At låne værktøj | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私が使えるハンマーはありますか？

   Har du en hammer, jeg kan bruge?

   私が

   jeg som den, der gør noget

   使える

   kan bruge

   ハンマー

   hammer

   ありますか？

   er der?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der kan bruge noget. 私 betyder “jeg”, og が markerer subjektet for den handling eller egenskab, der beskrives. Her er det altså jeg, der kan bruge hammeren. Et genbrugeligt mønster er Xが使える, hvor X kan være den person, der kan bruge noget, eller det, der kan bruges, afhængigt af konstruktionen og sammenhængen. 使える betyder her “kan bruge”. Formen hænger sammen med verbet 使う (“bruge”): 使える er dets potentialisform og udtrykker mulighed eller evne. Den observerede form betyder derfor ikke blot “bruger”. Eksempel: 私はこの道具が使える。 = “Jeg kan bruge dette værktøj.” Her viser 使える stadig mulighed eller evne. ハンマー er substantivet “hammer”. Det er et låneord skrevet med katakana. Her er det den genstand, som taleren kan bruge. Eksempel: ハンマーを使う。 = “Jeg bruger en hammer.” Her markerer を den genstand, der bruges; i den faste sætning indgår ハンマー i konstruktionen 私が使えるハンマー, “en hammer, som jeg kan bruge”. ありますか？ spørger, om noget findes eller er til rådighed. ある er eksistensverbet, der bruges om ikke-levende ting, あります er den høflige form, og か gør udsagnet til et spørgsmål. Her spørges der derfor, om en hammer af den beskrevne slags er til rådighed. Det er ikke selve ありますか？, der betyder “kan bruge”; den betydning kommer fra 使える. Samlet bliver 私が使えるハンマー “en hammer, som jeg kan bruge”, efterfulgt af ありますか？ “er der?”. Hele ytringen betyder derfor: “Har du en hammer, jeg kan bruge?” Den japanske formulering spørger grammatisk, om en sådan hammer er til rådighed; den faste danske oversættelse gengiver dette naturligt som et spørgsmål til samtalepartneren.

2. これを使ってください。でも、取っ手をしっかり持ってください。

   Brug denne, men hold godt fast i håndtaget.

   これ

   denne

   使ってください

   brug venligst

   でも

   men

   取っ手

   håndtag

   しっかり

   godt; fast

   持ってください

   hold venligst

   Uddybende forklaring

   これ betyder her “denne” eller “denne her ting”. Det er et selvstændigt demonstrativt pronomen, som peger på noget nær taleren eller på den genstand, der er aktuel i situationen; det behøver ikke gentage et substantiv. それ bruges typisk om noget nær lytteren, og あれ om noget længere væk fra begge. Eksempel: これは何ですか。 — “Hvad er dette?” 使ってください kommer fra verbet 使う (“at bruge”). Formen 使って er て-formen, og ください efter en て-form laver en høflig anmodning: “brug venligst”. Det er ikke en almindelig nutidsform, men en fast måde at bede nogen om at udføre handlingen på. Eksempel: このペンを使ってください。 — “Brug venligst denne pen.” でも forbinder de to dele med betydningen “men”. Det markerer her en kontrast mellem at bruge genstanden og den efterfølgende instruktion om at holde fast i håndtaget. Som forbindelsesord står det mellem de to ytringer. 取っ手 er substantivet “håndtag”. Det betegner den del, man griber om for at holde eller bruge en genstand. I 取っ手を står を efter substantivet og markerer det som objekt for det følgende verbum. Eksempel: ドアの取っ手 — “dørens håndtag”. しっかり er et adverbium, der her betyder “godt” eller “fast”. Det beskriver, hvordan handlingen udføres, ikke selve håndtaget. Sammen med 持ってください giver det instruktionen “hold godt fast”. I andre sammenhænge kan しっかり også betyde, at noget gøres grundigt eller pålideligt. 持ってください kommer fra 持つ (“at holde” eller i andre sammenhænge “at bære/eje”). Her er betydningen “hold”, fordi objektet er et håndtag. 持って er て-formen af 持つ, og ください gør det til en høflig anmodning. Eksempel: この箱を持ってください。 — “Hold venligst denne kasse.” Samlet består ytringen af これを使ってください (“brug denne”) og でも、取っ手をしっかり持ってください (“men hold godt fast i håndtaget”). これ er det, der skal bruges; 取っ手を er det, der skal holdes; og しっかり angiver, at grebet skal være fast. Hele ytringen betyder derfor: “Brug denne, men hold godt fast i håndtaget.”

3. 私はこの棚を直すために使います。

   Jeg skal bruge den til at reparere denne hylde.

   私は

   jeg (som emne)

   この

   denne

   棚

   hylde

   直す

   reparere

   ために

   for at; med det formål at

   使います

   bruger

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne. は markerer emnet og udtales i denne partikel som wa, selv om tegnet normalt forbindes med ha. Et nyttigt mønster er Aは ... = “A ...” eller “hvad A angår, ...”. この betyder “denne” og står foran et substantiv: この棚 = “denne hylde”. Formen angiver nærhed i forhold til den situation eller taler, der peger på noget; den kan ikke stå alene som et fuldt substantiv i denne brug. Andre former i samme serie er その “den dér” og あの “den derovre”. 棚 betyder “hylde” her. Det er et substantiv og kan kombineres med et bestemmende ord som この. Eksempel: 棚があります。 = “Der er en hylde.” 直す betyder “reparere” her. Det er grundformen af verbet. I denne sætning står det før ために, så det beskriver den handling, som formålet består i: “for at reparere”. Eksempel: 自転車を直す。 = “Jeg reparerer en cykel.” ために udtrykker formål, når det følger et verbum i grundform: 直すために = “for at reparere” eller “med det formål at reparere”. Mønstret V-るために、... kan bruges til at sige, at handlingen efter kommaet udføres for at opnå formålet i V. Det er ikke selve ordet 直す, der betyder “for at”; formålsbetydningen kommer fra kombinationen med ために. 使います betyder “bruger” her. Det er den høflige nutids-/fremtidsform af 使う “bruge”: 使う → 使います. Formen kan derfor beskrive en nuværende vane eller en planlagt handling; i denne faste sætning passer den med “skal bruge”. Det direkte objekt er ikke udtrykt i målteksten, men den faste oversættelse og den foregående kontekst støtter, at der menes “den” som noget, man skal bruge. Samlet er strukturen 私は [この棚を直すために] 使います: “Jeg bruger den for at reparere denne hylde” eller, i den faste oversættelses tidslige formulering, “Jeg skal bruge den til at reparere denne hylde.” この棚を angiver, hvad reparationshandlingen retter sig mod, 直すために angiver formålet, og 使います er hovedverbet. Japansk udelader ofte et objekt, når det kan forstås af sammenhængen.

4. くぎも必要ですか？

   Har du også brug for søm?

   くぎ

   søm

   も

   også

   必要ですか

   er nødvendige?

   Uddybende forklaring

   くぎ betyder her “søm”. Det er et navneord, og formen markerer ikke i sig selv ental eller flertal; den konkrete mængde må komme fra sammenhængen eller fra et tælleudtryk. I den faste oversættelse spørges der generelt om søm. Eksempel: くぎが一本あります。 — “Der er ét søm.” も sættes efter det led, der får betydningen “også”. Her føjes søm til det, som taleren allerede har nævnt som nødvendigt til reparationen. Mønstret Xも kan genbruges, når X skal føjes til noget andet, der allerede er relevant. Eksempel: ドライバーも必要です。 — “Der er også brug for en skruetrækker.” 必要ですか spørger høfligt, om noget er nødvendigt eller behøves. 必要 udtrykker nødvendighed, です gør udsagnet høfligt, og か markerer spørgsmålet. Sammenlign 必要です — “det er nødvendigt / der er brug for det” — med 必要ですか — “er det nødvendigt / er der brug for det?” 必要 fungerer her som et prædikativt ord; det bøjes ikke efter ental eller flertal. Eksempel: 水が必要ですか？ — “Har du brug for vand?” Samlet består spørgsmålet af くぎ (“søm”) + も (“også”) + 必要ですか (“er der brug for?”). Det betyder derfor: “Har du også brug for søm?” Den høflige spørgeform gør spørgsmålet egnet i en almindelig høflig samtale.

5. くぎが一本あると助かります。

   Et søm ville hjælpe.

   くぎ

   søm

   一本

   ét (for en lang, smal genstand)

   あると助かります

   det ville hjælpe at have

   Uddybende forklaring

   くぎ betyder her “søm”. Det er et navneord; selve ordet angiver ikke antallet, så antal kan angives med en tæller. Eksempel: くぎを使います。 betyder “Jeg bruger søm.” 一本 angiver tallet én med tælleren 本 (ほん), som bruges til lange, smalle eller cylindriske genstande, blandt andet søm. I denne faste ytring læses det som “ét søm”. Formen 一本 udtales いっぽん; tælleren får altså en særlig lydform efter tallet én. Andre nyttige former er 二本 “to (lange, smalle genstande)” og 三本 “tre”. あると助かります er en genbrugelig konstruktion: あると betyder her “hvis der er noget/er noget til rådighed”, og 助かります betyder “det hjælper” eller “det er en hjælp”. ある bruges om tilstedeværelse eller eksistens af ikke-levende ting; den høflige form er あります. I mønstret X があると助かります udtrykker X noget, som ville være en hjælp at have. Eksempel: 時間があると助かります。 — “Det ville hjælpe, hvis der var tid.” が markerer her det, der eksisterer eller er til rådighed: くぎが一本ある betyder “der er ét søm”. Det er ikke が alene, der betyder “hjælper”; den betydning opstår i samspillet mellem あると og 助かります. Hele ytringen くぎが一本あると助かります。 betyder: “Et søm ville hjælpe.” Den høflige form gør formuleringen egnet som en høflig anmodning eller angivelse af, hvad der ville være nyttigt.

6. あなたの隣の箱に入っています。

   De ligger i kassen ved siden af dig.

   あなたの隣

   ved siden af dig

   箱

   kasse

   入っています

   er i

   Uddybende forklaring

   あなたの隣 betyder her „ved siden af dig“. あなた er „du/dig“, og の forbinder et led med det følgende substantiv: あなたの隣 er bogstaveligt „din side/naboskab“ og bruges om stedet ved siden af en person. 隣 betyder „ved siden af“ eller „nabo/nabosted“ afhængigt af konstruktionen. I eksemplet 私はあなたの隣に座ります。 betyder det „Jeg sætter mig ved siden af dig“; her er あなたの隣 dog „ved siden af dig“. 箱 betyder „kasse“. Det er et substantiv og kan kombineres med partiklen に for at angive det sted, hvor noget befinder sig: 箱に betyder „i kassen“ i denne sætning. 箱 er ikke i sig selv flertal; japansk markerer normalt ikke tal på denne måde. 入っています betyder her „er i“. Formen bygger på verbet 入る („gå ind/komme ind“) og konstruktionen 入っている. 入っている kan beskrive, at noget befinder sig inde i noget efter at være kommet ind; i denne sætning er den relevante betydning ganske enkelt, at noget er inde i kassen. Endelsen ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: 本が箱に入っています。 — „Bogen er i kassen.“ Hele mønsteret er X の 隣 の Y に 入っています: „er i Y, som er ved siden af X“. Her er あなたの隣の箱 „kassen ved siden af dig“, og に入っています siger, at de omtalte genstande befinder sig i den. Det udeladte subjekt står ikke i den japanske sætning, og 入っています angiver ikke selv ental eller flertal; den faste danske oversættelse gør betydningen til „De ligger i kassen ved siden af dig“.

7. 終わったら、私はハンマーを返します。

   Jeg afleverer hammeren, når jeg er færdig.

   終わったら

   når jeg er færdig

   私は

   jeg

   ハンマー

   hammer

   返します

   afleverer tilbage

   Uddybende forklaring

   終わったら bygger på verbet 終わる (at slutte eller blive færdig). Formen 終わった er fortid, og ら gør den til en tidsbetingelse: “når … er færdig”. Her er det taleren, der er færdig, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. Et genbrugeligt mønster er V-たら = “når/ hvis V er sket”. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, går jeg hjem.” 私は består af pronomenet 私 (“jeg”) og partiklen は, som markerer emnet eller det, man taler om. 私 er den neutrale høflige form for “jeg”; i denne sætning er taleren den, der afleverer hammeren, og den underforståede person, der er færdig. は udtales her wa, selv om det skrives med tegnet は. ハンマー er et låneord skrevet med katakana og betyder “hammer”. Det fungerer som genstand for handlingen. Katakana bruges ofte til ord af udenlandsk oprindelse, men skrivemåden ændrer ikke ordets rolle i sætningen. 返します kommer fra grundformen 返す, “at give tilbage” eller “at returnere”. 返します er den høflige ikke-fortidsform: stammen 返し kombineres med ます. Den samme form kan derfor bruges om en handling, der sker nu eller senere; her forstås den som en fremtidig handling i forhold til betingelsen. Eksempel: 本を返します。 — “Jeg afleverer bogen tilbage.” Samlet betyder 終わったら、私はハンマーを返します。: “Når jeg er færdig, afleverer jeg hammeren tilbage.” Først angives tidspunktet med 終わったら; derefter angives emnet 私は, genstanden ハンマー og den høflige handling 返します. Mønstret kan genbruges som V-たら、…ます — “Når …, …”. Sætningen er høflig og egner sig til almindelig, neutral samtale.

8. 終わったら、ほかの道具と一緒にここに置いてください。

   Læg den her sammen med de andre værktøjer, når du er færdig.

   終わったら

   når du er færdig

   ほかの

   andre

   道具

   værktøj

   と一緒に

   sammen med

   ここに

   her

   置いてください

   læg venligst

   Uddybende forklaring

   終わったら betyder her “når du er færdig”. Grundformen er 終わる “blive færdig/slutte”. Formen 終わった er fortidsformen, og ら gør hele formen til en tids- eller betingelsesforbindelse: V-たら kan ofte gengives “når/hvis V”. I denne sætning angiver den danske oversættelse, at den underforståede person er “du”. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, går jeg hjem.” ほかの betyder “andre” og står foran det navneord, det beskriver. の forbinder her ほか med 道具; det er altså ikke et selvstændigt pronomen i denne brug. Eksempel: ほかの方法 — “en anden metode”. 道具 betyder “værktøj” eller “redskab”. Det er et navneord, og i ほかの道具 forstås det som værktøj(er), der er andre end et allerede relevant værktøj eller sæt værktøjer. Formen ændres ikke her for dansk bestemthed eller flertal; den præcise talfortolkning kommer fra sammenhængen. と一緒に betyder “sammen med”. と markerer den ledsager eller gruppe, man gør noget sammen med, og 一緒に betyder “sammen”. Eksempel: 友だちと一緒に行きます。 — “Jeg tager af sted sammen med en ven.” Her knytter udtrykket ほかの道具 til den genstand, der skal placeres. ここに betyder “her”. ここ er et stedord for et sted nær den relevante taler eller det relevante centrum, mens に markerer stedet, hvor noget placeres. Det konkrete sted er ikke yderligere identificeret i den givne tekst. 置いてください er en høflig anmodning: “læg/placér venligst”. Grundformen er 置く “lægge, placere”. Dens te-form er 置いて, og mønstret V-てください bruges til at bede nogen om at udføre handlingen høfligt. Eksempel: 本をここに置いてください。 — “Læg bogen her, tak.” Det japanske objekt er udeladt i den faste sætning; den danske oversættelse gengiver det som “den”. Samlet består sætningen af tidsleddet 終わったら (“når du er færdig”), ledsagerleddet ほかの道具と一緒に (“sammen med de andre værktøjer”), stedleddet ここに (“her”) og anmodningen 置いてください (“læg/placér venligst”). Derfor betyder hele ytringen: “Læg den her sammen med de andre værktøjer, når du er færdig.”