At stå i kø ved en skranke | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この列はカウンターの列ですか？

   Er denne kø til skranken?

   この

   denne

   列

   kø; række

   カウンター

   skranke; disk

   の

   forbindelse mellem to navneord

   ですか

   er det ...?; høfligt spørgsmål

   Uddybende forklaring

   この står foran et navneord og betyder “denne” i betydningen noget, der er nært knyttet til taleren eller den aktuelle situation. Det er et prædeterminerende demonstrativ: この + navneord. Eksempel: この店 betyder “denne butik”. Formen この bøjes ikke efter køn eller tal. 列 udtales her れつ og betyder i denne sætning “kø”, altså en række mennesker eller ting. Det samme ord kan også betyde “række” i andre sammenhænge; den faste oversættelse gør kø-betydningen relevant her. Eksempel: 列に並びます。 betyder “Jeg stiller mig i kø.” カウンター er et låneord skrevet med katakana og betyder her “skranke” eller “disk”. Det kan betegne selve skranken, som køen er til, ikke en person bag den. Eksempel: カウンターで聞きます。 betyder “Jeg spørger ved skranken.” の forbinder her to navneordsled. Mønstret AのB gør A til en bestemmelse af B; i カウンターの列 bliver betydningen derfor “køen til skranken” eller mere bogstaveligt “skranken-s kø”. Den relationelle betydning skal forstås ud fra sammenhængen; の betyder ikke altid præcis “til”. Eksempel: 駅の入口 betyder “stationens indgang” eller “indgangen til stationen”. ですか afslutter et høfligt ja/nej-spørgsmål. です er den høflige kopulære form, omtrent “er”, og か markerer spørgsmålet. Efter et navneordsled kan mønstret Xですか？ bruges som “Er det X?” eller “Er X ...?”. Eksempel: これは入口ですか？ betyder “Er dette indgangen?” Sammen danner この列 “denne kø”, カウンターの列 “køen til skranken”, og ですか？ gør hele udsagnet til et høfligt spørgsmål: “Er denne kø til skranken?” Spørgsmålet identificerer den aktuelle kø som den, der hører til skranken.

2. ここから始まります。

   Den starter her.

   ここから

   herfra

   始まります

   starter

   Uddybende forklaring

   ここから betyder herfra eller fra dette sted. ここ er et stedord for et sted nær taleren eller det aktuelle udgangspunkt, og から markerer udgangspunktet. Mønstret sted + から kan genbruges, for eksempel: 駅から歩きます。— Jeg går fra stationen. I denne sætning betyder det, at begyndelsen er herfra. 始まります er den høflige ikke-fortidsform af 始まる, “at begynde” eller “at starte”. 始まる er intransitivt: noget begynder, uden at formen selv angiver en person, der starter det. Den høflige form dannes her som 始まり + ます; ます gør udsagnet høfligt, mens ikke-fortidsformen kan beskrive nutid eller en kommende begivenhed. Det må ikke forveksles med 始めます, den høflige form af 始める, “at begynde noget” eller “at sætte noget i gang”, som normalt har et direkte objekt. Et eksempel er 授業が始まります。— Lektionen begynder. Samlet betyder ここから始まります: “Den starter her.” Først angiver ここから udgangspunktet “herfra”, og derefter siger 始まります, at det relevante forløb begynder. Japansk udelader her subjektet; den faste oversættelse giver den tilsigtede danske gengivelse uden at navngive, hvad “den” er.

3. チケットが必要ですか？

   Skal jeg have en billet?

   チケット

   billet

   必要ですか？

   er det nødvendigt?

   Uddybende forklaring

   チケット betyder her “billet”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et almindeligt navneord. Eksempel: チケットを買います。 — “Jeg køber en billet.” 必要ですか？ betyder her “er det nødvendigt?”. 必要 (ひつよう) betyder “nødvendig” eller “påkrævet” og fungerer her sammen med です som prædikativ. か gør den høflige ytring til et spørgsmål. Eksempel: 予約が必要ですか？ — “Er en reservation nødvendig?” Mønstret X が必要ですか？ spørger, om X er nødvendigt. が markerer her det, der er nødvendigt; derfor står チケット med が og ikke を. Konstruktionen kan i dansk gengives med “har jeg brug for X?” eller “skal jeg have X?”, afhængigt af sammenhængen. Samlet betyder チケットが必要ですか？ “Skal jeg have en billet?” Den japanske formulering angiver ikke et eksplicit “jeg”, men den faste danske oversættelse angiver den tilsigtede betydning her.

4. この箱から一枚取ってください。

   Tag en fra denne kasse.

   この

   denne

   箱

   kasse

   から

   fra

   一枚

   ét fladt stykke

   取ってください

   tag venligst

   Uddybende forklaring

   この er et præfiks, der står foran et navneord og betyder “denne” om noget, der forbindes med taleren eller den aktuelle situation. Her afgrænser det 箱: “denne kasse”. Mønstret er この + navneord; この bøjes ikke efter navneordets tal eller køn. Eksempel: この本は新しい。— “Denne bog er ny.” 箱 betyder “kasse” og er et navneord. Det kan bruges selvstændigt eller efter et bestemmende ord, som i この箱. Eksempel: 箱を開けます。— “Jeg åbner kassen.” から angiver udgangspunkt eller kilde og betyder her “fra”. I mønstret Aから取る betyder det at tage noget fra A. Det er ikke det samme som まで, der angiver et slutpunkt eller en grænse. Eksempel: 棚から本を取ります。— “Jeg tager en bog fra hylden.” 一枚 er tælleren for én flad eller tynd genstand, og betyder her “ét fladt stykke” eller, som den faste oversættelse angiver, “én”. 一 er tallet “én”, mens 枚 er tælleren; hele formen udtales いちまい (ichimai). 枚 bruges for eksempel om papir, billetter og andre flade genstande. Eksempel: チケットを一枚ください。— “Én billet, tak.” 取ってください består af 取って, te-formen af 取る (“tage”), og ください (“vær venlig”). Kombinationen て-form + ください er en høflig anmodning: “vær venlig at tage”. 取る har her formen 取って, ikke grundformen 取る, fordi den indgår i denne anmodningskonstruktion. Eksempel: ここに名前を書いてください。— “Skriv venligst dit navn her.” Samlet bygges sætningen sådan op: この箱から betyder “fra denne kasse”, 一枚 angiver én flad genstand, og 取ってください er den høflige anmodning “tag venligst”. Hele betydningen er derfor: “Tag én fra denne kasse.” Konstruktionen kan genbruges som この + navneord + から + genstand + 取ってください, når man høfligt beder nogen tage noget fra et bestemt sted.

5. 私の番はいつですか？

   Hvornår er det min tur?

   私

   jeg

   番

   tur

   いつ

   hvornår

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   私 betyder her “jeg”. Formen er et almindeligt førstepersonspronomen; i japansk kan subjektet dog ofte udelades, når det allerede er klart. 番 betyder her “tur” i betydningen den rækkefølge, hvor en person skal handle. Det kan også bruges om en plads eller rækkefølge, men i denne sætning handler det om, hvornår taleren skal have sin tur. Eksempel: 次は私の番です。 — “Næste gang er det min tur.” Mellem 私 og 番 står partiklen の: 私の番 er mønstret “min tur”, hvor の forbinder den, turen hører til, med selve 番. 私 ændres ikke til en særskilt possessiv form; relationen markeres af の. Efter 番 står partiklen は. Den gør 私の番 til det, spørgsmålet handler om, omtrent “hvad angår min tur”. Den ændrer ikke 番 til en anden form. いつ spørger om tidspunkt eller tidspunktet i en rækkefølge: “hvornår”. Det er ikke et spørgsmål om hvem, hvad eller hvorfor. Eksempel: いつですか？ — “Hvornår er det?” ですか afslutter et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopulære form, og か markerer, at ytringen er et spørgsmål. I kombination med いつ bliver betydningen “hvornår er det?”; ですか alene betyder ikke nødvendigvis, at der spørges om en bestemt fysisk genstand. Hele mønstret er 私の番はいつですか？: “Hvad angår min tur, hvornår er den?” På naturligt dansk bliver det “Hvornår er det min tur?”

6. あなたはあの人の次です。

   Du kommer efter den person.

   あなた

   du

   あの

   den dér

   人

   person

   次

   den næste i rækken

   です

   er

   Uddybende forklaring

   あなた betyder her “du”. Det er et pronomen, som bruges om den person, man taler til. I høflig tale kan japansk ofte udelade “du”, når personen allerede er tydelig, men her står det eksplicit. Eksempel: あなたは学生です。 — “Du er studerende.” あの betyder “den dér” og står foran et navneord for at pege på noget eller nogen, der ikke er tæt på taleren eller lytteren. Formen あの ændrer sig ikke efter navneordets antal eller køn. Den skal ikke forveksles med この “denne” og その “den dér hos dig/den allerede omtalte”. 人 betyder “person” eller “menneske”. I あの人 betyder det “den person dér”. 人 kan også bruges i sammensætninger, for eksempel 日本人 — “japaner” eller mere bogstaveligt “person fra Japan”. 次 betyder “den næste” eller “det næste”. I denne sætning beskriver det placeringen i en rækkefølge: taleren kommer efter den omtalte person. Som selvstændigt ord kan 次 også bruges i 次です。 — “Det er den næstes tur” eller, afhængigt af situationen, “Den næste.” です er en høflig kopula, som her svarer til “er”. Den gør udsagnet høfligt; den bærer ikke i sig selv betydningen “kommer efter”. I en nutidig høflig nægtelse står ofte ではありません eller じゃありません i stedet for です. Mellem あの og 人 står の: あの人の betyder “den persons” eller “efter den person”, hvor den præcise relation bestemmes af den efterfølgende del. Her forbinder の あの人 med 次, så あの人の次 betyder “den næste efter den person”. は efter あなた markerer あなた som sætningens emne; derfor bliver あなたは “hvad dig angår” eller naturligt “du”. Samlet bygges sætningen sådan: あなたは — “du”, som emne; あの人の次 — “den næste efter den person dér”; です — høflig “er”. Hele betydningen er derfor: “Du kommer efter den person.” I kø-sammenhæng angiver sætningen din placering i rækken, ikke en bestemt måde at bevæge sig på.

7. ここで待ちます。

   Jeg venter her.

   ここで

   her

   待ちます

   venter

   Uddybende forklaring

   ここで betyder her, på det sted hvor handlingen foregår. ここ er demonstrativet for et sted nær taleren; som kontrast bruges ofte そこ om et sted nær modtageren og あそこ om et sted længere væk fra begge. Partiklen で markerer stedet for en handling, så mønstret sted + で + handling kan genbruges. 待ちます betyder venter i denne sætning. Den bygger på grundformen 待つ (at vente). Endelsen ます er den høflige form for ikke-fortid; den kan derfor dække nutid eller en fremtidig handling afhængigt af sammenhængen. Eksempel: ここで待ちます。 — Jeg venter her. Formen angiver ikke i sig selv et udtrykkeligt subjekt; her giver den faste oversættelse personen som jeg. Samlet betyder ここで + 待ちます: »Jeg venter her.« Først angives stedet for handlingen, og derefter den høfligt formulerede handling. Punktummet afslutter den korte udsagnssætning.

8. 前の人はもうすぐ終わります。

   Personen foran er næsten færdig.

   前の

   foran

   人

   person

   もうすぐ

   snart

   終わります

   bliver færdig; slutter

   Uddybende forklaring

   前の beskriver 人 og betyder her “foran”, så 前の人 er “personen foran”. の forbinder 前 med det følgende navneord; mønsteret XのY kan ofte bruges om “Y, der har relation til X”. I denne faste ytring er betydningen “foran” understøttet af oversættelsen. 人 betyder “person” eller “menneske”. Det er et navneord, og japansk markerer ikke grammatisk ental eller flertal med en særlig endelse på dette ord. Her betegner det personen, som 前の beskriver. もうすぐ betyder “snart” eller “om kort tid” og viser, at noget forventes at ske meget snart. Eksempel: もうすぐ始まります。 — “Det begynder snart.” 終わります er den høflige ikke-fortidsform af verbet 終わる, “at slutte” eller “at blive færdig”. Den samme form kan bruges om noget, der sker nu eller senere; her gør もうすぐ den nært forestående betydning tydelig. Eksempel: 仕事が終わります。 — “Arbejdet bliver færdigt.” Samlet består ytringen af emnet 前の人 (“personen foran”), tidsudtrykket もうすぐ (“snart”) og 終わります (“bliver færdig”). は markerer 前の人 som emnet. Hele ytringen betyder: “Personen foran er næsten færdig.”