Ændre en mødeplan | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 予定を変えないと。

   Jeg er nødt til at ændre planen.

   予定

   plan

   変えないと

   skal ændre (det)

   Uddybende forklaring

   予定 betyder her “plan” eller “skema”. Det er et navneord og kan bruges om noget, der er planlagt, for eksempel en aftale eller dagens program. Eksempel: 予定を確認する。 betyder “Jeg tjekker planen.” Partiklen を viser i dette eksempel, at 予定 er det direkte objekt. 変えないと bygger på verbet 変える, “at ændre”. Den observerede form 変えない er den negative form: 変える → 変えない, altså “ikke ændre”. I netop denne korte konstruktion står と ikke alene med sin almindelige betingelsesbetydning. 変えないと er en forkortet dagligdags måde at sige 変えないといけない eller 変えないとだめ på; betydningen er “skal ændre” eller “er nødt til at ændre”. Eksempel: 早く帰らないといけない。 betyder “Jeg er nødt til at tage tidligt hjem.” Sammen bliver 予定を (“planen” som det, der påvirkes) og 変えないと (“skal ændre”) til 予定を変えないと。 Den fulde betydning er derfor “Jeg er nødt til at ændre planen.” Det japanske subjekt er udeladt; her identificerer den faste danske oversættelse taleren som “jeg”. Den korte slutning med と er almindelig i uformel samtale, hvor resten af den forventede nødvendighedsform forstås ud fra sammenhængen.

2. どこがうまくいかないの？

   Hvilken del virker ikke?

   どこが

   hvilken del

   うまくいかない

   ikke fungere

   Uddybende forklaring

   どこが betyder her «hvilken del». どこ er spørgeordet «hvor/hvilket sted», og が markerer det led, der beskrives som ikke fungerende. I denne sætning spørger kombinationen derfor efter den del eller det aspekt, der ikke fungerer; det behøver ikke være en fysisk placering. Eksempel: どこが問題ですか。 — «Hvilken del er problemet?» うまくいかない betyder her «ikke fungere» eller «ikke gå godt». Det bygger på うまくいく, «fungere/gå godt», i negativ form: いかない er den negative ikke-fortidsform af いく i denne faste vending. Her beskriver formen en situation, der ikke fungerer, uden i sig selv at angive, hvornår problemet begyndte. Eksempel: 計画がうまくいかない。 — «Planen fungerer ikke.» Det afsluttende の？ gør spørgsmålet forklarende og samtaleagtigt: taleren beder om at få at vide, hvad problemet er. Det ændrer ikke den konkrete betydning af どこが eller うまくいかない. Samlet bliver どこが + うまくいかない + の？ til «Hvilken del virker ikke?» eller mere direkte «Hvad er det, der ikke fungerer?» Spørgsmålet søger altså den del af situationen, som ikke går godt.

3. 待ち合わせ場所はうるさすぎるよ。

   Mødestedet er for larmende.

   待ち合わせ場所

   mødested

   うるさすぎる

   for larmende

   Uddybende forklaring

   待ち合わせ場所 betyder her “mødested”. Det er et sammensat navneord: 待ち合わせ betyder en aftale om at mødes, og 場所 betyder sted. I andre sætninger kan 場所 bruges alene, for eksempel 静かな場所 — “et stille sted”. I den faste sætning er hele 待ち合わせ場所 emnet. うるさすぎる betyder “for larmende”. うるさい er grundformen for det beskrivende i-adjektiv “larmende/støjende”. Før すぎる fjernes adjektivets afsluttende い: うるさい → うるさ + すぎる. Mønstret adjektivstamme + すぎる betyder, at noget er “for …” eller “overdrevent …”. For eksempel: この音は大きすぎる。 — “Denne lyd er for høj.” は efter emnet markerer det, man taler om: 待ち合わせ場所は — “hvad angår mødestedet”. よ til sidst markerer, at taleren fremsætter oplysningerne tydeligt over for lytteren; det er ikke en del af betydningen “for larmende”. Samlet bliver 待ち合わせ場所はうるさすぎるよ。 til “Mødestedet er for larmende.” Strukturen er: emne は + beskrivelse + よ.

4. 中の静かな場所に移ろう。

   Lad os gå et roligere sted indenfor.

   中の

   indenfor

   静かな

   rolig eller stille

   場所

   sted

   移ろう

   lad os flytte os

   Uddybende forklaring

   中の betyder her »indenfor« eller »indendørs« og står foran 静かな場所: et sted indenfor. Mønstret XのY kan forbinde et beskrivende led med et substantiv. Eksempel: 部屋の中 — »inde i værelset«. 静かな er den form af 静かだ (»rolig« eller »stille«), der bruges foran et substantiv, her 場所. Formen er ikke i sig selv en komparativ og betyder derfor ikke grammatisk »roligere«. Her bliver »roligere« den naturlige betydning i den faste oversættelse, fordi stedet sammenholdes med det tidligere nævnte larmende mødested. En tydeligere japansk markering af »endnu roligere« er for eksempel もっと静かな場所 — »et endnu roligere sted«. 場所 betyder »sted« eller »plads« og er substantivet, som 中の og 静かな beskriver. Eksempel: 安全な場所 — »et sikkert sted«. 移ろう er volitionalformen af 移る, »at flytte sig« eller »at gå videre til et andet sted«. Volitionalformen kan bruges som en fælles opfordring: »lad os flytte os«. Den adskiller sig fra 行こう, volitionalformen af 行く, som mere direkte betyder »lad os gå«; 移ろう fremhæver overgangen fra det nuværende sted til et andet. Sammen danner 中の静かな場所に målet: »til et roligere sted indenfor«. Partiklen に markerer stedet, man bevæger sig hen til. 移ろう gør ytringen til et forslag om at flytte sig sammen. Derfor betyder hele ytringen: »Lad os gå et roligere sted indenfor.«

5. 入口のすぐ中で会える？

   Kan vi mødes lige inden for indgangen?

   入口

   indgang

   すぐ中

   lige indenfor

   会える

   kan mødes

   Uddybende forklaring

   入口 betyder her “indgang”. Det er et substantiv; formen ændres ikke her for tal eller køn. Det kan bruges i sammensætninger og med en partikel, for eksempel 入口で待つ – “vente ved indgangen”. すぐ中 betyder “lige indenfor” i denne sammenhæng. すぐ markerer meget kort afstand eller tid, og her præciserer 中, at stedet er på indersiden. I 入口のすぐ中 forbinder の 入口 med stedet: “lige indenfor indgangen”. Et tilsvarende mønster er 駅のすぐ近く – “lige i nærheden af stationen”. 会える er formen “kan mødes” af verbet 会う (“mødes”). Den er en potentialisform: 会う → 会える, altså mulighed eller evne til at mødes, ikke blot selve handlingen “mødes”. Et eksempel er 明日会える？ – “Kan vi mødes i morgen?” で angiver her stedet, hvor mødet foregår. Spørgsmålstegnet gør hele ytringen til et spørgsmål. Japansk udelader ofte subjektet; i denne faste oversættelse er den tilsigtede betydning, at taleren spørger, om parterne kan mødes dér. Samlet bliver 入口のすぐ中で “lige indenfor indgangen”, og 会える？ “kan vi mødes?”. Hele ytringen betyder derfor: “Kan vi mødes lige inden for indgangen?”

6. それでいいよ。

   Det fungerer for mig.

   それで

   sådan; med det

   いい

   fint; okay

   Uddybende forklaring

   それで betyder her omtrent “med det / sådan”, altså at den allerede omtalte løsning accepteres. それ peger normalt på noget, der allerede er kendt i samtalen, og で forbinder dette med den tilstand eller vurdering, der følger. Her passer det til den foreslåede aftale. Et nyttigt mønster er それでいい = “det er fint sådan” eller “det fungerer sådan”. それで kan i andre sammenhænge have andre funktioner, så betydningen kommer fra forbindelsen med resten af ytringen. いい er den almindelige talte form af よい og betyder her “fin”, “okay” eller “acceptabel”. Det er et i-adjektiv, der står som prædikat. Vigtige former er いい (nutid/positiv), よくない (negativ) og よかった (fortid/positiv). Den negative form er altså よくない, ikke いくない. Det afsluttende よ er en sætningsslutpartikel. Her giver den ytringen en bekræftende, forsikrende tone: taleren meddeler, at løsningen er i orden. Samlet betyder ytringen, at den foreslåede løsning accepteres: “Det fungerer for mig” eller “Sådan er det fint.”

7. 着いたら、そこで待つね。

   Jeg venter der, når jeg kommer.

   着いたら

   når jeg er kommet

   そこで

   der

   待つ

   vente

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   着いたら betyder her "når jeg er kommet". Det bygger på verbet 着く (at ankomme/komme frem); 着いた er dets fortidsform, og -たら gør hele formen til en betingelse eller tidsramme: "når/efter at …". Subjektet står ikke udtrykt på japansk, men den faste oversættelse angiver her "jeg". Eksempel: 駅に着いたら、電話して。 — "Ring, når du er kommet til stationen." そこで betyder "der" i betydningen "på det sted". そこ er et steddemonstrativ, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Eksempel: そこで話しましょう。 — "Lad os tale der." 待つ betyder "at vente". Det er ordbogsformen og står her som den almindelige neutrale, ikke-høflige form i en meddelelse om en plan eller fremtidig handling. Formen ændres ikke her for at vise, om subjektet er jeg eller en anden person; det udeladte subjekt må forstås fra sammenhængen. Eksempel: ここで待つ。 — "Jeg venter her." ね står til sidst og gør udsagnet blødere og inviterer til en fælles bekræftelse, omtrent "ikke?" eller "vel?". Det ændrer ikke selve handlingen 待つ. Samlet er strukturen 着いたら、そこで待つね: "Når jeg er kommet, venter jeg der, ikke?" Den faste oversættelse giver den naturlige betydning "Jeg venter der, når jeg kommer." Kommaet markerer først tidsleddet 着いたら og derefter hovedhandlingen そこで待つ; ね afrunder den venlige, uformelle meddelelse.

8. じゃあ、一緒に静かな場所を探せるね。

   Så kan vi sammen finde et roligt sted.

   じゃあ

   så; nå, så

   一緒に

   sammen

   静かな

   rolig; stille

   場所

   sted

   探せる

   kan lede efter; kan finde

   ね

   blød, fælles bekræftelse

   Uddybende forklaring

   じゃあ betyder her “så” eller “nå, så” og markerer en overgang til en følge eller konklusion. Det er et samtaleord, ikke en del af verbets bøjning. 一緒に betyder “sammen”. 一緒 bruges som et substantivisk ord, og に gør udtrykket adverbielt, så det beskriver, hvordan handlingen udføres. Eksempel: 一緒に行きましょう。 — “Lad os gå sammen.” 静かな betyder her “roligt” eller “stille” og står foran 場所 for at beskrive stedet. 静か er et såkaldt na-adjektiv; foran et substantiv bruges forbindelsesformen 静かな, mens man for eksempel kan sige 場所は静かです。 — “Stedet er roligt.” 静かな er altså formen med な af 静か, ikke en form af substantivet 場所. 場所 betyder “sted”. Det er substantivet, som 静かな beskriver. Et nyttigt mønster er adjektiv + 場所, for eksempel 安全な場所 — “et sikkert sted”. 探せる betyder i den faste oversættelse “kan finde”. Formen er potentialisformen af 探す (“at lede efter; at søge”): 探す → 探せる. Den udtrykker mulighed eller evne til at lede efter noget; den siger ikke alene, at nogen faktisk når frem til et fund. Eksempel: ここで駅を探せる。 — “Her kan jeg lede efter stationen.” ね står til sidst og giver udsagnet en blød, bekræftende tone, som om taleren præsenterer det som noget, der kan deles med den anden. Her er den ikke nødvendigvis et direkte spørgsmål og skal ikke forstås som en selvstændig “kan”-form. Samlet er opbygningen じゃあ + 一緒に + 静かな場所を + 探せる + ね: “Så kan vi sammen finde et roligt sted.” を markerer 静かな場所 som det, der søges efter, mens 探せる udtrykker muligheden for handlingen. Den faste oversættelse bruger “vi”, hvilket passer med den fælles handling, men den japanske sætning har ikke et særskilt udtalt pronomen for dette.