At låne og læse på biblioteket | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この図書館はとても静かです。

   Dette bibliotek er meget stille.

   この

   dette

   図書館

   bibliotek

   とても

   meget

   静か

   stille

   です

   er

   Uddybende forklaring

   この betyder her “dette” og står foran et substantiv: この図書館 betyder “dette bibliotek”. この er et attributivt demonstrativ; det bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. Som selvstændigt pronomen bruges normalt これ i stedet for この. 図書館 betyder “bibliotek”. Det er et substantiv. I denne sætning er det hovedordet i この図書館. Et genanvendeligt mønster er この + substantiv, for eksempel この本 (“denne bog”). とても betyder “meget” og lægger styrke til 静か: とても静か betyder “meget stille”. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter det ord, det beskriver. 静か betyder her “stille”. Det er en な-adjektivtype, som beskriver en tilstand. Foran et substantiv bruges な-formen: 静かな図書館 betyder “et stille bibliotek”. I høflig prædikation står 静か foran です, mens den almindelige form er 静かだ. です er den høflige form, der afslutter en nominal eller な-adjektivisk prædikation. Her gør 静かです udsagnet høfligt og svarer i denne sammenhæng til “er stille”. Den uformelle parallel er 静かだ. Sætningen samles sådan: この図書館 (“dette bibliotek”) + とても静か (“meget stille”) + です (høflig afslutning). Hele betydningen er derfor: “Dette bibliotek er meget stille.”

2. みんなが勉強できるように、私たちは小さな声で話します。

   Vi taler lavt, så folk kan studere.

   みんな

   alle

   勉強

   studere

   できる

   kan

   ように

   så ... kan

   私たちは

   vi

   小さな

   lille

   声

   stemme

   話します

   taler

   Uddybende forklaring

   みんな betyder her "alle" eller "alle sammen" og fungerer som den gruppe, der kan studere. Det er et selvstændigt ord; i andre sammenhænge kan みんな også bruges om "alle" som subjekt eller tiltale til en gruppe. 勉強 betyder "studier" eller "at studere". I 勉強できる står det sammen med できる: 勉強する er den almindelige verbale konstruktion "at studere", mens 勉強できる betyder "kunne studere". Eksempel: ここで勉強します。 – "Jeg studerer her." できる betyder her "kunne" i betydningen have mulighed for eller være i stand til. Det er ikke den almindelige negative form eller en opfordring. Mønstret verbets grundform + ことができる er også en måde at udtrykke mulighed på, for eksempel 読むことができます – "jeg kan læse". I denne sætning er 勉強 placeret direkte foran できる i den faste kombination 勉強できる. ように forbinder målet med det, der gøres: 勉強できるように betyder "så [nogen] kan studere" eller "for at gøre det muligt at studere". Her udtrykker det formålet med den efterfølgende handling, ikke en sikker påstand om, at resultatet allerede er opnået. Mønstret ...できるように、... kan genbruges, for eksempel 忘れないように、メモします。 – "Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det." 私たちは betyder "vi" som samtaleemne. 私たち er pronomenet "vi/os", og は markerer emnet eller det, man taler om. Formen angiver ikke i sig selv, hvor mange personer "vi" omfatter; det afgøres af sammenhængen. 小さな betyder "lille" foran et navneord. Den faste attributive form 小さな + navneord bruges for eksempel i 小さな町 – "en lille by". Den nært beslægtede form 小さい kan også stå foran et navneord, som i 小さい声; i denne sætning er den faktisk observerede form 小さな, ikke 小さい. 声 betyder "stemme" eller "lyd fra en stemme". Her danner 小さな声 udtrykket "en lav stemme". 声 er navneordet, mens 小さな beskriver det; adjektivet er ikke afledt af navneordet. Eksempel: 大きな声で話します。 – "Jeg taler med høj stemme." 話します betyder her "taler". Grundformen er 話す, og 話します er den høflige ikke-fortidsform. Den kan derfor beskrive en handling, der sker nu, eller en almindelig vane; her passer den til betydningen "vi taler". I 小さな声で話します markerer で, som står efter den citerede form 声, det middel eller den måde, handlingen udføres på: man taler med en lav stemme. Samlet er opbygningen みんなが勉強できるように + 私たちは + 小さな声で話します: "så alle kan studere" + "vi" + "taler med en lav stemme". Hele udsagnet betyder derfor: "Vi taler lavt, så folk kan studere." Det passer til en stille situation som et bibliotek, uden at sætningen i sig selv angiver mere om deltagerne eller resultatet.

3. 私はこの本を借りたいです。

   Jeg vil gerne låne denne bog.

   私は

   jeg

   この

   denne

   本

   bog

   借りたい

   vil gerne låne

   です

   høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   私は: 私 er et pronomen for første person ental, altså taleren. は markerer emnet eller det, man taler om; det udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med ha. Kombinationen betyder derfor, at taleren er den, der ønsker noget. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” この: Dette er det attributive ord for “denne” og står foran det navneord, det bestemmer. Det bruges om noget, der præsenteres som nært eller relevant for taleren. Det skal ikke forveksles med その, som typisk betyder “den/det dér” i forhold til samtalen eller modtageren. Her bestemmer det 本. 本: Dette navneord betyder “bog” i den faste sætning. Det kan også bruges i sammensætninger, for eksempel 日本語の本 — “en bog på japansk”; den nye sætning er kun et eksempel på ordets brug og kommer ikke fra den givne samtale. 借りたい: Den observerede form bygger på 借りる, “at låne” i betydningen at tage noget til midlertidigt brug, og たい, som efter verbets stamme udtrykker et ønske: 借り + たい. Derfor betyder formen her “vil gerne låne”. たい beskriver normalt talerens eget ønske; om en anden persons ønske udtrykkes, afhænger af den bredere formulering. Det er vigtigt at skelne 借りる “låne” fra 貸す “låne ud”. Et eksempel er 本を借りたい。 — “Jeg vil gerne låne en bog.” です: Her er です en høflig afslutning efter ønskesformen ～たい, så hele udsagnet får en høflig tone. Det skal ikke forstås som et selvstændigt dansk “er” i denne konstruktion. Formen ～たいです er et genbrugeligt mønster for et høfligt udtrykt ønske, for eksempel 休みたいです。 — “Jeg vil gerne hvile.” Samlet kombinerer udsagnet talerens emne, “denne bog”, ønskesformen “vil gerne låne” og den høflige afslutning. Den faste betydning er derfor: “Jeg vil gerne låne denne bog.”

4. 私はカウンターであなたにこの本を貸し出せます。

   Jeg kan låne den ud til dig ved skranken.

   私は

   jeg

   カウンター

   skranke

   あなたに

   til dig

   この

   denne

   本

   bog

   貸し出せます

   kan låne ud

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne. 私 er et førstepersonspronomen, og は markerer emnet; は er altså ikke en del af pronomenet. Mønstret Xは ... kan genbruges, når man præsenterer, hvad X gør eller kan gøre. カウンター betyder “skranke” eller “disk”. Det er et låneord skrevet med katakana. I カウンターで markerer で stedet, hvor handlingen foregår: “ved skranken”. Partiklen で kan også markere det sted, hvor en anden handling udføres. あなたに betyder her “til dig”. あなた er et pronomen for “du”, og に markerer modtageren for udlånshandlingen. Mønstret personに ... kan derfor bruges om den person, noget gives, sendes eller lånes ud til. この betyder “denne” foran et navneord. Det er et demonstrativt bestemmelsesord og står direkte før 本; det bruges om noget, der præsenteres som nær taleren eller som den aktuelle genstand. この kan ikke stå alene som “denne” i denne funktion; sammenlign det genbrugelige mønster この + navneord. 本 betyder “bog”. Det er et navneord og kan stå efter et demonstrativt ord som i この本, “denne bog”. 貸し出せます er den høflige ikke-fortidsform af 貸し出す, “at låne ud”. 貸し出せる er potentialisformen, “kunne/kan låne ud”, og ます gør udtrykket høfligt: 貸し出せます = “kan låne ud”. Det er taleren, der kan udføre udlånet; modtageren markeres separat med に. Dette er forskelligt fra 借りる, “at låne/borrow”, hvor personen selv modtager noget. Samlet bygges sætningen sådan: 私は (“jeg” som emne) + カウンターで (“ved skranken”, handlingens sted) + あなたに (“til dig”, modtageren) + この本を (“denne bog”, handlingens genstand) + 貸し出せます (“kan låne ud”). Hele betydningen er derfor: “Jeg kan låne denne bog ud til dig ved skranken.”

5. どこに返せばいいですか。

   Hvor skal jeg aflevere den?

   どこに

   hvorhen; til hvilket sted

   返せばいいですか

   hvor skal jeg aflevere den?

   Uddybende forklaring

   どこに betyder her “hvorhen” eller “til hvilket sted”. どこ er spørgeordet “hvor”, og に markerer destinationen for en handling. Mønstret どこに + verbum bruges altså til at spørge, hvilket sted noget skal bevæge sig til eller afleveres på. 返せばいいですか indeholder verbet 返す i betydningen “at give tilbage” eller “aflevere tilbage”. Dets ordbogsform er 返す; formen 返せば er betingelsesformen, omtrent “hvis jeg giver tilbage”. Sammen med いいですか bliver mønstret V-ばいいですか, som høfligt spørger, hvad der er den rigtige eller passende handling: “skal jeg V?” eller “er det bedst, at jeg V?”. Det er ikke det samme som 返してもいいですか, der primært spørger om tilladelse: “må jeg aflevere den?”. I den faste sætning spørges der i stedet om, hvor afleveringen skal ske. Det grammatiske subjekt er ikke sagt på japansk; den danske oversættelse viser det som “jeg”. Det, der skal afleveres, er heller ikke udtrykt i den japanske sætning, men den faste oversættelse og den afgrænsede kontekst identificerer det som bogen. Samlet betyder どこに + 返せばいいですか: “Hvor skal jeg aflevere den?” Her spørger taleren høfligt efter afleveringsstedet for bogen. Sætningen er egnet i en situation, hvor man ved, hvad der skal gives tilbage, men mangler at vide, hvilket sted det skal afleveres.

6. それを使い終わったら、カウンターに返してください。

   Når du er færdig, skal du aflevere den ved skranken.

   それを

   det

   使い終わったら

   når man er færdig med at bruge noget

   カウンター

   skranke

   返してください

   aflevér venligst

   Uddybende forklaring

   それを betyder her “det” som genstand for handlingen. それ er et demonstrativt pronomen, og を markerer det direkte objekt. Den konkrete genstand identificeres ikke nærmere i selve japanske sætning; den danske oversættelse angiver, at der menes en bestemt genstand. それ angiver ikke i sig selv tal. Et genbrugeligt eksempel er これを使います。 — “Jeg bruger dette.” 使い終わったら betyder her “når man er færdig med at bruge noget”. Formen bygger på 使う (“bruge”) og 終わる (“slutte, blive færdig”): 使い終わる betyder “blive færdig med at bruge”. 使い er forbindelsesformen af 使う, og 終わったら er fortidsformen af 終わる plus たら, som her angiver tidspunktet “når/efter at”. I hele sætningen leveres objektet af それを, så betydningen bliver “når du er færdig med at bruge det”. Et genbrugeligt eksempel er 読み終わったら、教えてください。 — “Når du er færdig med at læse, så sig til.” カウンター er et låneord skrevet med katakana og betyder her “skranke” eller “disk”. Det efterfølges af に, som markerer stedet, hvor genstanden skal afleveres. 返してください er en høflig anmodning. Verbet 返す betyder “give tilbage” eller “returnere”; her står det i te-formen 返して efterfulgt af ください (“vær venlig at ...”). Mønstret てください bruges til at bede nogen om at udføre handlingen. Høflighedseffekten kommer fra konstruktionen 返して + ください, ikke fra 返す alene. Eksempel: ここに名前を書いてください。 — “Skriv venligst dit navn her.” Samlet består ytringen af objektet それを, tidsleddet 使い終わったら (“når du er færdig med at bruge det”), stedet カウンターに (“ved skranken”) og den høflige anmodning 返してください (“aflevér det venligst”). Den samlede betydning er: “Når du er færdig, skal du aflevere den ved skranken.”

7. 窓のそばの席は快適そうです。

   Vinduespladsen ser behagelig ud.

   窓

   vindue

   そば

   ved siden af; nær

   席

   siddeplads

   快適

   behagelig

   そうです

   ser ud til at være

   Uddybende forklaring

   窓 betyder her “vindue”. Det er et substantiv og kan indgå i sammensatte nominale beskrivelser. Eksempel: 窓を開けます。 — “Jeg åbner vinduet.” そば betyder “i nærheden af” eller “ved siden af”. I 窓のそば forbindes 窓 og そば med の: det første substantiv angiver, hvad nærheden relaterer sig til. Mønsteret Xのそば kan derfor bruges om “i nærheden af X”. 席 betyder “siddeplads” eller “sæde”. I 窓のそばの席 står 窓のそばの foran substantivet og beskriver, hvilken plads der menes. Eksempel: 入口のそばの席 — “pladsen ved indgangen”. Dette er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den faste samtale. 快適 betyder “behagelig” eller “komfortabel”. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 快適な, som i 快適な席 — “en behagelig siddeplads”. I den faste sætning står der ikke 快適な, fordi ordet her indgår i mønsteret 快適そうです. そうです efter den relevante adjektivform udtrykker, at noget ser ud til at have den pågældende egenskab. Her bliver 快適 til 快適そう, og です giver en høflig afslutning: 快適そうです betyder “ser behagelig ud” eller “ser ud til at være behagelig”. Det er ikke det samme som en sikker konstatering 快適です — “er behagelig”. Eksempel: この料理はおいしそうです。 — “Denne ret ser lækker ud.” Dette er et nyt eksempel. Hele opbygningen er 窓のそばの席 + は + 快適そうです. Først beskriver 窓のそばの siddepladsen som den, der er ved vinduet; は markerer denne siddeplads som sætningens emne; og 快適そうです siger, at den ser behagelig ud. Samlet betyder 窓のそばの席は快適そうです。: “Vinduespladsen ser behagelig ud.”

8. 帰る前に、そこに座って本を読めます。

   Du kan sidde der og læse, før du går.

   帰る

   gå hjem / vende tilbage

   前に

   før

   そこに

   der

   座って

   sidde

   本

   bog

   読めます

   kan læse

   Uddybende forklaring

   帰る betyder her “gå” eller “vende tilbage”. Det er ordbogsformen af verbet 帰る og bruges blandt andet i mønsteret V-る 前に = “før man gør V”. Formen siger ikke i sig selv, hvem der vender tilbage; her giver den faste oversættelse den naturlige læsning “før du går”. 前に betyder “før”. Efter en verbal ordbogsform markerer 前に, at handlingen i den efterfølgende hovedsætning sker tidligere end den nævnte handling: 寝る前に betyder for eksempel “før man går i seng”. Her er 帰る derfor den handling, som tidspunktet måles i forhold til. そこに betyder “der”. そこ er et stedord for et sted, der ikke identificeres mere præcist i den faste tekst. に markerer her stedet, hvor man sidder; det angiver ikke i sig selv, hvad stedet er. 座って betyder “sidde” og er te-formen af 座る. Te-formen forbinder denne handling med det følgende verballed. I denne sætning har de to verballed samme underforståede person: man kan sidde der og læse. Et andet almindeligt mønster er 座ってください = “sæt dig/sid venligst”, men her fungerer formen som forbindelse, ikke som en høflig anmodning. 本 betyder “bog”. Det er et substantiv, og i 本を markeres bogen med を som det, der læses. Eksempel: 本を読みます betyder “jeg læser en bog” eller “jeg læser bogen”, afhængigt af sammenhængen; を angiver rollen, ikke bestemthed. 読めます betyder her “kan læse”. Det er den høflige ikke-fortidsform af potentialisformen 読める, “kunne læse”, som er dannet ud fra verbet 読む, “læse”. 読めます udtrykker mulighed eller evne, mens 読みます blot betyder “læser/vil læse” uden at tilføje “kan”. Samlet er strukturen 帰る前に、そこに座って本を読めます: “Før du går, kan du sidde der og læse en bog.” 帰る前に angiver tidspunktet, そこに座って angiver stedet og den forbundne handling, og 本を読めます angiver, hvad man kan læse, samt muligheden for at gøre det. Den høflige form 読めます passer til en neutral, høflig formulering.