Stærk vind udenfor | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 外は風が強いです。

   Det blæser udenfor.

   外

   udenfor

   風

   vind

   強い

   stærk; kraftig

   Uddybende forklaring

   外 betyder her “udenfor” eller “udendørs”. Med partiklen は bliver 外は emnet: “hvad angår udenfor”. 外 kan også betyde “yderside” eller “det ydre”, men den faste oversættelse og sammenhængen støtter betydningen “udenfor” her. 風 betyder “vind”. Det er et navneord, som kan bruges i mønsteret 風が強い for at beskrive, at vinden er kraftig. Eksempel: 風が冷たいです。 — “Vinden er kold.” 強い betyder her “kraftig” om vinden. Grundformen er 強い; den er et japansk i-adjektiv. I 風が強い beskriver 強い 風, og が markerer det, der har denne egenskab. En nyttig modsætning er 弱い — “svag”, for eksempel 風が弱いです。 — “Vinden er svag.” です står til sidst og gør udsagnet høfligt. Det ændrer ikke selve betydningen “kraftig”, men giver en høflig, neutral formulering. Samlet er mønsteret 外は + 風が強いです: “Hvad angår udenfor, er vinden kraftig.” På naturligt dansk bliver det “Det blæser udenfor.”

2. 帽子を片手で押さえてください。

   Hold fast på din hat med den ene hånd.

   帽子

   hat

   片手で

   med én hånd

   押さえてください

   hold fast, tak

   Uddybende forklaring

   帽子 betyder her “hat”. Det er et substantiv; 帽子を markerer hatten som det direkte objekt for handlingen, fordi を står efter objektet. Eksempel: 帽子をかぶります。 — “Jeg tager en hat på.” 片手で betyder “med én hånd”. 片手 er et substantiv, der betyder “én hånd” eller “den ene hånd”, og で markerer det middel eller den måde, handlingen udføres på. Det angiver her ikke, hvilken hånd det er, men at handlingen udføres med én hånd. Eksempel: 片手で荷物を持ちます。 — “Jeg bærer bagagen med én hånd.” 押さえてください er en høflig anmodning. 押さえる er grundformen og betyder blandt andet “holde fast på”, “holde nede” eller “holde på plads”; i denne sætning er betydningen at holde hatten på plads. 押さえて er te-formen, og ください efter te-formen danner mønstret ～てください, “vær venlig at …”. Det er altså 押さえる, ikke ください, der bærer selve handlingsbetydningen. Eksempel: ここを押さえてください。 — “Vær venlig at holde her.” Samlet bliver 帽子を (hatten som objekt) + 片手で (med én hånd) + 押さえてください (vær venlig at holde fast på den), altså: “Hold fast på din hat med den ene hånd.” Sætningen er en høflig instruktion om at holde hatten på plads; den stærke vind i konteksten forklarer situationen, men ændrer ikke sætningens grammatiske betydning.

3. 木が大きく揺れています。

   Træerne bevæger sig meget.

   木

   træ; træer

   大きく

   meget; kraftigt

   揺れています

   bevæger sig; svajer

   Uddybende forklaring

   木 betyder her “træ” eller, som den faste oversættelse viser, “træer”. Japanske navneord markerer normalt ikke ental og flertal, så formen kan være den samme i begge tilfælde. Den kan derfor ikke alene fortælle, hvor mange træer der er. 大きく er adverbialformen af adjektivet 大きい (“stor”). Her beskriver den måden eller graden af bevægelsen: træerne bevæger sig kraftigt eller meget. Sammenlign: 大きい木 betyder “et stort træ”, mens 大きく揺れる betyder “at svinge kraftigt”. Endelsen -く bruges her til at lade et i-adjektiv beskrive et verbum. 揺れています kommer fra verbet 揺れる (“svinge”, “bevæge sig frem og tilbage”). 揺れています er en høflig form med -ています; den fremstiller bevægelsen som igangværende nu: “er i gang med at svinge” eller naturligt “bevæger sig”. Den del, der bærer betydningen “svinge”, er 揺れ, ikke います; います indgår her i den grammatiske konstruktion -ています. Sætningen bygges således op: 木 (“træer”) + 大きく (“kraftigt”) + 揺れています (“bevæger sig/svinger nu”). Den samlede betydning er: “Træerne bevæger sig meget” eller mere billedligt “Træerne svajer kraftigt.”

4. 通りの近くでは風がもっと強いです。

   Vinden er kraftigere tæt på gaden.

   通り

   gade

   近く

   nærhed; område tæt på

   風

   vind

   もっと

   mere; endnu mere

   強い

   stærk; kraftig

   Uddybende forklaring

   通り betyder her “gade”. Det er et selvstændigt substantiv; i 通りの近く forbindes det med の og angiver, hvilket sted nærheden knytter sig til. Eksempel: 通りを渡ります。 — “Jeg krydser gaden.” 近く betyder “i nærheden” eller “et område tæt på”. Her står det efter 通りの og fungerer som stedangivelse: “i nærheden af gaden”. Det er ikke selve ordet for gade, men betegnelsen for området omkring noget. Eksempel: 駅の近くです。 — “Det er tæt på stationen.” 風 betyder “vind” og er det substantiv, der beskrives i resten af sætningen. Partiklen が markerer vinden som det, der har egenskaben 強い. もっと betyder “mere” eller “endnu mere”. Det øger graden af det følgende adjektiv. I denne sætning betyder もっと強い, at vinden er kraftigere end et relevant sammenligningsniveau, uden at sætningen selv angiver præcis, hvad den sammenlignes med. Den samme form kan bruges i andre sammenligninger, fx もっとゆっくり — “langsommere”, som i den næste sætning. 強い betyder her “kraftig” om vinden. Det er et i-adjektiv, hvis grundform er 強い; det beskriver altså 風, ikke 近く. Nyttige former er 強くない “ikke kraftig” og 強かった “var kraftig”. Eksempel: 今日は風が強いです。 — “I dag er vinden kraftig.” Samlet er 通りの近く “i nærheden af gaden”, og では fremhæver dette sted som rammen for udsagnet. 風がもっと強いです siger, at vinden dér er endnu kraftigere. Hele ytringen betyder derfor: “Vinden er kraftigere tæt på gaden.”

5. もっとゆっくり歩きましょうか。

   Skal vi gå langsommere?

   もっと

   mere; endnu mere

   ゆっくり

   langsomt

   歩きましょうか

   skal vi gå?

   Uddybende forklaring

   もっと betyder her “mere” og forstærker det følgende adverbium: handlingen skal udføres i højere grad. Det kan genbruges foran andre beskrivelser, for eksempel もっと大きく — “i større grad / højere”. Det er ikke selve ordet, der betyder “langsommere”; sammenhængen med ゆっくり giver betydningen “langsommere”. ゆっくり betyder her “langsomt” og beskriver måden at gå på. Det kan også bruges i andre sammenhænge om at gøre noget uden hast, for eksempel ゆっくり話してください。 — “Tal langsomt, tak.” 歩きましょうか bygger på verbet 歩く, “at gå”. Formen 歩きましょう er en høflig forslagform, dannet ud fra verbets stamme 歩き-, og betyder omtrent “lad os gå” eller “skal vi gå”. Det afsluttende か gør forslaget til et spørgsmål. Det underforståede subjekt svarer her til “vi” i den faste oversættelse; japansk behøver ikke udtrykke subjektet, når det kan forstås af situationen. 歩きましょうか er derfor et forslag eller en invitation, ikke en konstatering af, at nogen allerede går. Sætningen samles sådan: もっと + ゆっくり betyder “langsommere”, og 歩きましょうか spørger høfligt, om taleren og den eller de tiltalte skal gå på denne måde. Hele betydningen er: “Skal vi gå langsommere?”

6. 通りの近くではゆっくり歩きましょう。

   Lad os gå langsommere tæt på gaden.

   通り

   gade

   近く

   nærhed; nær

   ゆっくり

   langsomt

   歩きましょう

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   通り betyder her “gade” eller “vej” og er et substantiv. Det kan stå efter andre ord med の for at danne en relation, som i 通りの近く (“i nærheden af gaden”). Eksempel: この通り — “denne gade”. 近く betyder “nærhed” eller “i nærheden”. Her er det et substantiv, der står efter 通りの: 通りの近く betyder “i nærheden af gaden”. の forbinder de to substantiver og viser, hvilket sted nærheden knytter sig til. Eksempel: 駅の近く — “i nærheden af stationen”. ゆっくり er et adverbium, der beskriver måden at gå på: langsomt eller roligt. I denne sætning knytter det sig til 歩きましょう, så betydningen bliver “gå langsomt/roligt”. Den danske oversættelse “langsommere” passer til den givne betydning, men den japanske form ゆっくり er ikke i sig selv en særskilt komparativ form. Eksempel: ゆっくり話してください。 — “Tal langsomt, tak.” 歩きましょう kommer fra verbet 歩く, “at gå”. Endelsen -ましょう er den høflige volitivform og bruges typisk til et forslag, svarende til “lad os …” eller “skal vi …?”. Her er hele formen derfor et forslag om at gå, ikke blot en neutral beskrivelse af at gå. Eksempel: 一緒に歩きましょう。 — “Lad os gå sammen.” Samlet består 通りの近く af “i nærheden af gaden”, では af stedmarkøren で plus は, som fremhæver dette sted som sætningens område, og ゆっくり歩きましょう af “lad os gå langsomt/roligt”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os gå langsommere tæt på gaden.”

7. 私もバッグを体の近くで持ちます。

   Jeg holder også min taske tæt ind til mig.

   私も

   jeg også

   バッグ

   taske

   体の近くで

   tæt på kroppen

   持ちます

   holder

   Uddybende forklaring

   私も betyder her “jeg også”. 私 er et førstepersonspronomen, og も føjes til det, der inkluderes i betydningen “også”: 私も = “jeg også”. Hvem “jeg” henviser til, fastlægges af taleren; formen ændres ikke efter grammatisk køn eller antal. バッグ er låneordet for “taske”. Det står som genstand for handlingen og efterfølges af を, som markerer den direkte genstand. Et genanvendeligt mønster er Xを持つ eller den høflige form Xを持ちます = “holde/bære X”. 体の近くで betyder her “tæt ind til kroppen”. 体 betyder “krop”, の forbinder det med 近く (“nærhed/nær”), og で angiver den omstændighed eller placering, hvor handlingen udføres. I denne sætning beskriver det, hvordan tasken holdes: tæt på talerens krop. Et nyttigt mønster er Xの近く = “i nærheden af X”; で kan derefter markere, at en handling foregår dér eller på den måde. 持ちます er den høflige ikke-fortidsform af 持つ (“holde” eller “bære”). Her handler den om fysisk at holde tasken, ikke om at eje den. 持ちます kan bruges om en nutidig vane eller en handling, der præsenteres høfligt uden at fastlåse en bestemt fremtidig tid. Eksempel: 傘を持ちます。 — “Jeg tager en paraply med” eller, afhængigt af situationen, “Jeg holder en paraply.” Samlet bliver strukturen 私も + バッグを + 体の近くで + 持ちます: “Jeg holder også tasken tæt ind til mig.” も føjer taleren til en allerede etableret gruppe eller handling, バッグを angiver tasken som genstand, 体の近くで angiver den nære måde eller placering, og 持ちます udtrykker selve det at holde den høfligt.

8. それで、バッグは風で開かないはずです。

   Så burde tasken ikke blæse op.

   それで

   så; derfor

   バッグ

   taske

   風

   vind

   開かない

   åbner ikke; går ikke op

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   それで står først som forbindelsesudtryk og betyder her “så” eller “derfor”. Det knytter denne konklusion til det foregående, uden selv at angive, hvad årsagen er. バッグ er et lånord skrevet med katakana og betyder “taske”. Det er et navneord; i japansk ændrer det ikke form efter ental/flertal. Katakana bruges ofte til nyere eller lånte ord. 風 betyder “vind”. I den fulde vending 風で markerer partiklen で, at vinden er den omstændighed eller årsag, der forbindes med handlingen: “på grund af vinden” eller “ved vindens påvirkning”. Her er den relevante betydning altså, at vind ikke skal få tasken til at gå op. 開かない er den negative ikke-fortidsform af det intransitive verbum 開く, “åbne sig/gå op”. 開く → 開かない: noget åbner sig ikke eller går ikke op. Det er ikke det transitive 開ける, som betyder “åbne noget”; en mulig kontrast er ドアを開ける = “åbne døren”, mens ドアが開く = “døren åbner sig”. はずです udtrykker en forventning eller konklusion, som taleren anser for velbegrundet, og です gør formuleringen høflig. Mønstret 普通形 + はずです betyder omtrent “burde …” eller “forventes at …”. Her står den negative form 開かない foran はずです, så forventningen er, at tasken ikke går op. はず er selve forventningsudtrykket; です er ikke et ekstra “burde”. Samlet kommer delene i denne rækkefølge: それで (“så”), バッグは (“hvad tasken angår”), 風で (“på grund af vinden”), 開かない (“går ikke op”) og はずです (“burde/forventes at”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så burde tasken ikke blæse op.”