder her verbet med det følgende みましょう; den står altså ikke alene som en høflig imperativ i denne sætning. 答える bruges om at give et svar på et spørgsmål eller en opgave. みましょう kommer fra みる og er her hjælpeverbet i mønstret てみる: “prøve at gøre noget”. Formen みましょう er den høflige volitive form, som foreslår “lad os prøve”. I 答えてみましょう bliver betydningen derfor “lad os prøve at svare”, ikke blot “lad os se”. Eksempel: 食べてみましょう。 — “Lad os prøve at spise det.” Samlet bygges ytringen sådan op: それから (“derefter”) + もう一度 (“igen”) + 答えてみましょう (“lad os prøve at svare”). Den faste danske oversættelse er derfor: “Så prøver vi at svare igen.” Japansk udelader her subjektet; forslaget om at gøre noget sammen fremgår af みましょう og gengives i oversættelsen med “vi”.