At tale om at tage billeder | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 写真を撮るの？

   Tager du billeder?

   写真

   foto

   撮る

   tage (et foto)

   の？

   spørger om handlingen

   Uddybende forklaring

   写真 betyder “foto” eller “billede” og er et navneord. Det kan bruges i mønsteret 写真を撮る, “at tage et foto”. Et kort eksempel er 写真を見る, “at se på et foto”; her er 写真 stadig selve fotoet, mens verbet ændrer handlingen. 撮る betyder her “tage” i betydningen at tage et foto. Grundformen er 撮る. I en høflig nutidsform bliver det 撮ります. Formen 撮る angiver ikke i sig selv, om handlingen udføres af én eller flere personer; det afgøres af sammenhængen eller af et udtrykt subjekt. Et eksempel er 写真を撮ります, “jeg tager et foto” eller “jeg tager billeder” i høflig stil. の？ står efter den almindelige verbform 撮る og gør ytringen til et samtalespørgsmål om handlingen. I denne ytring spørger の？ derfor, om handlingen at tage et foto foregår eller er planlagt; den danske oversættelse er naturligt “Tager du billeder?”. の kan også have andre funktioner i japansk, men her er det den afsluttende spørgende brug efter verbet, ikke et selvstændigt navneord. I hele ytringen markerer を, at 写真 er det, der påvirkes af handlingen, mens 撮る beskriver at tage fotoet. Kombinationen 写真を撮る betyder “at tage et foto” eller mere naturligt “at tage billeder”. Når den almindelige verbform 撮る efterfølges af の？, bliver kombinationen et uformelt spørgsmål: “Tager du billeder?”

2. ほとんど毎日、小さいカメラを使うよ。

   Jeg bruger mit lille kamera de fleste dage.

   ほとんど毎日

   de fleste dage

   小さい

   lille

   カメラ

   kamera

   使う

   bruge

   Uddybende forklaring

   ほとんど毎日 Her betyder det “de fleste dage” eller mere ordret “næsten hver dag”. ほとんど angiver, at noget gælder for næsten hele den relevante mængde; sammen med 毎日 beskriver det en hyppig vane. Eksempel: ほとんど毎日、日本語を勉強します。 — “Jeg studerer japansk næsten hver dag.” 小さい Dette er adjektivet “lille” og står foran substantivet カメラ, så det beskriver kameraet. Det er et såkaldt い-adjektiv: grundformen er 小さい, fortidsformen er 小さかった (“var lille”), og nægtelsen er 小さくない (“er ikke lille”). Eksempel: 小さい犬です。 — “Det er en lille hund.” カメラ カメラ er substantivet “kamera”. Japanske substantiver får normalt ikke en særskilt flertalsform, så formen kan henvise til et kamera eller kameraer afhængigt af sammenhængen. Her beskriver 小さい kameraet, og を efter substantivgruppen markerer den som objekt for handlingen. 使う 使う er grundformen og betyder “bruge”. Formen bruges også til ikke-fortidige udsagn; i denne sætning beskriver den en gentagen eller sædvanlig handling, ikke nødvendigvis kun ét bestemt øjeblik. En høflig variant er 使います. Eksempel: このペンを使う。 — “Jeg bruger denne pen.” Samlet bygges sætningen sådan op: ほとんど毎日 angiver hyppigheden, 小さいカメラ betyder “det lille kamera”, を markerer kameraet som objekt, og 使う angiver handlingen. Derfor betyder hele utterancen: “Jeg bruger mit lille kamera de fleste dage.” Den japanske sætning udtrykker ikke ejerskab med et særskilt ord; ejerskabet er en del af den faste danske oversættelses tilsigtede betydning. Det afsluttende よ giver udsagnet en samtalepræget, bekræftende tone.

3. 何を撮るのが好き？

   Hvad kan du lide at tage billeder af?

   何を

   hvad

   撮る

   tage billeder

   好き

   kunne lide

   Uddybende forklaring

   何を 何 betyder “hvad”, og を markerer det, der berøres af handlingen. Sammen spørger 何を derfor her om, hvad man tager billeder af. 何 bruges om et ukendt eller efterspurgt indhold; for eksempel betyder 何を読む？ “Hvad læser du?” 撮る 撮る er grundformen, der betyder “at tage et billede” eller “at fotografere”. Her står verbet i ordbogsformen, fordi det indgår i konstruktionen 撮るのが好き, ikke fordi spørgsmålet nødvendigvis handler om fremtid. Eksempel: 写真を撮る。 betyder “Jeg tager et billede.” 好き 好き betyder her “kunne lide” eller “være glad for”. Det er et na-adjektiv, ikke et udsagnsord som det danske “lide”. I mønsteret Xが好き er X det, man kan lide; derfor bliver hele handlingen 撮るの markeret med が. Eksempel: 静かな通りが好き。 betyder “Jeg kan lide stille gader.” の gør den foregående handling 撮る til noget, man kan tale om som en samlet ting eller aktivitet. 撮るのが好き kan derfor gengives som “at kunne lide at tage billeder”. Mønsteret verbets ordbogsform + のが好き er genbrugeligt: 読むのが好き betyder “at kunne lide at læse”. Hele spørgsmålet 何を撮るのが好き？ samler 何を (“hvad”), 撮る (“tage billeder af”) og のが好き (“kunne lide at gøre”). Den naturlige samlede betydning er: “Hvad kan du lide at tage billeder af?” Subjektet er udeladt, som det ofte er på japansk, fordi det ikke er nødvendigt for den tilsigtede betydning her.

4. 静かな通りが一番好き。

   Stille gader er mine favoritter.

   静かな

   stille

   通り

   gade

   一番

   mest / aller-

   好き

   at kunne lide

   Uddybende forklaring

   静かな betyder her “stille” og står foran et substantiv. Grundformen er 静かだ; foran et substantiv bruger dette な-bøjede tillægsord formen 静かな, så 静かな通り betyder “en stille gade” eller, efter sammenhængen, “stille gader”. Eksempel: 静かな公園が好きです。 — “Jeg kan lide stille parker.” 通り er substantivet “gade”. I den faste sætning er det en del af 静かな通り, altså det, som beskrives som stille. Japansk markerer ikke nødvendigvis ental og flertal på dette substantiv, så den danske flertalsoversættelse er en mulig naturlig gengivelse, ikke en særskilt flertalsform i selve ordet. 一番 betyder “mest” eller “aller-” og bruges til at udtrykke den højeste grad i en sammenligning. Sammen med 好き danner det 一番好き, “at kunne lide bedst” eller “at være den foretrukne”. Eksempel: この色が一番好きです。 — “Jeg kan bedst lide denne farve.” 好き betyder “at kunne lide” eller “at foretrække” i denne konstruktion. Det er et na-tillægsord, ikke et verbum; en almindelig japansk konstruktion er Xが好き, bogstaveligt med X som det, der er markeret med が, og betydningen “at kunne lide X”. Her er 静かな通り markeret med が, og 一番 gør præferencen stærkest blandt de relevante muligheder. Samlet bliver 静かな通りが一番好き。 til “Jeg kan bedst lide stille gader” eller naturligt “Stille gader er mine favoritter.” Sætningen er uformel, fordi den ikke har den høflige slutning です; den centrale genanvendelige model er Xが一番好き, “jeg kan bedst lide X”.

5. 一枚見てもいい？

   Må jeg se et?

   一枚

   ét (foto)

   見てもいい？

   må jeg se?

   Uddybende forklaring

   一枚 betyder her “ét [foto]”. 一 er tallet “én”, og 枚 er tælleren for flade genstande, blandt andet fotografier. I denne sammenhæng er den underforståede genstand et foto, hvilket støttes af den faste oversættelse og den efterfølgende sætning. Mønstret tal + tæller bruges til at tælle konkrete ting, for eksempel 写真を二枚見た — “Jeg så to fotos”. 見てもいい？ spørger, om taleren må se. Den bygger på 見る (“at se”): 見て er te-formen, og 〜てもいい udtrykker tilladelse, altså “det er i orden at …”. Spørgsmålsformen gør anmodningen til et spørgsmål. Det er nyttigt at skelne den fra 見てはいけない, som betyder, at man ikke må se. Eksempel: ここに座ってもいい？ — “Må jeg sidde her?” Samlet bliver 一枚 og 見てもいい？ til “Må jeg se ét [foto]?”; den konkrete genstand er ikke gentaget som et selvstændigt substantiv i den japanske sætning, fordi tælleren 枚 allerede kan bruges i denne sammenhæng.

6. これは家の近くで撮った写真だよ。

   Her er et, jeg tog nær mit hjem.

   これは

   dette

   家

   hjem; hus

   近くで

   i nærheden

   撮った

   tog

   写真

   foto

   だよ

   er

   Uddybende forklaring

   これは består af これ og partikel は. これ er et demonstrativt pronomen for noget, der præsenteres som “dette”, og her henviser det til fotoet i den givne situation. は markerer dette som samtalens emne. Et nyttigt mønster er これは X だ = “dette er X”. 家 betyder her “hjem” i den faste oversættelses læsning, selv om ordet også kan betyde “hus”. I 家の近く forbinder の et navneord med det følgende navneord: “i nærheden af hjemmet”. 近く betyder “nærhed” eller “i nærheden”. で markerer stedet, hvor en handling foregår; derfor betyder 近くで “i nærheden” som sted for fotograferingen. Eksempel: 駅の近くで会う。 = “Vi mødes i nærheden af stationen.” 撮った er datidsformen i uformel stil af verbet 撮る, “at tage” et foto. Formen beskriver en afsluttet handling: “tog”. Japansk markerer ikke personen i denne verbform; at det er taleren, der tog fotoet, kommer fra den faste oversættelse, ikke fra selve 撮った. Et eksempel er 写真を撮った。 = “Jeg tog et foto.” 写真 betyder “foto” eller “fotografi”. I denne sætning er det hovedordet, som den foregående beskrivelse knytter sig til. 家の近くで撮った写真 betyder bogstaveligt “et foto, [som nogen] tog i nærheden af hjemmet”. Japansk sætter den beskrivende del foran navneordet; der bruges ikke et særskilt relativt pronomen som “som”. だよ består af だ, den uformelle kopula, og sætningsslutpartiklen よ. だ forbinder emnet med en identifikation eller beskrivelse, mens よ giver udsagnet en let meddelende eller bekræftende tone. Det er ikke selve よ, der betyder “er”. I mere neutral-høflig stil kan kopulaen for eksempel være です, men だよ er uformelt. Samlet er strukturen これは [家の近くで撮った写真] だよ: “Dette er et foto, jeg tog i nærheden af mit hjem.” Den indlejrede beskrivelse 家の近くで撮った står foran 写真, og hele denne nominalgruppe identificeres derefter med これは og だよ.

7. シンプルで、はっきりしてるね。

   Det ser enkelt og klart ud.

   シンプルで

   enkel og

   はっきりしてる

   er tydelig

   ね

   ikke? / ikke sandt?

   Uddybende forklaring

   シンプルで betyder her «enkel og». シンプル er et lånt beskrivende ord. Når det står foran et navneord, bruges normalt シンプルな, mens den sammenbindende form i denne ytring er シンプルで: «enkel og …». Et kort eksempel er シンプルで使いやすいです。 — «Den er enkel og nem at bruge.» はっきりしてる betyder her «er tydelig/klart». はっきり beskriver tydelighed, og してる er den uformelle kortform af している. I denne ytring beskriver hele formen noget som tydeligt. En mere fuld og neutral form er はっきりしている; はっきりしてる er almindelig samtaleform. Eksempel: 声がはっきりしている。 — «Stemmen er tydelig.» ね er en sætningpartikel, der inviterer til en fælles bekræftelse eller markerer, at udsagnet præsenteres som noget, samtalepartneren kan være enig i. Den er ikke selve betydningen «ikke?», selv om den i nogle sammenhænge kan oversættes sådan. Her giver den en venlig, bekræftende tone. Samlet forbinder シンプルで den første beskrivelse med はっきりしてる: «Det er enkelt og klart/tydeligt, ikke?» Den japanske ytring angiver ikke et grammatisk subjekt; den faste danske oversættelse gengiver det naturligt som «Det ser enkelt og klart ud.»

8. 時間があるときはいつも練習するよ。

   Jeg øver mig, hver gang jeg har tid.

   時間

   tid

   ある

   have

   とき

   når; tidspunkt

   いつも

   altid

   練習する

   øve sig

   Uddybende forklaring

   時間 betyder her “tid” og er et substantiv. Sammen med ある danner det det almindelige udtryk 時間がある, altså “at have tid” eller mere bogstaveligt “at tid findes/er til rådighed”. 時間 kan også indgå i andre tidsudtryk, men her er det det, der er til rådighed. ある er grundformen af et japansk ikke-fortidigt verbum, der bruges om eksistens eller tilgængelighed af ikke-levende ting. I 時間がある får det derfor betydningen “have tid”. Det adskiller sig fra いる, som normalt bruges om levende væsener. Eksempel: 時間がある。 — “Jeg har tid.” とき betyder “tidspunkt” eller “når”. Efter en beskrivelse af en situation kan det bruges i mønstret [situation] とき, “når …”. Her forbindes det med 時間がある, så 時間があるとき betyder “når jeg har tid”. は gør hele denne tidsbetingelse til sætningens tema. Eksempel: 忙しいときは休みます。 — “Når jeg har travlt, hviler jeg.” いつも betyder “altid” eller “hver gang” og beskriver, at noget sker regelmæssigt. I denne sætning står det efter tidsbetingelsen og præciserer, at øvningen sker hver gang betingelsen er opfyldt. 練習する betyder “øve sig” eller “træne”. Det er et sammensat verbum af substantivet 練習 (“øvelse/træning”) og する (“gøre”), men hele formen fungerer her som ét verbum. する-verber får andre former ved at ændre する, for eksempel 練習した — “øvede sig” og 練習しない — “øver sig ikke”. Formen 練習する er ikke-fortid og kan i denne sammenhæng udtrykke en vane. Samlet bygges sætningen sådan op: 時間があるとき angiver betingelsen “når jeg har tid”, は markerer denne betingelse som tema, いつも betyder “altid/hver gang”, og 練習する siger, hvad der sker: “øver mig”. Den afsluttende よ er en sætningspartikel, der giver udsagnet en tydelig, bekræftende fremstilling. Hele betydningen er derfor: “Jeg øver mig, hver gang jeg har tid.”