At tegne i fritiden | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 自由時間に何をするの？

   Hvad laver du i din fritid?

   自由時間

   fritid

   何を

   hvad

   する

   lave; gøre

   の？

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   自由時間 betyder her “fritid” og er et sammensat navneord: 自由 betyder “fri”, mens 時間 betyder “tid”. I 自由時間に markerer に tidspunktet eller tidsrammen: “i fritiden”. Det er ikke en del af selve navneordet; samme mønster kan bruges i 朝に (“om morgenen”) eller 休みの日に (“på en fridag”). 何を betyder “hvad” som det, handlingen retter sig mod. 何 er spørgeordet “hvad”, og を markerer objektet for verbet. I dette spørgsmål står 何を foran する, så betydningen bliver “hvad gøre/lave”. Et eksempel er 何を食べるの？ — “Hvad spiser du?” する er verbet “gøre; lave” i grundformen. Her bruges det i en nutidsform, der også kan udtrykke en vane eller det, man plejer at gøre. Grundformen する er almindelig i uformelle sætninger; den høflige form er します, og fortidsformen er した. I kombinationer kan する også betyde “udføre” eller “foretage”, men her er den brede betydning “lave/gøre noget”. の？ står til sidst som en uformel spørgende afslutning. Den gør spørgsmålet forklarende eller samtalepræget og passer her til et spørgsmål om personens sædvanlige aktivitet. Den ændrer ikke 何 til et andet spørgeord. Et eksempel er どこへ行くの？ — “Hvor tager du hen?” Samlet er mønstret tidsramme に + hvad を + gøre + の？. 自由時間に angiver, hvornår handlingen foregår, 何を spørger efter det, der bliver gjort, og する angiver selve handlingen. Derfor betyder hele ytringen: “Hvad laver du i din fritid?”

2. 家で絵を描くのが好きだよ。

   Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.

   家

   hjem; hus

   絵

   billede; tegning

   描く

   tegne; male

   のが好きだよ

   jeg kan godt lide at ...

   Uddybende forklaring

   家 betyder her “hjem” i udtrykket 家で. Ordet kan også betyde “hus” i andre sammenhænge. Partiklen で viser stedet, hvor handlingen foregår: 家で = “hjemme” eller “i huset”. 絵 betyder “billede” eller “tegning”. Her er det det, der bliver tegnet. Et nyttigt mønster er 絵を描く = “at tegne et billede”; partiklen を markerer det direkte objekt. 描く er grundformen og betyder “at tegne” eller “at male”. Den står her efter objektet i 絵を描く. Eksempel: 毎日絵を描く。 = “Jeg tegner hver dag.” Den samme grundform kan bruges om en vane eller en handling uden nærmere tidsangivelse. のが好きだよ gør en handling til noget, man kan lide: verbets grundform + のが好きだ = “at kunne lide at ...”. Her betyder 描くのが好きだ “jeg kan godt lide at tegne”. の gør handlingen 描く til et navneordsagtigt led, som med が fungerer som det, taleren kan lide. 好きだ betyder “kan lide” eller “synes om”; grammatisk er 好き ikke et almindeligt udsagnsord, selv om den danske oversættelse bruger “lide”. よ til sidst giver udsagnet en let fremhævende eller meddelende tone. Samlet bygges sætningen sådan op: 家で angiver stedet, 絵を描く betyder “at tegne et billede”, og のが好きだよ siger, at taleren kan lide denne aktivitet. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.”

3. リラックスできる趣味みたいだね。

   Det lyder som en afslappende hobby.

   リラックス

   slappe af

   できる

   kunne; være muligt

   趣味

   hobby

   みたい

   ligne som; virke som

   だね

   det er ..., ikke?

   Uddybende forklaring

   リラックス betyder her at slappe af. Det er et låneord, som også bruges i udtrykket リラックスする “at slappe af”. I denne sætning står det foran できる og beskriver den afslapning, hobbyen gør mulig. できる betyder her “kunne” eller “være i stand til”. Formen er attributiv og står direkte foran 趣味, så リラックスできる趣味 betyder “en hobby, hvor man kan slappe af” eller mere naturligt “en afslappende hobby”. できる kan også bruges om noget, der er muligt, men her handler det om den mulighed, hobbyen giver. Eksempel: ここで休むことができる。 — “Man kan hvile sig her.” Her står できる efter nominaliserede handlingen 休むこと og udtrykker mulighed. 趣味 betyder “hobby” eller en fritidsinteresse. Det er et substantiv og kan sættes efter en beskrivende ledsætning: リラックスできる趣味 = “en hobby, hvor man kan slappe af”. I den faste sætning er det hobbyen, der beskrives; den konkrete hobbytype bliver ikke navngivet i selve sætningen. みたい bruges her til at sige, at noget virker som eller ser ud til at være noget. Mønstret Aみたいだ betyder “det virker som A” eller “det ligner A”. Efter et substantiv kan みたい sættes direkte på, så 趣味みたい betyder “det virker som en hobby”. Det er ikke det samme som en sikker, neutral identifikation med 趣味だ; formuleringen markerer en vurdering ud fra det, man ved. だね afslutter udsagnet med だ og ね. だ giver den almindelige kopulaform efter nominalt みたい, og ね søger en let bekræftelse eller fælles tilslutning, omtrent “ikke?” eller “det er det vel”. Her er det altså ikke en separat påstand om et nyt forhold, men en samtalevenlig afslutning. Sammensat bliver リラックスできる趣味 “en hobby, hvor man kan slappe af”, みたい gør det til “det virker som en sådan hobby”, og だね giver den bekræftende tone. Hele utterancen betyder derfor: “Det lyder som en afslappende hobby.”

4. たいていノートに小さなものをスケッチするよ。

   Jeg laver normalt små skitser i min notesbog.

   たいてい

   normalt; for det meste

   ノート

   notesbog; notesbogsblok

   に

   i/på (sted eller mål)

   小さな

   lille

   もの

   ting

   スケッチする

   skitsere; lave en skitse

   Uddybende forklaring

   たいてい betyder her “normalt” eller “for det meste”. Det er et adverbium og kan bruges til vaner: たいてい家で勉強する。 — “Jeg læser normalt hjemme.” Sammen med den ikke-fortidige verbform beskriver det en tilbagevendende handling, ikke nødvendigvis én bestemt lejlighed. ノート er et låneord for en notesbog eller notesblok. I denne sætning er det det sted eller medium, hvor skitseringen foregår. Det kan også indgå i sammensætninger, for eksempel ノートパソコン — “bærbar computer”, men her betyder ノート alene notesbog. に angiver her stedet eller underlaget, som handlingen er rettet mod: skitserne laves i eller på notesbogen. Den samme partikel har andre funktioner i andre sætninger, så betydningen “i/på” kommer af forbindelsen med ノート og verbet スケッチする. 小さな beskriver もの som “lille”. Denne form står foran et substantiv. Den tilsvarende i-adjektiviske form er 小さい; den kan for eksempel stå som prædikat i そのものは小さい。 — “Den ting er lille.” 小さな er ikke en køns- eller talbøjning. もの betyder “ting” eller “genstand”. Her er det det, der bliver skitseret, og を efter ordet markerer dette direkte objekt. Udtrykket 小さなもの betyder derfor bogstaveligt “små ting”. I den faste oversættelse er denne idé gengivet som at lave små skitser. スケッチする betyder “at skitsere” eller “at lave en skitse”. Det er et låneord, スケッチ, kombineret med する “gøre”. Nyttige former er スケッチする (ikke-fortid), スケッチした (fortid) og den høflige form スケッチします. Et eksempel er 小さな花をスケッチする。 — “Jeg skitserer en lille blomst.” I hele sætningen markerer たいてい vanen, ノートに stedet eller mediet, 小さなものを det, der skitseres, og スケッチする selve handlingen. Den ikke-fortidige form passer her til en almindelig vane, ikke til en afsluttet enkeltbegivenhed. Den afsluttende よ giver en uformel, bekræftende tone. Samlet siger taleren, at vedkommende normalt laver små skitser i sin notesbog.

5. よく練習するの？

   Øver du dig ofte?

   よく

   ofte

   練習する

   øve sig

   の？

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   よく betyder her “ofte” og står før verbet for at angive, hvor hyppigt handlingen sker. Det kan også betyde “godt” i andre sammenhænge, men i denne sætning er hyppighed den relevante betydning. Eksempel: よく本を読む。 — “Jeg læser ofte bøger.” 練習する betyder “at øve sig”. Det er den almindelige ordbogsform, og する gør hele udtrykket til et verbum: 練習 er “øvelse/træning”, mens 練習する er “at øve sig”. Den ikke-fortidige form kan bruges om en vane eller noget, man gør nu; her læses den som en tilbagevendende aktivitet. Eksempel: 毎日練習する。 — “Jeg øver mig hver dag.” の？ står til sidst efter den ikke-fortidige verbumsform og gør ytringen til et uformelt spørgsmål, der søger bekræftelse eller en forklaring. Det er ikke selve verbet, der skaber betydningen “ofte”; det gør よく. I denne ytring bidrager の？ derfor med den spørgende afslutning. Sammenlagt bliver mønstret よく + 練習する + の？: “Øver du dig ofte?” Den japanske sætning spørger om, hvor hyppigt den anden person øver sig, i en uformel samtale.】【。

6. 少しだけ。時間があるときが多いよ。

   Lidt, mest når jeg har tid.

   少しだけ

   kun lidt

   時間

   tid

   ある

   findes; være til

   とき

   når; tidspunkt

   多い

   mange; hyppige

   Uddybende forklaring

   少しだけ betyder her "kun lidt". 少し betyder "lidt", mens だけ afgrænser mængden til netop det lille omfang: "kun lidt". Det er en anvendelig måde at sige, at noget gælder i begrænset grad. 時間 betyder "tid". I 時間がある er dette navneord markeret som det, der findes, med が: bogstaveligt "tid findes", men på dansk naturligt "jeg har tid". Japansk udtrykker altså ofte det at have tid med et eksistensudtryk i stedet for et særskilt verbum for "have". ある er grundformen af verbet "findes; være til" for ikke-levende ting. I forbindelsen 時間がある beskriver det, at tid er til rådighed. Eksempel: お金がある。 — "Jeg har penge." ある bøjes ikke efter person; hvem der har noget, forstås ud fra sammenhængen. Her identificerer oversættelsen personen som "jeg". とき betyder "tidspunkt" eller "når". 時間があるとき betyder derfor "når jeg har tid": ledsætningen 時間がある står foran とき og beskriver, hvilket tidspunkt der menes. Eksempel: 暇なとき、本を読む。 — "Når jeg har fri, læser jeg en bog." とき kan også bruges om et bestemt tidspunkt, ikke kun i en sådan tidsangivelse. 多い betyder grundlæggende "mange" eller "hyppige" og er et beskrivende ord. I 時間があるときが多い beskriver det, at tidspunkter, hvor jeg har tid, forekommer ofte; derfor bliver betydningen her "mest når jeg har tid". Det er 多い, der bærer betydningen "mange/hyppige"; det er ikke en bøjning af とき. Et almindeligt modstykke er 少ない — "få; fåtallige" — men 少し i begyndelsen er ikke en bøjet form af 多い. Samlet består udsagnet af 少しだけ — "kun lidt" — efterfulgt af 時間があるときが多いよ — "mest når jeg har tid". が markerer både 時間 i eksistensudtrykket og den type tidspunkter, som beskrives som hyppige. よ til sidst giver udsagnet en let bekræftende eller meddelende tone.

7. 私もやってみようかな。

   Måske kan jeg også prøve det.

   私も

   jeg også

   やってみよう

   lad mig prøve det

   かな

   måske / mon ikke

   Uddybende forklaring

   私も betyder her “jeg også”. 私 er førstepersonspronomenet “jeg”, og も føjes til det led, der sættes ind som “også”. I denne sætning er taleren den person, der foreslår at prøve; も markerer, at taleren føjer sig til en allerede nævnt eller underforstået handling. やってみよう bygger på やる “at gøre” og konstruktionen やってみる “at prøve at gøre noget”. Formen やって er forbindelsesformen af やる, mens みる her ikke betyder almindeligt “at se”, men indgår i forsøgs-konstruktionen. やってみよう er volitivformen: den udtrykker et forslag eller en villighed i retning af “lad os/jeg vil prøve”. I kombination med den afsluttende かな bliver det ikke et fast tilsagn, men en overvejelse: “måske kan jeg prøve det”. Sammenlign konstruktionen i et nyt eksempel: 使ってみる。 — “Jeg prøver at bruge det.” Her viser 〜てみる selve idéen om at forsøge en handling. Eksemplet er et nyt øvesætning, ikke en ekstra oplysning fra den faste samtale. かな står til sidst og gør udsagnet spørgende eller tøvende over for talerens egen beslutning, omtrent “mon ikke?” eller “måske”. Det er ikke selve ordet for “måske”; her skaber det sammen med volitivformen den forsigtige overvejelse. For eksempel betyder 行こうかな。 “Måske tager jeg af sted.” Dette er et nyt eksempel på samme mønster. Samlet består sætningen af 私も “jeg også”, やってみよう “jeg vil/lader mig prøve at gøre det” og かな “mon ikke/måske”. Derfor bliver den naturlige samlede betydning: “Måske kan jeg også prøve det.”

8. 私の古い鉛筆を使っていいよ。

   Du kan bruge min gamle blyant.

   私の

   min

   古い

   gammel

   鉛筆

   blyant

   使っていいよ

   må bruge

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder ejeren med det følgende substantiv: 私の鉛筆 = “min blyant”. Mønstret kan genbruges med andre ejere, for eksempel 彼の本 = “hans bog”. I denne sætning er ejeren identificeret som taleren. 古い betyder “gammel” om 鉛筆. Det er i-formen af adjektivet 古い; i japansk står denne type adjektiv direkte foran substantivet: 古い鉛筆 = “en gammel blyant”. Formen 古い er ikke en bøjning af substantivet 鉛筆. 鉛筆 betyder “blyant”. Det er substantivet, som både 私の og 古い bestemmer. Et tilsvarende mønster er 新しい鉛筆 = “en ny blyant”; her er 新しい adjektivet “ny”. 使っていいよ udtrykker tilladelse: “du må bruge den” eller “du kan bruge den”. 使って er te-formen af verbet 使う (“bruge”). Te-form plus いい (“godt/okay”) danner mønstret V-ていい = “det er okay at V” eller “man må V”. よ til sidst gør udsagnet tydeligt fremsat over for lytteren; det ændrer ikke selve handlingen “bruge”. Eksempel: ここに座っていいよ。 = “Du må gerne sidde her.” Samlet består sætningen af ejerskab (私の), egenskab (古い), genstanden (鉛筆) og tilladelse (使っていいよ): “Du må bruge min gamle blyant.”