Tilbage til arbejdet efter pausen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. また仕事をする準備はできましたか。

   Er du klar til at arbejde igen?

   また

   igen

   仕事

   arbejde

   する

   gøre; arbejde

   準備

   forberedelse; klarhed

   できましたか

   er du klar?

   Uddybende forklaring

   また betyder her »igen« og står først som et adverbial, der knytter gentagelsen til det følgende arbejde. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen »også«, men den faste oversættelse støtter læsningen »igen« her. 仕事 er et substantiv for arbejde eller et job. Sammen med する dannes den genanvendelige konstruktion 仕事をする »arbejde«: を markerer det, som handlingen retter sig mod, og する betyder »gøre« og bruges her til at danne verbet »arbejde« af substantivet. する er grundformen. I høflig nutid bliver den します, og en tidligere eller afsluttet form er しました. I den faste sætning står den i grundform, fordi den indgår i en længere konstruktion før 準備. 準備 betyder forberedelse. 仕事をする準備 betyder derfor »forberedelse til at arbejde« eller mere naturligt »at være klar til at arbejde«. Mønstret Xをする準備 kan genbruges om forberedelse til at udføre X. Eksempel: 旅行をする準備 betyder »forberedelse til at rejse«. できましたか kommer af できる, »kunne« eller »være muligt«. I forbindelsen 準備ができる betyder det, at forberedelsen er færdig, så man er klar. できましたか er den høflige form med spørgsmål og spørger her, om personen er blevet klar. Formen ser grammatisk ud som en høflig datidsform, men den danske nutidsoversættelse »er du klar?« gengiver den naturlige betydning i denne beredskabskonstruktion. Hele strukturen er また + 仕事をする + 準備 + は + できましたか: »igen« + »arbejde« + »forberedelse« + emnemarkering + »er blevet mulig/færdig?«. は gør forberedelsen til emnet for spørgsmålet. Samlet betyder sætningen: »Er du klar til at arbejde igen?«

2. 今は気分がよくなりました。

   Jeg har det bedre nu.

   今

   nu

   気分

   humør; hvordan man har det

   よく

   bedre

   なりました

   blev; er blevet

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu”. Det er et selvstændigt tidsord og kan sættes først i en sætning: 今、行きます。 = “Jeg går nu.” Partiklen は efter 今 gør tidspunktet til sætningens tema: “hvad angår nu …”. 気分 betyder “humør” eller mere generelt “hvordan man har det”. I denne sætning handler det om talerens tilstand, ikke nødvendigvis om en bestemt følelse. Et nyttigt mønster er 気分がいい = “have det godt” og 気分が悪い = “have det dårligt”. が markerer her det, som beskrives: 気分が. よく er adverbiumsformen af adjektivet よい/いい og betyder bogstaveligt “godt”. Sammen med なる og en ændring i tilstanden får det her betydningen “bedre”: よくなる = “få det bedre”. Sammenlign 気分がよくなりました med 気分が悪くなりました = “jeg fik det dårligere”. Formen よく beskriver altså verbet なりました; den er ikke en form af substantivet 気分. なりました er den høflige datidsform af なる, “blive” eller “ændre sig til”. Mønstret A が B になりました betyder, at A er blevet B eller er kommet i en ny tilstand. Her er なる i høflig form: なります er nutid/fremtid, mens なりました markerer, at ændringen er indtruffet. Den danske oversættelse “har det bedre nu” gengiver resultatet af ændringen naturligt. Samlet er mønstret 今は [tilstand] が よく なりました: “Nu er [tilstanden] blevet bedre.” Derfor betyder 今は気分がよくなりました。 “Jeg har det bedre nu.”

3. 机に戻りましょうか。

   Skal vi gå tilbage til skrivebordet?

   机

   skrivebord

   戻りましょうか

   skal vi gå tilbage?

   Uddybende forklaring

   机 betyder her “skrivebord”. Som selvstændigt navneord kan det også betyde et bord eller en skolepult, afhængigt af sammenhængen. Et nyttigt eksempel er 机の上 — “på skrivebordet”; の上 betyder her “oven på”. 戻りましょうか bygger på verbet 戻る, “at vende tilbage/gå tilbage”. Formen 戻りましょう er den høflige volition: taleren foreslår en fælles handling, omtrent “lad os vende tilbage”. Spørgepartiklen か gør forslaget til et spørgsmål: “skal vi …?” Den samme høflige volitionsform kan bruges i et andet eksempel som 始めましょうか — “skal vi begynde?” に står mellem 机 og 戻りましょうか og markerer det sted, man vender tilbage til: “til skrivebordet”. Hele sætningen 机に戻りましょうか。 samler derfor sted + forslag om fælles handling og betyder: “Skal vi gå tilbage til skrivebordet?”

4. 休憩が終わったので、行きましょう。

   Pausen er slut, så lad os komme af sted.

   休憩

   pause

   終わった

   slut

   ので

   så; fordi

   行きましょう

   lad os tage af sted

   Uddybende forklaring

   休憩 betyder her “pause”. Det er et navneord og kan bruges i enkle mønstre som 休憩が終わる — “pausen slutter” — og 休憩を取る — “at holde en pause”. I sætningen markeres 休憩 som det, der er afsluttet, med partiklen が. 終わった er fortidsformen af 終わる, “at slutte” eller “at ende”. 終わる beskriver, at noget slutter af sig selv eller når sin afslutning; 終わった beskriver, at det allerede er sket. Her siger formen, at pausen er slut, ikke at nogen grammatisk fremstilles som den, der afsluttede den. Eksempel: 仕事が終わった。 — “Arbejdet er slut.” ので forbinder en grund med det, der følger, omtrent “fordi” eller “så”. Her giver 休憩が終わったので grunden for den følgende opfordring: “fordi pausen er slut” eller naturligt på dansk “nu hvor pausen er slut”. ので lyder ofte lidt mere forklarende og mindre direkte end から, men begge kan forbinde en grund med en følge. 行きましょう kommer fra 行く, “at gå” eller “at tage af sted”. Endelsen -ましょう danner en høflig opfordring eller et forslag om at gøre noget sammen: 行きましょう betyder derfor “lad os tage af sted”. Det er ikke den almindelige høflige form 行きます, som i stedet kan betyde “går” eller “vil gå” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 始めましょう。 — “Lad os begynde.” Samlet består sætningen af 休憩が — “pausen”, 終わったので — “fordi den er slut”, og 行きましょう — “lad os tage af sted”. Den samlede betydning er: “Pausen er slut, så lad os komme af sted.”

5. 次の作業のファイルが必要です。

   Jeg har brug for filen til den næste opgave.

   次の

   den næste

   作業

   opgave; arbejde

   ファイル

   fil

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   次の står foran 作業 og betyder her “den næste”. 次 betyder “næste/følge”, og 次の + substantiv er et genbrugeligt mønster: 次の予定 = “den næste plan/aftale”. の her forbinder ikke to selvstændige sætninger; det gør 次の作業 til “den næste opgave”. 作業 betyder her “opgave” eller “arbejde”, især en konkret arbejdsopgave. Det kan også bruges i sammensætninger om praktisk arbejde. I denne sætning er det den opgave, som filen hører sammen med. ファイル er låneordet for “fil”. Katakanaformen bruges ofte om en digital fil. Eksempel: ファイルを開きます。 — “Jeg åbner filen.” Her står ファイル efter 作業の: 作業のファイル betyder “filen til opgaven” eller mere bogstaveligt “opgavens fil”. Partiklen の viser denne forbindelse. が markerer det, der er nødvendigt i mønstret Xが必要です: “X er nødvendigt” eller naturligt på dansk “jeg har brug for X”. 必要 er et な-adjektiv/adjektivisk substantiv med betydningen “nødvendig/nødvendighed”, og です er den høflige nutidsform, som gør udsagnet høfligt. Formen 必要です betyder derfor her “er nødvendig/er nødvendig for mig”; den ændres ikke efter køn eller tal. Eksempel: 休憩が必要です。 — “Jeg har brug for en pause.” Hele sætningen bygges sådan: 次の作業 = “den næste opgave”, 作業のファイル = “filen til den næste opgave”, og ファイルが必要です = “har brug for filen”. Derfor betyder 次の作業のファイルが必要です。 “Jeg har brug for filen til den næste opgave.” Det japanske subjekt for “jeg” er underforstået her og fremgår af den faste danske oversættelse.

6. 机の上にあります。

   Den ligger på skrivebordet.

   机

   skrivebord

   上

   overside; top

   あります

   er/ligger (om noget ikke-levende)

   Uddybende forklaring

   机 betyder her “skrivebord”. Ordet kan også bruges om et bord eller en arbejdsplads, afhængigt af sammenhængen; i den faste oversættelse er betydningen et skrivebord. Eksempel: 机があります。 — “Der er et skrivebord.” 上 betyder her oversiden eller den øverste del. I stedangivelser bruges mønsteret Xの上 for “oven på X” eller “på oversiden af X”. Her forbindes 上 med に, så 机の上に angiver stedet, hvor noget befinder sig. Eksempel: 本は机の上にあります。 — “Bogen ligger på skrivebordet.” あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller placering af noget ikke-levende. I denne sætning betyder den, at noget befinder sig et bestemt sted, og den faste oversættelse gør “ligger” naturligt på dansk. Den tilsvarende form for en levende væsenskategori er います; valget mellem あります og います afhænger altså af, hvad der befinder sig, ikke kun af stedangivelsen. Eksempel: 鍵は机の上にあります。 — “Nøglen ligger på skrivebordet.” Samlet består 机の上にあります af “på skrivebordets overside” plus “befinder sig/ligger”. Hele 机の上にあります。 betyder derfor: “Den ligger på skrivebordet.” Den udeladte genstand er forstået fra sammenhængen, mens あります angiver dens placering.

7. 今はもっと集中できます。

   Jeg kan bedre koncentrere mig nu.

   今は

   nu

   もっと

   bedre; mere

   集中できます

   kan koncentrere mig

   Uddybende forklaring

   今は angiver tidspunktet "nu" og gør tidspunktet til emnet for udsagnet. 今 betyder "nu"; は er en emnepartikel, som her fremhæver situationen på dette tidspunkt. Et nyttigt mønster er 今は + udsagn: "Hvad angår nu ...". Eksempel: 今は忙しいです。 — "Jeg har travlt nu." もっと betyder "mere" eller, sammen med en sammenligning af grad, "bedre". Her sammenlignes evnen til at koncentrere sig med en tidligere eller anden situation, uden at den sammenligning behøver at blive nævnt. Det står før det, hvis grad det ændrer. Eksempel: もっとゆっくり話してください。 — "Tal venligst langsommere." 集中できます er den høflige nutidsform af 集中できる, "kunne koncentrere sig". 集中できる er mulighedsformen af 集中する, "at koncentrere sig": 集中する beskriver selve aktiviteten, mens 集中できる siger, at taleren har mulighed eller evne til at gøre det. Endelsen ます gør udsagnet høfligt; i denne form er der ikke en særskilt markering af tal eller grammatisk køn. Eksempel: ここで集中できます。 — "Jeg kan koncentrere mig her." Sammenlagt gør 今は tidspunktet til emnet, もっと øger graden, og 集中できます udtrykker mulighed: "Jeg kan bedre koncentrere mig nu." Udsagnet sammenligner altså talerens koncentrationsevne nu med en anden relevant situation, mens den anden situation ikke specificeres.

8. では、ファイルから始めましょう。

   Så lad os begynde med filen.

   では

   så; lad os så

   ファイル

   fil

   から

   fra; med som udgangspunkt

   始めましょう

   lad os begynde

   Uddybende forklaring

   では fungerer her som en indledende overgang: “så” eller “nå, så”. Det binder udsagnet til den aktuelle situation og er ikke selve verbet “begynde”. I andre sammenhænge kan では også være en høflig afskedsformel, men den betydning passer ikke her. ファイル betyder “fil” og er et låneord skrevet med katakana. Det er et navneord; i denne sætning er det det, man tager udgangspunkt i. Et japansk navneord får ikke i sig selv talbøjning, så formen kan bruges uden at angive, om der er én eller flere filer. から er partiklen for et udgangspunkt eller en startgrænse, ofte oversat med “fra”. Sammen med et navneord kan mønstret Xから始める betyde “begynde med X” eller mere bogstaveligt “begynde fra X”. Her giver ファイルから derfor betydningen “med filen som udgangspunkt”. Det er ikke den tidslige betydning “fra et tidspunkt”. 始めましょう er en høflig opfordring i betydningen “lad os begynde”. Formen bygger på verbet 始める (“begynde, starte”): 始める → 始めましょう. Endelsen ましょう udtrykker en fælles opfordring eller et forslag fra taleren, ikke blot en konstatering af, at noget vil ske. Som eksempel betyder 始めましょう。 “Lad os begynde.” Samlet består ytringen af overgangsmarkøren では, udgangspunktet ファイルから og opfordringen 始めましょう: “Så lad os begynde med filen.”