At stå i den rigtige kø | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ここは正しい列ですか。

   Er det den rigtige kø?

   ここは

   her / hvad dette sted angår

   正しい

   rigtig

   列

   kø

   ですか

   er det ...?

   Uddybende forklaring

   ここは betyder her eller “hvad dette sted angår”. ここ er et stedord for stedet her, og は markerer det som samtalens emne. Det betyder ikke i sig selv, at stedet er talerens aktuelle placering i en bestemt fysisk forstand; her bruges det til at spørge om den kø, der omtales på dette sted. 正しい betyder “rigtig” i denne sætning. Det er et såkaldt い-adjektiv, og denne form kan stå direkte foran et navneord: 正しい列 betyder “den rigtige kø”. En nyttig modsætning er 正しくない, “ikke rigtig”. Eksempel: これは正しいです。 — “Dette er rigtigt.” 列 betyder “kø” eller “række”. Her er betydningen “kø”, som også passer med den faste oversættelse og den efterfølgende oplysning om, at køen fortsætter hen til skranken. Eksempel: 列に並びます。 — “Jeg stiller mig i kø.” ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopulære form, omtrent “er”, og か markerer spørgsmålet. Sammen med et navneordsudtryk kan mønsteret bruges sådan: これは列ですか。 — “Er dette en kø?” Her er ですか ikke i sig selv betydningen “den rigtige”; den betydning kommer fra 正しい. Samlet bygges sætningen op som ここは + 正しい列 + ですか: “Hvad dette sted angår, er [det] den rigtige kø?” På naturligt dansk bliver det: “Er det den rigtige kø?” Sætningen spørger høfligt, om dette er den rigtige kø.

2. この列は受付まで続いています。

   Den går hen til skranken.

   この

   denne

   列

   kø

   受付

   skranke

   まで

   hen til

   続いています

   fortsætter

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran et navneord: この + navneord betyder “denne …”. Formen peger på noget, der er tæt på taleren eller den aktuelle situation; den bøjes ikke efter køn eller tal. 列 betyder her en kø eller række, altså rækken af mennesker, der venter. Udtalen er れつ (retsu). Det er et navneord; en anden almindelig betydning af samme ord er en række eller linje af ting, men her viser sammenhængen, at det er en kø. 受付 betyder her skranken eller modtagelsen, hvor man henvender sig. Udtalen er うけつけ (uketsuke). Det er et navneord og kan i andre sammenhænge også betegne selve modtagelsen eller registreringen; i denne sætning er den relevante betydning en skranke. まで markerer endepunktet: “indtil”, “helt hen til” eller “så langt som til”. Mønstret sted + まで angiver, hvor noget ender eller strækker sig. Det er ikke selve bevægelsesverbet; her viser det, at køen når frem til skranken. 続いています betyder “fortsætter” eller “strækker sig”. Formen bygger på verbet 続く (“fortsætte”, “vare ved”): 続いて er forbindelsesformen, og います gør udtrykket høfligt og viser en igangværende tilstand. Her beskriver det køens nuværende udstrækning, ikke en enkelt persons bevægelse. Sammenlign det nyttige mønster 道が続いています — “vejen fortsætter”. Samlet er strukturen この列は 受付まで 続いています: この列は sætter “denne kø” som emne, 受付まで angiver endepunktet, og 続いています siger, at køen strækker sig dertil. Derfor betyder hele ytringen: “Denne kø går hen til skranken.”

3. 受付は前にありますか。

   Er skranken længere fremme?

   受付

   skranke

   前

   foran; længere fremme

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   受付 betyder her “skranke” eller “receptionsdisk”. Det er et substantiv og kan bruges i mange faste sted- og serviceudtryk, for eksempel: 受付はどこですか。 — “Hvor er skranken?” I den faste sætning identificerer 受付 det sted eller den disk, der spørges om. 前 betyder “foran” eller, som i den danske oversættelse, “længere fremme”. Ordet beskriver her en placering, ikke en tidlig position i en rækkefølge. Med に dannes mønstret sted + に: 前に betyder “foran/fremme”. Et andet eksempel er 駅は前にあります。 — “Stationen ligger længere fremme.” ありますか er den høflige spørgende form af ある. ある bruges om, at en ikke-levende ting eller et sted findes eller er placeret et sted; あります er den høflige ikke-fortidsform, og か gør udsagnet til et spørgsmål. Til levende væsener bruges normalt いる i stedet, for eksempel 先生はいますか。 — “Er læreren her?” Hele mønstret er 受付は 前に ありますか。: 受付は gør skranken til emnet, 前に angiver placeringen “længere fremme”, og ありますか spørger høfligt, om den er placeret dér. Derfor betyder hele utterancen: “Er skranken længere fremme?”

4. 私たちはここから受付を見ることができます。

   Vi kan se den herfra.

   私たち

   vi/os

   ここから

   herfra

   受付

   skranke; reception

   見る

   se

   ことができます

   kan

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi”. 私 er “jeg/mig”, og -たち markerer en gruppe, så 私たち bruges om “vi/os”; det angiver ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. は efter gruppen markerer den som samtalens tema. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” ここから betyder “herfra”. ここ er “her”, og から angiver udgangspunkt, blandt andet for sted eller tid: 駅から歩きます。 — “Jeg går fra stationen.” I denne sætning er udgangspunktet det sted, hvor taleren og gruppen befinder sig. 受付 betyder her “skranken” eller “receptionen”, altså stedet eller skranken, man kan se. Det er et navneord; det er ikke selve handlingen “at se”. I eksemplet 受付は前です。 betyder det “Skranken er foran.” 見る betyder “at se” eller “at kigge på”. Formen 見る er ordbogsformen. I 見ることができます står verbet før こと, som gør handlingen til noget, man kan have mulighed for at gøre. Et enkelt eksempel er 映画を見る。 — “Jeg ser en film.” ことができます udtrykker mulighed eller evne: “kan gøre”. できる er den grundlæggende form med betydningen “kunne” eller “være i stand til”; できます er den høflige form. Konstruktionen verbets ordbogsform + ことができます bruges derfor til at sige, at man kan udføre handlingen, for eksempel 日本語を読むことができます。 — “Jeg kan læse japansk.” Her kombineres den med 見る, så betydningen bliver “kan se”. Samlet er strukturen 私たちは + ここから + 受付を + 見ることができます: “Vi kan se skranken herfra.” を markerer 受付 som det, der ses, mens は markerer 私たち som tema. Sætningen siger, at gruppen har mulighed for at se skranken fra det aktuelle sted.

5. あなたの後ろに並びますか。

   Skal jeg stille mig bag dig?

   あなた

   dig

   後ろ

   bagved; bagside

   並びますか

   skal jeg stille mig i kø?

   Uddybende forklaring

   あなた betyder her “dig” og er et pronomen for den person, taleren henvender sig til. Det er ikke selve formen, der angiver en bestemt social relation; i naturlig japansk udelades pronomenet ofte, når personen allerede er tydelig. Her gør oversættelsen det klart, at taleren mener den anden person. 後ろ er et substantiv med betydningen “bagside” eller “bagved”. I あなたの後ろ forbinder partiklen の “dig” med “bagved”: “bag dig”. Mønstret Xの後ろ kan bruges om “bag X”, for eksempel 駅の後ろ = “bag stationen”. Partiklen に markerer her stedet eller positionen, hvor man stiller sig: Xの後ろに並ぶ = “stille sig i kø bag X”. 並びますか kommer fra grundformen 並ぶ, “at stille sig på række” eller “at stå i kø”. Formen 並びます er den høflige ikke-fortidsform, og か gør hele ytringen til et spørgsmål. Formen angiver ikke i sig selv, at subjektet er “jeg”; subjektet er udeladt her, og den faste oversættelse viser, at det er taleren, der skal stille sig i kø. Sammenlign 並びます = “stiller mig i kø” i en sammenhæng, hvor taleren er subjektet, med 並びました = “stillede mig i kø”. Hele mønstret er あなたの後ろに並びますか: あなたの後ろに angiver positionen “bag dig”, og 並びますか spørger høfligt, om taleren skal stille sig der. Derfor bliver den samlede betydning: “Skal jeg stille mig bag dig?”

6. 近くにいてください。スペースがあまりありません。

   Bliv tæt på; der er ikke meget plads.

   近くに

   i nærheden

   いてください

   bliv venligst

   スペース

   plads

   あまりありません

   der er ikke meget

   Uddybende forklaring

   近くに betyder her “i nærheden” eller “tæt på”. 近く er en form af adjektivet 近い (“nær”), som kan bruges adverbialt; sammen med に angiver det en position: 駅の近くに住んでいます。 — “Jeg bor i nærheden af stationen.” いてください er en høflig anmodning om at være eller blive et sted. Formen kommer fra いる (“være/opholde sig”, typisk om levende væsener): te-formen いて + ください (“vær venlig at …”). Sammen med 近くに betyder det her “bliv tæt på”. Eksempel: ここにいてください。 — “Vær venlig at blive her.” スペース er et lånord, der her betyder “plads” eller “ledig plads”. I den følgende sætning markeres det med が, som angiver subjektet for ありません; ordet udtrykker ikke i sig selv en bestemt mængde. あまりありません betyder “der er ikke meget”. ありません er den høflige negative form af ある, som bruges om ting og deres tilstedeværelse. あまり betyder i en negativ sætning “ikke særlig meget” eller “ikke ret meget”. Eksempel: 時間があまりありません。 — “Der er ikke meget tid.” Samlet består den første sætning af en position (近くに) og en høflig anmodning om at blive der (いてください): “Bliv tæt på.” Den anden sætning angiver situationen: スペース (“plads”) + が som subjektmarkør + あまりありません (“der er ikke meget”). Samlet bliver betydningen: “Bliv tæt på; der er ikke meget plads.”

7. 列はゆっくり進んでいます。

   Køen går langsomt frem.

   列

   kø; række

   ゆっくり

   langsomt

   進んでいます

   går fremad

   Uddybende forklaring

   列 betyder her “kø” eller “række”: en række personer eller ting, der venter eller bevæger sig efter hinanden. Det er et navneord; i denne sætning er det køen, der bevæger sig, uden at teksten angiver, hvem eller hvad køen består af. ゆっくり beskriver måden: bevægelsen foregår langsomt eller roligt. Det fungerer her som et biord og står før det, det beskriver. Eksempel: ゆっくり話してください。 — “Tal langsomt, tak.” 進んでいます bygger på verbet 進む, “at gå fremad”, “at bevæge sig frem” eller “at skride frem”. Formen 進んで er te-formen af 進む, og います efter te-formen viser en igangværende situation; den høflige nutidsform gør udsagnet passende i en neutral samtale. Her betyder formen derfor, at køen er i gang med at bevæge sig fremad. Samme mønster kan bruges med andre handlingsverber, for eksempel 雨が降っています。 — “Det regner.” Sammen bliver 列 + ゆっくり + 進んでいます til: “Køen går langsomt frem.” 列 er det, der bevæger sig; ゆっくり angiver hastigheden, og 進んでいます angiver den igangværende fremadgående bevægelse. Sætningen er høflig og neutral i tonen.

8. 私たちはもう少し待てます。

   Vi kan vente lidt længere.

   私たちは

   vi (som emne)

   もう少し

   lidt længere

   待てます

   kan vente

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her »vi« som det markerede emne. 私たち er første­personspronomenet i flertal, og は er emne-markøren; den udtales wa i denne funktion. Et eksempel er 私は学生です。 — »Jeg er studerende.« もう少し betyder her »lidt længere« i forbindelse med ventetid. もう bidrager med betydningen »mere/ytterligere«, mens 少し betyder »lidt«; sammen angiver de en lille ekstra mængde eller varighed. Et eksempel er もう少し休みます。 — »Jeg hviler lidt længere.« 待てます betyder »kan vente«. Den bygger på verbet 待つ »at vente«: potentialisformen 待てる betyder »kunne vente«, og 待てます er den høflige ikke-fortidsform af denne potentialisform. Formen udtrykker altså evne eller mulighed, ikke blot selve handlingen »venter«. Et eksempel er ここで待てます。 — »Jeg kan vente her.« Sammen bliver 私たちは もう少し 待てます。 til »Vi kan vente lidt længere.« Emnet er »vi«, もう少し angiver den ekstra ventetid, og 待てます angiver, at det er muligt for os at vente den tid. Formen er høflig og egner sig derfor også i en neutral, høflig samtale.