Øv en kort dialog | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この会話を練習したいです。

   Jeg vil øve denne dialog.

   この

   denne

   会話

   samtale; dialog

   練習したい

   vil øve

   です

   høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne/dette” i betydningen noget, der peges på eller er relevant i situationen. Det er den attributive form; den bruges altså direkte foran 会話. Japansk markerer ikke flertal i denne form, så den danske oversættelse “denne” følger den konkrete betydning her, ikke en generel regel om antal. 会話 betyder “samtale” eller “dialog”. Det er et substantiv, som kan bruges alene eller som del af en længere nominalgruppe. Her er det det, der ønskes øvet: この会話 = “denne samtale/dialog”. 練習したい udtrykker “vil gerne øve” eller “ønsker at øve”. Grundverbet er 練習する (“at øve”); したい er desiderativformen, altså formen der angiver et ønske om at udføre handlingen. Den skal ikke læses som almindelig datid af する i denne konstruktion. Et tilsvarende eksempel er 日本語を勉強したいです。 — “Jeg vil gerne studere japansk.” です er her en høflig afslutning efter 練習したい. Den gør udtrykket høfligt, men tilføjer ikke en separat handling eller et separat objekt. Mønstret verbets desiderativform + です kan derfor genbruges i høflige udsagn om ønsker, for eksempel 休みたいです。 — “Jeg vil gerne holde fri.” Samlet bygges sætningen sådan op: この beskriver 会話, så この会話 betyder “denne samtale/dialog”; 練習したい siger, at taleren ønsker at øve den; og です giver en høflig afslutning. Japansk udelader subjektet her, mens den faste oversættelse gør taleren eksplicit: “Jeg vil øve denne dialog.”

2. 私があなたのパートナーになれます。

   Jeg kan være din øvepartner.

   私が

   jeg (som subjekt)

   あなたの

   din

   パートナー

   partner

   になれます

   kan blive

   Uddybende forklaring

   「私が」 angiver, at 私 er subjektet: “jeg”. 私 er den almindelige form for første person; が markerer subjektet og kan også fremhæve, hvem der udfører eller kan udføre noget. Eksempel: 「私がします。」 betyder “Jeg gør det.” 「あなたの」 betyder “din”. あなた er “du”, og の forbinder en person med noget, der hører til eller er knyttet til personen. Mønstret 「XのY」 kan derfor ofte forstås som “X’s Y” eller “Y, som hører til X”. Her knytter det パートナー til den person, der tiltales. 「パートナー」 er et substantiv, “partner”. I den givne øvesammenhæng er den tilsigtede betydning “øvepartner”, som i den faste oversættelse. Katakanaformen bruges her som et selvstændigt japansk substantiv. 「になれます」 udtrykker her “kan blive” og gengives i den faste oversættelse som “kan være”. Grundformen er なる, “blive”; なれる er potentialisformen, “kunne blive”, og なれます er den høflige ikke-fortidsform. に markerer den tilstand eller rolle, man kan blive. Eksempel: 「医者になれます。」 betyder “Jeg kan blive læge.” Samlet er strukturen 「私があなたのパートナーになれます」: “Jeg kan blive din partner”, her naturligt “Jeg kan være din øvepartner”. 「私が」 markerer taleren som subjekt, 「あなたのパートナー」 betegner partnerrollen knyttet til den, der tiltales, og 「になれます」 udtrykker, at taleren kan indtage denne rolle.

3. 私はどの役をすればいいですか。

   Hvilken rolle skal jeg tage?

   私は

   jeg

   どの

   hvilken

   役

   rolle

   すればいいですか

   skal jeg ...?

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne. 私 er et førstepersonspronomen; formen ændres ikke efter grammatisk køn. は markerer emnet og udtales her wa. Japansk udelader ofte subjektet i verbet, men her viser 私は, hvem spørgsmålet drejer sig om. どの betyder “hvilken” og står foran et navneord: どの役 = “hvilken rolle”. Det bruges, når man vælger én mulighed blandt en sammenhængende række. Som kontrast står どれ selvstændigt og betyder “hvilken én?”, mens どんな spørger “hvilken slags?”. 役 betyder her “rolle” eller “part” i en opgave, forestilling eller øvelse. Det er et navneord og står som genstand for を i 役をする. Et enkelt eksempel: 私は役をします。 — “Jeg spiller en rolle.” すればいいですか bygger på する (“gøre”): する → すれば i en betingelsesform, efterfulgt af いい (“godt/passende”) og den høflige spørgeform ですか. Mønstret V-ばいいですか bruges til at spørge, hvad man bør eller med fordel kan gøre. Her er det ikke et generelt spørgsmål om tilladelse, men et spørgsmål om, hvilken rolle taleren skal tage. Eksempel: 何をすればいいですか。 — “Hvad skal jeg gøre?” Sammen bliver strukturen 私は + どの役を + すればいいですか: “Hvad mig angår, hvilken rolle skal jeg så gøre/tage, for at det er passende?” Naturligt på dansk: “Hvilken rolle skal jeg tage?” を markerer 役 som det, der udføres, mens subjektet for すれば ikke gentages, fordi det allerede er forstået som 私 (“jeg”).

4. あなたは最初の部分を読んでください。

   Du kan læse den første del.

   あなたは

   du

   最初

   første

   部分

   del

   読んでください

   læs venligst

   Uddybende forklaring

   あなたは betyder her “du” som sætningens tema. あなた er et pronomen for den person, taleren henvender sig til, og は markerer temaet. I japansk kan et pronomen ofte udelades, når personen allerede er tydelig, men her er det udtrykt direkte. 最初 betyder “begyndelsen” eller “den første”. I 最初の部分 forbinder の de to navneord: 最初の beskriver 部分, så hele udtrykket betyder “den første del”. 最初 er ikke i sig selv et bøjet adjektiv; の gør forbindelsen mellem beskrivelsen og navneordet tydelig. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Det er et navneord, som kan bruges om en afgrænset del af en tekst eller anden helhed. Eksempel: この部分 betyder “denne del”; この betyder “denne” og står foran navneordet. 読んでください er en høflig anmodning: “læs venligst”. Den bygger på verbet 読む “at læse”. Formen 読んで er verbets て-form, og ください efter en て-form bruges til at bede nogen om at gøre noget høfligt. Mønstret er verbets て-form + ください, for eksempel 見てください = “se venligst”. Her er det altså 読む, der betyder “læse”, mens ください bidrager til den høflige anmodning. Samlet består sætningen af temaet あなたは, den beskrivende forbindelse 最初の部分 og anmodningen 読んでください: “Læs venligst den første del.” Den danske oversættelse med “kan” formidler den venlige tone, men den japanske form er grammatisk en høflig anmodning, ikke et almindeligt spørgsmål om evne.

5. このセリフは少し難しいです。

   Denne replik er lidt svær.

   この

   denne

   セリフ

   replik

   少し

   lidt

   難しい

   svær

   Uddybende forklaring

   この står foran セリフ og betyder “denne” i betydningen “denne replik/linje”. Det er den attributive form i こ-serien: この + substantiv. Til sammenligning står これ selvstændigt som “denne/dette”, ikke direkte foran et substantiv. Her peger udtrykket på den replik, der omtales. セリフ betyder “replik” eller “linje” i en dialog eller tekst. Det er et substantiv og kan derfor kombineres med en bestemmende form som この: このセリフ = “denne replik”. は markerer emnet eller det, som udsagnet handler om. I このセリフは bliver “denne replik” gjort til emnet; は udtales her som “wa”. 少し betyder “lidt” eller “en smule” og fungerer her som et adverbium, der graduerer vurderingen 難しい: “lidt svær”. Et nyttigt mønster er 少し + beskrivende ord, for eksempel 少し長いです = “den er lidt lang”. 難しい betyder her “svær” eller “vanskelig”. Det er et i-adjektiv; grundformen er allerede 難しい, og den kan stå som prædikat foran です. En almindelig negativ form er 難しくない = “ikke svær”, hvor adjektivet skifter fra 難しい til 難しくない. です gør udsagnet høfligt og afslutter den beskrivende sætning. Det er ikke selve ordet for “svær”; den betydning ligger i 難しい. Den mere uformelle version er このセリフは少し難しい. Samlet bygges sætningen sådan op: このセリフ (“denne replik”) + は (emnemarkering) + 少し (“lidt”) + 難しい (“svær”) + です (høflig afslutning). Hele betydningen er derfor: “Denne replik er lidt svær.”

6. 私と一緒にゆっくり読んでください。

   Læs den langsomt sammen med mig.

   私と一緒に

   sammen med mig

   ゆっくり

   langsomt

   読んでください

   læs venligst

   Uddybende forklaring

   私と一緒に betyder her “sammen med mig”. 私 er den talendes pronomen for “jeg/mig”, og と markerer den person, man gør noget sammen med. 一緒に betyder “sammen” og står her som en måde at angive, hvordan handlingen udføres. Eksempel: 友だちと一緒に勉強します。 — “Jeg studerer sammen med en ven.” ゆっくり betyder her “langsomt”. Det er et adverbium, som beskriver måden at læse på. Det kan også bruges om at gøre noget i roligt tempo, men i denne sætning er den relevante betydning tempoet under læsningen. Eksempel: ゆっくり話してください。 — “Tal langsomt, tak.” 読んでください er en høflig anmodning om “læs, tak”. 読んで er て-formen af verbet 読む (“at læse”); denne form forbindes med ください for at bede nogen om at udføre handlingen. ください gør anmodningen høflig og er ikke selve verbet “læse”. Eksempel: ここを読んでください。 — “Læs dette sted, tak.” Samlet bliver mønsteret Xと一緒に Yてください: “Gør Y sammen med X, tak.” Her er X 私 (“mig”), måden er ゆっくり (“langsomt”), og Y er 読む (“læse”). Derfor betyder hele ytringen: “Læs den langsomt sammen med mig.” Det, der skal læses, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i den japanske ytring; det identificeres af den givne oversættelse og situationen.

7. 最初からもう一度読んでみます。

   Lad mig prøve igen fra starten.

   最初から

   fra starten

   もう一度

   igen

   読んでみます

   prøver at læse

   Uddybende forklaring

   最初から betyder her “fra begyndelsen”. 最初 er “begyndelsen” eller “det første”, og から markerer startpunktet: “fra X”. Mønstret Xから kan derfor bruges om et udgangspunkt, fx 月曜日から — “fra mandag”. もう一度 betyder “igen” eller mere bogstaveligt “én gang til”. 一度 betyder “én gang”, mens もう her føjer betydningen “yderligere/igen” til. Det er en nyttig måde at bede om eller beskrive en gentagelse på. 読んでみます betyder “prøver at læse”. Grundformen er 読む — “at læse”. Den får te-formen 読んで, som står foran hjælpeverbet みる i konstruktionen -てみる: “prøve at gøre noget”. Her er みます den høflige ikke-fortidsform af dette hjælpeverb. Det betyder ikke her almindeligt “ser”; hele konstruktionen handler om at prøve handlingen. Eksempel: 食べてみます。 — “Jeg prøver at spise det.” Endelsen ます gør udsagnet høfligt. I den faste sætning er det underforståede subjekt taleren selv, sådan som den danske oversættelse viser. 読んでみます beskriver altså talerens intention eller beslutning om at prøve at læse, uden at japansk behøver at udtrykke “jeg”. Sammenlagt angiver 最初から startpunktet, もう一度 gentagelsen, og 読んでみます den høfligt udtrykte beslutning om at forsøge handlingen: “Lad mig prøve igen fra starten.”

8. 今はもっとはっきり読めています。

   Nu læser du tydeligere.

   今は

   nu

   もっと

   mere

   はっきり

   tydeligt

   読めています

   kan læse

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “nu”. 今 er ordet for det aktuelle tidspunkt, og は gør dette tidspunkt til samtalens tema: “hvad angår nu”. Det er ikke selve は, der betyder “nu”. En genbrugelig model er tidspunkt + は, for eksempel 今日は = “i dag” eller “hvad angår i dag”. もっと betyder “mere” eller “i højere grad”. Det øger graden af det følgende udtryk. Her øger det はっきり, så betydningen bliver “tydeligere” snarere end blot “tydeligt”. はっきり beskriver, at noget fremtræder klart eller tydeligt. Formen fungerer her som et adverbium og beskriver måden at læse på. Eksempel: はっきり話します。 — “Jeg taler tydeligt.” 読めています betyder her, at den adresserede person nu kan læse tydeligere. Den nyttige formkæde er 読む “læse” → 読める “kunne læse” → 読めている “være i den aktuelle tilstand at kunne læse”, med den høflige form 読めています. 読める er den potentielle form af verbet 読む; i den observerede form er 読めて te-formen af 読める, efterfulgt af います. Det er altså verbet 読む, der ligger til grund, ikke et nærliggende navneord. Japanske verber bøjes ikke efter person, så formen alene siger ikke “du”; personen fremgår her af den faste oversættelse og situationen. ます gør udtrykket høfligt. Eksempel: 日本語が読めます。 — “Jeg kan læse japansk.” Samlet er strukturen 今は + もっと + はっきり + 読めています: “Nu læser du tydeligere.” 今は sætter tidspunktet, もっとはっきり angiver en større grad af tydelighed, og 読めています angiver den aktuelle evne eller tilstand i forbindelse med læsningen. Udtrykket er høfligt på grund af ます.