Et lys, der ikke virker | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 電気がつきません。

   Lyset virker ikke.

   電気

   lys; elektricitet

   つきません

   tænder ikke / virker ikke

   Uddybende forklaring

   電気 betyder her “lyset” i betydningen den elektriske belysning. Ordet kan også betyde “elektricitet”, men den faste oversættelse viser, at det her betegner lyset som det, der ikke fungerer. Som genbrugeligt mønster kan 電気がつく betyde “lyset tænder” eller “lyset er tændt”. が markerer det, der beskrives i sætningen. Her er 電気 det, som ikke tænder. Det er ikke selve ordet 電気, der viser betydningen “lys” frem for “elektricitet”; det følger af sammenhængen og den faste oversættelse. つきません er den høflige ikke-fortidsform af det intransitive verbum つく i betydningen “tænde” eller “blive tændt”. Formen kan opdeles som つき + ません: つき er stammen, og ません gør udsagnet høfligt og benægtende. Fordi verbet er intransitivt, beskriver det her, at lyset ikke tænder, uden at en person angives som den, der tænder det. I denne sætning gengives det naturligt som “virker ikke”. Eksempel: 電気がつきます。 — “Lyset tænder.” Dette er den høflige positive form; den negative form i den faste sætning er 電気がつきません. Samlet betyder 電気がつきません。 “Lyset virker ikke” eller mere bogstaveligt “Lyset tænder ikke”. Mønstret Xがつきません kan genbruges, når man høfligt siger, at noget, der skal tænde eller blive aktiveret, ikke gør det.

2. スイッチを確認しましたか。

   Har du tjekket kontakten?

   スイッチ

   kontakt

   確認しましたか

   har du tjekket?

   Uddybende forklaring

   スイッチ betyder her “kontakt”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges om en kontakt eller afbryder. I en anden enkel sætning kan man fx sige: スイッチを押します。 — “Jeg trykker på kontakten.” 確認しましたか betyder “har du tjekket?”. Verbet i grundform er 確認する — “at kontrollere/tjekke”. Formen 確認しました er den høflige fortidsform: 確認する → 確認しました. Den angiver her, at kontrollen er udført; か til sidst gør den høflige ytring til et spørgsmål. Eksempel: 予約を確認しましたか。 — “Har du tjekket reservationen?” I hele sætningen markerer を スイッチ som det, der blev tjekket: スイッチを確認しましたか。 betyder derfor “Har du tjekket kontakten?” Punktummet er det japanske tegn for afslutning af sætningen.

3. スイッチを確認しましたが、電気はまだつきません。

   Jeg tjekkede kontakten, og lyset virker stadig ikke.

   スイッチ

   kontakt

   確認しました

   tjekkede

   電気

   lys; elektricitet

   まだ

   stadig; endnu

   つきません

   tænder ikke

   Uddybende forklaring

   スイッチ betyder her en kontakt eller afbryder. Det er et låneord skrevet med katakana. Et genbrugeligt mønster er Xを確認する: を markerer det, der bliver kontrolleret, og 確認する betyder “at kontrollere”. 確認しました er den høflige datidsform af 確認する (“at kontrollere”): 確認し + ました. Den beskriver derfor, at kontrollen allerede er udført. I spørgsmålet i den foregående replik står den samme handling som 確認しましたか, hvor か gør udsagnet til et spørgsmål. 電気 betyder her elektricitet/lys i den konkrete situation. Japansk kan bruge dette ord om strøm eller elektrisk lys, så den faste danske oversættelse “lyset” angiver den relevante betydning her. Et eksempel: 電気を消します。 — “Jeg slukker lyset.” まだ betyder “stadig” eller “endnu” og viser, at situationen fortsætter frem til det omtalte tidspunkt. I kombination med en negativ form betyder まだXない typisk “stadig ikke X” eller “endnu ikke X”. つきません er den høflige negative form af つく i betydningen “at tænde/lyse” om noget som et lys. つきます betyder “tænder” eller “lyser”, mens つきません betyder “tænder ikke” eller “lyser ikke”. Det er et intransitivt verbum: lyset beskrives som noget, der tænder, ikke som et direkte objekt, som nogen tænder i denne formulering. Samlet er mønstret スイッチを確認しましたが、電気はまだつきません: スイッチを確認しました betyder “jeg kontrollerede kontakten”, og が forbinder dette med en kontrasterende fortsættelse, “men”. 電気は gør lyset/elektriciteten til samtaleemnet, og まだつきません siger, at det stadig ikke tænder. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg tjekkede kontakten, men lyset virker stadig ikke.”

4. たぶん、電球が古いです。

   Måske er pæren gammel.

   たぶん

   måske

   電球

   pære

   古い

   gammel

   Uddybende forklaring

   たぶん betyder her „måske” og viser, at taleren ikke fremsætter vurderingen som sikker. Det står først og gælder hele udsagnet. Et almindeligt mønster er たぶん + udsagn, for eksempel: たぶん明日です。 — „Det er måske i morgen.” 電球 betyder „pære”, altså den elektriske lyskilde. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning er det den ting, der beskrives. I eksemplet 電球を交換します。 betyder 電球 „pæren”, og を markerer den direkte genstand for „udskifter”. 古い betyder her „gammel” om 電球. Grundformen er 古い („gammel”); den er et japansk i-adjektiv. I den høflige nutidsform bruges den som 古いです. Ved benægtelse bliver den for eksempel 古くないです — „er ikke gammel”. Formen beskriver pæren, ikke ordet 電球 som en grammatisk ændring. Sammen bliver 電球が古いです til „Pæren er gammel”: が markerer 電球 som det, udsagnet beskriver, og です giver en høflig afslutning. Med たぶん foran bliver hele betydningen: „Måske er pæren gammel.” Udsagnet passer dermed til situationen, hvor lyset stadig ikke virker og rummet er mørkt, men det fastslår ikke med sikkerhed, at en gammel pære er årsagen.

5. 今、部屋が暗すぎます。

   Rummet er for mørkt nu.

   今

   nu

   部屋

   rum

   暗すぎます

   er for mørkt

   Uddybende forklaring

   今 betyder "nu" og placerer udsagnet i den aktuelle situation. Det kan stå først som en tidsangivelse, som her: 今、 = "nu". 部屋 betyder "rum". Det er det navneord, der fungerer som subjekt i sætningen. Eksempel: 部屋が広いです。 — "Rummet er stort." 暗すぎます beskriver, at rummet er for mørkt. Grundformen er adjektivet 暗い ("mørk"). Når すぎる føjes til stammen af et i-adjektiv, fjernes det afsluttende い: 暗い → 暗すぎる ("være for mørk/mørkt"). Den høflige form er 暗すぎます. Her udtrykker formen en tilstand, ikke en handling. Mønstret er X が [adjektiv]-すぎます = "X er for [adjektiv]". I hele ytringen er 部屋が "rummet" med が som markering af det, der beskrives, og 暗すぎます siger, at det er for mørkt. Sammen med 今 bliver betydningen: "Rummet er for mørkt nu."

6. 小さいランプを持って来ることができます。

   Jeg kan hente en lille lampe.

   小さい

   lille

   ランプ

   lampe

   持って来る

   hente; bringe med

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   小さい betyder her “lille” og beskriver ランプ. Det er i grundformen, som står foran det navneord, det beskriver. En nyttig kontrast er 大きい = “stor”. Eksempel: 小さい部屋 betyder “et lille værelse”. ランプ er et låneord skrevet med katakana og betyder “lampe”. Katakana bruges ofte til låneord, men ordets rolle her er ganske enkelt et navneord. I ランプを markerer を, at lampen er det, der bliver bragt; を udtales normalt “o”. 持って来る er et sammensat udsagnsord: 持つ betyder “holde” eller “have med”, og 来る betyder “komme”. I denne kombination betyder det “bringe med hertil” eller, som i den faste oversættelse, “hente”. Formen 持って er te-formen af 持つ, som forbinder det første udsagnsord med 来る. Retningen er mod det sted eller den person, der fungerer som samtalens udgangspunkt. Eksempel: 本を持って来る betyder “at tage en bog med hertil”. ことができます udtrykker mulighed eller evne: “kan gøre det”. こと gør handlingen til noget, man kan tale om, og できます er den høflige form af できる, “kunne” eller “være i stand til”. Derfor står handlingen i formen 持って来ることができます, ikke som en almindelig nutidsform af selve sammensætningen. Eksempel: 明日来ることができます betyder “Jeg kan komme i morgen”. Hele strukturen er 小さいランプを持って来ることができます: først beskrives lampen som lille, を markerer den som genstand for handlingen, og 持って来ることができます siger, at taleren kan bringe den hertil. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan hente en lille lampe.”

7. あとで電球を替えたほうがいいです。

   Vi bør skifte pæren senere.

   あとで

   senere

   電球

   pære

   替えた

   skifte

   ほうがいいです

   det er bedre at

   Uddybende forklaring

   あとで betyder her “senere”. Det er et tidsadverbium, som placerer handlingen efter det nuværende tidspunkt eller efter et relevant tidspunkt i sammenhængen. Eksempel: あとで電話します。 — Jeg ringer senere. 電球 betyder “pære”, altså den lyskilde, der skal udskiftes. Ordet kan bruges som et substantiv i mønsteret 電球を替える — “skifte pæren”. Eksempel: 電球を買います。 — Jeg køber en pære. 替えた er formen af verbet 替える, “at udskifte/skifte”, med endelsen, der normalt bruges til datid eller afsluttede handlinger. Her står formen dog i konstruktionen 替えたほうがいいです, hvor -たほうがいい bruges til at anbefale en handling: “det er bedre at …” eller naturligt “vi bør …”. Formen 替えた betyder derfor ikke alene, at udskiftningen allerede er sket. Eksempel: 電池を替えたほうがいいです。 — Du bør skifte batteriet. ほうがいいです betyder i denne sammenhæng “det er bedre at”. Sammen med en verbform som 替えた danner det den høflige anbefalingskonstruktion Vたほうがいいです. です gør udsagnet høfligt; det er ikke selve verbet “skifte”. Hele sætningen samles sådan: あとで angiver tidspunktet “senere”, 電球を markerer pæren som det, der udskiftes, og 替えたほうがいいです anbefaler handlingen. Derfor betyder あとで電球を替えたほうがいいです。 “Vi bør skifte pæren senere.”

8. 電球を替えるまで、そのランプを使ってください。

   Brug lampen, indtil vi skifter pæren.

   電球

   pære

   替える

   skifte

   まで

   indtil

   その

   den/det der

   ランプ

   lampe

   使ってください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   電球 betyder her “pære”. Det er et navneord for en elektrisk lyspære. Et nyttigt eksempel er 電球を替えます。— “Jeg/vi skifter pæren.” Partiklen を markerer her det direkte objekt for 替える. 替える betyder “skifte” eller “udskifte” og bruges her om at udskifte en pære. Formen er ordbogsformen; i høflig nutid/fremtid bliver den 替えます. I konteksten viser 替える, at pæren er det, der skal udskiftes, mens den person, der gør det, ikke står udtrykt i den japanske sætning. Den danske oversættelse og den foregående sætning angiver her “vi”. Eksempel: 電池を替えます。— “Jeg/vi skifter batteriet.” まで betyder her “indtil” og markerer slutpunktet for perioden, hvor noget gælder. Mønstret Xまで kan derfor ofte gengives som “indtil X” eller “frem til X”. Her står det efter 替える, så 替えるまで betyder “indtil [vi] skifter”. Eksempel: 五時まで待ってください。— “Vent venligst indtil klokken fem.” その betyder “den/det” om noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen. Det står foran et navneord og ændrer ikke selv form efter tal eller køn. Her peger その på ランプ, så そのランプ betyder “den lampe”. Det er demonstrativets funktion; det er ikke i sig selv den konkrete betegnelse for lampen. ランプ betyder “lampe”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det objektet, som lytteren bliver bedt om at bruge. Eksempel: そのランプを見てください。— “Se venligst på den lampe.” 使ってください består af 使って, te-formen af verbet 使う, “bruge”, og ください, som gør udtrykket til en høflig anmodning. Den fulde konstruktion 使ってください betyder “brug venligst”. Te-formen 使って er altså ikke en selvstændig datidsform her; sammen med ください fungerer den som en anmodning. Eksempel: これを使ってください。— “Brug venligst dette.” Samlet er strukturen [電球を替える]まで [そのランプを使ってください]: “Brug den lampe, indtil vi skifter pæren.” 電球を er det, der skal skiftes, 替えるまで angiver, hvornår perioden slutter, og そのランプを使ってください er den høflige anmodning om at bruge den pågældende lampe i mellemtiden. Den japanske sætning udelader aktøren for 替える; “vi” kommer fra den faste danske oversættelse og den understøttende kontekst.