Dårligt vejr og blive inde | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 天気が悪そうです。

   Vejret ser dårligt ud.

   天気

   vejr

   悪そう

   ser dårlig ud

   Uddybende forklaring

   天気 betyder “vejret” i denne sætning. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 天気が ... for at gøre vejret til det, der beskrives. 天気 betyder ikke nødvendigvis “godt vejr”; vurderingen kommer fra ordet bagefter. 悪そう bygger på adjektivet 悪い, “dårlig”. Her er 悪そう ikke den direkte konstatering “er dårlig”, men formen 悪い uden い plus そう, som viser, at noget ser ud til at være sådan ud fra indtrykket: “ser dårligt ud” eller “ser ud til at være dårligt”. For andre iagttagelser kan samme mønster bruges, for eksempel おいしそうです — “det ser lækkert ud”. Til sidst står です, som gør udsagnet høfligt. Sammen danner 天気が悪そうです mønsteret X が [adjektivstamme]そうです: “X ser ud til at være ...”. Derfor bliver den samlede betydning “Vejret ser dårligt ud.”

2. 嵐が来るかもしれません。

   Der kommer måske en storm.

   嵐

   storm

   来る

   komme

   かもしれません

   måske; det er muligt

   Uddybende forklaring

   嵐 betyder her “storm”. Det er et substantiv. I japansk står et substantiv ofte direkte foran partiklen が, når det præsenteres som det, der udfører eller gennemgår handlingen. Eksempel: 雨が降ります。 — “Det regner.” 来る betyder “komme” her. Det er ordbogsformen af det uregelmæssige verbum 来る (kuru). En høflig nutids-/fremtidsform er 来ます (kimasu), og en almindelig negativ form er 来ない (konai). I denne sætning står 来る i den almindelige form, fordi den efterfølges af かもしれません. かもしれません udtrykker mulighed: “måske” eller “det er muligt”. Mønstret [almindelig verbumsform] + かもしれません bruges til at sige, at noget muligvis sker. Det høflige ません gør hele udtrykket høfligt; det betyder ikke i sig selv, at verbet er negeret i denne konstruktion. Eksempel: 雨が降るかもしれません。 — “Det regner måske.” Sammen danner 嵐が来る betydningen “en storm kommer”, mens かもしれません gør udsagnet usikkert. Hele ytringen betyder derfor: “Der kommer måske en storm.”

3. 家の中にいましょうか。

   Skal vi blive indenfor?

   家

   hus; hjem

   中

   inderside; indre

   いましょうか

   skal vi blive?

   Uddybende forklaring

   家 betyder her “hus” eller “hjem”. Som selvstændigt ord kan det betegne enten bygningen eller hjemmet som et sted. Eksempel: 家に帰ります。 — “Jeg tager hjem.” 中 betyder “indre” eller “inderside” og bruges ofte efter et substantiv i mønsteret Xの中 for “inden i X”. Her forbinder の 家 og 中: 家の中 betyder “inden i huset” og svarer i den givne oversættelse naturligt til “indenfor”. Eksempel: 箱の中 — “inde i æsken”. Partiklen に markerer her stedet, hvor man befinder sig: 家の中に — “inde i huset”. Den er ikke en del af substantivet 中; den markerer forholdet mellem stedet og det at være eller blive der. いましょうか kommer fra いる, som betyder “at være” eller “at blive” om en levende aktør. Formen いましょう er den høflige volitionalform: den foreslår, at taleren og den eller de andre gør noget sammen. Med spørgsmåls partiklen か bliver いましょうか et forslag eller spørgsmål som “skal vi blive?”. Det er ikke den almindelige nutidsform います; sammenlign ここにいます。 — “Jeg er her.” Hele utterancen bygges således op: 家の中に angiver stedet “inde i huset”, og いましょうか spørger, om taleren og de andre skal blive der. Samlet betyder 家の中にいましょうか。 “Skal vi blive indenfor?” I den givne situation fungerer det som et forslag om at opholde sig indendørs, mens stormen muligvis nærmer sig.

4. 通り過ぎるまで、ここで待ちましょう。

   Lad os vente her, til den er forbi.

   通り過ぎる

   passere; gå forbi

   まで

   indtil

   ここ

   her

   待ちましょう

   lad os vente

   Uddybende forklaring

   通り過ぎる betyder her „gå forbi“ eller „passere“. Det er grundformen af verbet og kan bruges om noget, der bevæger sig forbi et sted. I denne sætning står det i en underordnet tidsdel; det, der passerer, er ikke udtrykt som et særskilt japansk subjekt. まで sættes efter en tids- eller stedlig grænse og betyder her „indtil“. Mønstret [tidsdel]まで kan genbruges, for eksempel: 雨がやむまで待ちます。 — „Jeg venter, indtil regnen stopper.“ ここ betyder „her“, altså stedet, hvor taleren og de andre skal vente. Det er et stedord for et sted tæt på taleren; det er ikke det samme som そこ, „der“ tættere på lytteren eller et allerede nævnt sted. 待ちましょう betyder „lad os vente“. Formen bygger på verbet 待つ „vente“: 待ちます er den høflige nutids-/fremtidsform, mens 待ちましょう er den høflige volitivform, som foreslår en fælles handling. Den udtrykker altså et forslag om, at taleren og mindst én anden venter; den er ikke en ren oplysning om, at nogen venter. Samlet består sætningen af tidsdelen 通り過ぎるまで „indtil [det] passerer“, stedet ここで „her“ og forslaget 待ちましょう „lad os vente“. Derfor betyder hele utterancen: „Lad os vente her, til den er forbi.“ で markerer her stedet, hvor handlingen foregår. Den japanske sætning udelader, hvad 通り過ぎる henviser til, mens den faste danske oversættelse gengiver det som „den“.

5. 嵐が過ぎたら、外に出てもいいですか。

   Kan vi gå udenfor, når den stopper?

   嵐

   storm

   過ぎたら

   når det er forbi

   外

   udenfor

   出てもいいですか

   må vi gå ud?

   Uddybende forklaring

   嵐 betyder her “storm”. Det er et navneord; partiklen が efter det markerer stormen som det, der passerer. Et enkelt genbrugeligt mønster er Xが過ぎる — “X passerer/er forbi”. 過ぎたら kommer fra verbet 過ぎる (“at passere, være forbi”). Formen 過ぎた er fortidsformen, og ら gør den til en betinget eller tidslig form: Xが過ぎたら betyder her “når X er forbi”. I denne sætning er X stormen, så den danske oversættelse “når den stopper” udtrykker den samme tilsigtede situation. Eksempel: 雨が止んだら、出かけます。 — “Når regnen er stoppet, tager jeg af sted.” 外 er navneordet “yderside/udendørs”. Med に i 外に angiver det stedet eller retningen for bevægelsen: “ud/udenfor”. Det er altså ikke selve tilladelsen, der ligger i 外, men stedet, man bevæger sig til. Eksempel: 外に行きます。 — “Jeg går udenfor.” 出てもいいですか bygger på verbet 出る (“at gå ud, forlade et sted”). 出て er dets forbindelsesform, og mønstret Vてもいい spørger eller siger, om det er tilladt at gøre noget. ですか gør spørgsmålet høfligt. Her bliver betydningen derfor “må vi gå ud?”; hvem “vi” er, fremgår af den faste danske oversættelse, mens japansk ikke har et udtrykt pronomen i denne sætning. Eksempel: ここで写真を撮ってもいいですか。 — “Må jeg tage et billede her?” Samlet er strukturen 嵐が過ぎたら、外に出てもいいですか。: “Når stormen er forbi, må vi så gå udenfor?” 嵐が過ぎたら angiver tidspunktet, 外に angiver destinationen, og 出てもいいですか spørger høfligt om tilladelse til at gå ud.

6. もう一度天気を見て、そのとき決めましょう。

   Vi kan tjekke vejret igen og beslutte os så.

   もう一度

   igen

   天気

   vejret

   見て

   tjekke

   そのとき

   så; på det tidspunkt

   決めましょう

   lad os beslutte

   Uddybende forklaring

   もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. 一度 betyder “én gang”, og もう一度 bruges til at bede om eller beskrive en gentagelse. Eksempel: もう一度言ってください。 — “Sig det én gang til, tak.” 天気 betyder “vejret”. Det er et substantiv; i denne sætning er det det, der bliver tjekket. Eksempel: 天気がいいです。 — “Vejret er godt.” 見て er formen på 見る (“at se”); den endelige る er ændret til て. Her betyder 見る ikke blot at se på noget tilfældigt, men at undersøge eller tjekke vejret. 見て er en て-form, som kan forbinde denne handling med det, der følger: “tjekke … og så …”. Eksempel: 画面を見てください。 — “Se på skærmen, tak.” そのとき betyder “på det tidspunkt” eller “så”. その peger på et tidspunkt, som allerede er identificerbart i situationen; her er det tidspunktet efter, at vejret er blevet tjekket igen. Det er en tidsangivelse og ikke selve beslutningen. Eksempel: そのとき、話しましょう。 — “Lad os tale sammen på det tidspunkt.” 決めましょう kommer fra 決める (“at beslutte”) og er den høflige ましょう-form. Denne form bruges her til et fælles forslag: “lad os beslutte”. Den udtrykker ikke, at beslutningen allerede er truffet. Sammenlign 決めます — “jeg/vi beslutter” som en høflig konstatering — med 決めましょう — “lad os beslutte” som et forslag. Eksempel: 明日、決めましょう。 — “Lad os beslutte det i morgen.” Samlet er もう一度天気を見て “tjekke vejret igen”, hvor を markerer 天気 som det, der undersøges. そのとき angiver tidspunktet “så”, og 決めましょう fremsætter forslaget “lad os beslutte”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan tjekke vejret igen og beslutte os så.” Det japanske subjekt er ikke udtrykt i selve sætningen; den faste oversættelse angiver her et fælles “vi”.

7. 待っている間に、お茶を入れましょう。

   Vi kan lave noget te, mens vi venter.

   待っている

   venter

   間に

   mens …

   お茶

   te

   入れましょう

   lad os lave

   Uddybende forklaring

   待っている betyder her “venter”. Grundformen er 待つ (“at vente”). Formen 待っている består af て-formen 待って og いる og beskriver en igangværende situation: “er i gang med at vente”. Eksempel: 駅で待っている。 — “Jeg venter på stationen.” På japansk er subjektet udeladt her; den faste oversættelse angiver, at det er “vi”, der venter. 間に bruges til at angive, at noget foregår i løbet af et tidsrum: “mens …” eller “i den tid, hvor …”. Sammen med den foregående del bliver mønstret V-ている間に — “mens man er i gang med at V”. Eksempel: 料理をしている間に、音楽を聞きます。 — “Mens jeg laver mad, lytter jeg til musik.” お茶 betyder “te”. お står her som en fast høflig/formildende forstavelse foran 茶; den ændrer ikke drikken til en anden slags te. Eksempel: お茶を飲みます。 — “Jeg drikker te.” 入れましょう kommer fra grundformen 入れる, som i denne sammenhæng betyder “at lave eller tilberede” te, ikke blot “at putte noget ind”. Endelsen -ましょう er den høflige volitivform og bruges til et forslag som “lad os …”. Eksempel: コーヒーを入れましょう。 — “Lad os lave kaffe.” Hele mønstret er 待っている間に、お茶を入れましょう。 Først angives tidsrummet, “mens vi venter”, med 待っている間に; derefter kommer forslaget お茶を入れましょう, “lad os lave te”. Tilsammen betyder sætningen: “Lad os lave noget te, mens vi venter.”

8. そうすれば、時間が早く過ぎます。

   Det vil hjælpe med at få tiden til at gå.

   そうすれば

   Hvis man gør det sådan

   時間

   tid

   早く

   hurtigt

   過ぎます

   går (om tiden)

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det sådan” eller “hvis det er sådan”. Det er en betingende konstruktion: そう henviser til en allerede nævnt måde eller handling, og すれば er en betingelsesform af する (“gøre”). I denne samtale peger udtrykket tilbage på den foregående idé, men den præcise referent behøver ikke at blive navngivet for at forstå konstruktionen. Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “hvis man gør det sådan, så …”. 時間 betyder “tid” og er det, der beskrives som gående. I 時間が… markerer が, at tiden er subjektet i den følgende beskrivelse. Et eksempel er 時間がありません。 — “Der er ikke tid.” 早く betyder her “hurtigt” eller “så tiden går hurtigere”. Formen kommer fra 早い, som betyder “tidlig” eller, afhængigt af sammenhængen, “hurtig”. 早く er den adverbielle form, der beskriver hvordan noget sker; den beskriver altså 過ぎます, ikke 時間. Eksempel: 早く歩きます。 — “Jeg går hurtigt.” 過ぎます betyder her “går” om tid, altså “forløber” eller “passerer”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 過ぎる. I denne brug er 時間が過ぎる et almindeligt mønster for “tiden går”. Den samme form kan i andre sammenhænge betyde, at noget passerer eller overskrider en grænse, men her er betydningen knyttet til tid. Samlet består sætningen af betingelsen そうすれば — “hvis man gør det sådan” — og resultatet 時間が早く過ぎます — “går tiden hurtigt”. Den samlede mening er derfor: “Hvis man gør det sådan, går tiden hurtigere”, hvilket passer med den faste oversættelses idé om, at det vil hjælpe med at få tiden til at gå.