Solskin og en gåtur | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 外は晴れています。

   Der er solskin udenfor.

   外

   udenfor

   晴れています

   det er solskin

   Uddybende forklaring

   外 betyder her “udenfor”. Det er et selvstændigt japansk ord for ydersiden eller et sted udenfor og kan bruges som stedangivelse, som i 外に出ます — “jeg går udenfor”. I den faste sætning angiver det, hvor vejret beskrives. 晴れています kommer fra verbet 晴れる, “at klare op / at være klart vejr”. Formen 晴れています består af 晴れ og ています: den høflige -ます-form af いる efter -て bruges her til at beskrive en aktuel vejrsituation eller tilstand. Den skal derfor ikke læres som en almindelig dansk nutidsform, der nødvendigvis svarer ord for ord til én japansk form. Grundformen er 晴れる; den høflige form uden denne tilstandsmarkering er 晴れます, “det vil klare op” eller “det klarer op” afhængigt af sammenhængen. Her betyder den observerede form, at vejret aktuelt er klart og solrigt. Sammen giver 外は晴れています。 betydningen “Der er solskin udenfor.” 外は gør “udenfor” til det emne eller område, som udsagnet handler om, mens 晴れています beskriver den aktuelle vejrtilstand. は udtales normalt wa i denne funktion og markerer emnet; det er ikke en del af ordet 外.

2. サングラスを持ってきてください。

   Tag dine solbriller med.

   サングラス

   solbriller

   持ってきてください

   tag med, tak

   Uddybende forklaring

   サングラス betyder her “solbriller”. Det er et lånt japansk navneord og står som genstand for handlingen. を efter ordet markerer den direkte genstand: det, man beder nogen om at tage med. Eksempel: かばんを持つ betyder “at bære en taske”. 持ってきてください er en høflig anmodning: “tag med, tak”. Den bygger på 持つ “at holde, bære eller have med” og 来る “at komme”; sammen giver 持ってくる betydningen “at tage/bringe noget med hertil”. Formen 持って er te-formen af 持つ og forbindes her med ください, som gør anmodningen høflig. Eksempel: 水を持ってきてください。 — “Tag vand med, tak.” Hele ytringen bygges sådan: サングラスを angiver solbrillerne som det, der skal tages med, og 持ってきてください beder høfligt modtageren om at bringe dem med hertil. Derfor betyder sætningen samlet: “Tag dine solbriller med.”

3. 散歩には暑すぎますか。

   Er det for varmt til en gåtur?

   散歩

   gåtur

   には

   til en gåtur

   暑すぎます

   for varmt

   か

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   散歩 betyder her «gåtur» eller «at gå en tur». Det er et substantiv. Det kan bruges i mønsteret 散歩に行く — «gå en tur» — hvor に markerer formålet eller destinationen for bevægelsen. Eksempel: 毎朝散歩します。 — «Jeg går en tur hver morgen.» には består her af に og は. Sammen fremhæver de gåturen som det, vurderingen gælder: «for en gåtur» eller «når det gælder en gåtur». は gør ikke i sig selv gåturen til en bestemt eller flertallig størrelse; japansk har ikke en sådan artikelmarkering her. Eksempel: この靴は散歩には便利です。 — «Disse sko er praktiske til en gåtur.» 暑すぎます betyder «er for varmt». Grundformen af det beskrivende ord er 暑い — «varm» om vejr eller temperatur. すぎる tilføjes for at udtrykke, at noget overskrider det passende niveau: 暑い «varmt» → 暑すぎる «for varmt». Den viste form 暑すぎます er den høflige form af denne konstruktion. Sammenlign 寒すぎます — «det er for koldt», hvor 寒い betyder «kold». か står til sidst og markerer et spørgsmål. Derfor bliver udsagnet ikke en konstatering, men et spørgsmål: «Er det ...?» Eksempel: 暑いですか。 — «Er det varmt?» Samlet bygges sætningen sådan op: 散歩には sætter en gåtur som det relevante formål eller den relevante situation, 暑すぎます siger, at temperaturen overskrider det passende niveau, og det afsluttende か gør hele udsagnet til et spørgsmål. Den naturlige samlede betydning er: «Er det for varmt til en gåtur?»

4. 暖かいですが、それでも散歩に行けます。

   Det er varmt, men vi kan stadig gå.

   暖かい

   varm

   ですが

   men

   それでも

   stadig; alligevel

   散歩

   gåtur

   行けます

   kan gå

   Uddybende forklaring

   暖かい betyder her, at det er varmt/lunt. Det er et i-adjektiv, hvis grundform er 暖かい. Nyttige former er 暖かかった «det var varmt» og 暖かくない «det er ikke varmt». Japansk udelader ofte subjektet, så formen siger ikke i sig selv, hvem eller hvad der er varmt. ですが forbinder udsagn med betydningen «men». Det er en høflig forbindelsesform, som ofte står efter です eller et i-adjektiv. For eksempel betyder 便利ですが、高いです。 «Det er praktisk, men dyrt». Her markerer ですが kontrasten mellem det varme vejr og det følgende udsagn. それでも betyder «alligevel» eller «stadig» og viser, at det næste udsagn gælder på trods af det foregående. Det kan også stå i begyndelsen af en ny sætning: それでも行きます。 «Jeg går alligevel.» 散歩 betyder «gåtur» eller «det at gå en tur». Det er et substantiv og kan bruges i sammensætningen 散歩に行く, bogstaveligt «gå til en gåtur», altså «gå en tur». I den faste vending er に ikke med i det citerede ord, men forbindelsen forklarer, hvordan substantivet bruges sammen med bevægelsesverbet. 行けます betyder her «kan gå». Det er den høflige ikke-fortidsform af potentialisformen 行ける, «kunne/gå kunne», som hører sammen med grundverbet 行く «gå; tage hen». Den almindelige ikke-potentialeform er 行きます «går/tager hen», mens 行けます udtrykker mulighed eller evne. For eksempel: 今日は散歩に行けます。 «I dag kan jeg/vi gå en tur.» Den japanske form angiver ikke alene, om subjektet er «jeg» eller «vi»; her støttes «vi» af den faste danske oversættelse. Samlet bliver strukturen 暖かいですが «det er varmt, men» + それでも «alligevel/stadig» + 散歩に行けます «kan gå en tur». Hele ytringen betyder derfor: «Det er varmt, men vi kan stadig gå.»

5. 日陰にいられます。

   Vi kan blive i skyggen.

   日陰

   skyggen

   いられます

   kan blive

   Uddybende forklaring

   日陰 betyder her “skygge” eller mere konkret “et skyggefuldt sted”. Det er et substantiv. 日 betyder “sol”, og 陰 betyder “skygge”, men lær hele ordet 日陰 som den almindelige betegnelse for et sted uden direkte sol. Et nyttigt kontrastord er 日向, “solen” eller “et solrigt sted”. Eksempel: 日陰で休みます。 — “Jeg hviler i skyggen.” Her markerer で stedet, hvor handlingen foregår; i den faste sætning bruges derimod に, fordi fokus er på at være eller blive et sted. いられます er den høflige form af いられる, som betyder “kan blive” eller “kan være”. Den bygger på いる, “at være/opholde sig” for levende væsener, og udtrykker her mulighed eller evne til at blive. Formen er ikke en almindelig nutidsform af いる: います betyder “er/opholder sig” høfligt, mens いられます betyder “kan være/kan blive” høfligt. Eksempel: ここにいられます。 — “Jeg kan blive her.” Det uudtrykte subjekt afhænger af sammenhængen; japansk behøver ikke at sige det eksplicit. に forbinder 日陰 med いられます og viser det sted, hvor man kan være eller blive: 日陰にいる betyder “at være i skyggen”. I den givne sætning er subjektet ikke skrevet på japansk. Den faste danske oversættelse angiver det som “vi”, så den samlede betydning er, at taleren og mindst én anden kan blive i skyggen. Samlet bliver 日陰に “i skyggen”, og いられます “kan blive”. Derfor betyder 日陰にいられます。: “Vi kan blive i skyggen.”

6. 木が私たちを涼しくしてくれそうです。

   Træerne vil nok holde os kølige.

   木

   træ; træer

   私たち

   os

   涼しく

   kølige

   してくれそうです

   ser ud til at gøre det for os

   Uddybende forklaring

   木 er substantivet “træ” og kan i andre sammenhænge også betyde “træ” som materiale. Japansk markerer ikke normalt ental eller flertal på dette substantiv; her følger læsningen “træerne” den faste danske oversættelse. Partiklen が markerer det, der udfører eller forårsager handlingen. 私たち betyder “vi/os”. Formen ændres ikke efter kasus; her viser を i den følgende del, at gruppen er den, der påvirkes af handlingen. Det er ikke nødvendigt at angive et bestemt antal personer. 涼しく er く-formen af i-adjektivet 涼しい (“kølig”, “sval”). Denne form bruges blandt andet foran する for at udtrykke, at noget gøres køligt: 部屋を涼しくする betyder “at gøre værelset køligt”. Her beskriver 涼しく den tilstand, som 私たち bliver bragt til. してくれそうです indeholder して fra する og くれそうです fra くれる + そうです. Konstruktionen V-てくれる viser, at nogen gør noget til fordel for taleren eller talerens gruppe; her er fordelen rettet mod 私たち. I くれそうです sættes そうです efter stammen くれ for at vise, at det ser ud til eller virker sandsynligt, at handlingen sker. Det er altså ikke そうです, der sættes direkte efter して i denne konstruktion. Et eksempel er 雨が降りそうです, “det ser ud til at regne”. Derfor betyder してくれそうです her “ser ud til at gøre det for os”, ikke blot “gør”. Samlet er strukturen 木が 私たちを 涼しく してくれそうです: “Træerne ser ud til at gøre os kølige.” Den faste oversættelse gengiver den naturlige sandsynlighedsnuance som “Træerne vil nok holde os kølige.”

7. 水のボトルを持っていきます。

   Jeg tager en flaske vand med.

   水

   vand

   ボトル

   flaske

   持っていきます

   tager med

   Uddybende forklaring

   水 betyder her “vand”. Det er et selvstændigt navneord; i sammensætningen 水のボトル angiver 水の, hvad flasken indeholder eller er beregnet til: en vandflaske. Eksempel: 水を飲みます。 — “Jeg drikker vand.” ボトル er et låneord, der betyder “flaske”. Sammen med et ord foran kan det præcisere flaskens indhold eller type, som i 水のボトル. Eksempel: ワインのボトル — “en vinflaske”. 持っていきます betyder her “tager med” eller “bringer med”. Formen bygger på 持つ (“at holde”, “at have på sig” eller “at bære”) og 行く (“at gå”), hvor 持って er forbindelsesformen af 持つ, fulgt af いきます. Denne konstruktion fremstiller, at noget bæres eller tages fra det nuværende sted til et andet sted. いきます er den høflige ikke-fortidsform af 行く, så hele udtrykket er høfligt og kan i denne sammenhæng oversættes med “tager med”. Eksempel: 傘を持っていきます。 — “Jeg tager en paraply med.” Samlet består sætningen af 水のボトル (“en vandflaske”), objektmarkøren を og 持っていきます (“tager med”): “Jeg tager en flaske vand med.”

8. 散歩中に役立ちます。

   Den bliver nyttig på gåturen.

   散歩

   gåtur

   中に

   under; på et tidspunkt i

   役立ちます

   er nyttig

   Uddybende forklaring

   散歩 betyder her “gåtur” eller “at gå en tur”. Ordet er et substantiv, men indgår også i verbet 散歩する “at gå en tur”. Eksempel: 毎朝散歩します。 — “Jeg går en tur hver morgen.” 中に består her af 中 “midt i; under” og partiklen に. Efter en aktivitet markerer X中に det tidsrum, hvor noget sker: “under X” eller “mens X står på”. I 散歩中に betyder det derfor “under gåturen”. Eksempel: 旅行中に写真を撮りました。 — “Jeg tog billeder under rejsen.” 役立ちます er den høflige ikke-fortidsform af 役立つ, “at være nyttig” eller “at hjælpe”. Formen kan derfor i passende sammenhæng betyde både “er nyttig” og “bliver nyttig”; den japanske form markerer ikke i sig selv en bestemt fremtidig tid. Eksempel: この地図は役立ちます。 — “Dette kort er nyttigt.” 役立つ beskriver, at noget bidrager til at løse et behov; det er ikke det samme som det mere generelle 使う “at bruge”. Sætningen bygges således op: 散歩 + 中に = “under gåturen”, og 役立ちます = “er/bliver nyttig”. Hele betydningen er: “Den bliver nyttig under gåturen.” Subjektet er udeladt på japansk; den faste oversættelse angiver her “den” som det, der er nyttigt.