At finde enden af køen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この列の最後はどこですか。

   Hvor er enden af denne kø?

   この

   denne

   列

   kø

   最後

   ende

   どこですか

   hvor er det?

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran et substantiv: この列 er “denne kø”. Formen angiver nærhed til taleren eller den fælles situation, men japansk markerer ikke grammatisk køn eller tal i dette ord. 列 betyder “kø” eller “række”. Det er et substantiv, så det ændrer ikke form efter ental eller flertal. Et nyttigt mønster er 列に並ぶ, “at stille sig i kø”. 最後 betyder “ende” eller “sidste del”. I 列の最後 betyder det køens ende. の forbinder de to substantiver og viser forholdet mellem dem: AのB kan ofte forstås som “B vedrørende A” eller “A’s B”, uden at det nødvendigvis udtrykker ejerskab. は markerer det, som sætningen tager op som emne. Her er emnet この列の最後, altså “enden af denne kø”. Det udtales normalt wa, selv om det skrives med tegnet は. どこ er spørgeordet “hvor”. Det spørger om et sted eller en position; det er ikke i sig selv et spørgsmål om en person eller en genstand. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopulære form, omtrent “er”, og か markerer spørgsmålet. Sammen med どこ danner det det genanvendelige mønster Aはどこですか, “Hvor er A?” Hele strukturen er この列の最後はどこですか: først “enden af denne kø” som emne, derefter “hvor er den?” Den naturlige samlede betydning er “Hvor er enden af denne kø?”

2. 列の最後はドアの近くです。

   Enden er ved døren.

   列

   kø

   最後

   ende

   ドア

   dør

   近く

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   列 betyder her en kø eller række. I 列の最後 forbinder partiklen の 列 med 最後: den første del angiver, hvilken kø ende der tales om. Et nyttigt mønster er AのB, “B i/forbundet med A”. 最後 betyder “ende” eller “sidste del”. I denne sætning er det et navneord og står som hovedord i 列の最後, altså “enden af køen”. Det kan også bruges om det sidste punkt i en rækkefølge. Eksempel: 最後まで読んでください。 — “Læs til ende, tak.” ドア er låneordet for “dør”. Japansk skriver det med katakana, som ofte bruges til låneord. I ドアの近く angiver の det sted, som nærheden er knyttet til: “i nærheden af døren”. 近く betyder “i nærheden” eller “nær”. Her fungerer det som et stedordslignende navneord i ドアの近く, ikke som en selvstændig præposition. Mønstret Aの近く kan genbruges om placering: 駅の近く — “i nærheden af stationen”. Til sidst gør です udsagnet høfligt og forbinder emnet med stedangivelsen. は markerer emnet: 列の最後は betyder “hvad angår enden af køen”. Samlet bliver 列の最後はドアの近くです。 derfor “Enden af køen er i nærheden af døren.”

3. そこで待てばいいですか。

   Skal jeg vente der?

   そこで

   der

   待てば

   hvis jeg venter

   いいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   そこで betyder her “der”. そこ er et stedudpegende ord, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Det peger her på det relevante sted i situationen, uden at formen i sig selv angiver en bestemt person eller genstand. 待てば betyder her “hvis jeg venter” og kommer fra verbet 待つ, “at vente”. Det er ば-betingelsesformen: 待つ ændres til 待て før ば, så formen bliver 待てば. I mønstret V-ばいいですか bruges denne form til at spørge, hvad man bør gøre, eller om den foreslåede handling er den rigtige. いいですか betyder “er det i orden?”. いい er et i-adjektiv med betydningen “god” eller “i orden”, og ですか giver en høflig spørgeform. Sammen med den foregående ば-form spørger udtrykket, om handlingen er passende, ikke blot om noget er godt i abstrakt forstand. Mønstret V-ばいいですか kan genbruges, når man spørger, hvad man skal gøre. Eksempel: どこで待てばいいですか。 — “Hvor skal jeg vente?” Her er 待てばいいですか det samme handlingsmønster, mens spørgsmålet om stedet er tilføjet. Samlet bliver そこで + 待てば + いいですか til: “Skal jeg vente der?” Det er et høfligt spørgsmål, hvor taleren spørger, om det er passende at vente på det sted.

4. 最後の人の後ろに並んでください。

   Stil dig bag den sidste person.

   最後

   sidste

   人

   person

   後ろに

   bagved

   並んでください

   stil dig i kø

   Uddybende forklaring

   最後 betyder her «sidste». Det er et selvstændigt navneord og ændrer ikke form for tal eller køn. I mønstret 最後の人 fungerer det som bestemmelse til 人: «den sidste person». 最後 kan også bruges i andre udtryk om afslutningen eller det sidste i en rækkefølge. 人 betyder «person» eller «menneske». I denne sætning læses det som ひと i 最後の人. の forbinder de to navneord og viser, at det første beskriver eller bestemmer det andet. Eksempel: 三人の学生 betyder «tre studerende»; her er 三人の bestemmelsen, og 学生 er navneordet. 後ろに betyder «bagved» eller «bag». 後ろ er navneordet «bagside/bageste område», og に markerer stedet eller positionen. Efter 最後の人の betyder hele forbindelsen «bag den sidste person». Mønstret Xの後ろに kan genbruges som «bag X», for eksempel 車の後ろに — «bag bilen». 並んでください er en høflig anmodning om at stille sig i kø eller stille sig på række. Grundformen er 並ぶ; dens te-form er 並んで, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: V-てください = «vær venlig at V» eller «gør V». Her er det altså verbet 並ぶ, der bærer handlingen; ください er ikke en del af verbets grundform. Eksempel: ここに座ってください。 betyder «Vær venlig at sætte dig her.» Sætningen bygges fra venstre mod højre: 最後の人 («den sidste person») + の後ろに («bag») + 並んでください («stil dig i kø»). Samlet bliver betydningen derfor: «Stil dig bag den sidste person.» Den høflige 〜てください-form gør udsagnet til en høflig instruktion.

5. 看板を見落としました。

   Jeg så ikke skiltet.

   看板

   skilt

   見落としました

   overså; gik glip af at se

   Uddybende forklaring

   看板 betyder her “skilt”. Det er et navneord, der bruges om et skilt eller en tavle med information. I sætningen står det med partiklen を, som markerer det, der bliver set—eller i dette tilfælde overset—som handlingens genstand. 見落としました betyder her “overså”. Grundformen er 見落とす, som bruges om ikke at bemærke noget, selv om det var til stede eller kunne ses. Formen 見落としました er den høflige datidsform: 見落とす → 見落としました. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; den faste danske oversættelse angiver her aktøren som “jeg”. Sammenstillingen 看板を見落としました betyder derfor “overså skiltet” eller, som i den faste oversættelse, “Jeg så ikke skiltet.” 看板 er det, der blev overset, og den høflige datidsform gør udsagnet passende i en neutral, høflig samtale.

6. ドアの隣に貼ってあります。

   Det hænger ved siden af døren.

   ドア

   dør

   の隣

   ved siden af

   貼ってあります

   hænger

   Uddybende forklaring

   ドア betyder her “dør”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som selvstændigt navneord kan det bruges i mange mønstre, for eksempel: ドアを開けます。 — “Jeg åbner døren.” の隣 betyder “ved siden af”. の forbinder her ドア med 隣: ドア angiver, hvad 隣 er placeret ved siden af, mens 隣 er navneordet for området lige ved siden af. Mønstret Aの隣 kan genbruges som “ved siden af A”. Eksempel: 駅の隣 — “ved siden af stationen”. 貼ってあります beskriver noget, der er blevet sat op eller fastgjort og nu befinder sig i den tilstand. Grundformen er 貼る, “sætte fast, klistre eller hænge op”, og 貼って er te-formen af 貼る. Kombinationen te-form + ある bruges her til en eksisterende tilstand, som skyldes en handling; あります er den høflige form af ある i denne konstruktion. Eksempel: 壁に写真が貼ってあります。 — “Der hænger et foto på væggen.” Samlet angiver ドアの隣に placeringen: “ved siden af døren”. 貼ってあります siger, at noget er sat op dér og stadig er i den tilstand. Hele ytringen betyder derfor: “Det hænger ved siden af døren.” Det, der hænger, er ikke navngivet i den japanske sætning; det implicitte subjekt kan derfor ikke identificeres ud fra denne sætning alene.

7. 列の後ろに行きます。

   Jeg går om bag i køen.

   列

   kø

   後ろ

   bageste del; bagved

   行きます

   går

   Uddybende forklaring

   列 betyder her “kø” eller “række af mennesker”. Det er et substantiv og kan bruges i flere mønstre, for eksempel 列に並ぶ “stille sig i kø” og 列の後ろ “bagest i køen”. 後ろ betyder “bagside”, “bagved” eller “den bageste del”. I 列の後ろ forbinder の de to substantiver: 列 er det, som den bageste del hører til, altså “køens bageste del”. 後ろ kan også bruges om en fysisk placering. Eksempel: ドアの後ろに猫がいます。 — “Der er en kat bag døren.” 行きます er den høflige form af grundformen 行く, “at gå” eller “at tage hen”. Det er en ikke-fortidsform, som i denne sætning udtrykker, at taleren går eller vil gå derhen; den er ikke i sig selv en progressiv form for “er i gang med at gå”. Eksempel: 駅へ行きます。 — “Jeg tager til stationen.” Den grammatiske person og tallet på den, der går, fremgår ikke af selve 行きます; subjektet er udeladt her. Hele mønsteret er sted eller mål + に + 行きます: 列の後ろに行きます。 に markerer her målet eller det sted, som bevægelsen går hen til. Derfor betyder sætningen “Jeg går om bag i køen.” Den danske oversættelse med “jeg” angiver den tilsigtede taler, mens japansk udelader subjektet.

8. そこから人が列に並んでいます。

   Det er dér, folk stiller sig i kø.

   そこから

   derfra

   人

   folk; personer

   列

   kø

   並んでいます

   står i kø

   Uddybende forklaring

   そこから betyder her “derfra” eller “fra dér”. そこ er et stedudpegende ord for et sted, der allerede er relevant i situationen; から markerer udgangspunktet “fra”. Mønstret [sted]から kan genbruges, for eksempel: 駅から歩きます。 — “Jeg går fra stationen.” 人 betyder her “folk” eller “personer”. Formen ændres ikke for ental og flertal; om der menes én person eller flere, afgøres af sammenhængen. I denne sætning støtter oversættelsen læsningen “folk”. 人々 er en mulig mere udtrykkelig kollektiv form for “mennesker/folk”, men 人 er den almindelige form her. 列 betyder “kø”, altså en række mennesker eller ting, der venter i orden. Det kan også indgå i 列に並ぶ, “stille sig i kø”: 列に並びます。 — “Jeg stiller mig i kø.” Partiklen に markerer her den kø eller rækkefølge, som man stiller sig ind i. 並んでいます kommer af verbet 並ぶ, “at stå på række” eller “at stille sig i kø”. Den viste form består af te-formen 並んで plus います. I denne sætning beskriver kombinationen den igangværende eller nuværende tilstand, så 人が列に並んでいます betyder, at folk står i kø. 並ぶ er et intransitivt verbum: personerne selv står eller stiller sig på række. Det er forskelligt fra 並べる, “at stille noget op”, hvor en person arrangerer et objekt. Eksempel: 学生が並んでいます。 — “Eleverne står på række.” Samlet bygges sætningen sådan: そこから angiver udgangspunktet eller stedet, 人が angiver folk som subjekt, og 列に並んでいます beskriver, at de står i kø. Den samlede betydning er derfor: “Derfra står folk i kø” — i den faste danske oversættelse: “Det er dér, folk stiller sig i kø.”