Låne en telefonoplader | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. あなたのスマホの充電器を借りてもいいですか。

   Må jeg låne din telefonoplader?

   あなたの

   din

   スマホ

   smartphone

   充電器

   oplader

   借りてもいいですか。

   Må jeg låne?

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “din”. あなた er et pronomen for “du”, og の forbinder en ejer med det, der følger: あなたのスマホ = “din smartphone”. I japansk står denne ejerskabsforbindelse foran substantivet. Et andet eksempel er 私のバッグ = “min taske”; her er 私の mønstret for “min”. スマホ er et låneord, der betyder “smartphone” eller “mobiltelefon”. Det er et substantiv og fungerer her som det første led i forbindelsen スマホの充電器. I denne type forbindelse viser の, at det følgende substantiv er knyttet til det første: “opladeren til smartphonen”. 充電器 betyder “oplader”. Det er et substantiv dannet af 充電 (“opladning”) og 器 (“redskab/enhed”), men i moderne brug læres hele 充電器 bedst som ordet for en oplader. Sammen med スマホの bliver det “smartphoneoplader” eller mere naturligt på dansk “opladeren til telefonen”. 借りてもいいですか。 er en høflig måde at spørge “Må jeg låne?” på. Grundformen af verbet er 借りる (“låne” i betydningen tage noget til låns); formen i den faste vending er 借りて. Mønstret verbets て-form + もいいですか spørger, om det er i orden at udføre handlingen: 見てもいいですか。 = “Må jeg se?” Her er いい den positive vurdering “godt/i orden”, mens ですか gør spørgsmålet høfligt. 借りる beskriver at låne noget fra en anden; det er ikke det samme som 貸す, “låne noget ud”. Hele sætningen bygges således op: あなたの (“din”) + スマホの (“smartphonens/telefonens”) + 充電器 (“oplader”) identificerer det, taleren vil låne. 借りてもいいですか spørger derefter høfligt, om taleren må låne den. Den samlede betydning er derfor: “Må jeg låne din telefonoplader?”

2. 私のバッグの内ポケットにあります。

   Den er i inderlommen på min taske.

   私の

   min

   バッグ

   taske

   内ポケット

   inderlomme

   にあります

   er placeret i/på

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er pronomenet for første person, og の forbinder ejeren med det, der ejes: 私のバッグ = “min taske”. Samme mønster kan genbruges med andre ejere, for eksempel 田中さんの本 = “Tanakas bog”. バッグ er et låneord, der betyder “taske”. Det står her som det navneord, som 私の beskriver. Eksempel: バッグがあります。 = “Der er en taske.” 内ポケット betyder “inderlomme”. Det er et sammensat navneord: 内 betyder “indre/indvendig”, og ポケット betyder “lomme”. Eksempel: 内ポケットに鍵があります。 = “Der er en nøgle i inderlommen.” にあります bruges til at sige, at noget ikke-levende befinder sig et bestemt sted. に markerer stedet, og あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “at være/at findes” for ikke-levende ting. Mønstret sted に あります svarer derfor til “er i/på stedet”. Eksempel: 本は机の上にあります。 = “Bogen er på skrivebordet.” Samlet er opbygningen 私のバッグの内ポケットにあります: 私のバッグ betyder “min taske”, の forbinder tasken med dens inderlomme, og 内ポケットにあります siger, at det omtalte ikke-levende står eller befinder sig i inderlommen. Hele sætningen betyder: “Den er i inderlommen på min taske.”

3. ケーブルも一緒にありますか。

   Er kablet sammen med den?

   ケーブル

   kabel

   も

   også

   一緒に

   sammen

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   ケーブル betyder her “kabel”. Det er et lånord skrevet med katakana. Som substantiv ændrer det ikke form for tal; flertal må derfor normalt forstås af sammenhængen eller markeres på anden måde. も betyder her “også”. Partiklen sættes efter det led, der føjes til noget allerede nævnt: ケーブルも = “kablet også”. Den betyder ikke i sig selv “sammen med”; den betydning opstår sammen med resten af sætningen. 一緒に betyder “sammen” eller “sammen med”. 一緒 er et substantiv, og に gør det til et adverbial, der angiver, at noget er samlet eller følger med noget andet. I denne sætning er den anden part ikke navngivet i den japanske tekst, men den faste oversættelse angiver den tilsigtede betydning “sammen med den”. Et genanvendeligt mønster er Aも一緒に = “A også sammen med det/den allerede omtalte”. ありますか er en høflig ja/nej-form af ある, “at være/eksistere” for ikke-levende ting. あります er den høflige form, og か gør ytringen til et spørgsmål. Her spørges der derfor, om kablet er til stede sammen med den allerede omtalte ting. Et enkelt eksempel er 本がありますか。 — “Er der en bog?” Samlet bliver ケーブルも “kablet også”, 一緒に “sammen med den”, og ありますか “er det der?”. Hele ytringen betyder derfor: “Er kablet sammen med den?”

4. ケーブルは小さいケースにあります。

   Kablet er i det lille etui.

   ケーブル

   kabel

   小さい

   lille

   ケース

   etui

   にあります

   er i; er placeret i

   Uddybende forklaring

   ケーブル betyder her “kablet”. Det er et substantiv; den bestemte betydning kommer af sammenhængen og den danske oversættelse, ikke af en særlig bestemthedsform i selve ordet. I mønstret Xは ... markeres X som samtalens emne med は. 小さい betyder “lille” og står foran substantivet ケース, som det beskriver. Grundformen er også 小さい; som et såkaldt い-adjektiv kan det stå attributivt direkte foran et substantiv. En nyttig modsætning er 大きい “stor”. Eksempel: 小さい箱 betyder “en lille æske”. ケース betyder her “etui”. Det er et substantiv, og 小さいケース er derfor “det lille etui” i den faste oversættelse. Adjektivet står før det substantiv, det beskriver. にあります udtrykker, at noget befinder sig eller er placeret et sted. ある er grundformen for eksistens af ting, og あります er den høflige form. Partiklen に markerer stedet: ケースにあります betyder “er i etuiet”. For levende væsener bruges normalt いる i stedet for ある; den forskel handler om, hvad der befinder sig et sted, ikke om selve stedspartiklen. Hele strukturen er ケーブルは 小さいケースに あります: “Hvad kablet angår, befinder det sig i det lille etui”, naturligt oversat: “Kablet er i det lille etui.” は gør kablet til emnet, 小さい beskriver etuiet, og にあります angiver dets placering.

5. 両方見つけました。

   Jeg fandt begge dele.

   両方

   begge dele; begge

   見つけました

   fandt; opdagede

   Uddybende forklaring

   両方 betyder her “begge dele” og bruges, når man henviser til to enheder samlet. Det er et selvstændigt ord for “begge”; det angiver ikke nødvendigvis køn eller andre egenskaber ved de to enheder. Eksempel: 両方あります。 — “Der er begge dele.” 見つけました er den høflige datidsform af 見つける (“finde”): 見つける → 見つけました. Formen beskriver, at nogen fandt eller opdagede noget. Endelsen ました markerer høflig fortid; den viser ikke i sig selv, hvem personen er. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen, så den faste oversættelse “jeg” kommer ikke fra en synlig japansk form i denne sætning. Eksempel: 鍵を見つけました。 — “Jeg fandt nøglen.” Sammen danner 両方 og 見つけました betydningen “Jeg fandt begge dele.” 両方 er det, der blev fundet, mens 見つけました angiver selve fundet i høflig fortid. Sætningen siger, at begge dele blev fundet, uden at gentage subjektet.

6. ケーブルをケースに戻してください。

   Læg kablet tilbage i etuiet, tak.

   ケーブル

   kabel

   ケース

   etui

   戻してください

   læg tilbage, tak

   Uddybende forklaring

   ケーブル betyder her “kabel”. Det er et navneord skrevet med katakana; samme form kan genbruges som et almindeligt navneord, for eksempel: ケーブルを使います。 – “Jeg bruger et kabel.” ケース betyder her “etui” eller “beholder”. Det er også et katakana-navneord. I denne sætning står det med に: ケースに angiver stedet eller målet, som noget føres tilbage til. Det er ikke selve ordet ケース, der angiver en bestemt eller ubestemt artikel. 戻してください er en høflig anmodning: “læg det tilbage” eller “sæt det tilbage, tak”. Den bygger på det transitive udsagnsord 戻す, “at bringe eller lægge tilbage”, efterfulgt af てください. Denne form bruges til at bede nogen om at udføre handlingen. Sammenlign 戻します – “jeg lægger/bringer tilbage” – med 戻してください – “læg/bring tilbage, tak”. I hele sætningen markerer を ケーブル som det, der flyttes, mens に markerer destinationen ケース. Mønstret er derfor XをYに戻してください: “Læg X tilbage i Y, tak.” Her bliver det til “Læg kablet tilbage i etuiet, tak.”

7. 出る前に全部返します。

   Jeg afleverer det hele, før jeg går.

   出る

   gå ud; forlade

   前に

   før

   全部

   det hele; alt

   返します

   afleverer; returnerer

   Uddybende forklaring

   出る betyder her at gå eller forlade et sted, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Grundformen er 出る; den kan også bruges i andre betydninger som at komme ud eller vise sig, men her er betydningen at gå. I mønstret 出る前に står verbet i grundform foran 前に, selv om hele udsagnet handler om en fremtidig handling. 前に betyder "før" i tidsmønstret verbets grundform + 前に: 寝る前に歯を磨きます。 — "Jeg børster tænder, før jeg går i seng." Her forbinder 前に handlingen at gå med den handling, der kommer først i den samlede tidsrækkefølge. 全部 betyder "det hele" eller "alt". Det fungerer som en samlet mængde, uden at den konkrete type eller det nøjagtige antal bliver angivet i denne sætning. Et nyttigt mønster er 全部 + verb: 全部読みます。 — "Jeg læser det hele." 返します betyder her "afleverer" eller "returnerer". Grundformen er 返す, "at give tilbage"; 返します er den høflige ikke-fortidsform. Den kan derfor bruges om en plan eller en forventet handling såvel som om en nutidig handling. I 返します er 返し- verbets bøjede stamme, og ます markerer den høflige form; det er ikke 全部, der bærer denne bøjning. Samlet er 出る前に "før jeg går", 全部 "det hele", og 返します "afleverer jeg". Hele sætningen betyder derfor: "Jeg afleverer det hele, før jeg går." Formen er høflig og egner sig til en klar besked eller aftale.

8. それで大丈夫です。

   Det er fint for mig.

   それで

   sådan; med det

   大丈夫

   i orden; fint

   です

   er

   Uddybende forklaring

   それで betyder her omtrent “sådan” eller “med det”. それ er en demonstrativ form for noget, der allerede er identificerbart i situationen, og で markerer her det middel eller den ordning, som vurderes. I den faste oversættelse bliver vurderingen gengivet som “fint for mig”; japansk har dog ikke et særskilt “for mig” i den synlige tekst. Som genbrugeligt mønster kan それで大丈夫です bruges om, at en foreslået løsning eller ordning er acceptabel. 大丈夫 betyder her “i orden” eller “fint” og bruges som et prædikativt udtryk for, at noget er acceptabelt eller ikke udgør et problem. Det kan også betyde “sikker” eller “okay” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse støtter accept-betydningen her. Det er ikke en sammenligning; formen udtrykker en egenskab eller vurdering uden en komparativ endelse. Eksempel: これで大丈夫です。 — “Sådan er det i orden.” Her vurderes den aktuelle løsning som acceptabel. Dette eksempel er nyt og er ikke en ekstra oplysning om den leverede samtale. です står efter prædikatet og gør udsagnet høfligt. I denne sætning fungerer det som den høflige kopulære afslutning efter 大丈夫; det bør ikke alene oversættes som et selvstændigt dansk “er” uden resten af prædikatet. I mere uformel tale kan en tilsvarende vurdering ofte afsluttes uden です, men det ændrer stilniveauet. Sammen danner それで + 大丈夫 + です betydningen “Med det/sådan er det i orden”, som i den faste danske oversættelse naturligt bliver “Det er fint for mig.” Udsagnet er høfligt og accepterer den relevante ordning eller løsning.