Lån en kuglepen og en notesbog | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ペンを使ってもいいですか？

   Må jeg bruge en kuglepen?

   ペン

   kuglepen

   使ってもいいですか？

   må jeg bruge …?

   Uddybende forklaring

   ペン betyder her “kuglepen” og står som det, der bliver brugt. ペン kan fungere som navneord; partiklen を efter navneordet markerer det direkte objekt for handlingen. Eksempel: 本を読みます。 — “Jeg læser en bog.” 使ってもいいですか？ er en høflig måde at spørge, om det er tilladt at bruge noget. Grundformen er 使う — “at bruge”. Den observerede form 使って er て-formen af 使う; her forbindes den med もいい, som betyder, at handlingen er acceptabel eller tilladt. Mønstret V-てもいいですか？ kan genbruges som “Må jeg V?” eller mere bogstaveligt “Er det i orden, at jeg V?”. Eksempel: ここに座ってもいいですか？ — “Må jeg sidde her?” ですか gør spørgsmålet høfligt. I denne sætning spørger hele konstruktionen om tilladelse; den siger ikke i sig selv, hvem der ejer eller tidligere har brugt pennen. Sammenlagt er ペンを “en kuglepen” som handlingens objekt, og 使ってもいいですか？ spørger høfligt, om det er tilladt at bruge den: “Må jeg bruge en kuglepen?”

2. カップから黒いペンを取ってください。

   Tag den sorte fra koppen.

   カップ

   kop

   から

   fra

   黒い

   sort

   ペン

   pen

   取ってください

   tag venligst

   Uddybende forklaring

   カップ betyder her “kop”. Det er et låneord, der fungerer som et japansk substantiv. Sammen med から danner det kilden eller udgangspunktet for handlingen. から betyder “fra” og markerer, hvor noget tages fra. Mønstret substantiv + から kan genbruges om en kilde eller et udgangspunkt, for eksempel: 箱から出します。– “Jeg tager det ud af æsken.” 黒い betyder her “sort” og beskriver ペン. Det er et såkaldt い-adjektiv, hvis grundform er 黒い. Foran et substantiv står det direkte i denne form: 黒いペン – “en sort pen”. Nyttige former er 黒くない – “ikke sort” og 黒かった – “var sort”. ペン betyder “pen”. I denne sætning er det det konkrete objekt, der skal tages. Partiklen を står efter ペン og markerer objektet: ペンを – “pennen” som det, handlingen retter sig mod. I den faste oversættelse er “den sorte” derfor forstået som den sorte pen; den forudgående kontekst understøtter netop denne læsning. 取ってください betyder “tag venligst”. Den kommer af verbet 取る, “at tage”, i te-formen 取って efterfulgt af ください. Konstruktionen verbets te-form + ください bruges til en høflig anmodning. 取る → 取って; for eksempel: 本を取ってください。– “Tag venligst bogen.” Hele sætningen bygges således op: カップから angiver kilden, 黒いペンを angiver det sorte objekt, og 取ってください fremsætter den høflige anmodning. Samlet betyder den: “Tag den sorte pen fra koppen.”

3. ノートも必要です。

   Jeg skal også bruge en notesbog.

   ノート

   notesbog

   も

   også

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   ノート betyder her “notesbog”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som et genanvendeligt mønster kan du sætte et andet navneord foran も: 水も = “vand også”. も betyder “også” eller “ligeledes”. Det knytter det nævnte ord til noget, der allerede er relevant, uden at sætningen behøver at gentage det. Her gælder “også” for notesbogen. も er en partikel; den står efter det ord eller den frase, som får betydningen “også”. 必要です betyder “er nødvendig” eller, i en naturlig dansk oversættelse, “skal bruges”. 必要 er et na-adjektivisk ord, og です gør udsagnet høfligt. Et nyttigt grundmønster er Xが必要です = “X er nødvendig/nødvendigt”. Når も bruges her, står ノートも i stedet for en tilsvarende markering af X: “notesbogen er også nødvendig”. Eksempel: 時間が必要です。 — “Der er brug for tid.” Her viser 必要です, at det, der står før markeringen, er nødvendigt; det japanske ord siger ikke i sig selv, hvem der skal bruge det. Samlet består sætningen af ノート (“notesbog”) + も (“også”) + 必要です (“er nødvendig” i høflig form). Den bogstavelige betydning er derfor “Notesbogen er også nødvendig”, mens den faste danske oversættelse naturligt bliver “Jeg skal også bruge en notesbog.”

4. 引き出しに古いノートがあります。

   Der er en gammel notesbog i skuffen.

   引き出し

   skuffe

   に

   i/på (sted)

   古い

   gammel

   ノート

   notesbog

   あります

   er til stede / findes

   Uddybende forklaring

   引き出し betyder her “skuffe” og er et substantiv. Det kan indgå som stedangivelse i en lokationssætning: 引き出しに = “i skuffen”. Japansk markerer ikke bestemthed eller flertal på samme måde som dansk, så formen siger ikke alene, om der er tale om én bestemt skuffe. に markerer her stedet, hvor noget findes. Mønstret [sted]に[ting]があります betyder “der er [en ting] på/i [stedet]”. Den samme partikel kan have andre funktioner i andre sætninger, men her er dens rolle stedmarkering. 古い betyder “gammel” og står foran substantivet ノート, som det beskriver. Det er et i-adjektiv: grundformen er 古い, og den negative form er 古くない (“ikke gammel”). I denne sætning er det netop 古い, der beskriver ノート; ノート er ikke adjektivets grundform. ノート betyder her “notesbog” og er et substantiv. Det samme ord står også i den tidligere sætning ノートも必要です, hvor det betyder “en notesbog” i betydningen noget, der er nødvendigt. Japansk bruger ikke en særskilt ubestemt artikel foran ordet. あります betyder her “findes/er til stede” om den nævnte ikke-levende ting. Det er den høflige ikke-fortidsform af ある: ある er den almindelige form, mens あります er høflig. For levende væsener bruges normalt います i stedet; valget hænger altså sammen med, hvad der findes, ikke kun med stedet. Som samlet mønster bliver 引き出しに til “i skuffen”, 古いノート til “en gammel notesbog”, og あります til “er der/findes”. Hele ytringen betyder derfor: “Der er en gammel notesbog i skuffen.”

5. 短いリストを書く必要があるだけです。

   Jeg skal kun skrive en kort liste.

   短い

   kort

   リスト

   liste

   書く

   skrive

   必要がある

   have behov for; være nødvendigt

   だけです

   kun; bare

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran リスト som beskrivende ord: 短いリスト = “en kort liste”. Formen 短い er den grundlæggende form af i-adjektivet; i nutidig, høflig tale kan hele udsagnet gøres høfligt med です, men 短い selv er ikke et bøjet navneord. Eksempel: 短い文を書きます。 — “Jeg skriver en kort sætning.” リスト er et lånt navneord for “liste”. Japansk navneord ændrer ikke form for ental og flertal, så ordet kan betegne en liste uden at fastslå et bestemt antal. 書く betyder “skrive” her. Det er ordbogsformen af verbet; i denne konstruktion står den foran 必要がある og angiver den handling, der er nødvendig: 書く必要がある = “det er nødvendigt at skrive” eller naturligt “skal skrive”. Eksempel: 名前を書く必要があります。 — “Det er nødvendigt at skrive navnet.” 必要がある betyder “være nødvendigt” eller “have behov for”. 必要 er et navneord/adjektivisk ord med betydningen “nødvendighed/behov”, og ある er den form, der bruges om at noget findes eller foreligger; sammen udtrykker de, at der foreligger et behov. Efter et verbum bruges mønsteret [ordbogsform] + 必要がある: 読む必要がある = “have brug for at læse / være nødt til at læse”. I den faste sætning er det altså selve det at skrive, der er nødvendigt. だけです betyder “kun” eller “bare” og giver en begrænsning med høflig afslutning. だけ markerer, at det foregående indhold er det eneste eller begrænsede omfang, mens です afslutter udsagnet høfligt. Her begrænser だけ udsagnet til nødvendigheden af at skrive en kort liste. Eksempel: 見るだけです。 — “Jeg skal bare se.” Samlet bygges udsagnet sådan op: 短いリスト (“en kort liste”) + を書く必要がある (“det er nødvendigt at skrive”) + だけです (“det er kun det”). Den faste betydning er derfor: “Jeg skal kun skrive en kort liste.” Udtrykket er høfligt og kan bruges som en kort beskrivelse af en begrænset opgave.

6. 終わったら、二つとも戻してください。

   Bring begge tilbage, når du er færdig.

   終わったら

   når du er færdig

   二つとも

   begge

   戻してください

   bring tilbage, tak

   Uddybende forklaring

   終わったら bygger på verbet 終わる («blive færdig/slutte») og formen 〜たら, som her angiver tidspunktet «når». Den underforståede person svarer til «du» i den faste oversættelse. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — «Når arbejdet er færdigt, tager jeg hjem.» 二つとも betyder «begge [to ting]». 二つ er den almindelige japanske form for at angive to ting, og とも markerer, at begge er omfattet. Den faste oversættelses «begge» støtter her denne læsning. Eksempel: 二つとも使います。 — «Jeg bruger dem begge.» 戻してください kommer fra det transitive verbum 戻す, «føre eller lægge noget tilbage», efterfulgt af 〜てください, en høflig anmodning. Formen 戻して er て-formen af 戻す, og ください gør anmodningen høflig. Det er genstandene, der skal bringes tilbage, ikke nødvendigvis talerens eller lytterens egen bevægelse. Eksempel: 本を戻してください。 — «Vær venlig at lægge bogen tilbage.» Samlet betyder 終わったら、二つとも戻してください。: «Bring begge tilbage, når du er færdig.» Først angives tidspunktet — når du er færdig — og derefter anmodningen om at bringe begge ting tilbage. Japansk udelader her subjektet, mens den danske oversættelse gør den underforståede person eksplicit.

7. 二つをあなたの机の上に置きます。

   Jeg lægger dem på dit skrivebord.

   二つ

   to ting

   あなたの

   din

   机

   skrivebord

   上に

   på; oven på

   置きます

   lægger; sætter

   Uddybende forklaring

   二つ betyder her “to ting”. Formen er den generelle japanske tælleform for to genstande; つ bruges i denne type tælling, når man ikke bruger en mere specifik tælleklassifikator. I den fulde form 二つを markerer を, at de to ting er det direkte objekt for handlingen. Den foregående og den efterfølgende tekst gør det klart, at der er tale om de samme to ting. あなたの betyder “dit”. あなた er “du”, og の forbinder en person eller et andet navneord med det, som hører til personen: あなたの机 = “dit skrivebord”. Japansk viser ikke grammatisk køn i denne form. あなたの siger heller ikke i sig selv noget om, hvor mange skriveborde der er. 机 betyder “skrivebord” eller “bord”, afhængigt af genstanden og sammenhængen. Her er den tilsigtede betydning “skrivebord”. Som navneord får 机 ikke en flertalsendelse i denne konstruktion. 上に betyder “på” eller mere bogstaveligt “på oversiden af”. 上 betyder “øverste del/overside”, og stedspartiklen に angiver det sted, hvor noget placeres. Mønstret Xの上に kan derfor genbruges om “på X”: 本を机の上に置きます betyder “Jeg lægger bogen på skrivebordet”. 置きます betyder her “lægger” eller “sætter”. Grundformen er 置く, og 置きます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan bruges om en handling, der sker nu eller fremover, så den japanske form angiver ikke alene dansk nutid eller fremtid. Verbet ændrer ikke form her for at vise, om objektet er ental eller flertal. I 二つをあなたの机の上に置きます er de to ting objektet, og placeringen angives af あなたの机の上に. Samlet bygges sætningen sådan op: 二つを = “de to ting” som objekt, あなたの机の上に = “på dit skrivebord”, og 置きます = “lægger/sætter”. Derfor er den samlede betydning: “Jeg lægger dem på dit skrivebord.” Japansk udelader her subjektet; den faste danske oversættelse identificerer aktøren som “jeg”.

8. そうすると、二つとも見つけやすくなります。

   Så er de nemme at finde.

   そうすると

   så; dermed

   二つとも

   begge to

   見つけやすく

   let at finde

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   そうすると betyder her “så” eller “dermed” og knytter den følgende konsekvens til det, der netop er nævnt. Mønstret そうすると、… kan genbruges som “når man gør sådan, så …” eller “derefter viser det sig, at …”, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: そうすると、うまくいきます。 — “Så lykkes det.” 二つとも betyder “begge to”. 二つ er den generelle japanske tælleform for to ting, mens とも føjet til et antal markerer, at alle de nævnte enheder gælder: 二つとも = “begge af de to”. Her er det disse to ting, der allerede er identificeret i den faste kontekst. Eksempel: 二つとも必要です。 — “Begge to er nødvendige.” 見つけやすく bygger på verbet 見つける (“finde”) og やすい (“let at gøre”). Formen 見つけやすい betyder derfor “let at finde”. やすく er forbindelsesformen af やすい; den bruges her foran なります, så betydningen bliver “bliver let at finde”. Dette beskriver, hvor let handlingen er, ikke at noget nødvendigvis allerede er blevet fundet. Eksempel: この字は読みやすいです。 — “Denne skrift er let at læse.” なります er den høflige form af なる, “blive” eller “komme til at være”. Her står den efter forbindelsesformen 見つけやすく og viser en ændring til en lettere tilstand. なります er ikke selve verbet “finde”; det er 見つける, der indgår i udtrykket for “let at finde”. Eksempel: 部屋が明るくなります。 — “Rummet bliver lyst.” Samlet betyder そうすると、二つとも見つけやすくなります。: “Så bliver begge to nemme at finde.” Strukturen kan genbruges som そうすると、[ting]が[verb-stamme]やすくなります: “Så bliver [ting] lette at [gøre noget med].”