At tale stille på biblioteket | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ここではもう少し静かに話してもらえますか。

   Kan du tale lidt mere stille her?

   ここでは

   her

   もう少し

   lidt mere

   静かに

   stille

   話してもらえますか

   kan du tale?

   Uddybende forklaring

   ここでは består af ここ (“her”), で og は. で angiver stedet, hvor en handling foregår, og は gør stedet til samtalens tema: “hvad angår her”. Mønstret [sted]で[handling] kan bruges om handlinger på et sted. Eksempel: 学校で勉強します。 — “Jeg studerer i skolen.” もう少し betyder her “lidt mere”. もう kan markere en yderligere grad eller mængde, mens 少し betyder “lidt”. Sammen bruges de blandt andet til at bede om en lille ekstra ændring. Eksempel: もう少し待ってください。 — “Vent lidt længere, tak.” 静かに er adverbieformen af 静かだ (“stille/rolig”). Den beskriver, hvordan den følgende handling skal udføres: at tale stille. Formen 静かに bruges foran et verbum, ligesom i 静かに歩く — “gå stille”. Her ændrer もう少し graden, så betydningen bliver “lidt mere stille” snarere end blot “stille”. 話してもらえますか bygger på 話す (“tale”) i te-formen 話して plus もらえますか. もらえます er den høflige potentialisform af もらう (“modtage/få”), og か gør spørgsmålet høfligt. Konstruktionen V-て もらえますか beder om, at den anden person udfører handlingen: “kan du være så venlig at V?” Den er derfor mere end et spørgsmål om fysisk evne; i denne sætning fungerer den som en høflig anmodning om at tale. Eksempel: もう一度説明してもらえますか。 — “Kan du forklare det én gang til?” Samlet betyder ここでは “her”, もう少し静かに “lidt mere stille” og 話してもらえますか “kan du tale?”. Hele ytringen bliver derfor: “Kan du tale lidt mere stille her?” Placeringen af ここでは gør “her” til rammen for anmodningen, mens もう少し og 静かに angiver den ønskede ændring i måden at tale på.

2. 私はそんなに大きな声で話していたとは気づきませんでした。

   Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.

   私は

   jeg

   そんなに

   så meget

   大きな

   stor

   声

   stemme

   話していた

   talte; var i gang med at tale

   気づきませんでした

   lagde ikke mærke til; var ikke klar over

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 ("jeg") og は, som markerer emnet. Her er emnet taleren selv: "jeg". 私 ændrer ikke form efter køn eller antal i denne brug. Et tilsvarende eksempel er 私は学生です。— "Jeg er studerende." そんなに betyder her "så meget/så ..." og angiver graden af det, der følger. Mønstret そんなに + beskrivende ord bruges ofte om en grad, som taleren fremhæver eller vurderer i situationen. I denne sætning knytter det sig til hvor høj stemmen er. Det er ikke selve negationen; negationen kommer senere i 気づきませんでした. 大きな betyder her "stor" om stemmen. 大きな står foran et navneord og er en attributiv form, der især bruges i faste eller lidt mere udtryksfulde forbindelser. Den beslægtede form 大きい kan også stå foran et navneord: 大きい声 betyder også "en høj/stor stemme". 大きな er ikke en bøjet form af 声; det er ordet 大きな, der beskriver 声. 声 betyder "stemme" og handler her om lydstyrken i talerens stemme. For at sige "høj stemme" bruges forbindelsen 大きな声. Et eksempel er 声が小さい。— "Stemmen er lav." Her er 小さい den modsatte beskrivelse af lydstyrken, mens 声 stadig betyder "stemme". 話していた kommer fra 話す, "at tale". Formen 話していた viser, at talehandlingen var i gang eller gjaldt på det relevante tidspunkt i fortiden: 話している er "er i gang med at tale", og 話していた er den fortidige form. Den indeholder て-formen 話して efterfulgt af いた. I denne sætning beskriver den den måde, taleren talte på, ikke en ny opfordring til at tale. 気づきませんでした kommer fra 気づく, "at opdage/at lægge mærke til". ませんでした er den høflige negative fortid, så formen betyder "lagde ikke mærke til" eller "var ikke klar over". Den negative fortid ligger altså i 気づきませんでした, ikke i 私は. Et eksempel er 彼は間違いに気づきませんでした。— "Han lagde ikke mærke til fejlen." Hele indholdet før と, 私はそんなに大きな声で話していた, beskriver, at taleren var i gang med at tale med en så høj stemme. で efter 声 markerer den måde eller det middel, som talehandlingen foregår med: 大きな声で betyder "med en høj stemme". 話していたとは gør denne beskrivelse til det indhold, som taleren ikke var klar over; と markerer her indholdet for 気づく. Derfor samles sætningen som: "Jeg var ikke klar over, at jeg talte så højt."

3. 隣のテーブルで人が勉強しています。

   Folk studerer ved det næste bord.

   隣

   ved siden af; nabo-

   テーブル

   bord

   人

   folk; mennesker

   勉強しています

   studerer

   Uddybende forklaring

   隣 betyder her “ved siden af” eller “nabo-” og beskriver noget, der ligger nær et udgangspunkt. Sammen med の danner det 隣のテーブル: “bordet ved siden af”. の forbinder det første navneord med det navneord, det beskriver; det siger ikke i sig selv, hvem bordet tilhører. Eksempel: 隣の部屋 betyder “værelset ved siden af”. Her er 隣 stadig beskrivelsen, mens 部屋 er det navneord, der beskrives. テーブル betyder “bord”. Det er et låneord skrevet med katakana. I 隣のテーブル er det hovednavneordet i stedudtrykket “ved det næste bord”. 人 betyder “person” eller “menneske”, men i denne sætning er betydningen “folk/mennesker”, som den faste oversættelse angiver. Formen ændres ikke her for at markere flertal; japansk lader ofte konteksten vise, om et navneord forstås ental eller flertal. Eksempel: 人がいます。 kan afhængigt af situationen betyde “Der er en person” eller “Der er mennesker”. Det er en ny øvesætning og fastslår ikke antallet i kildesætningen. 勉強しています betyder her “studerer”. Den bygger på grundformen 勉強する, “at studere”, med ている-formen 勉強している og den høflige endelse ます: 勉強しています. Her viser ている, at aktiviteten er i gang nu. 勉強しています er den høflige form, der bruges om den igangværende aktivitet i denne sætning. Eksempel: 今、日本語を勉強しています。 betyder “Jeg studerer japansk nu.” I hele sætningen markerer 隣のテーブル stedet “ved det næste bord”. Partiklen で angiver stedet, hvor handlingen foregår. 人が markerer de mennesker, der udfører handlingen, og 勉強しています siger, at de studerer lige nu. Derfor bliver den samlede betydning: “Folk studerer ved det næste bord.”

4. 声を小さくします。

   Jeg vil tale lavere.

   声

   stemme

   小さく

   lavere; mindre

   します

   gør

   Uddybende forklaring

   声 betyder “stemme” og er et substantiv. I denne sætning er det stemmen, der gøres lavere. Et nyttigt mønster er 声を出す — “at bruge/lave sin stemme” — men her kombineres 声 i stedet med を og 小さくします. 小さく er adverbialformen af adjektivet 小さい (“lille”). Formen beskriver her en ændring af stemmen: stemmen bliver mindre eller lavere i styrke. Kæden er 小さい → 小さく; den samme -く-form kan stå foran する for at betyde “gøre noget mere [adjektivets egenskab]”. Eksempel: 音を小さくする — “at skrue ned for lyden”. します er den høflige ikke-fortidsform af する (“gøre”). I mønsteret Xを小さくする betyder det “gøre X mindre/lavere”. I denne sammenhæng kan den høflige ikke-fortidsform udtrykke en handling, taleren vil udføre: “jeg vil gøre ...”. Japansk udelader ofte subjektet, så jeg fremgår her af den faste oversættelse, ikke af en særskilt form i selve verbet. Sammenlagt er strukturen 声を小さくします: 声 er det, der påvirkes, を markerer dette objekt, og 小さくします betyder “gør lavere”. Hele ytringen betyder derfor “Jeg vil tale lavere” — mere bogstaveligt “Jeg vil gøre min stemme lavere”. Contexten med personer, der studerer ved nabobordet, passer med denne hensigt.

5. それで、みんなが集中しやすくなります。

   Det vil gøre det lettere for alle at koncentrere sig.

   それで

   derfor; på den måde

   みんな

   alle

   集中しやすくなります

   bliver lettere at koncentrere sig

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “derfor” eller “på den måde”: det knytter denne sætning til det foregående og viser resultatet af at tale lavere. Det er ikke selve handlingen “at tale lavere”, men forbindelsen mellem den handling og resultatet. Eksempel: 雨です。それで、出かけません。 — “Det regner. Derfor går jeg ikke ud.” みんな betyder “alle” eller “alle sammen”. Det er et selvstændigt ord for en gruppe samlet set; det angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. Eksempel: みんなで食べます。 — “Vi spiser alle sammen.” 集中しやすくなります beskriver, at det bliver lettere at koncentrere sig. Den nyttige opbygning er verbets stamme + やすい = “let at gøre noget”, efterfulgt af なる = “blive”; なります er den høflige ikke-fortidsform af なる. Her er 集中する (“at koncentrere sig”) grundformen, og 集中し er den form, der sættes foran やすい. やすい knytter sig altså til handlingen, ikke til みんな. Eksempel: この本は読みやすいです。 — “Denne bog er let at læse.” I den samlede sætning betyder それで、みんなが集中しやすくなります。: “Derfor bliver det lettere for alle at koncentrere sig.” みんなが markerer alle som dem, for hvem denne ændring gælder, mens 集中しやすくなります fremstiller en overgang til en situation, hvor koncentration er lettere. Formen er høflig og kan i denne sammenhæng gengive et resultat, der forventes eller vil indtræffe.

6. 私がもっと近くに座れば、私たちは大きな声で話さなくてもいいです。

   Jeg kan sætte mig tættere på, så vi ikke behøver at tale højt.

   私が

   jeg (som subjekt)

   もっと

   mere

   近くに

   nær; tæt på

   座れば

   sætter sig, hvis …

   私たちは

   vi

   大きな

   stor

   声で

   med stemmen

   話さなくてもいいです

   behøver ikke at tale

   Uddybende forklaring

   私が angiver, at 私 er den, der udfører handlingen, og が markerer dette som subjekt. Her betyder det “jeg”. Det er ikke det samme som 私たちは senere, som betyder “vi” og gør gruppen til samtalens emne. もっと betyder “mere” og ændrer her graden af nærhed: “tættere på” end den nuværende eller underforståede position. Det kan også bruges foran andre gradvise ændringer, for eksempel もっとゆっくり (“langsommere” eller “mere langsomt”). 近くに betyder her “nær” eller “tæt på”. 近い er grundformen for “nær”; 近く er den adverbiale form, og に angiver her stedet, hvor man sætter sig. Sammen med もっと bliver betydningen “tættere på”. 座れば kommer fra 座る, “at sætte sig” eller “at sidde”. Endelsen -ば danner en betingelse: 座れば betyder “hvis man sætter sig” i denne sammenhæng. Formen viser ikke alene personen; 私が gør det klart, at det er taleren, der sætter sig. Et genbrugeligt mønster er Xば、Y — “hvis/når X, så Y”. 私たちは betyder “vi”, og は markerer dette som emnet for den følgende udsagnsdel. Den danske oversættelse identificerer gruppen som taleren og mindst én anden person. Formen 私たち er en flertalsform for “vi/os”; は er emnemarkøren, ikke en del af selve pronomenet. 大きな betyder “stor” i sin brug foran et navneord. Her står det foran 声, så 大きな声 betyder “en høj stemme” eller “højlydt tale”. Det er altså kombinationen med 声, der giver den relevante lydstyrke; 大きな betyder ikke i sig selv altid “høj” om lyd. 大きな er en attributiv form, mens 大きい også kan bruges som prædikativ form, for eksempel 声が大きい — “stemmen er høj”. 声で betyder “med stemmen” eller “med en stemme”. 声 er navneordet “stemme”, og で markerer det middel eller den måde, der bruges. Sammen med 大きな danner det 大きな声で — “med høj stemme” eller naturligt på dansk “højt”. 話さなくてもいいです udtrykker, at det ikke er nødvendigt at tale. Grundformen er 話す, “at tale”; den negative form er 話さない, og i konstruktionen -なくてもいい bliver den til 話さなくてもいいです. Denne konstruktion betyder “behøver ikke at tale” eller “det er i orden ikke at tale”; den er ikke i sig selv et forbud mod at tale. です gør udtrykket høfligt. Et eksempel er 急がなくてもいいです。 — “Du behøver ikke skynde dig.” Samlet er strukturen 私がもっと近くに座れば (“hvis jeg sætter mig tættere på”) efterfulgt af 私たちは大きな声で話さなくてもいいです (“behøver vi ikke tale højt”). Hele udsagnet betyder derfor: “Hvis jeg sætter mig tættere på, behøver vi ikke at tale højt.”

7. そうすれば、私たちは誰にも迷惑をかけずに作業を続けられます。

   Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.

   そうすれば

   så kan man, hvis man gør det

   私たちは

   vi

   誰にも

   over for nogen

   迷惑をかけずに

   uden at volde besvær

   作業

   arbejde

   続けられます

   kan fortsætte

   Uddybende forklaring

   そうすれば knytter den foregående handling eller situation til resultatet: “hvis man gør sådan, så …”. Det er dannet af そうする (“gøre sådan”) og betingelsesformen -ば. I denne sammenhæng peger det tilbage på den foreslåede måde at skabe en roligere arbejdssituation på. Eksempel: そうすれば、間に合います。 — “Så når vi det.” 私たちは betyder “vi” og markerer gruppen som samtalens emne. 私たち er et pronomen for taleren sammen med andre; は markerer emnet. Eksempel: 私たちは学生です。 — “Vi er studerende.” 誰にも består af 誰 (“hvem/nogen”) og partiklen にも. Sammen med den negative form i 迷惑をかけずに får det betydningen “ingen” eller “nogen som helst”: handlingen rammer altså ikke nogen. にも kan have andre funktioner i bekræftende sætninger, så betydningen “ingen” kommer her fra kombinationen med nægtelsen. 迷惑をかけずに bruger den faste vending 迷惑をかける, “volde nogen besvær” eller “forstyrre nogen”. 迷惑 er substantivet “besvær/ulempe”, mens かける er verbet “påføre” i denne vending. かけずに er den negative forbindelsesform af かける og betyder “uden at volde/påføre”. Mønstret V-ずに betyder “uden at gøre V”. Eksempel: 何も言わずに出ました。 — “Jeg gik uden at sige noget.” 作業 er substantivet “arbejde” eller “arbejdsopgave”. I 作業を続ける er det det, man fortsætter med, og を markerer det som verbets objekt. Eksempel: 作業を始めます。 — “Jeg begynder arbejdet.” 続けられます betyder her “kan fortsætte”. Grundverbet er 続ける (“fortsætte”); dets potentialform er 続けられる (“kunne fortsætte”), og den høflige ikke-fortidsform er 続けられます. Potentialformen udtrykker mulighed eller evne, ikke blot selve handlingen. Eksempel: 今日は作業を続けられません。 — “I dag kan jeg ikke fortsætte arbejdet.” Samlet bliver strukturen: そうすれば (“hvis man gør sådan, så”) + 私たちは (“vi”) + 誰にも迷惑をかけずに (“uden at volde nogen besvær”) + 作業を続けられます (“kan fortsætte arbejdet”). Hele ytringen betyder derfor: “Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.”

8. これからは静かに話します。

   Fra nu af vil jeg tale lavt.

   これからは

   fra nu af

   静かに

   lavt; stille

   話します

   taler

   Uddybende forklaring

   これからは betyder her “fra nu af”. これから angiver tiden fra dette tidspunkt og frem; は gør dette tidsudtryk til emnet og kan give en kontrast til tidligere. Eksempel: これから始めます。 — “Jeg begynder nu.” 静かに beskriver her måden at tale på: stille eller med lav stemme. Formen 静かに er adverbialformen af 静かだ (“stille”); den fortæller altså, hvordan en handling udføres. Eksempel: 静かに歩きます。 — “Jeg går stille.” 話します betyder her “taler”. Den almindelige grundform er 話す; 話します er den høflige ikke-fortidsform. Denne form kan derfor bruges både om noget, der sker nu, og om noget, taleren vil gøre senere; her viser これからは den fremadrettede tid. Eksempel: 日本語を話します。 — “Jeg taler japansk.” Samlet består udsagnet af tidsudtrykket これからは, måden 静かに og den høflige verbform 話します: “Fra nu af vil jeg tale lavt.” Det er en høflig og direkte formulering.