Find pung og nøgler | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私の財布が見つかりません。

   Jeg kan ikke finde min pung.

   私の

   min

   財布

   pung

   見つかりません

   kan ikke findes

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er “jeg”, og の forbinder ejeren med det, der ejes: 私の財布 = “min pung”. Det samme mønster kan genbruges med andre navneord, for eksempel 私の本 = “min bog”. 財布 betyder “pung”. Det er navneordet for den genstand, der omtales i sætningen. 見つかりません betyder her, at pungen ikke kan findes. Formen bygger på 見つかる, “blive fundet” eller “være at finde”. Endelsen -ません gør udsagnet høfligt og negativt i ikke-fortid: 見つかります = “bliver fundet/kan findes”, 見つかりません = “bliver ikke fundet/kan ikke findes”. Dette er en anden konstruktion end det transitive 見つける, “finde noget”: 鍵を見つけました betyder “jeg fandt nøglen”. Sammenlagt er strukturen 私の財布が見つかりません: 私の財布 er det, der ikke bliver fundet, og が markerer dette som sætningens fokus eller subjekt. 見つかりません udtrykker, at det ikke kan findes. Den faste betydning er derfor “Jeg kan ikke finde min pung.” På japansk står “jeg” ikke som et særskilt ord her; den danske oversættelse gør den underforståede taler tydelig.

2. リュックの中を確認しましたか。

   Har du tjekket i din rygsæk?

   リュック

   rygsæk

   中

   indre; inderside

   確認しましたか

   har du tjekket?

   Uddybende forklaring

   リュック betyder her “rygsæk”. Det er et låneord, som bruges som et almindeligt japansk navneord. I en anden sætning kan det fx stå i リュックを持っています。 — “Jeg har en rygsæk.” 中 betyder “indre” eller “inderside”. Her henviser det til området inde i rygsækken, ikke til selve rygsækken. Det kan også bruges efter andre navneord i mønstret Xの中 for “inde i X”, for eksempel 箱の中 — “inde i kassen”. リュックの中 består af リュック + の + 中. の forbinder de to navneord og viser relationen “rygsækkens indre” eller mere naturligt på dansk “inde i rygsækken”. Det danske ord “din” følger den tilsigtede betydning i den faste oversættelse; den japanske form angiver ikke i sig selv ejeren med et særskilt ord. を markerer det, der er genstand for handlingen. I リュックの中を確認する er “inde i rygsækken” det område, som bliver undersøgt eller kontrolleret. Partiklen を markerer altså ikke en bevægelse her, men handlingens objekt eller undersøgelsesområde. 確認しましたか bygger på verbet 確認する, “at kontrollere” eller “at tjekke”. Formen 確認しました er den høflige datidsform: 確認する → 確認しました. か til sidst gør den høflige udsagnsform til et spørgsmål. Derfor spørger formen, om handlingen er blevet udført, ikke hvem der udførte den. Som genbrugeligt mønster kan man bruge Xを確認しましたか。 — “Har du tjekket X?” Et eksempel er メールを確認しましたか。 — “Har du tjekket e-mailen?” Samlet betyder リュックの中を確認しましたか。 “Har du tjekket inde i din rygsæk?” Her er リュックの中 det, der undersøges, og 確認しましたか spørger høfligt, om kontrollen er foretaget.

3. もう前のポケットを確認しました。

   Jeg har allerede tjekket forlommen.

   もう

   allerede

   前の

   forreste

   ポケット

   lomme

   確認しました

   tjekkede

   Uddybende forklaring

   もう betyder her “allerede”. Det står før det, der beskrives som allerede udført, og gør derfor udsagnet til, at kontrollen allerede er sket. Det kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men den betydning passer til den faste oversættelse her. 前の beskriver ポケット: 前 betyder “foran” eller “forreste” i denne sammenhæng, og の forbinder beskrivelsen med navneordet. Mønstret 前の + navneord kan bruges om noget, der er foran eller forrest, for eksempel 前の席 — “den forreste plads”. Her er 前の derfor “forreste”, ikke “tidligere”. ポケット er et låneord og betyder “lomme”. Det er selve navneordet i udtrykket 前のポケット, “den forreste lomme”. Eksempel: 小さいポケット betyder “en lille lomme”; 小さい står foran navneordet og beskriver det. 確認しました kommer fra grundformen 確認する, “at kontrollere” eller “at tjekke”. しました er den høflige datidsform: する bliver til し, og ました markerer høflig fortid. I denne sætning gengives formen naturligt som “har tjekket”, fordi もう siger, at handlingen allerede er udført. Eksempel: 確認しました。 — “Jeg har tjekket det.” Japanskformen angiver ikke i sig selv et dansk subjekt som “jeg”; subjektet forstås her gennem den faste oversættelse og situationen. Samlet er mønstret もう + [beskrivelse] + [navneord]を + 確認しました: “Jeg har allerede tjekket [det beskrevne navneord].” 前のポケットを er objektet for 確認しました, og hele ytringen betyder: “Jeg har allerede tjekket forlommen.”

4. ファスナーの近くにある小さいポケットを見てください。

   Prøv den lille lomme ved lynlåsen.

   ファスナー

   lynlås

   近く

   nærhed; i nærheden

   ある

   findes; er placeret

   小さい

   lille

   ポケット

   lomme

   見てください

   se venligst

   Uddybende forklaring

   ファスナー betyder her “lynlås” og er et substantiv. Det er et låneord, som kan bruges som andre japanske navneord uden ændring for ental eller flertal. 近く betyder “i nærheden”. I mønstret ファスナーの近く betyder の “ved/i forhold til”, så hele udtrykket er “i nærheden af lynlåsen”. Eksempel: 駅の近く betyder “i nærheden af stationen”. ある betyder her “være placeret” eller “findes” om en ikke-levende ting. Formen står foran ポケット som en relativ bestemmelse: ファスナーの近くにあるポケット = “lommen, der er ved lynlåsen”. Japansk bruger samme form ある i denne type nutidsbeskrivelse; den ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. 小さい betyder “lille”. Det er et i-adjektiv, og formen 小さい står foran navneordet ポケット: 小さいポケット = “en lille lomme”. Den modsatte beskrivelse er 大きい “stor”. Eksempel: 小さい箱 betyder “en lille æske”. ポケット betyder “lomme” og er et substantiv. I denne sætning er det hovedordet i den længere beskrivelse ファスナーの近くにある小さいポケット, altså “den lille lomme, der er ved lynlåsen”. 見てください er en høflig opfordring: “se venligst” eller “kig venligst”. Den består af 見て, て-formen af verbet 見る “se/kigge”, plus ください “vær venlig at ...”. Mønstret V-てください kan genbruges til høflige anmodninger. Eksempel: 読んでください betyder “læs venligst”. Samlet bygges sætningen sådan: ファスナーの近くにある beskriver, hvor lommen er; 小さい beskriver dens størrelse; ポケット er den ting, man skal rette opmærksomheden mod; og 見てください gør hele udsagnet til en høflig opfordring om at se på den lille lomme ved lynlåsen.

5. そこで見つけました。

   Jeg fandt den der.

   そこで

   der

   見つけました

   fandt

   Uddybende forklaring

   そこで betyder her “der”. そこ er et steddemonstrativ (“det dér sted”), og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Det er altså ikke selve genstanden, der markeres. Eksempel: ここで待ちます。 — “Jeg venter her.” 見つけました betyder her “fandt”. Grundformen er 見つける “at finde”; den høflige nutids-/fremtidsform er 見つけます, og 見つけました er den høflige, bekræftende datidsform. Den skal ikke forveksles med 見ました, som betyder “så” eller “så på”. Eksempel: ここで鍵を見つけました。 — “Jeg fandt nøglen her.” På japansk står stedleddet そこで før verbet 見つけました. Sætningen udelader både subjektet og den fundne genstand; i den faste oversættelse gengives den udeladte genstand som “den”. Samlet betyder そこで見つけました。 derfor “Jeg fandt den der.”

6. 行く前にファスナーを閉めてください。

   Luk lynlåsen, før du går.

   行く

   gå

   前に

   før

   ファスナー

   lynlås

   閉めてください

   luk venligst

   Uddybende forklaring

   行く betyder her “gå”. Det er ordbogsformen af verbet 行く, som bruges i almindelige opslagsformer og i flere grammatiske forbindelser. I denne sætning står den foran 前に, så handlingen fungerer som tidsmæssig reference: “før du går”. Eksempel: 学校へ行く — “gå i skole”. 前に betyder “før”. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に markerer her det tidspunkt eller den handling, som noget sker før. Mønstret verbets ordbogsform + 前に betyder “før man gør …” eller, med et passende subjekt på dansk, “før du gør …”. Eksempel: 寝る前に歯をみがきます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” ファスナー er substantivet “lynlås”. Det er skrevet med katakana og bruges om en lynlås, blandt andet på tøj og tasker. Som substantiv ændrer det ikke form for ental eller flertal i denne konstruktion. 閉めてください er en høflig anmodning: “luk venligst”. Den bygger på verbet 閉める — “lukke” — i te-formen 閉めて, efterfulgt af ください, som gør anmodningen høflig. 閉める bruges om at lukke noget, mens 開ける betyder “åbne noget”. Eksempel: ドアを閉めてください。 — “Luk venligst døren.” Samlet er strukturen 行く前に — “før du går” — efterfulgt af ファスナーを閉めてください — “luk venligst lynlåsen”. Hele ytringen betyder derfor: “Luk lynlåsen, før du går.”

7. 私はまだ鍵が必要です。

   Jeg har stadig brug for mine nøgler.

   私は

   jeg

   まだ

   stadig

   鍵

   nøgle(r)

   が必要です

   har brug for

   Uddybende forklaring

   私は består af 私, “jeg”, og は, som markerer emnet: “hvad mig angår”. 私 er et førstepersonspronomen; formen ændres ikke efter grammatisk køn. は udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med ha. Et genbrugeligt mønster er Xは ..., “hvad X angår ...”. まだ betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter på dette tidspunkt. I denne bekræftende sætning knytter ordet sig til det fortsatte behov: behovet er endnu ikke ophørt. Det er ikke det samme som もう, der ofte betyder “allerede” eller “ikke længere”, afhængigt af konstruktionen. 鍵 betyder “nøgle” eller “nøgler”. Formen viser ikke i sig selv ental eller flertal; japansk markerer normalt ikke dette på substantivet. Den faste oversættelse identificerer her nøglerne som talerens, men japanskordet 鍵 indeholder ikke alene et særskilt “mine”. Et eksempel: 鍵を探します。 betyder “Jeg leder efter en nøgle/nøgler.” が必要です er konstruktionen “har brug for” eller mere bogstaveligt “er nødvendig”. が markerer det, der er nødvendigt, mens 必要です er den høflige nutidsform af “være nødvendig”. I den tilsvarende grundstruktur står det nødvendige foran が必要です: 時間が必要です。 betyder “Der er brug for tid.” Her er 必要です ikke en form af verbet “have”; det udtrykker nødvendighed. Samlet bygges sætningen sådan: 私は sætter “jeg” som emne, まだ siger “stadig”, 鍵が markerer nøglerne som det, der er nødvendigt, og 必要です siger, at de er nødvendige. Betydningen er derfor: “Jeg har stadig brug for mine nøgler.”

8. 鍵はサイドポケットに入っています。

   De er i sidelommen.

   鍵

   nøglerne

   サイドポケット

   sidelommen

   入っています

   er i

   Uddybende forklaring

   鍵 betyder her “nøgler” eller “nøglen”; japansk markerer normalt ikke ental og flertal på selve substantivet. Formen kan derfor dække begge dele, og den faste danske oversættelse samt den foregående sætning viser her, at der menes nøglerne. Eksempel: 鍵があります。 betyder “Der er en nøgle” eller “Der er nøgler”, afhængigt af konteksten. サイドポケット er et låneord skrevet med katakana og betyder “sidelomme”. Det er sammensat af サイド (“side”) og ポケット (“lomme”), men bruges som ét substantiv for en sidelomme. I sætningen står det efter に, som markerer stedet, hvor noget befinder sig. 入っています kommer fra 入る (“gå ind”, “komme ind” eller “være inde”). 入って er te-formen, og います er den høflige nutidsform af いる (“være” for levende væsener). Kombinationen 入っている beskriver her en eksisterende tilstand: noget er kommet ind og befinder sig inde i noget; den høflige form er 入っています. Det betyder derfor “er i” snarere end nødvendigvis “er i færd med at gå ind”. Eksempel: 本がかばんに入っています。 betyder “Bogen er i tasken.” は gør 鍵 til samtalens emne, mens に angiver placeringen サイドポケット. Samlet bliver mønstret XはYに入っています: “X er i Y”. Hele ytringen betyder således: “Nøglerne er i sidelommen.”