Spildt vand på gulvet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 床に水があります。

   Der er vand på gulvet.

   床

   gulv

   水

   vand

   あります

   er der / findes

   Uddybende forklaring

   床 betyder her “gulv”. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 床に = “på gulvet”. Partiklen に markerer her stedet, hvor noget befinder sig. Eksempel: 机に本があります。 — “Der er en bog på skrivebordet.” 水 betyder “vand”. Det er også et substantiv; japansk bruger normalt ikke en artikel foran det. Mængde eller bestemthed må i stedet fremgå af sammenhængen eller af ekstra ord. Eksempel: 水があります。 — “Der er vand.” あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om tilstedeværelse eller eksistens af ikke-levende ting. Den tilsvarende form for levende væsener er います fra いる. I denne sætning betyder あります ikke en handling, men “er til stede” eller “findes”. Eksempel: 部屋に椅子があります。 — “Der er en stol i værelset.” Sætningen følger mønsteret sted に ting が あります: 床に angiver stedet, 水が angiver det, der er til stede, og あります siger, at det findes dér. Samlet betyder 床に水があります。 “Der er vand på gulvet.”

2. 水がドアのほうに広がっています。

   Det breder sig mod døren.

   水

   vand

   ドア

   dør

   のほうに

   i retning mod

   広がっています

   breder sig

   Uddybende forklaring

   水 betyder her “vand”. Det er et navneord; が efter ordet markerer vandet som det, der udfører eller gennemgår den beskrevne tilstand. Et genbrugeligt eksempel er 水が流れています。 — “Vandet løber.” ドア er et låneord skrevet med katakana og betyder “dør”. Katakana bruges ofte til nyere eller indlånte ord, men selve ordet bøjes ikke her. Et eksempel er ドアを開けます。 — “Jeg åbner døren.” のほうに angiver retning: “mod” eller “i retning af”. ほう kan bogstaveligt pege på en side eller retning, og に markerer målet eller retningen i denne konstruktion. Sammenlign 駅のほうに歩きます。 — “Jeg går i retning af stationen.” 広がっています kommer af det intransitive verbum 広がる, “at brede sig” eller “at sprede sig”. Formen 広がっています kombinerer ている med høflighedsformen ます; her beskriver den en igangværende eller nu gældende tilstand: noget er ved at brede sig eller har bredt sig, så det nu strækker sig. Et eksempel er 火が広がっています。 — “Ilden breder sig.” Sætningen bygges således op: 水が gør vand til det, der breder sig; ドアのほうに angiver retningen mod døren; og 広がっています siger, at denne udbredelse foregår eller er gældende nu. Hele betydningen er derfor: “Vandet breder sig mod døren.”

3. 小さいボトルが割れました。

   Den lille flaske gik i stykker.

   小さい

   lille

   ボトル

   flaske

   割れました

   gik i stykker

   Uddybende forklaring

   小さい betyder her “lille” og står foran substantivet ボトル, så det beskriver flaskens størrelse. Formen er den almindelige attributive form af 小さい; grundformen er også 小さい. En nyttig modsætning er 大きい “stor”. Eksempel: 小さい箱 betyder “en lille æske”. ボトル er et substantiv, lånt fra et fremmedord, og betyder her “flaske”. Det kan bruges som et selvstændigt substantiv: 水のボトル betyder “en vandflaske”. I denne sætning er det den genstand, der beskrives af 小さい. 割れました kommer fra det intransitive verbum 割れる, “gå i stykker” eller “revne/sprække”. Endelsen -ました gør formen høflig og markerer fortid: 割れます er nutid/fremtid i høflig stil, mens 割れました er “gik i stykker”. Fordi 割れる er intransitivt, beskriver det, at noget selv går i stykker; det siger ikke, hvem der eventuelt ødelagde det. Eksempel: コップが割れました。 — “Glasset gik i stykker.” Mønstret 小さい + substantiv + が + 割れました betyder, at det lille substantiv er det, der gik i stykker. が markerer her subjektet, og 割れました angiver den høflige fortid. Samlet betyder 小さいボトルが割れました。: “Den lille flaske gik i stykker.”

4. 私は乾いたタオルを持ってきます。

   Jeg henter et tørt håndklæde.

   私は

   jeg (som emne)

   乾いた

   tør

   タオル

   håndklæde

   持ってきます

   henter / kommer med

   Uddybende forklaring

   私は markerer, at taleren er emnet eller det tema, som udsagnet handler om. 私 betyder “jeg” i denne sammenhæng, og は er en temamarkør; den er ikke selve ordet for “jeg”. Et andet almindeligt emne kan f.eks. være 彼は — “han, hvad ham angår”. 乾いた står foran substantivet og beskriver håndklædet som tørt. Formen kommer fra 乾く — “at tørre / blive tør” — og 乾いた er den form, der her bruges attributivt: “som er blevet tør” eller naturligt “tørt”. Den beskriver altså resultatet af en tilstand; den er ikke den aktive form “tørrer noget”, som udtrykkes med et andet verbum, 乾かす. タオル er substantivet “håndklæde”. Det er et låneord skrevet med katakana. I japansk ændrer dette substantiv ikke form for ental eller flertal; det er oversættelsen og situationen, der afgør, hvordan det gengives på dansk. 持ってきます betyder her “henter og bringer med” eller kort “henter”. Det er en sammensat form: 持つ betyder “at holde / bære / have med”, mens 来る betyder “at komme”. Forbindelsen 持ってくる betyder derfor at bringe noget hertil eller til det relevante sted; den høflige form er 持ってきます. Det er mere specifikt end 持ちます, som blot kan betyde “holder” eller “bærer”. きます er den høflige nonpast-form af 来る; nonpast kan i denne type udsagn dække en kommende handling, som i den danske oversættelse “jeg henter”. Samlet bygges udsagnet sådan op: 私は sætter “jeg” som tema, 乾いたタオル betyder “et tørt håndklæde”, og 持ってきます siger, at taleren bringer det hertil. Derfor bliver den naturlige samlede betydning: “Jeg henter et tørt håndklæde.”

5. 先にそのバッグを動かせますか。

   Kan du flytte tasken først?

   先に

   først

   その

   den dér

   バッグ

   taske

   動かせますか

   kan du flytte?

   Uddybende forklaring

   先に betyder her “først”, altså at flytningen skal ske før noget andet i den relevante rækkefølge. Det er et adverbialt udtryk og kan genbruges i fx 先に食べます。 — “Jeg spiser først.” Det kan også betyde “på forhånd” afhængigt af sammenhængen. その står foran et substantiv og betyder “den dér” eller, som i den faste oversættelse, “den”. Formen peger på en bestemt genstand, men den faste sætning identificerer ikke mere præcist, hvilken taske det er. その bruges sammen med et efterfølgende substantiv; det er ikke selve ordet for “taske”. Til sammenligning står これ selvstændigt for “denne/dette”, mens この skal stå foran et substantiv. バッグ er substantivet “taske”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et enkelt eksempel er バッグがあります。 — “Der er en taske.” I den faste sætning er バッグ det, der skal flyttes. 動かせますか kommer fra verbet 動かす, “at flytte”. Formen 動かせる er potentialisformen “kunne/kan flytte”, og den høflige form er 動かせます; か gør den til et spørgsmål. Derfor spørger 動かせますか om evnen eller muligheden for at flytte noget, ikke direkte om en ren ordre som “flyt den!”. Et eksempel er この箱を動かせます。 — “Jeg kan flytte denne kasse.” Her er 動かせます den høflige potentialisform, mens 動かします ville betyde “flytter” eller “vil flytte” uden potentialisbetydningen. Sætningen samles sådan: 先に angiver tidspunkt eller rækkefølge, そのバッグ betyder “den taske”, og 動かせますか spørger høfligt, om modtageren kan flytte den. Hele betydningen er derfor: “Kan du flytte tasken først?”

6. 私はそれをいすの上に置きます。

   Jeg lægger den på stolen.

   私は

   jeg

   それを

   den

   いす

   stol

   上に

   på/oven på

   置きます

   lægger

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder “jeg” her. は markerer samtaleemnet; i denne sætning er emnet også den, der udfører handlingen. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” それを består af それ og objektpartiklen を. それ er et demonstrativt pronomen for “det/den” og fungerer her som det, der bliver placeret. を viser handlingens direkte objekt. Den konkrete reference er ikke angivet i selve sætningen. Eksempel: それを見ます。 — “Jeg ser på det.” いす er substantivet “stol”. Det er dette ord, der betegner genstanden; det skal ikke skjules i udtrykket for placering. Eksempel: いすがあります。 — “Der er en stol.” 上に består af 上 “øverste del/ovenpå” og に, som her markerer stedet eller målet for placeringen. Sammen betyder det “på/oven på”. に kan også markere andre mål eller steder, så betydningen kommer fra forbindelsen med 置く. Eksempel: 本を机の上に置きます。 — “Jeg lægger en bog på skrivebordet.” 置きます er den høflige ikke-fortidsform af grundformen 置く, “at placere/lægge/sætte”. Den samme form kan i japansk bruges om nutid eller fremtid; her svarer den med den faste oversættelse til “lægger”. Den høflige fortidsform er 置きました — “lagde/har lagt”, mens den negative ikke-fortidsform er 置きません — “lægger ikke”. Sætningen bygges derfor op som emne (私は) + objekt (それを) + mål/sted (いすの上に) + verballed (置きます): “Jeg lægger det/den på stolen.”

7. では、私たちは床を掃除できます。

   Så kan vi gøre gulvet rent.

   では

   så

   私たちは

   vi

   床

   gulv

   掃除できます

   kan gøre rent

   Uddybende forklaring

   では betyder her “så” eller “i så fald” og markerer en overgang til det, der følger. Det er en fast diskursmarkør, ikke en del af selve verbet. Et nyttigt mønster er では、 + en ny sætning, for eksempel では、始めます。 — “Så begynder jeg.” 私たちは betyder “vi” her. 私たち er pronomenet “vi”, dannet af 私 “jeg” og たち, som gør udtrykket til en gruppe; は markerer gruppen som sætningens tema. Japansk skelner ikke grammatisk mellem inklusivt og eksklusivt “vi” i denne form, så formen siger ikke alene, hvem der ellers er med. 床 betyder “gulv”. Det er et navneord og står her som genstanden for rengøringen. Med を i den fulde sætning bliver det 床を, “gulvet” som direkte objekt. Et genanvendeligt mønster er navneordを + handling, for eksempel 机を掃除します。 — “Jeg gør skrivebordet rent.” 掃除できます udtrykker “kan gøre rent”. 掃除 er navneordet “rengøring”, og sammen med する dannes verbet 掃除する, “at gøre rent”. I den observerede form er でき den del af できる, “kunne”, og ます er den høflige ikke-fortidsform: 掃除できます svarer derfor til “kan gøre rent”. Mønsteret navneord + できます bruges blandt andet med handlinger af typen 掃除できます — “kan gøre rent”; det er ikke det samme som blot 掃除します — “gør rent”. Samlet bliver strukturen では、私たちは床を掃除できます。: では giver overgangen “så”, 私たちは angiver “vi” som tema, 床を angiver det, der rengøres, og 掃除できます angiver muligheden eller evnen til at gøre det. Hele betydningen er: “Så kan vi gøre gulvet rent.”

8. そのバッグはそこで乾いたままです。

   Tasken holder sig tør der.

   その

   den/det …

   バッグ

   taske

   そこで

   der, på det sted

   乾いた

   tør

   ままです

   forbliver sådan

   Uddybende forklaring

   その står foran バッグ og er et pegende bestemmelsesord med betydningen “den/det …” eller “den dér …”. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Her peger det sammen med navneordet på den taske, som oversættelsen omtaler. バッグ betyder “taske”. Det er et låneord skrevet med katakana. Et genbrugeligt mønster er その + navneord, for eksempel: その本 — “den bog”. そこで betyder her “der” eller “på det sted”. Det består af そこ (“der/det sted”) og partiklen で, som knytter stedet til den situation eller det, der foregår dér. Eksempel: そこで待ちます。 — “Jeg venter der.” 乾いた betyder her “tør”. Formen hænger sammen med det intransitive verbum 乾く — “at tørre/blive tør”: 乾く er grundformen, mens 乾いた er den fortidsform, der står foran まま i dette udtryk. Her betegner den den tørre tilstand. Eksempel: 服が乾いた。 — “Tøjet blev tørt.” ままです udtrykker, at en tilstand fortsætter uændret; her altså “forbliver sådan/holder sig”. まま sættes efter en form eller et navneord for at sige, at noget fortsætter i den pågældende tilstand, og です giver konstruktionen en høflig stil. Eksempel: ドアは開いたままです。 — “Døren står stadig åben.” そのバッグは gør tasken til sætningens tema; は markerer temaet, ikke nødvendigvis et grammatisk subjekt. そこで angiver stedet “der”, og 乾いたままです siger, at tasken fortsat er tør. Samlet betyder udsagnet derfor: “Tasken holder sig tør der.”