Spørg om lektier | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 宿題は何をすればいいですか。

   Hvad skal jeg lave som lektier?

   宿題

   lektier

   何

   hvad

   すればいいですか

   hvad skal man gøre?

   Uddybende forklaring

   宿題 er et substantiv, der betyder „lektier“ eller „hjemmearbejde“. Det kan bruges i mønsteret 宿題をする — „at lave lektier“. I denne sætning er 宿題 emnet med は: samtalen handler om, hvad der skal gøres som lektier. 何 betyder „hvad“. Formen bruges til at spørge efter en ukendt ting eller handlingens indhold. Sammen med objektmarkøren を bliver 何を „hvad“ som objekt: 何をする betyder „hvad skal man lave/gøre?“ Udtalen af 何 kan variere efter det følgende ord; i 何を udtales det normalt なにを. すればいいですか er et genbrugeligt mønster for at spørge, hvilken handling der er passende: verbets ば-form + いいですか. Her er する grundformen „at gøre/lave“, og すれば er dens ば-form. いい betyder „godt“ eller „i orden“, mens ですか gør spørgsmålet høfligt. Derfor betyder 何をすればいいですか omtrent „hvad er det godt, at jeg gør?“ eller naturligt „hvad skal jeg gøre?“ Mønsteret spørger om den anbefalede eller passende handling; det er ikke i sig selv en særskilt bøjningsform for en bestemt person. Hele sætningen samler delene sådan: 宿題は — „hvad angår lektierne“, 何を — „hvad“, og すればいいですか — „skal jeg gøre?“ Den naturlige samlede betydning er derfor „Hvad skal jeg lave som lektier?“ Den, der skal udføre handlingen, står ikke udtrykt på japansk; den danske oversættelses „jeg“ giver den tilsigtede aktør i denne sammenhæng. Spørgsmålet er høfligt og kan genbruges ved at udskifte 何 eller hele handlingsleddet, for eksempel いつ来ればいいですか — „Hvornår skal jeg komme?“

2. まずこの練習問題をやってください。

   Begynd med at lave denne øvelse.

   まず

   først; til at begynde med

   この

   denne

   練習問題

   øvelse

   やってください

   lav venligst

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” eller “til at begynde med”. Det placeres først og angiver rækkefølgen for handlingen, ikke en del af selve øvelsens navn. Eksempel: まず名前を書いてください。 – “Skriv først dit navn.” この står foran et navneord og betyder “denne” i betydningen noget, der identificeres som nært eller relevant for taleren. Formen この bruges attributivt foran et navneord; den står ikke alene som et selvstændigt pronomen i denne konstruktion. Eksempel: この本を読んでください。 – “Læs denne bog.” 練習問題 er et sammensat navneord for en øvelse eller opgave, der bruges til træning. 練習 betyder “øvelse/træning”, mens 問題 betyder “opgave/problem”; i den faste ytring fungerer de sammen som betegnelsen for øvelsen. Eksempel: 練習問題を解きます。 – “Jeg løser øvelsen.” やってください består af やる “at gøre/udføre” i te-formen やって plus ください, som danner en høflig anmodning: “gør det venligst”. Her bruges やる om at udføre øvelsen. やってください er ikke en påstand om, at handlingen allerede er udført; den beder modtageren om at udføre den. Eksempel: この問題をやってください。 – “Lav denne opgave, tak.” I hele ytringen markerer この hvilken øvelse der menes, og を (som ikke er et separat phrase-entry her) markerer 練習問題 som det, handlingen retter sig mod. まず placerer handlingen først i en rækkefølge, og やってください beder høfligt modtageren om at udføre den: “Begynd med at lave denne øvelse.”

3. どのページを使えばいいですか。

   Hvilken side skal jeg bruge?

   どの

   hvilken

   ページ

   side

   使えばいいですか

   skal bruge?

   Uddybende forklaring

   どの betyder “hvilken” og står foran et navneord, når man vælger én mulighed blandt flere. Det står ikke alene i denne brug: どのページ er “hvilken side”. Sammenlign med このページ (“denne side”), hvor この peger på en bestemt side i stedet for at spørge hvilken. ページ betyder “side” og er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det det, der skal vælges og bruges. Et eksempel er このページを見てください。 — “Se på denne side.” 使えばいいですか er en høflig måde at spørge, hvad der er passende at bruge; her bliver betydningen “skal jeg bruge?”. Det bygger på verbet 使う (“at bruge”). 使えば er ば-formen, også kaldet den betingede form, af 使う; den forbindes her med いい (“godt/okay”) i mønstret [verbets ば-form] + いいですか for at spørge, hvad man bør gøre. ですか gør spørgsmålet høfligt. Et eksempel er どこへ行けばいいですか。 — “Hvor skal jeg tage hen?” を markerer ページ som det, der bruges. Sammen viser どのページを使えばいいですか。, at taleren spørger, hvilken side der er passende at bruge: “Hvilken side skal jeg bruge?”

4. 短い質問があるページを使ってください。

   Brug siden med de korte spørgsmål.

   短い

   kort

   質問

   spørgsmål

   質問がある

   have et spørgsmål

   ページ

   side

   使ってください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og beskriver 質問. Formen er grundformen 短い; en nyttig kontrast er 長い “lang”. I japansk står et beskrivende ord normalt direkte foran det ord, det beskriver. Eksempel: 短い文 betyder “en kort sætning”. 質問 betyder “spørgsmål”. Det kan bruges alene eller i sammensætninger, for eksempel 質問する “stille et spørgsmål”. Her er det det centrale navneord i udtrykket 短い質問, “korte spørgsmål”. Japansk markerer ikke automatisk flertal, så 質問 kan efter sammenhængen betyde ét eller flere spørgsmål; den faste danske oversættelse gør flertalslæsningen relevant her. 質問がある er et genbrugeligt mønster: “der er et spørgsmål” eller, om noget har spørgsmål, “have et spørgsmål”. が markerer 質問 som subjekt i denne lille del, mens ある er formen for “findes/er” ved ikke-levende ting. I 質問があるページ står hele delen 質問がある foran ページ og beskriver siden: “en side, hvor der er spørgsmål” eller “en side med spørgsmål”. Eksempel: 写真がある本 betyder “en bog med fotografier”. ページ betyder “side”, her i betydningen en side, man kan bruge. I japansk står et navneord som ページ efter den relative beskrivelse: [短い質問がある]ページ = “siden, der har korte spørgsmål”. 使ってください er en høflig anmodning om at bruge noget. Det består af 使う “bruge”, hvis te-form er 使って, plus ください, som i dette mønster gør anmodningen høflig: 使ってください = “brug venligst”. 使う er et udsagnsords grundform; ændringen til 使って er den form, der kræves før ください. Mønsteret kan genbruges med andre udsagnsord, for eksempel 見てください = “se venligst”. Hele sætningen bygges sådan op: 短い質問 = “korte spørgsmål”; 質問があるページ = “siden med korte spørgsmål”; 使ってください = “brug venligst”. Samlet bliver betydningen derfor: “Brug siden med de korte spørgsmål.”

5. いつそれを終えればいいですか。

   Hvornår skal jeg være færdig med den?

   いつ

   hvornår

   それ

   den/det

   終えれば

   afslutter

   いいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   いつ betyder her “hvornår” og spørger efter tidspunktet. Det er et spørgeord om tid; sammenlign for eksempel どこ “hvor” om sted. I denne sætning står det først og bestemmer, hvad spørgsmålet søger svar på. それ betyder “den/det” og henviser til den ting, der skal afsluttes, i overensstemmelse med den faste oversættelses “den”. Japanske demonstrativer skelner blandt andet mellem これ “denne her”, それ “den/det dér” og あれ “den dérovre”. Formen それ angiver ikke i sig selv grammatisk køn eller tal. Partiklen を, som står lige efter det valgte citat, markerer それ som genstand for handlingen: det er den, man afslutter. 終えれば kommer fra verbet 終える, “at afslutte/gøre færdig”. Endelsen -ば danner her en betinget eller tidslig form: 終えれば betyder omtrent “hvis/når [man] afslutter”. Det er 終える, ikke それ, der har denne form. 終える er normalt transitivt og tager en genstand, mens 終わる er den tilsvarende intransitive mulighed for noget, der “slutter” eller “bliver færdigt”: 仕事を終える = “afslutte arbejdet”, men 仕事が終わる = “arbejdet slutter”. Japansk verbform markerer ikke her, at subjektet er “jeg”; det fremgår af den faste oversættelse og situationen. いいですか består af いい, “godt/okay”, です, en høflig afslutning, og か, som markerer et spørgsmål. Sammen med en -ば-form danner det et genanvendeligt mønster: V-ばいいですか spørger, hvad der er passende eller bør gøres. Her står いつ foran mønstret, så spørgsmålet bliver specifikt om tidspunktet: “Hvornår er det passende, at jeg afslutter den?” eller naturligt “Hvornår skal jeg være færdig med den?” Hele opbygningen er いつ + それを + 終えれば + いいですか: “hvornår” + “den” som genstand + “afslutter” i -ば-formen + “er det okay?” Den samlede betydning er derfor: “Hvornår skal jeg være færdig med den?”

6. 授業の前に終わらせてください。

   Bliv færdig med den før undervisningen.

   授業

   undervisning

   の前に

   før …

   終わらせてください

   gør det færdigt, tak

   Uddybende forklaring

   授業 betyder her “undervisning” eller “time”. Det er et substantiv. Et nyttigt eksempel er 授業が始まります。 — “Undervisningen begynder.” の前に betyder “før …”. の forbinder 授業 med 前 (“foran/før”), og に markerer tidspunktet eller punktet, hvor noget sker. Mønstret substantiv + の前に kan genbruges, for eksempel 食事の前に手を洗います。 — “Jeg vasker hænder før måltidet.” 終わらせてください er en høflig anmodning: “vær venlig at gøre det færdigt”. Den bygger på 終わらせる, “at bringe noget til en afslutning/gøre noget færdigt”. Formen 終わらせて er te-formen, og ください efter te-formen bruges til en høflig anmodning. Den ting, der skal gøres færdig, er ikke udtrykt i denne sætning; oversættelsen angiver den som “den”. Sammenlign 終わってください, som normalt beder nogen eller noget om at slutte, mens 終わらせてください beder modtageren om at gøre noget færdigt. Samlet betyder 授業の前に “før undervisningen”, og 終わらせてください “vær venlig at gøre det færdigt”. Hele ytringen er derfor: “Bliv færdig med den før undervisningen.” Den høflige anmodning placerer færdiggørelsen før undervisningen.

7. あとで私の答えを見てもらえますか。

   Kan du se på mine svar senere?

   あとで

   senere

   私の

   min

   答え

   svar

   見てもらえますか

   kan du se på det?

   Uddybende forklaring

   あとで betyder her “senere”. Det er et tidsudtryk, som placeres efter behov dér, hvor man angiver, hvornår handlingen finder sted. Eksempel: あとで話します。 — “Jeg taler senere.” 私の består af 私 (“jeg/mig”) og の, som forbinder ejeren eller tilhørsforholdet med det følgende substantiv. Her betyder det “min”, fordi 私 er den person, som svarene hører til. の bruges ikke som dansk possessivt pronomen med køn eller tal; den markerer relationen til det efterfølgende ord. Eksempel: 私の本 — “min bog”. 答え betyder “svar” eller “svarene” her. Japansk markerer normalt ikke bestemthed eller flertal på samme måde som dansk, så den faste oversættelse gør den tilsigtede betydning til “mine svar”. Ordet kan også bruges om ét svar, når sammenhængen gør det klart. Eksempel: 答えを書きます。 — “Jeg skriver svaret/svarene.” 見てもらえますか er en høflig anmodning. 見る er grundformen “at se på” eller “at kigge på”; 見て er dens て-form. Sammen med もらう udtrykker 見てもらう, at taleren får en anden person til at gøre sig den tjeneste at se på noget. もらえますか er den høflige, mulige spørgeform her: “kan du gøre det for mig?” Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt personen fysisk kan se; konstruktionen beder om handlingen på talerens vegne. Eksempel: これを見てもらえますか。 — “Kan du se på dette for mig?” I hele sætningen markerer 私の答え med を, at mine svar er det, der skal ses på. Rækkefølgen er tidsudtrykket あとで, objektet 私の答えを og derefter anmodningen 見てもらえますか: “Kan du senere se på mine svar?” Det ikke-udtalte subjekt i anmodningen forstås gennem oversættelsen som den person, der tiltales. Sætningen er en høflig måde at bede nogen gennemgå eller kigge på svarene senere.

8. 終わったら、私に持ってきてください。

   Tag dem med til mig, når du er færdig.

   終わったら

   når du er færdig

   私に

   til mig

   持ってきてください

   tag det med, tak

   Uddybende forklaring

   終わったら betyder her “når du er færdig”. Det bygger på verbet 終わる (“slutte, blive færdig”): 終わった er den almindelige fortidsform, og 〜たら gør den til en betingelses- eller tidsforbindelse: “når/hvis …”. Her angiver den tidspunktet for anmodningen, og det underforståede subjekt forstås som “du” ud fra den faste oversættelse. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, går jeg hjem.” 私に betyder “til mig”. 私 er pronomenet “jeg/mig”, og partiklen に markerer her modtageren eller destinationen. 私 ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. Eksempel: 私に送ってください。 — “Send det til mig, tak.” 持ってきてください er en høflig anmodning om at bringe noget hen til taleren eller det relevante mål: “tag det/dem med, tak”. Det bygger på 持ってくる, “tage/bringe med hertil”; 持ってきて er forbindelsesformen, og ください gør anmodningen høflig. Det, der skal bringes, står ikke synligt i den japanske sætning, men den faste oversættelse angiver det som “dem”. Samlet bliver strukturen: 終わったら (“når du er færdig”) + 私に (“til mig”) + 持ってきてください (“tag dem med, tak”): “Tag dem med til mig, når du er færdig.”