Frokost på en lille restaurant | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 一緒に昼ごはんを食べる？

   Vil du spise frokost sammen?

   一緒に

   sammen

   昼ごはん

   frokost

   食べる

   spise

   Uddybende forklaring

   一緒に betyder her “sammen” og fungerer som et adverbial, der viser, at handlingen udføres sammen med den anden person. Det kan genbruges i mønsteret 一緒に + handling, for eksempel: 一緒に行く。 — “Vi tager af sted sammen.” Den konkrete ledsager er ikke nærmere angivet i selve sætningen. 昼ごはん betyder “frokost”. Det er et sammensat substantiv: 昼 betyder “middagstid/dag” og ごはん betyder “mad” eller “måltid”; her bruges helheden som måltidsnavnet “frokost”. Et andet almindeligt ord for frokost er 昼食, som har en mere formel tone. 食べる betyder “at spise” her. Det er verbets grundform og bruges også som ikke-fortidsform; i en uformel ja/nej-spørgsmålssætning kan den stå uændret med stigende intonation eller spørgsmålstegn. Formen viser ikke i sig selv dansk grammatiks “vil”; den faste danske oversættelse gør invitationen til “Vil du spise ...?”. Eksempel: パンを食べる。 — “Jeg spiser brød.” I 昼ごはんを食べる markerer partiklen を 昼ごはん som det, der spises. Hele 一緒に昼ごはんを食べる？ samler derfor betydningen “Vil du spise frokost sammen?” Spørgsmålstegnet og den uformelle ikke-fortidsform gør det til et kort, uformelt forslag eller en invitation.

2. いいね。どこに行く？

   Det lyder godt. Hvor skal vi tage hen?

   いいね。

   Det lyder godt.

   どこ

   hvor

   行く

   tage hen

   Uddybende forklaring

   いいね。 betyder her, at taleren synes om forslaget om at spise frokost sammen: “Det lyder godt.” いい er grundformen af det japanske i-adjektiv, der betyder “god” eller “fint”. I denne brug står det som en selvstændig vurdering. ね til sidst søger enighed eller fælles bekræftelse; det er ikke en del af adjektivets bøjning. Et eksempel er この映画、いいね。 — “Denne film er god, ikke?” どこ betyder “hvor” og spørger her efter stedet eller destinationen. Sammen med に i どこに bliver spørgsmålet “hen hvor?” eller naturligt på dansk “hvorhen?”. どこ er et spørgeord om sted; det skal ikke forveksles med いつ, som spørger om tidspunkt. Et eksempel er どこに行く？ — “Hvor skal du hen?” 行く betyder “tage/gå hen” og er grundformen af verbet “at tage/gå”. Formen bruges blandt andet i uformelle spørgsmål, når spørgsmålet markeres af den stigende taletone eller konteksten i stedet for en særlig spørgeendelse. I høflig stil er den tilsvarende form 行きます. Verbets fortidsform er 行った, “tog/gik”. I どこに行く？ står どこ før partiklen に, som markerer destinationen, og 行く angiver bevægelsen hen til destinationen. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. Her støtter den foregående invitation og den faste danske oversættelse læsningen “Hvor skal vi tage hen?”, men subjektet er ikke udtrykt i selve japanske ord. Hele ytringen betyder derfor: “Det lyder godt. Hvor skal vi tage hen?”

3. この近くの小さなレストランがいいかも。

   Måske den lille restaurant her i nærheden.

   この

   denne

   近く

   i nærheden

   小さな

   lille

   レストラン

   restaurant

   がいいかも

   måske er det et godt valg

   Uddybende forklaring

   この er et pegende ord, der betyder “denne/dette” og står foran det, det beskriver. I この近く bliver den samlede betydning naturligt “her i nærheden”. Et eksempel er この本 — “denne bog”. 近く betyder her “i nærheden” eller “området i nærheden”. I この近くの forbindes det med det følgende substantiv ved hjælp af の, så udtrykket betyder “i nærheden her” og beskriver restauranten. 近い er det beslægtede i-adjektiv “nær”, men 近く fungerer her som substantivet “nærhed/området i nærheden”, ikke som en bøjet form af 近い i denne konstruktion. 小さな betyder “lille” og står direkte foran レストラン. Det er en attributiv form, der bruges foran et substantiv; den er ikke bare en almindelig bøjningsform af 小さい. 小さい er også “lille” og er i-adjektivets almindelige form. Eksempel: 小さな店 — “en lille butik”. レストラン betyder “restaurant”. Det er substantivet, som この近くの og 小さな beskriver. På japansk står sådanne beskrivende led normalt foran det substantiv, de knytter sig til. がいいかも udtrykker, at noget måske er et godt eller passende valg. が markerer her det, der vurderes, いい betyder “god” eller “passende”, og かも er en uformel forkortelse af かもしれない, “måske”. Sammenlign これがいい — “dette er et godt valg” — med これがいいかも — “dette er måske et godt valg”. Hele sætningen bygges sådan op: この近くの beskriver 小さなレストラン, og がいいかも tilføjer den forsigtige vurdering. Den samlede betydning er: “Måske den lille restaurant her i nærheden.”

4. 混んでいなかったら、そこに行こう。

   Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.

   混んでいなかったら

   hvis der ikke er travlt

   そこに

   derhen

   行こう

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   混んでいなかったら betyder her «hvis der ikke er travlt» eller «hvis der ikke er mange mennesker». Grundformen 混む betyder at være overfyldt eller travl. I 混んでいる beskriver いる en vedvarende tilstand: et sted er fyldt eller har travlt. Den negative form er 混んでいない, og 〜たら gør den til en betingelse: 混んでいなかったら = «hvis det ikke er/var travlt». Her er det denne betingelse, der skal være opfyldt, før forslaget i resten af sætningen gælder. そこに betyder «derhen». そこ er et stedord for «der», og に markerer målet eller destinationen for bevægelsen. Den konkrete destination identificeres ikke yderligere i selve sætningen; den faste oversættelse angiver blot «derhen». Sammenlign mønsteret 場所に行く = «at gå til et sted». 行こう er volitivformen af grundformen 行く («at gå» eller «at tage hen»). Den bruges her som et forslag: «lad os gå». Volitivformen har altså en anden funktion end den almindelige nutidsform 行く; den foreslår en fælles handling. Eksempel: 一緒に行こう。 = «Lad os gå sammen.» Hele sætningen bygges sådan: 混んでいなかったら («hvis der ikke er travlt») + そこに («derhen») + 行こう («lad os gå»). Den samlede betydning er derfor: «Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.»

5. 正面のドアのところで会おうか？

   Skal vi mødes ved hoveddøren?

   正面

   forside; front

   ドア

   dør

   ところ

   sted

   会おうか

   skal vi mødes?

   Uddybende forklaring

   正面 betyder her “forside” eller “front” og bruges sammen med の til at beskrive det følgende navneord: 正面のドア = “hoveddøren/frontdøren”. I andre sammenhænge kan 正面 også betegne forsiden eller den direkte front af noget; betydningen her fastlægges af kombinationen med ドア og den danske oversættelse. ドア er et låneord og betyder “dør”. Katakanaformen bruges som et selvstændigt navneord. I eksemplet 大きいドア betyder 大きい “stor”, så hele udtrykket betyder “en stor dør”. ところ betyder “sted” eller “punkt”. I ドアのところ betyder det “stedet ved døren”: の forbinder ドア med stedet. Mønstret [navneord]のところ kan bruges om et sted ved eller omkring noget, for eksempel 駅のところ — “stedet ved stationen”. で efter ドアのところ markerer stedet, hvor handlingen foregår. Derfor betyder ドアのところで “ved døren” i denne sætning. Det er ikke det samme som に i alle sammenhænge: で fremhæver typisk stedet for en handling, mens に blandt andet kan markere et mål eller en placering afhængigt af verbet. 会おうか bygger på verbet 会う, “at mødes”. Formen 会おう er den volitive form og udtrykker et forslag fra taleren: “lad os mødes”. Den afsluttende か gør forslaget til et spørgsmål, så 会おうか betyder “skal vi mødes?”. Sammenlign 会う — “at mødes” — og 会おう — “lad os mødes”. Et eksempel er 明日会おうか？ — “Skal vi mødes i morgen?” Hele udtrykket samles sådan: 正面のドア identificerer hoveddøren, のところで angiver stedet for handlingen, og 会おうか spørger, om deltagerne skal mødes der. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Skal vi mødes ved hoveddøren?”

6. 君から見えるところで待つよ。

   Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.

   君

   du

   から見えるところ

   et sted, der er synligt fra …

   待つ

   vente

   Uddybende forklaring

   君 betyder her “du”. Det er en uformel andenpersonsform; hvor passende den er, afhænger af relationen og situationen. あなた er en anden mulig andenpersonsform, men er ikke automatisk en mere høflig erstatning. から見えるところ består af から, 見える og ところ. Her angiver から det sted eller den position, som synligheden vurderes fra, så 君から見える betyder “som du kan se” eller “som er synligt for dig”. 見える betyder “kunne ses” eller “være synlig” og beskriver ikke en aktiv handling fra seeren; 見る betyder derimod aktivt “se på” eller “betragte”. ところ betyder “sted” eller “punkt”. Mønstret Xから見えるところ kan genbruges om “et sted, som er synligt for X”. I den fulde ytring står stedleddet som から見えるところで: で markerer stedet, hvor handlingen foregår. 待つ er verbets grundform og betyder “at vente”. Formen er ikke-fortid; i denne sammenhæng kan den med den faste oversættelse gengive en fremtidig handling. よ gør meddelelsen tydelig over for modtageren, men er ikke i sig selv et fremtidsmærke. Eksempel: ここで待つ。 — “Jeg venter her.” Hele ytringen samler 君から見えるところで (“et sted, hvor du kan se mig”) og 待つよ (“jeg venter”, fremsat som en tydelig meddelelse): “Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.”

7. じゃあ、君を探しに行くよ。

   Så kommer jeg og finder dig.

   じゃあ

   så

   君

   dig

   探しに行く

   tage af sted for at lede efter

   Uddybende forklaring

   じゃあ Her fungerer じゃあ som "så" eller "nå så" og knytter ytringen til det foregående. Det er en samtaleåbner, ikke en del af verbets grammatik. Et genbrugeligt mønster er じゃあ、… = "så …". 君 君 betyder her "dig" og er den person, som handlingen retter sig mod. I sætningen markeres denne rolle af を: 君を = "dig" som genstand for det at lede efter. 君 er en uformel andenpersonsbetegnelse; den svarer ikke til det høflige あなた i alle situationer, så valget afhænger af forholdet mellem talerne. 探しに行く Dette er en fast, meget genbrugelig konstruktion: verbets stamme + に + 行く betyder "tage af sted for at …". 探す betyder "lede efter"; stammen 探し kombineres her med に, og 行く betyder "gå/tage af sted". Derfor betyder 探しに行く "tage af sted for at lede efter". Den almindelige ikke-fortidige form kan efter sammenhængen beskrive en kommende eller planlagt handling. Eksempel: 駅へ友達を探しに行く。 = "Jeg tager til stationen for at lede efter en ven." Her er 探しに行く den samme form, mens 友達 blot er et nyt eksempel på den person, man leder efter. I slutningen står よ, som giver ytringen en tydelig meddelelse eller forsikring til lytteren. Det er ikke en del af verbets grundform. Samlet betyder じゃあ、君を探しに行くよ。: "Så tager jeg af sted for at lede efter dig" — i den faste oversættelse: "Så kommer jeg og finder dig." じゃあ giver overgangen, 君を angiver personen, og 探しに行く angiver, at taleren tager af sted med formålet at lede efter denne person.

8. そのあと、テーブルをお願いできるよ。

   Bagefter kan vi bede om et bord.

   そのあと

   bagefter

   テーブル

   et bord

   お願いできる

   kan bede om

   Uddybende forklaring

   そのあと betyder “bagefter” eller “derefter”. Her henviser udtrykket til et tidligere forløb eller tidspunkt, så det kan genbruges som mønsteret そのあと、… = “bagefter …”. テーブル er et låneord skrevet med katakana og betyder “bord”. Det er et substantiv. Eksempel: テーブルがあります。 — “Der er et bord.” お願いできる betyder her “kan bede om”. Det hænger sammen med お願いする, “at bede om noget” eller “at anmode om noget”, og できる viser mulighed eller evne: “kan”. Partiklen を lige før udtrykket markerer テーブル som det, anmodningen retter sig mod. Eksempel: 席をお願いできますか。 — “Kan jeg bede om en plads?” Hele ytringen samles sådan: そのあと (“bagefter”) + テーブルを (“et bord” som genstand for anmodningen) + お願いできる (“kan bede om”) + よ, som meddeler dette som relevant information. Med den faste oversættelse bliver betydningen: “Bagefter kan vi bede om et bord.” Subjektet er ikke udtrykt i den japanske ytring; “vi” følger her den faste oversættelse.