En pause ved vinduet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 机に向かっていると疲れます。

   Jeg føler mig træt ved mit skrivebord.

   机

   skrivebord

   向かっている

   vender mod; sidder ved

   疲れます

   bliver træt

   Uddybende forklaring

   机 betyder her “skrivebord”. Det er et selvstændigt navneord; samme ord kan også betyde et bord af en anden type, når sammenhængen viser det. Et enkelt eksempel er: 机の上 — “på skrivebordet”. 向かっている beskriver, at man er vendt mod eller befinder sig ved skrivebordet. Grundformen er 向かう, “at vende sig mod / gå i retning af”. Endelsen -ている viser her en igangværende eller vedvarende tilstand: 机に向かっている kan derfor naturligt gengives som “sidder ved skrivebordet” i denne sammenhæng. に markerer det mål eller den retning, som 向かう er rettet mod. 疲れます betyder her “bliver træt”. Grundformen er 疲れる; -ます er den høflige form i ikke-fortid. Et genbrugeligt eksempel er: 歩くと疲れます。 — “Når man går, bliver man træt.” Mønstret A と B kan udtrykke en typisk eller forventet følge: “Når man gør A, sker B.” Her er 机に向かっていると “når man sidder ved skrivebordet”, og 疲れます er følgen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg føler mig træt ved mit skrivebord.” Den japanske sætning indeholder ikke et særskilt possessivt ord svarende til “mit”; oversættelsen angiver blot den naturlige betydning i den givne sammenhæng.

2. 少し窓を開けましょう。

   Lad os åbne vinduet et øjeblik.

   少し

   lidt; et øjeblik

   窓

   vindue

   開けましょう

   lad os åbne

   Uddybende forklaring

   少し betyder her “lidt” og gengives i den faste oversættelse som “et øjeblik”. Som adverbium kan det angive en lille mængde eller grad og ændrer ikke form efter det, det beskriver. Eksempel: 少し待ちましょう。 — “Lad os vente lidt.” 窓 betyder “vindue”. Det er et substantiv. Partiklen を efter det markerer 窓 som genstand for verbet: 窓を betyder “vinduet” i rollen som det, der åbnes. Eksempel: ドアを開けます。 — “Jeg åbner døren.” 開けましょう er en høflig forslagform af verbet 開ける, “at åbne”. Formen dannes her af verbets stamme 開け plus ましょう og bruges til et forslag om, at taleren og den eller de andre gør noget. Eksempel: 一緒に見ましょう。 — “Lad os se sammen.” Hele sætningen bygges sådan op: 少し angiver en lille mængde eller kort varighed, 窓を markerer vinduet som genstand, og 開けましょう fremsætter forslaget. Samlet betyder 少し窓を開けましょう。: “Lad os åbne vinduet et øjeblik.”

3. 新鮮な空気が必要です。

   Jeg har brug for lidt frisk luft.

   新鮮な

   frisk

   空気

   luft

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   新鮮な beskriver her 空気 som frisk. 新鮮 er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 新鮮な efterfulgt af substantivet. Som selvstændigt prædikat kan det for eksempel stå som 空気が新鮮です, “Luften er frisk”. Det er altså 新鮮 – ikke 空気 – der bærer den beskrivende betydning. 空気 betyder “luft”. Det er et substantiv, og i denne sætning står det med partiklen が, som markerer det, der har den egenskab eller indgår i den beskrevne nødvendighed. Eksempel: 外の空気 betyder “luften udenfor”; her viser の relationen mellem “udenfor” og “luft”. 必要です betyder her “er nødvendig” og udtrykker, at noget er nødvendigt. 必要 er et な-adjektiv eller nominalt beskrivende ord, og です gør udsagnet høfligt. I mønstret Xが必要です er den naturlige danske betydning ofte “jeg har brug for X”, som i den faste oversættelse, men japanskens subjekt kan være udeladt, når det kan forstås af situationen. Eksempel: 水が必要です。 — “Jeg har brug for vand.” Sammenstillingen 新鮮な空気 betyder “frisk luft”: først kommer beskrivelsen 新鮮な, derefter substantivet 空気. Hele mønstret 新鮮な空気が必要です siger derfor, at frisk luft er nødvendig, med den faste oversættelses perspektiv: “Jeg har brug for lidt frisk luft.”

4. 外の空気は涼しく感じます。

   Luften udenfor føles kølig.

   外

   udenfor

   空気

   luft

   涼しく

   køligt

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   外 betyder her “udenfor” og står sammen med の i 外の, altså “udenfor-” som bestemmelse til det følgende navneord. Mønstret AのB kan ofte gengives som “B fra/i/ved A” eller “A’s B”, afhængigt af relationen. 空気 betyder “luft”. I 外の空気 er det hovedordet, mens 外の præciserer, hvilken luft der menes: luften udenfor. Et nyttigt eksempel er 部屋の空気 — “luften i rummet”. は markerer 外の空気 som sætningens tema. Det betyder ikke i sig selv “er” eller “har”; her angiver det, at den følgende vurdering handler om luften udenfor. 涼しく er bøjningsformen af adjektivet 涼しい, “kølig”. I-adjektiver får endelsen -く, når de skal forbinde sig med et verbum på denne måde: 涼しい → 涼しく. Her beskriver 涼しく den måde, noget opleves på. Sammenlign 暖かい → 暖かく — “varm” → “varmt/varmt på en måde”. 感じます er den høflige ikke-fortidsform af 感じる, “at føle” eller “at opleve”. 感じる bruges blandt andet i mønstret 〜と感じる (“føle, at …”) og i 〜く感じる (“føle/opleve noget som …”). I denne sætning står den efter 涼しく, så betydningen bliver, at noget opleves som køligt. 感じます kan også betyde “føler” i andre sammenhænge; den præcise betydning her kommer fra kombinationen med 涼しく. Samlet er strukturen 外の空気は + 涼しく感じます: “Hvad angår luften udenfor, opleves den som kølig.” Den faste danske oversættelse er derfor: “Luften udenfor føles kølig.” Sætningen er høflig og bruger ikke-fortidsformen 感じます, som her passer til en aktuel eller generel oplevelse.

5. 窓のそばで休めますか。

   Kan vi hvile ved vinduet?

   窓

   vindue

   そば

   nærhed; område ved siden af

   で

   på/ved et sted

   休めます

   kan hvile

   Uddybende forklaring

   窓 betyder “vindue” her. Det er et selvstændigt navneord. Et nyttigt eksempel er 窓を開けます。 — “Jeg åbner vinduet.” Her viser を, at vinduet er det, handlingen retter sig mod. そば betyder “i nærheden” eller “ved siden af”. I 窓のそば forbinder の de to navneord, så udtrykket betyder “ved siden af vinduet” eller “i nærheden af vinduet”. Det samme mønster kan bruges med andre steder, for eksempel 駅のそば — “i nærheden af stationen”. で markerer her stedet, hvor handlingen foregår. Derfor betyder 窓のそばで “ved siden af vinduet” som stedet, hvor hvilen foregår. Det adskiller sig fra に, som blandt andet kan markere et sted, man befinder sig eller bevæger sig hen til; her er で valgt, fordi hvilen er en handling, der foregår på stedet. 休めます er den høflige form af 休める, “at kunne hvile”. 休める er potentialisformen af 休む, “at hvile”: 休む → 休める → 休めます. Endelsen ます gør formen høflig og ikke-fortidig; den angiver ikke alene, om handlingen foregår nu eller senere. Et eksempel er ここで休めます。 — “Vi kan hvile her.” か står til sidst og gør den høflige udsagnsform til et spørgsmål. Den handlende er ikke udtrykt på japansk; ifølge den faste danske oversættelse forstås aktøren her som “vi”. Hele sætningen bygges således op: 窓 + の + そば angiver området “ved siden af vinduet”, で angiver dette som stedet for handlingen, og 休めますか spørger høfligt, om man kan hvile. Samlet betyder 窓のそばで休めますか。: “Kan vi hvile ved vinduet?”

6. ここで少し休憩できます。

   Vi kan holde en kort pause her.

   ここで

   her

   少し

   lidt; kort

   休憩

   pause

   できます

   kan; er muligt

   Uddybende forklaring

   ここで betyder her i denne ytring. ここ er et stedhenvisende ord for “her”, mens で markerer stedet, hvor en handling foregår. Mønstret sted + で + handling kan genbruges, f.eks. ここで食べます。 — “Jeg spiser her.” Det angiver handlingens sted, ikke nødvendigvis bevægelse hen til stedet. 少し betyder lidt og begrænser her 休憩: en kort eller lille pause. Ordet kan også stå foran et udsagnsord og betyde “lidt”, f.eks. 少し待ちます。 — “Jeg venter lidt.” Den præcise danske oversættelse afhænger derfor af, hvad ordet modificerer. 休憩 betyder pause eller det at holde pause. Det er et navneord, som også kan bruges i konstruktionen 休憩する — “holde pause”. I den faste ytring står det direkte foran できます, så 休憩できます udtrykker muligheden for at holde pause: “kan holde pause”. Et eksempel er ここで休憩します。 — “Jeg holder pause her.” できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. Her betyder できる “kunne” eller “være muligt”, ikke “gøre” i betydningen at udføre en handling. Sammen med et navneord som 休憩 danner det mønstret navneord + できる: 休憩できます — “kan holde pause”. Formen できます er høflig; den tilsvarende almindelige form er できる. Et eksempel er ここで写真が撮れます。 — “Man kan tage billeder her.” Samlet består ytringen af stedet ここで (“her”), den lille mængde eller korte varighed 少し, aktiviteten 休憩 (“pause”) og muligheden できます (“kan / er muligt”). Derfor bliver den naturlige samlede betydning: “Vi kan holde en kort pause her.”

7. 今はあまり疲れを感じません。

   Jeg føler mig mindre træt nu.

   今は

   nu (som emne)

   あまり

   særligt meget

   疲れ

   træthed

   感じません

   føler ikke

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “nu” med は som emnemarkør: udsagnet handler om situationen nu. は gør ikke i sig selv 今 til et tidspunkt med en bestemt varighed. Mønsteret Xは ... kan genbruges, for eksempel: 今日は休みです。 — “I dag har jeg fri.” あまり står sammen med den negative form 感じません. I denne kombination betyder det “ikke særlig meget” eller “ikke ret meget”; det er ikke alene en fuld benægtelse. For eksempel: あまり眠くありません。 — “Jeg er ikke særlig søvnig.” 疲れ er substantivet “træthed”. Det adskiller sig fra verbet 疲れる, “at blive eller være træt”: 仕事の後で疲れました。 — “Jeg blev træt efter arbejdet.” Her er det ikke verbet 疲れる, men substantivet 疲れ, der er det, som mærkes. 感じません er den høflige negative form af 感じる, “at føle” eller “at mærke”. Endelsen -ません gør formen negativ og høflig; grundformen 感じる er ikke negativ. For eksempel: 痛みを感じません。 — “Jeg mærker ingen smerte.” Sammen bliver strukturen 今は + あまり + 疲れを + 感じません: “Nu mærker/føler jeg ikke ret meget træthed.” Den faste danske oversættelse gengiver dette naturligt som “Jeg føler mig mindre træt nu.” Personen, der føler træthed eller mangel på træthed, er ikke udtrykt med et særskilt japansk pronomen i sætningen.

8. もうすぐ仕事に戻りましょう。

   Lad os snart gå tilbage til arbejdet.

   もうすぐ

   snart

   仕事

   arbejde

   戻りましょう

   lad os gå tilbage

   Uddybende forklaring

   もうすぐ betyder her “snart” og bruges om noget, der forventes at ske inden længe. Eksempel: もうすぐ春です。 — “Det er snart forår.” 仕事 betyder “arbejde” eller “job”. I 仕事に markerer partiklen に det sted eller den aktivitet, man vender tilbage til: “til arbejdet”. 仕事 kan også betegne selve jobbet eller arbejdsopgaverne, afhængigt af sammenhængen. 戻りましょう bygger på verbet 戻る, “at vende tilbage” eller “at gå tilbage”. Formen 戻りましょう er den høflige opfordrende form og betyder “lad os vende tilbage/gå tilbage”. Mønstret verbets ます-stamme + ましょう bruges til et forslag, som taleren inkluderer sig selv i. Eksempel: 帰りましょう。 — “Lad os tage hjem.” I hele sætningen står tidsudtrykket もうすぐ først. Derefter angiver 仕事に, hvor man vender tilbage, og 戻りましょう udtrykker forslaget: “Lad os snart gå tilbage til arbejdet.”