Find en bog på en hylde | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この本はどこにありますか。

   Hvor kan jeg finde denne bog?

   この

   denne

   本

   bog

   は

   markeret emne

   どこ

   hvor

   に

   på/i (sted)

   ありますか

   er den der?

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” eller “dette” i betydningen noget, der er nær taleren eller på anden måde fremhæves som den relevante genstand. Her modificerer det 本. Et tilsvarende mønster er この本 = “denne bog”; uden et efterfølgende substantiv bruges normalt en anden demonstrativ form, ikke この alene. 本 betyder her “bog”. Ordet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men i denne sætning er det den genstand, hvis placering spørges om. Eksempel: 本があります。 — “Der er en bog.” は markerer emnet for udsagnet. Kombinationen この本は gør “denne bog” til det, der tales om. は udtales normalt wa, selv om det skrives med tegnet は. Det er en emnemarkør, ikke en del af substantivet 本. どこ spørger om et sted: “hvor”. Det kan bruges til at spørge efter placeringen af en person eller ting, når den øvrige konstruktion angiver, at noget befinder sig et sted. Eksempel: 駅はどこですか。 — “Hvor er stationen?” に markerer her det sted, hvor noget befinder sig. I mønstret どこにありますか kommer det efter stedsspørgeordet og svarer til “hvor henne/på hvilket sted”. に har også andre funktioner i japansk, så det betyder ikke altid “på/i”; funktionen bestemmes af konstruktionen. ありますか er spørgsmålsformen af ある, som bruges om eksistens eller placering af ikke-levende ting. ある er grundformen, og あります er den høflige form; か gør udsagnet til et spørgsmål. I denne sætning spørges der derfor, hvor bogen befinder sig. For levende væsener bruges normalt いる i stedet for ある, for eksempel 人がいます。 — “Der er en person.” Samlet består mønstret af この本 (“denne bog”) som emne, どこに (“hvorhenne/på hvilket sted”) som stedsspørgsmål og ありますか (“befinder den sig?”). Hele ytringen spørger høfligt: “Hvor kan jeg finde denne bog?” eller mere bogstaveligt “Hvor er denne bog?”

2. この本はこの棚のどれかにあるはずです。

   Den bør stå på en af disse hylder.

   この

   denne

   本

   bog

   棚

   hylde

   どれか

   en af dem

   ある

   være placeret

   はずです

   bør / forventes at

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og peger på noget nær taleren eller den aktuelle samtale: her この本 = “denne bog”. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. Et andet almindeligt mønster er その本 (“den bog”) om noget, der forbindes med den anden part eller allerede er nævnt. 本 betyder her “bog”. Japanske substantiver har normalt ikke en obligatorisk entals- eller flertalsform, så 本 kan dække “bog” eller “bøger” alt efter sammenhængen; den faste oversættelse identificerer her en bestemt bog. 本 kan også tælle bøger med tælleordet 冊, for eksempel 本を一冊買いました = “Jeg købte én bog.” この棚 kombinerer pegeordet この med 棚, “hylde”. Japansk markerer ikke nødvendigvis tal på selve substantivet, så 棚 har ikke en særskilt flertalsendelse. I den faste oversættelses læsning er det de hylder, der er udpeget som “disse hylder”. どれか betyder “en af dem” eller “en eller anden af de relevante muligheder”. どれ spørger normalt “hvilken en?” blandt genstande, mens どれか gør valget ubestemt: én mulighed er relevant, men den er ikke identificeret. I この棚のどれか forbinder の gruppen af hylder med dette valg: “en af disse hylder”. ある er formen af “at være/forefindes” for en ikke-levende genstand eller placering. Her beskriver den, at bogen befinder sig et sted. Den modsvares ikke af et dansk køns- eller talbøjet udsagnsord; i japansk vælges blandt andet ある og いる efter, om det, der befinder sig et sted, er ikke-levende eller levende. Eksempel: 本が机にあります = “Der ligger en bog på bordet.” はずです udtrykker en forventning eller slutning, som taleren anser for velbegrundet: “bør være” eller “forventes at være”. はず er et substantiv, der danner mønstret ...はずです; です gør udsagnet høfligt. Det er ikke det samme som en ren sikker konstatering: 本は棚にあります siger “Bogen er på hylden”, mens 本は棚にあるはずです siger “Bogen bør være på hylden.” Hele strukturen er この本は (“hvad angår denne bog”) + この棚のどれかに (“på en af disse hylder”) + あるはずです (“bør være placeret der”). は markerer この本 som emnet, に markerer stedet, og den samlede betydning er: “Denne bog bør stå på en af disse hylder.”

3. 最初にどの棚を見ればいいですか。

   Hvilken hylde skal jeg tjekke først?

   最初に

   først

   どの

   hvilken

   棚

   hylde

   見ればいいですか

   skal jeg se på?

   Uddybende forklaring

   最初に betyder her “først”. 最初 er substantivet “begyndelsen” eller “det første”, og に markerer tidspunkt eller rækkefølge: “først”. Det kan genbruges i fx 最初に名前を書きます。 — “Jeg skriver navnet først.” どの betyder “hvilken” og står foran et substantiv for at vælge én blandt flere muligheder. Her lægger どの sig til 棚, så spørgsmålet gælder, hvilken hylde der skal vælges. Det er ikke det samme som どれ, som kan stå alene: どの棚 — “hvilken hylde”, men どれ — “hvilken en”. 棚 betyder “hylde”. Ordet kan bruges både om en enkelt hylde og, afhængigt af sammenhængen, om et hyldemøbel eller en reol. I denne sætning handler det om en hylde, der skal ses på. 本棚 betyder mere specifikt “bogreol” eller “boghylde”, men den længere form er ikke den, der står i den faste sætning. 見ればいいですか bygger på verbet 見る, “at se på” eller “at undersøge”. Formen 見れば er betingelsesformen af 見る: “hvis jeg ser på”. Sammen med いい — “godt” — og det høflige spørgsmål ですか udtrykker mønstret V-ばいいですか hvad der er passende eller bedst at gøre: “skal jeg V?” eller “hvad er bedst, at jeg gør?” Her er det den talende, der spørger, hvilken handling vedkommende bør udføre. Det er ikke den almindelige nutidsform 見ます. Sætningen samles sådan: 最初に angiver rækkefølgen, どの棚 spørger efter den valgte hylde, og 見ればいいですか spørger høfligt, hvad den talende bør gøre. Den samlede betydning er: “Hvilken hylde skal jeg tjekke først?” Mønstret どの + substantiv + V-ばいいですか kan genbruges, når man spørger, hvilken mulighed eller fremgangsmåde der er bedst.

4. 端の近くにある下の棚を見てください。

   Prøv den nederste hylde nær enden.

   端

   ende

   近くにある

   være i nærheden

   下の

   nederste

   棚

   hylde

   見てください

   se venligst

   Uddybende forklaring

   端 betyder her «ende» eller «kant». Det er et navneord; den konkrete betydning afhænger af det, der beskrives. Eksempel: 道の端 betyder «kanten af vejen». 近くにある betyder «som er i nærheden». 近く er et navneord/adverbialt udtryk for nærhed, に markerer stedet, og ある bruges om eksistens eller placering af ikke-levende ting. Sammen kan mønstret Xの近くにあるY bruges om «Y, som er i nærheden af X». Eksempel: 駅の近くにある店 betyder «butikken, der ligger nær stationen». 下の betyder «den nederste» eller «den nedenunder». 下 betyder «under» eller «nedre del», og の forbinder det med det efterfølgende navneord: 下の棚 er «den nederste hylde». Her er det 下, ikke 棚, der udtrykker den nedre placering. 棚 betyder «hylde». Det er navneordet, som beskrives af både 下の og den længere beskrivelse 端の近くにある. 見てください er en høflig anmodning: «se venligst» eller «kig». Formen bygger på verbet 見る («at se/kigge»): 見て er dets te-form, og ください efter en te-form bruges til en høflig anmodning. Mønstret Vてください kan derfor genbruges, for eksempel 読んでください — «læs venligst». Hele strukturen er 端の近くにある下の棚 + を + 見てください. Først beskrives hylden som den nederste hylde, der er nær enden; を markerer hylden som det, man skal se på; og 見てください gør det til en høflig opfordring. Samlet betyder sætningen: «Prøv den nederste hylde nær enden.»

5. 今、表紙が見えます。

   Jeg kan se omslaget nu.

   今

   nu

   表紙

   omslag

   見えます

   kan ses; er synlig

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også bruges i andre tidsudtryk, for eksempel 今は忙しい。 — “Jeg har travlt nu.” 表紙 er et substantiv, der betyder “omslag”, altså bogens ydre forside. I denne sætning er det 表紙, der er synligt, og partiklen が markerer det som det, der fremtræder i situationen. 見えます kommer fra grundformen 見える og er den høflige ikke-fortidsform. 見える beskriver, at noget kan ses eller er synligt, uden at formen i sig selv siger, at nogen aktivt kigger på det. Det er forskelligt fra 見る “at se på/kigge på”, som beskriver den aktive handling. Eksempel: 山が見えます。 — “Man kan se bjerget.” Samlet består ytringen af 今 “nu” + 表紙が “omslaget som det synlige” + 見えます “kan ses/er synligt”. Den betyder derfor: “Jeg kan se omslaget nu.” Den høflige form passer til en neutral, høflig bemærkning.

6. ほかの本が動かないように、注意して引き出してください。

   Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.

   ほかの

   andre

   本

   bog

   動かない

   ikke bevæger sig

   ように

   så at

   注意して

   forsigtigt

   引き出してください

   træk ud, tak

   Uddybende forklaring

   ほかの betyder her “andre” og står foran 本 for at beskrive bøger, der ikke er den bog, som skal trækkes ud. ほか kan bruges om noget andet eller øvrigt; の forbinder dette med det følgende navneord. Formen siger ikke i sig selv, hvor mange “andre” der er. 本 betyder “bog”. Japanske navneord markeres ikke nødvendigvis for ental eller flertal, så selve formen angiver ikke et bestemt antal. Her forstås den som de andre bøger gennem kombinationen ほかの本 og den faste oversættelse. 動かない kommer fra 動く, “bevæge sig” eller “flytte sig”. Endelsen -ない danner den negative form: 動く → 動かない, “ikke bevæge sig”. I denne sætning beskriver den, hvad der ikke skal ske med de andre bøger. Eksempel: 本が動かない。 — “Bogen flytter sig ikke.” ように følger denne negative del og angiver det ønskede resultat eller formålet: “så at” eller “for at”. Mønstret 〜ないように kan bruges om at gøre noget, så en uønsket hændelse ikke indtræffer. Her er den relevante betydning, at de andre bøger skal blive på plads. 注意して er te-formen af 注意する, “være opmærksom” eller “passe på”. Te-formen forbinder handlingen med den næste handling og viser her måden, den skal udføres på: med opmærksomhed, altså forsigtigt. Den er ikke en form af 引き出す. 引き出してください består af 引き出す, “trække ud”, og ください, som gør udtrykket til en høflig anmodning. 引き出す er den grundform, mens 引き出してください beder nogen om at udføre handlingen. Objektet står ikke udtrykt i denne japanske sætning; den faste oversættelse identificerer det som den bog, der skal trækkes ud. ください betyder her ikke, at en mængde gives, men fungerer som høflig anmodning. Samlet kommer betingelsen først: ほかの本が動かないように — “så de andre bøger bliver på plads”. Derefter kommer den høflige anmodning 注意して引き出してください — “træk den forsigtigt ud”. Hele ytringen betyder derfor: “Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.”

7. これが探していた本です。

   Det er den rigtige bog.

   これ

   denne/dette

   探していた

   ledte efter

   本

   bog

   です

   er

   Uddybende forklaring

   これ betyder her “denne/dette” og står selvstændigt som et demonstrativt pronomen. Foran et substantiv bruges i stedet この + substantiv. Eksempel: これは本です。 — “Dette er en bog.” 探していた betyder her “ledte efter”. Grundformen er 探す (“at lede efter”). Formen består af 探して plus いた; ている kan beskrive en igangværende handling, mens ていた ser tilbage på en sådan handling eller tilstand. Her står formen foran 本 og beskriver, hvilken bog der menes. Hvem der ledte, er ikke udtrykt i denne japanske form, så man bør ikke indsætte et bestemt subjekt uden støtte fra konteksten. Eksempel: 探していた鍵が見つかりました。 — “Nøglen, jeg ledte efter, blev fundet.” Her er “jeg” i den danske oversættelse et eksempel på en mulig taler, ikke noget den japanske form alene angiver. 本 betyder “bog”. Det er et substantiv og ændrer ikke form for ental eller flertal på den måde, danske substantiver gør; antal må fremgå af sammenhængen eller andre ord. Her er det substantivet, som den foregående beskrivelse 探していた bestemmer. です er en høflig kopula, der her svarer til “er” og afslutter udsagnet. Et mere uformelt alternativ i en enkel nutidsidentifikation er ofte だ, men です er den høflige form i denne sætning. Sætningen kan samles sådan: これ (“denne/dette”) + が (markering af det, der identificeres) + 探していた本 (“bogen, der blev ledt efter”) + です (“er”). Den samlede betydning er “Dette er den bog, der blev ledt efter”. Den faste danske oversættelse “Det er den rigtige bog” er en kompatibel, kort gengivelse, men den udtrykker ikke eksplicit, hvem der ledte efter bogen.

8. そのテーブルで読めます。

   Du kan læse den ved det bord.

   その

   det/den dér

   テーブル

   bord

   読めます

   kan læse

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og betyder her “det/den dér” eller “det pågældende”. Formen peger på noget, som taleren identificerer i situationen eller i den fælles kontekst; den fortæller ikke i sig selv, hvem der ejer eller bruger det. Sammenlign det med この “denne” om noget tættere på taleren og あの “den dér” om noget længere væk fra begge. テーブル er et substantiv, lånt fra engelsk, og betyder “bord”. Det står efter その, så de to ord danner udtrykket “det bord”. 読めます betyder her “kan læse”. Det er den høflige nutidsform af potentialisformen 読める, “kunne læse”, som igen hænger sammen med verbet 読む, “læse”. 読めます angiver mulighed eller evne, ikke blot selve handlingen “læser”. Eksempel: この本は読めます。 — “Jeg/du kan læse denne bog.” Det japanske subjekt er udeladt i eksemplet; hvem der kan læse, må afgøres af konteksten. で efter そのテーブル markerer stedet, hvor handlingen foregår. Mønstret stedで + handling kan derfor bruges om at gøre noget et bestemt sted, for eksempel 図書館で読みます。 — “Jeg læser på biblioteket.” Her er で ikke en del af ordet “bord”, men en separat partikel. Samlet består sætningen af そのテーブルで — “ved det bord” — og 読めます — “kan læse”. Den naturlige samlede betydning er: “Du kan læse ved det bord.” Den japanske sætning udelader subjektet, mens den faste danske oversættelse angiver det som “du”; その identificerer bordet, で angiver stedet, og 読めます udtrykker muligheden for at læse.