Hvad skal vi have med? | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は何を持っていけばいい？

   Hvad skal jeg tage med?

   私は

   jeg

   何を

   hvad

   持っていけばいい？

   skal tage med?

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er førstepersonsordet, og は er emnemarkøren, som skrives は men udtales wa i denne funktion. Mønstret 私は kan derfor bruges til at sætte “jeg” som samtalens emne, for eksempel 私は学生です。— “Jeg er studerende.” 何を betyder her “hvad” som det, handlingen retter sig mod. 何 er spørgeordet “hvad”, mens を markerer det direkte objekt. 何を spørger altså efter den ting, der skal tages med; を er ikke en del af selve spørgeordet. Et tilsvarende mønster er 何を食べますか。— “Hvad spiser du?” 持っていけばいい？ er den genbrugelige konstruktion “hvad skal jeg tage med?” eller mere bogstaveligt “er det godt, hvis jeg tager det med?”. 持っていく betyder “tage noget med til et andet sted”: 持つ “holde/medbringe” står i te-formen 持って foran いく “gå”. I 持っていけば er hele udtrykket 持っていく bøjet med -ば: 持っていけば. Konstruktionen V-ばいい bruges til at spørge, hvad der er den rigtige eller passende handling; med et spørgeord som 何 bliver betydningen “hvad skal jeg gøre/tage?”. Spørgsmålet bruger ikke en særskilt japansk modalform svarende til det danske “skal”. Sammenlagt er 私は emnet “jeg”, 何を er objektet “hvad”, og 持っていけばいい？ spørger, hvilken ting taleren bør tage med til det relevante sted. Derfor bliver hele ytringen naturligt “Hvad skal jeg tage med?”. Som kontrast betyder 持ってくる “tage/bringe noget med hertil”, mens 持っていく betyder at tage det med derhen.

2. 小さい毛布を持ってきてね。

   Tag et lille tæppe med, tak.

   小さい

   lille

   毛布

   tæppe

   持ってきて

   tag med hertil

   ね

   ikke?/vel?

   Uddybende forklaring

   小さい betyder her “lille” og står foran 毛布 for at beskrive tæppet. Det er i sin grundform; foran et navneord bruges denne form direkte. Bøjningen er: 小さい “lille” → 小さくない “ikke lille” → 小さかった “var lille”. Eksempel: 小さい箱です。 — “Det er en lille æske.” 毛布 betyder “tæppe”, nærmere et tæppe til at holde sig varm med. Det er et navneord og ændrer ikke form her for ental eller flertal. Eksempel: 毛布があります。 — “Der er et tæppe.” 持ってきて betyder her “tag med hertil” eller “bring”. Formen bygger på 持ってくる “at tage med hertil/at bringe”: 持って er te-formen af 持つ “at holde/tage”, og きて er te-formen af 来る “at komme”. Sammen angiver de bevægelse med noget hen til taleren eller et relevant sted. 持ってきて bruges som en uformel anmodning: “tag det med”. Det adskiller sig fra 持っていって, som betyder “tag det med derhen”. Eksempel: 本を持ってきて。 — “Tag bogen med hertil.” ね er en sætningspartikel, som gør anmodningen blødere og søger en vis fælles accept, omtrent “ikke?” eller “vel?”. Her ændrer den ikke selve handlingen, men giver 持ってきて en venligere, mindre hård tone. I hele sætningen er 小さい beskrivelsen, 毛布 det, der skal bringes, og を markerer dette som verbets direkte objekt. 持ってきて udtrykker anmodningen om at bringe det hertil, og ね blødgør den: “Tag et lille tæppe med, tak.”

3. 飲み物もいる？

   Skal vi også have noget at drikke?

   飲み物

   noget at drikke

   もいる？

   også have brug for?

   Uddybende forklaring

   飲み物 betyder her “noget at drikke” eller “en drik”. Det er et navneord, dannet af 飲み fra verbet 飲む (“drikke”) og 物 (“ting”), men 飲み物 bruges som ét almindeligt navneord for en drik. Et nyttigt tilsvarende ord er 食べ物, “noget at spise”. I もいる？ betyder も “også” og føjer dette til noget, der allerede er relevant. いる er her verbet 要る, “have brug for” eller “behøve”; det skal ikke forveksles med いる i betydningen “befinde sig/ være til stede”, som har en anden brug. Formen いる er den ikke-fortidige form og ændres ikke efter et udtrykt subjekt i denne sætning. Spørgsmålstegnet viser, at ytringen spørger, om behovet gælder. Det japanske subjekt er udeladt, men den faste danske oversættelse angiver den tilsigtede læsning “vi”. Samlet bliver 飲み物 + もいる？ til “Skal vi også have noget at drikke?” eller mere bogstaveligt “Har vi også brug for en drik?” Mønstret kan genbruges som [navneord]もいる？ for at spørge, om man også har brug for den pågældende ting.

4. 冷たい飲み物があるといいね。

   Det ville være rart med noget koldt at drikke.

   冷たい

   kold

   飲み物

   drik

   あるといいね

   det ville være rart, hvis der er

   Uddybende forklaring

   冷たい betyder her “kold” og står foran 飲み物 som beskrivende form: “kold drik”. Det er et い-adjektiv; den viste form 冷たい er også den grundlæggende form, som kan stå direkte foran et substantiv. Som kontrast betyder 温かい “varm/lun”. Eksempel: 冷たい水 — “koldt vand”. 飲み物 betyder her “noget at drikke” eller “en drik”. Det er et substantiv dannet af 飲む (“drikke”) og 物 (“ting”), men den samlede form betyder en drik, ikke blot en vilkårlig ting. Eksempel: 飲み物を買います。 — “Jeg køber noget at drikke.” あるといいね er en genbrugelig konstruktion med betydningen “det ville være rart, hvis der var …”. ある bruges her om, at en ikke-levende ting findes eller er til rådighed. Mønstret Xがあるといい udtrykker håbet eller ønsket om, at X er til stede eller tilgængeligt, og ね til sidst inviterer til fælles enighed eller bekræftelse. Eksempel: 時間があるといいね。 — “Det ville være rart, hvis vi havde tid.” Sammen beskriver 冷たい飲み物 det, der ønskes, og あるといいね siger, at det ville være rart, hvis sådan en drik var til rådighed. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville være rart med noget koldt at drikke.”

5. 私はコップをいくつか持っていけるよ。

   Jeg kan tage nogle kopper med.

   私は

   jeg

   コップ

   kop

   いくつか

   nogle

   持っていける

   kan tage med

   よ

   altså

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er et almindeligt pronomen for første person; は markerer det, man taler om, og kan derfor gengives som “hvad mig angår” eller naturligt bare “jeg” på dansk. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” Pronomenet angiver taleren, men formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. コップ betyder “kop”. Det er et låneord skrevet med katakana. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på selve substantivet, så コップ kan betyde “en kop” eller “kopper”; her gør いくつか det klart, at der er tale om flere kopper. Eksempel: コップを洗います。 — “Jeg vasker kopper.” いくつか betyder “nogle” eller “flere”. Det angiver en ubestemt mængde her; det er ikke et præcist antal. Mønstret いくつかの + substantiv kan også bruges, men i denne sætning står いくつか efter コップ og fungerer stadig som mængdeangivelse for dem. Eksempel: りんごをいくつか買いました。 — “Jeg købte nogle æbler.” 持っていける betyder her “kan tage med”. Formen bygger på 持っていく, “tage eller bringe noget med til et andet sted”, og いける er den mulige form i konstruktionen: handlingen er mulig for taleren. Den skal ikke forveksles med det selvstændige 行ける, “kan tage af sted/kan gå”; i 持っていける udtrykkes muligheden for hele handlingen “tage noget med”. Eksempel: この本を持っていけます。 — “Jeg kan tage denne bog med.” よ er en sætningsslutpartikel. Den giver udsagnet en tydelig, meddelsende eller forsikrende tone; den er ikke selve betydningen “kan”. I denne sammenhæng understøtter den, at taleren oplyser, at det kan lade sig gøre. Den danske gengivelse kan derfor afhænge af situationen og behøver ikke have et særskilt ord. Samlet er strukturen 私は + [ting]を + [mængde] + 持っていける + よ: “Jeg kan tage nogle kopper med.” を markerer コップ som det, der tages med, mens 私は angiver taleren. いくつか gør mængden ubestemt og henviser her til flere kopper, og 持っていける angiver mulighed. Den faste oversættelse identificerer taleren som “jeg” og gengiver udsagnet som en mulighed for at tage kopper med.

6. それは助かる、ありがとう。私たちはそのコップを一緒に使えるね。

   Det ville hjælpe, tak. Vi kan dele dem.

   それは

   det

   助かる

   det hjælper

   ありがとう

   tak

   私たちは

   vi

   その

   den/det nævnte

   コップ

   kop

   一緒に

   sammen

   使える

   kan bruge

   ね

   vel?

   Uddybende forklaring

   それは gør noget allerede nævnt til samtalens emne og kan her gengives som “det”. それ er et demonstrativt pronomen, mens は markerer emnet. Her peger det i sammenhængen på den hjælp eller mulighed, som de nævnte kopper giver. 助かる betyder her, at noget vil være en hjælp eller gøre situationen lettere. Grundformen er 助かる; den står i ikke-fortidsform og kan i denne sammenhæng gengives som “ville hjælpe”. Et nyttigt eksempel er 助かります。 — “Det vil hjælpe meget.” ありがとう er et almindeligt uformelt “tak”. Det kan stå alene som taksigelse, som her, eller indgå i den høfligere faste form ありがとうございます. 私たちは betyder “vi” som emne. 私たち er første person flertal, og は markerer emnet. Det er denne gruppe, der har mulighed for handlingen i den følgende del. その står foran et navneord og betyder “den/det nævnte”. Det er et demonstrativt bestemmelsesord, ikke et talord. Japansk markerer normalt ikke ental eller flertal på その, men den faste oversættelse “dem” og den foregående omtale af flere kopper viser her, at そのコップ skal forstås som de nævnte kopper. コップ betyder “kop”. Formen markerer normalt ikke tal, så den kan i andre sammenhænge henvise til én eller flere kopper. Her er den relevante forståelse flertal på grund af konteksten. Et eksempel er コップを使います。 — “Jeg bruger en kop / kopper.” 一緒に betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Et genbrugeligt eksempel er 一緒に行きましょう。 — “Lad os gå sammen.” 使える betyder her “kan bruge”. Det er potentialisformen af 使う “bruge”: 使う → 使える. Formen udtrykker mulighed eller evne til at bruge noget. Sammen med 一緒に betyder den her, at gruppen kan bruge de nævnte kopper sammen. Et eksempel er この部屋は使える。 — “Dette rum kan bruges.” ね til sidst søger tilslutning eller gør udsagnet blødere, omtrent “vel?”. Det ændrer ikke selve muligheden i 使える, men viser en samtaleorienteret forventning om enighed. Samlet består første del af emnet それは, udsagnet 助かる og taksigelsen ありがとう: “Det ville hjælpe, tak.” I anden del er 私たちは emnet, そのコップを det, der bruges, 一緒に måden, og 使える muligheden: “Vi kan bruge de nævnte kopper sammen.” Den faste danske oversættelse gengiver dette naturligt som “Vi kan dele dem.” Sætningen er uformel og venlig.

7. コップは私のバッグに入るよ。

   De kan være i min taske.

   コップ

   kopperne

   私の

   min

   バッグ

   taske

   入る

   gå ind / passe i

   Uddybende forklaring

   コップ betyder her “kopperne”. Japanske navneord markerer normalt ikke ental eller flertal i selve formen. Flertalslæsningen kommer derfor ikke fra ordets form alene; den følger den faste oversættelse og den nærliggende kontekst. Som genbrugeligt ord kan コップ også betyde “kop” eller “kopper”, afhængigt af sammenhængen. は efter コップ markerer det, man taler om. Mønstret Xは... kan ofte gengives som “hvad angår X” eller blot som dansk grundled, uden at は har en selvstændig dansk oversættelse. 私の betyder “min”. 私 betyder “jeg/mig”, og の forbinder ejeren med det følgende navneord: 私のバッグ betyder “min taske”. Mønstret AのB kan genbruges som “B, der hører til A” eller “A’s B”. バッグ betyder “taske”. I バッグに viser partiklen に det sted, som noget går ind i eller befinder sig i. Eksempel: 箱に入る。 — “gå ind i kassen / passe i kassen.” 入る er et intransitivt verbum. Det kan betyde “gå ind”, “komme ind” eller “passe i”; her beskriver det, at kopperne passer i eller kan være i tasken. Den transitive form 入れる betyder “lægge eller putte noget ind”: 本をバッグに入れる。 — “Jeg lægger bogen i tasken.” 入る beskriver altså det, der selv kommer ind eller passer, mens 入れる beskriver handlingen at få noget ind. よ til sidst gør udsagnet fremhævet som information til den anden. Mønstret XはYに入るよ kan genbruges om, at X passer i Y; den præcise danske gengivelse kan afhænge af sammenhængen. Samlet betyder コップは “hvad angår kopperne”, 私のバッグに “i min taske”, og 入るよ her “kan være i / passer i”. Hele udsagnet betyder: “De kan være i min taske.”

8. じゃあ、私たちは準備できたね。

   Så er vi klar.

   じゃあ

   så

   私たちは

   vi

   準備

   forberedelse

   できた

   blev færdig / lykkedes

   ね

   vel?

   Uddybende forklaring

   じゃあ står først og betyder her “så” eller “nå, så”. Det knytter udsagnet til det, der allerede er sagt, og kan genbruges i mønsteret じゃあ、... = “så ...”. 私たちは betyder “vi” som samtalens emne. 私たち er pronomenet “vi”, mens は markerer emnet; は er ikke en del af selve pronomenet. Formen angiver ikke i sig selv køn. 準備 betyder “forberedelse”. Sammen med できた indgår det i 準備できた, som her betyder, at man er blevet klar eller er klar. できた er datidsformen af できる. Grundformen できる kan blandt andet betyde “kunne lade sig gøre” eller “kunne”; i 準備できる bruges den om at kunne blive klar eller kunne gøre sig klar. できた fremstiller resultatet som opnået. Eksempel: 準備できた。 — “Jeg er klar.” Hvem der er klar, må i eksemplet udledes af sammenhængen; japansk kræver ikke altid et udtrykt pronomen. ね er en sætningspartikel, der gør udsagnet blødere og inviterer til enighed eller bekræftelse. Her ligger den tæt på “vel?” eller “ikke?”, men den er ikke i sig selv et spørgsmål med et bestemt dansk spørgeord. Eksempel: 今日は暑いね。 — “Det er varmt i dag, ikke?” Samlet bliver じゃあ (“så”) + 私たちは (“vi som emne”) + 準備できた (“er blevet klar/er klar”) + ね (søgende bekræftelse) til: “Så er vi klar.”