En dør, der sidder fast | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ドアが開きません。

   Døren sidder fast.

   ドア

   dør

   開きません

   åbner ikke; kan ikke åbnes

   Uddybende forklaring

   ドア betyder her “dør”. Det er et lånord skrevet med katakana; som substantiv kan det kombineres med partiklen が for at markere det, der beskrives. Eksempel: ドアが開きます。 — “Døren åbner.” 開きません kommer fra det intransitive verbum 開く (“åbne; gå op”). Formen 開きません er den høflige negative ikke-fortidsform: “åbner ikke” eller, i denne situation, “kan ikke åbnes”. Den beskriver altså, at døren ikke går op, uden at angive en person, der åbner den. Det er forskelligt fra det transitive 開ける, “åbne noget”, hvor en person eller anden aktør åbner en genstand. Eksempel: 窓を開けます。 — “Jeg åbner vinduet.” I ドアが開きません markerer が, at døren er det, hvis tilstand eller funktion beskrives, mens 開きません siger, at den ikke åbner. Samlet betyder sætningen derfor: “Døren går ikke op” eller, med den faste oversættelses betydning, “Døren sidder fast.” Den efterfølgende opfordring om at prøve at trække i håndtaget passer til denne konkrete betydning.

2. 取っ手を引いてみてください。

   Prøv at trække i håndtaget.

   取っ手

   håndtag

   引いて

   trække i

   みてください

   prøv venligst

   Uddybende forklaring

   取っ手 betyder her “håndtag”. Det er et substantiv for den del, man griber fat i for at åbne eller lukke noget. Eksempel: ドアの取っ手 betyder “dørens håndtag”. Partiklen の forbinder her to substantiver og viser forholdet mellem dem. 引いて er te-formen af 引く. I denne sætning betyder 引く “at trække i”, og te-formen forbinder handlingen med den efterfølgende konstruktion. 引く kan også bruges om for eksempel at trække noget hen imod sig, så den konkrete betydning afhænger af, hvad handlingen retter sig mod. Eksempel: ひもを引く betyder “at trække i en snor”. みてください består her af te-formen みて af みる sammen med ください. Efter en anden verbs te-form danner 〜てみる mønstret “prøve at gøre noget”. ください gør anmodningen høflig. I den observerede form er みる derfor ikke et selvstændigt “se” efterfulgt af en tilfældig høflighedsform; konstruktionen 〜てみてください betyder “prøv venligst at …”. Eksempel: この薬を飲んでみてください。 betyder “Prøv venligst at tage denne medicin.” Samlet følger sætningen mønstret [handling i te-form] + みてください: 取っ手を angiver, at handlingen retter sig mod håndtaget, 引いて angiver at trække i det, og みてください gør det til en høflig opfordring til at prøve. Hele ytringen betyder derfor: “Prøv at trække i håndtaget.”

3. 私は取っ手を引きましたが、ドアは閉まったままです。

   Jeg trak i håndtaget, men døren bliver ved med at være lukket.

   私は

   jeg

   取っ手

   håndtag

   引きました

   trak

   ドア

   dør

   閉まったままです

   bliver ved med at være lukket

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (わたし, “jeg”) og partiklen は. 私 er første persons pronomen, mens は markerer emnet; her er taleren også den, der udfører handlingen, som den faste oversættelse viser. 私 kan bruges af forskellige køn, men stil og høflighed afhænger af situationen. 取っ手 betyder “håndtag”. Det er et substantiv, som kan stå foran を for at markere det, der påvirkes af en handling. Eksempel: ドアの取っ手 betyder “dørens håndtag”. 引きました er den høflige datidsform af 引く (ひく), “at trække”. Formen kan analyseres som 引きます i høflig nutid og 引きました i høflig datid. I denne sætning betyder den, at taleren trak i noget; を efter 取っ手 markerer dette objekt. Eksempel: ひもを引きました。 betyder “Jeg trak i snoren.” Efter 私は取っ手を引きました kommer が, som her forbinder to udsagn med en kontrast, omtrent “men”. Den første del beskriver, hvad taleren gjorde; den næste del beskriver den fortsatte tilstand. ドア betyder “dør”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer her som emnet for den følgende tilstandsbeskrivelse. 閉まったままです beskriver, at noget fortsat er i den tilstand, det er kommet ind i. 閉まった er datidsformen af det intransitive verbum 閉まる (しまる), “at lukke” eller “at være lukket”; det er altså ikke det nærliggende transitive 閉める, “at lukke noget”. まま betyder, at tilstanden forbliver uændret, og です gør udtrykket høfligt. Mønstret V-たままです kan genbruges om en tilstand, der fortsætter: ドアは開いたままです。 betyder “Døren står stadig åben.” Samlet betyder 私は取っ手を引きました “Jeg trak i håndtaget”. が skaber kontrasten, og ドアは閉まったままです betyder, at døren stadig er lukket. Hele udsagnet er derfor: “Jeg trak i håndtaget, men døren bliver ved med at være lukket.”

4. 端の近くをゆっくり押してください。

   Skub langsomt nær kanten.

   端

   kant

   近く

   nærhed; i nærheden

   ゆっくり

   langsomt

   押してください

   skub venligst

   Uddybende forklaring

   端 Her betyder 端 “kant” eller “yderste del”. I denne ytring er det et selvstændigt navneord. Det kan indgå i mønsteret Xの端 = “kanten af X”, mens 端の近く betyder “området nær kanten”. 近く Her er 近く et navneord med betydningen “nærhed” eller “området i nærheden”. I 端の近く forbinder の de to navneord: 端の = “kantens/ved kanten” og 端の近く = “nær kanten”. Det er ikke selve 端, der betyder “nær”; nærhedsbetydningen kommer fra 近く. ゆっくり ゆっくり betyder “langsomt” her og beskriver måden, handlingen udføres på. Det kan bruges foran et udsagnsord, for eksempel: ゆっくり歩いてください。 = “Gå langsomt, tak.” 押してください 押す er grundformen og betyder “at skubbe” eller “at trykke”. Den observerede form 押して er て-formen af 押す; sammen med ください danner den en høflig anmodning: 押してください = “tryk/skub venligst”. 押す står for at trykke eller skubbe noget, mens 引く betyder “at trække”; de er derfor nyttige modsætninger, men den faste ytring bruger 押す. Hele ytringen bygges sådan op: 端の近く angiver det sted eller område, som handlingen retter sig mod, を markerer dette som handlingens objekt, ゆっくり angiver tempoet, og 押してください giver den høflige anmodning. Samlet betyder 端の近くをゆっくり押してください。 “Skub langsomt nær kanten.”

5. 少し開きました。

   Den åbnede lidt.

   少し

   lidt

   開きました

   åbnede sig

   Uddybende forklaring

   少し betyder her “lidt” eller “en smule” og angiver graden af åbningen. Det står foran det, som graden gælder for. Som genbrugeligt mønster kan 少し + udsagnsord betyde, at noget sker i lille grad. Eksempel: 少し待ってください。 – “Vent lidt.” 開きました betyder her “åbnede sig”. Den bygger på det intransitive udsagnsord 開く (あく), “at åbne sig” eller “at stå åbent”; ました er den høflige datidsform. Formen beskriver altså, at noget selv kom i åben tilstand, ikke nødvendigvis at en person åbnede det. Den transitive form 開ける bruges, når en person åbner noget: ドアを開けました。 – “Jeg åbnede døren.” Sammen danner 少し開きました。 en høflig fortidsytring: noget åbnede sig en smule. Den faste oversættelse “Den åbnede lidt” identificerer denne betydning, mens selve japansk ikke angiver et bestemt grammatisk subjekt i sætningen.

6. 取っ手がゆるいです。

   Håndtaget føles løst.

   取っ手

   håndtag

   ゆるい

   løs

   Uddybende forklaring

   取っ手 betyder her “håndtag”. Det er et selvstændigt navneord for den del, man tager fat i for at åbne eller flytte noget. Eksempel: 取っ手を持ってください。 — “Hold venligst i håndtaget.” I 取っ手が markerer が, at 取っ手 er det, der beskrives. Mønstret XがYです kan derfor bruges til at sige, at X har egenskaben Y. が er ikke en del af selve navneordet. ゆるい betyder her, at håndtaget føles løst eller ikke sidder stramt. Grundformen er ゆるい; det er et japansk i-adjektiv, og です gør udsagnet høfligt. Det kan også beskrive andre ting, der ikke er stramme: このねじはゆるいです。 — “Denne skrue er løs.” Det modsatte i denne betydning er きつい eller, afhængigt af genstanden, しっかりしている. Samlet består udsagnet af 取っ手が (“håndtaget” som det, der beskrives) og ゆるいです (“er/føles løst” i høflig form). Hele betydningen er derfor: “Håndtaget føles løst.”

7. このドアを使うのをやめましょうか。

   Skal vi holde op med at bruge denne dør?

   この

   denne

   ドア

   dør

   使う

   bruge

   やめましょうか

   skal vi holde op?

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran det navneord, det bestemmer: この + ドア = “denne dør”. Det er et japansk påpegende ord for noget nært i situationen eller samtalen. Det bøjes ikke efter grammatisk køn eller tal. ドア er navneordet “dør”, skrevet med katakana. Katakana bruges ofte til låneord. I denne sætning er det objektet, som den efterfølgende handling handler om. 使う betyder “at bruge”. Formen er grundformen, som blandt andet bruges i en ledsætning. En høflig nutidsform er 使います. Eksempel: この道具を使います。 — “Jeg bruger dette redskab.” の kommer efter ledsætningen このドアを使う og gør den til noget, der kan fungere som et navneordsled: “det at bruge denne dør”. Her markerer を derfor hele handlingen このドアを使うの som objekt for やめる, ikke kun selve døren. やめましょうか bygger på verbet やめる, “holde op med” eller “stoppe”. ましょう er den høflige forslag-/volitionsform og か gør ytringen til et spørgsmål. Sammen betyder det her “skal vi holde op?” eller “skal vi stoppe?”. Det er ikke selve やめましょうか, der angiver, hvad man skal stoppe; det fremgår af ledsætningen foran. Hele strukturen kan genbruges som Xをやめましょうか — “skal vi holde op med X?” Når X er en handling, kan man bruge verbets grundform + の: 食べるのをやめましょうか。 — “Skal vi holde op med at spise?” I den faste ytring sættes delene sammen sådan: このドア (“denne dør”) + を使うの (“det at bruge den”) + やめましょうか (“skal vi holde op?”). Den samlede betydning er: “Skal vi holde op med at bruge denne dør?”

8. 誰かがまた閉じ込められる前に、取っ手を直せます。

   Vi kan reparere håndtaget, før nogen sidder fast igen.

   誰かが

   nogen

   また

   igen

   閉じ込められる

   blive lukket inde

   前に

   før

   取っ手

   håndtag

   直せます

   kan reparere

   Uddybende forklaring

   誰かが betyder her “nogen”. 誰か er et ubestemt pronomen, “nogen”, og が markerer det som subjekt i den underordnede del. Det siger ikke, hvem personen er. Til sammenligning er 誰が “hvem?” i et spørgsmål. また betyder “igen” og står her før hændelsen med at blive lukket inde. Det kan også betyde “desuden” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. 閉じ込められる er den form, der her betyder “blive lukket inde” eller “blive fanget”. Den hænger sammen med det transitive verbum 閉じ込める, “lukke nogen inde”: 閉じ込める → 閉じ込められる. I denne sætning er læsningen passiv, så personen er den, der bliver lukket inde, ikke den, der lukker en anden inde. Formen er en ikke-fortidsform; i kombinationen med 前に henviser den til en mulig hændelse, der endnu ikke skal være sket. Eksempel: 人が部屋に閉じ込められた。 — “En person blev lukket inde i et værelse.” 前に betyder “før” i tidsudtrykket V-前に, “før man gør eller oplever V”. Her er 閉じ込められる前に derfor “før nogen bliver lukket inde”. 前 betyder grundlæggende “førside/før” eller “foran” afhængigt af sammenhængen, og に gør tidsforholdet tydeligt her. 取っ手 er et substantiv, “håndtag”. I denne sætning er det det håndtag, der skal repareres; den faste oversættelse identificerer det som håndtaget. Et nært beslægtet, men ikke identisk ord er ドアノブ, som specifikt kan betyde et dørgreb eller en dørknop. 直せます betyder “kan reparere” eller “kan fikse”. Den bygger på 直す, “reparere/fikse”, med potentialformen 直せる og den høflige endelse ます: 直す → 直せる → 直せます. Det er altså evne eller mulighed for at udføre reparationen, ikke blot en konstatering af, at reparationen udføres. 直します ville være den høflige form “reparerer/skal reparere”, uden den samme betydning af “kan”. Samlet er mønstret 誰かが V-前に、Nを V-できます: “Vi kan V N, før nogen V.” Her står 誰かがまた閉じ込められる前に først som tidsbetingelsen, “før nogen bliver lukket inde igen”, og 取っ手を直せます bagefter som hovedudsagnet, “vi kan reparere håndtaget”. を markerer 取っ手 som det, der repareres. Den faste oversættelse angiver det udeladte subjekt for 直せます som “vi”, så hele betydningen er: “Vi kan reparere håndtaget, før nogen sidder fast igen.”