At tale om læsning i fritiden | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 何を読んでいるの？

   Hvad læser du?

   何を

   hvad

   読んでいる

   læser; er i gang med at læse

   の？

   spørgende slutning

   Uddybende forklaring

   何を består af 何 »hvad« og objektmarkøren を. Sammen spørger det, hvad der bliver læst: 何を読む？ betyder »Hvad vil du læse?« eller »Hvad læser du?«, afhængigt af sammenhængen. Her viser 読んでいる-formen, at læsningen er i gang nu. 読んでいる kommer fra verbet 読む »læse«. Formen 読んで er verbets て-form, og いる efter en て-form viser her en igangværende handling: »er i gang med at læse«. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel 何を見ているの？ — »Hvad ser du på?«. の？ står til sidst som en uformel spørgende afslutning. Den gør hele ytringen til et naturligt spørgsmål med en forklarende eller samtalevenlig tone. Den skal ikke forstås som et selvstændigt dansk ord i oversættelsen. Samlet bliver 何を + 読んでいる + の？ til »Hvad er du i gang med at læse?«, naturligt oversat som »Hvad læser du?«. Spørgsmålet bruger ikke et udtrykt subjekt; hvem der læser, forstås her som »du« gennem den faste oversættelse og situationen.

2. 短い本を読んでいるよ。

   Jeg læser en kort bog.

   短い

   kort

   本

   bog

   読んでいる

   læser; er i gang med at læse

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og står foran 本, fordi japanske beskrivende ord normalt placeres før det navneord, de beskriver. Det er i-formen af et i-adjektiv: 短い “kort” → 短くない “ikke kort” og 短かった “var kort”. I denne sætning beskriver det bogen, ikke læsehandlingen. 本 betyder “bog”. Det kan bruges som et selvstændigt navneord eller som navneordet i en beskrivelse, for eksempel 新しい本 “en ny bog”. I den faste sætning er 本 genstanden for læsningen; partiklen を efter ordet markerer denne direkte genstand. 読んでいる betyder her “er i gang med at læse” eller naturligt på dansk “læser”. Formen bygger på verbet 読む “læse”: 読む → te-formen 読んで + いる. Konstruktionen -ている viser her en handling, der er i gang eller foregår omkring taletidspunktet. Den ændrer ikke efter subjektets køn eller tal. Eksempel: 本を読んでいる。 — “Jeg er i gang med at læse en bog.” Mønstret er derfor: [beskrivelse] + [navneord] + を + [verbets te-form] + いる. 短い本を er “en kort bog” som læsegenstand, og 読んでいる angiver, at læsningen foregår nu eller i den aktuelle situation. Den afsluttende partikel よ giver udsagnet en meddelsende eller fremhævende tone. Samlet betyder 短い本を読んでいるよ。: “Jeg læser en kort bog.”

3. その話が好き？

   Kan du lide historien?

   その

   den/det omtalte

   話

   historie; fortælling

   好き

   kunne lide; synes om

   Uddybende forklaring

   その står foran 話 og peger på den omtalte historie eller fortælling. Det er et demonstrativ, der fungerer attributivt: そのN betyder omtrent “den/det N”. Formen ændrer sig ikke efter tal eller køn, og den står ikke alene som et selvstændigt pronomen i denne sætning. 話 betyder her “historie” eller “fortælling”. Det er et substantiv og får ikke en særlig bøjningsform for ental eller flertal i denne brug. Sammen med その bliver その話 “historien” i den tilsigtede betydning. Som eksempel: その話を聞きました。 — “Jeg hørte den historie.” Her viser を i stedet den ting, som man hører. 好き er et na-adjektiv, som her betyder “at kunne lide” eller “at synes om”. I japansk står det, man kan lide, ofte med が: 本が好きです。 — “Jeg kan lide bøger.” Den høflige, fulde form er 好きです; i den faste sætning er です udeladt, hvilket er almindeligt i en kort, uformel spørgsmålssætning. 好き bøjes ikke efter køn eller tal. En nyttig modsætning er 嫌い, “ikke at kunne lide” eller “at hade”, men den er ikke med i kildesætningen. その話が好き？ er et spørgsmål, hvor den stigende spørgeintonation og spørgsmålstegnet gør udsagnet til “Kan du lide historien?”. Mønstret Nが好き？ kan genbruges med andre substantiver, for eksempel 音楽が好き？ — “Kan du lide musik?” Samlet betyder その話 “historien”, が markerer den historie, som præferencen gælder, og 好き？ spørger, om samtalepartneren kan lide den. Hele ytringen er derfor: “Kan du lide historien?” Den korte form er uformel og direkte; en høfligere variant er その話が好きですか。.

4. 話が分かりやすいよ。

   Den er nem at følge.

   話

   historie

   分かりやすい

   nem at følge

   よ

   jo

   Uddybende forklaring

   話 betyder her “historien” eller “det, der bliver fortalt”, i overensstemmelse med oversættelsen og konteksten. Det er et navneord, som også kan bruges om en samtale eller en sag afhængigt af sammenhængen. Eksempel: その話が好き？ — “Kan du lide historien?” 分かりやすい beskriver noget, der er let at forstå eller følge. Formen er bygget af 分かる (“forstå”) og やすい, som efter en verbstamme angiver, at noget er let at gøre: 読みやすい betyder “let at læse”. Her er det hele 分かりやすい, der beskriver 話; det er ikke 話, der er grundformen for et adjektiv. En nyttig modsætning er 分かりにくい, “svær at forstå/følge”. Eksempel: この説明は分かりやすい。 — “Denne forklaring er let at forstå.” よ står til sidst som en sætningsslutpartikel. Den markerer, at taleren fremsætter udsagnet og gør det tydeligt for modtageren. Den kan ofte gengives med en let eftertryksmarkør som “jo”, men dansk kræver ikke nødvendigvis et særskilt ord. Sammenlagt har 話が分かりやすい betydningen “historien er let at følge”: が markerer 話 som det, der har egenskaben 分かりやすい. Den afsluttende よ giver udsagnet et let fremhævet, konstaterende præg. Hele ytringen betyder derfor: “Den er nem at følge.”

5. いつもどこで読むの？

   Hvor plejer du at læse?

   いつも

   plejer at; altid

   どこで

   hvor

   読む

   læse

   の？

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   いつも betyder her “plejer at” og står først som et tidsadverbial. Formen kan også betyde “altid”; i denne sætning viser den, at handlingen er en vane. Eksempel: いつも水を飲む。 — “Jeg drikker altid vand.” どこで spørger “hvor?” om stedet, hvor en handling foregår. で er partiklen, der markerer stedet for en aktivitet; den er ikke en del af selve spørgsmålsordet どこ. Eksempel: どこで勉強するの？ — “Hvor studerer du?” 読む betyder “at læse”. Det er grundformen og kan i japansk også bruges om nutidige eller gentagne handlinger, så den passer til vanen, der udtrykkes med いつも. I en høflig stil bruges ofte 読みます i stedet, men den observerede form er den uformelle 読む. Eksempel: 本を読む。 — “Jeg læser en bog.” の？ står til sidst som en uformel spørgende afslutning. Den gør hele udsagnet til et spørgsmål med en forklarende eller samtaleagtig tone. Her spørger den om, hvor personen plejer at læse; den betyder ikke alene “hvor”. I mere høflig tale kan spørgsmålet formuleres anderledes, for eksempel どこで読みますか。 — “Hvor læser du?” Samlet er mønstret いつも + どこで + 読む + の？: “Hvor plejer du at læse?” Den underforståede person er “du”, som den faste oversættelse angiver, mens いつも viser, at der spørges om en sædvanlig handling. どこで angiver den ønskede lokalitet, og 読む angiver selve aktiviteten.

6. いつも家の静かな部屋で読むよ。

   Jeg plejer at læse i et stille rum derhjemme.

   いつも

   plejer at; altid

   家

   hjem

   静かな

   stille

   部屋

   værelse

   読む

   læse

   Uddybende forklaring

   いつも betyder her, at handlingen plejer at ske eller sker regelmæssigt. Ordet kan også betyde “altid”, men den danske oversættelse og sammenhængen peger på en vane. Et nyttigt mønster er いつも + verb: “plejer at ...”. 家 betyder “hjem” eller “hus”. I 家の静かな部屋 forbinder partiklen の dette ord med det følgende navneudtryk: rummet er et stille rum i hjemmet. Her bliver betydningen derfor naturligt “derhjemme” i oversættelsen. 静かな er attributiv form af det beskrivende ord 静かだ, “rolig/stille”. Formen 静かな står foran et navneord, som i 静かな部屋, “et stille værelse”. Efter prædikatet bruges den ikke-attributive form, for eksempel 部屋は静かだ, “værelset er stille”. 部屋 betyder “værelse” eller “rum”. I denne sætning er det det sted, hvor læsningen foregår, og 静かな beskriver netop dette rum. Eksempel: 部屋で勉強する。 — “Jeg studerer på værelset.” 読む betyder “læse”. Det er ordbogsformen og bruges også som den ikke-fortidige form. Den kan derfor udtrykke en vane, nutid eller en fremtidig handling alt efter sammenhængen. Her giver いつも betydningen “plejer at læse”. I 読むよ står よ bagefter verbet som en slutpartikel, der præsenterer udsagnet eller giver det en let fremhævelse. Mønstret stedで + verb angiver, hvor handlingen foregår. Derfor betyder 家の静かな部屋で “i et stille rum derhjemme”, mens いつも読むよ betyder “jeg plejer at læse”. Japansk udelader subjektet i denne sætning; den faste danske oversættelse angiver, at det er “jeg”. Samlet bliver betydningen: “Jeg plejer at læse i et stille rum derhjemme.”

7. 落ち着いた感じだね。

   Det lyder roligt.

   落ち着いた

   rolig; afslappet

   感じ

   følelse; indtryk

   だね

   det er ...

   Uddybende forklaring

   落ち着いた kommer fra verbet 落ち着く, «at falde til ro / være rolig». Formen 落ち着いた er verbets datidsform, men foran et substantiv kan den beskrive en tilstand eller egenskab, som i 落ち着いた感じ — «et roligt indtryk». Den peger her på, at noget virker roligt, ikke på en bestemt handling, der nødvendigvis fandt sted tidligere. Eksempel: 落ち着いた部屋です。 — «Det er et roligt værelse.» Her beskriver 落ち着いた substantivet 部屋. 感じ betyder «følelse» eller «indtryk». I mønsteret X感じ beskriver det, hvilket indtryk noget giver; 落ち着いた感じ er derfor «et roligt indtryk» eller mere naturligt «det virker roligt». Det er substantivet 感じ, der danner denne nominale del, mens 落ち着いた beskriver det. Eksempel: 春らしい感じがします。 — «Det føles forårsagtigt.» だね består af だ, en kopula efter en nominal eller adjektivisk beskrivelse, og slutpartiklen ね. ね gør udsagnet mindre isoleret og signalerer, at taleren forventer eller inviterer til enighed om observationen. Her afslutter だね vurderingen «det er/virker sådan, ikke?» uden at ændre den rolige betydning. Eksempel: 便利だね。 — «Det er praktisk, ikke?» Samlet bygges udsagnet sådan: 落ち着いた beskriver 感じ, altså et roligt indtryk, og だね præsenterer dette som en fælles eller bekræftelsessøgende observation. Den faste betydning er derfor: «Det lyder roligt.»

8. それで、私は自由な時間を楽しめるよ。

   Det hjælper mig med at nyde min fritid.

   それで

   derfor; så

   私は

   jeg

   自由な

   fri

   時間

   tid

   楽しめる

   kan nyde

   Uddybende forklaring

   それで står først som et forbindelsesudtryk. Her knytter det udsagnet til det foregående og kan gengives som “så” eller “derfor”; i den faste oversættelse bliver forbindelsen naturligt til, at noget hjælper taleren med at nyde fritiden. Det er ikke selve årsagen, der udtrykkes i dette ord alene. 私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet. 私 er den talende person i den faste oversættelse: “mig/jeg”. Mønstret Xは ... betyder omtrent “hvad X angår ...” og bruges til at sætte emnet for udsagnet. は er en emnepartikel, ikke en del af pronomenets betydning. 自由な betyder her “fri” i udtrykket “fritid”. 自由 er et na-adjektiv: foran et substantiv forbindes det med な, derfor 自由な時間. Det er 自由, der beskriver 時間, ikke omvendt. Som selvstændig beskrivelse kan 自由だ bruges, mens 自由な bruges foran et substantiv. 時間 betyder “tid”. Sammen med 自由な danner det 自由な時間, “fritid” eller mere bogstaveligt “fri tid”. Det japanske udtryk angiver ikke nødvendigvis en bestemt mængde tid; det beskriver tid, hvor man er fri. 楽しめる betyder her “kan nyde”. Formen er potentialis af 楽しむ, “at nyde”: 楽しむ → 楽しめる. Den viser mulighed eller evne, så 自由な時間を楽しめる betyder “kan nyde fritiden”. を efter 時間 markerer det, som nydelsen retter sig mod. Til sammenligning betyder 楽しむ uden potentialisformen blot “nyder/at nyde”, mens 楽しめる fremhæver “kan nyde”. Til sidst står よ, en sætningsslutpartikel, som giver udsagnet en tydelig, meddeleragtig betoning. Hele sætningen samles således som: それで “så/derfor” + 私は “jeg” som emne + 自由な時間を “fritiden” som genstand + 楽しめる “kan nyde” + よ som betoning: “Så kan jeg nyde min fritid.”