Frem i køen og klar til at bestille | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 列が前に進んでいます。

   Køen bevæger sig fremad.

   列

   kø

   前に

   fremad

   進んでいます

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   列 betyder her “kø” eller “række”: en række personer eller genstande, der venter eller står på linje. Det er et substantiv; den konkrete køs deltagere er ikke nærmere angivet. 前に betyder “fremad” i denne sætning. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “fremme”, og に markerer den retning eller position, som bevægelsen er rettet mod. Mønstret [retning eller mål] + に kan derfor bruges med bevægelsesverber. Eksempel: 右に進みます。 — “Jeg/vi bevæger mig/os mod højre.” 進んでいます kommer af verbet 進む, “at gå eller bevæge sig fremad”. Formen 進んでいます består af den sammenknyttende form 進んで og います; den udtrykker her en igangværende tilstand eller handling, “er i gang med at bevæge sig”. ます gør udtrykket høfligt. Eksempel: 仕事が進んでいます。 — “Arbejdet skrider frem.” Formen kan altså bruges både om fysisk bevægelse og om noget, der gør fremskridt, afhængigt af sammenhængen. Samlet består sætningen af 列 “kø” + 前に “fremad” + 進んでいます “bevæger sig”. Den betyder: “Køen bevæger sig fremad.” Den høflige form gør udsagnet neutralt og høfligt, mens progressivformen fremstiller bevægelsen som noget, der foregår nu.

2. 私たちは今、前に進みましょう。

   Vi bør gå frem nu.

   私たちは

   vi

   今

   nu

   前に

   fremad

   進みましょう

   lad os gå videre

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er et almindeligt pronomen for “vi/os”, og は markerer det som samtalens tema; det er ikke selve pronomenet, der får en særlig verbumsendelse. Et nyttigt mønster er 私たちは + verbumsform, for eksempel: 私たちは行きます。 — “Vi går.” 今 betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan stå sammen med mange tider og handlinger, for eksempel 今、食べます。 — “Jeg/vi spiser nu.” Den præcise person kommer fra verbet eller konteksten, ikke fra ordet 今. 前に betyder her “fremad” eller “frem”. 前 betyder “foran” eller “fremme”, og に viser den retning eller position, som handlingen retter sig mod. I denne brug beskriver 前に derfor retningen, ikke et tidspunkt som “før”. Sammenlign 前に進む — “bevæge sig fremad” — med 前に会いました — “vi mødtes før”, hvor 前に har tidsbetydning. 進みましょう betyder “lad os gå videre/frem” eller, i den faste oversættelse, “vi bør gå frem”. Formen kommer fra verbet 進む, “at bevæge sig fremad/gå videre”. 〜ましょう er den høflige volitive form: den bruges til at foreslå en fælles handling, svarende til “lad os …”. Den er ikke den almindelige nutidsform; 進みます betyder “går/bevæger sig fremad” i høflig stil. Eksempel: 一緒に進みましょう。 — “Lad os gå videre sammen.” Hele ytringen bygges således op: 私たちは angiver “vi” som tema, 今 angiver tidspunktet “nu”, 前に angiver retningen “fremad”, og 進みましょう foreslår den fælles handling “lad os gå videre”. Samlet betyder den: “Vi bør gå frem nu” eller mere direkte “Lad os gå frem nu.”

3. 次は私たちの番ですか。

   Er det vores tur nu?

   次

   næste

   私たちの番

   vores tur

   ですか

   er det …?

   Uddybende forklaring

   次 betyder her “næste” og bruges om det, der kommer efter det nuværende trin. Som selvstændigt navneord kan det også indgå i udtryk som 次の人 (“den næste person”); 次 er ikke i sig selv et tidsord, der altid betyder “nu”. 私たちの番 betyder “vores tur”. 私たち er “vi/os”, og の forbinder dette med det følgende navneord: 私たちの番 = “vores tur”. 番 betyder her en tur eller rækkefølgeplads, ikke blot “nummer”. Et genanvendeligt mønster er [person eller gruppe]の番, for eksempel あなたの番です。 — “Det er din tur.” ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige form, der her svarer til “er”, og か markerer spørgsmålet. I denne sætning står ですか efter navneordsudtrykket 私たちの番, så mønstret er [navneordsudtryk]ですか — “er det [navneordsudtryk]?” Samlet danner 次は emnet “hvad med den næste tur?” eller mere naturligt i denne køsituation “er vi de næste?”, mens 私たちの番ですか spørger, om turen tilhører gruppen “os”. Hele ytringen betyder derfor: “Er det vores tur nu?”

4. もうすぐです。私たちの前に一人います。

   Næsten, der står én person foran os.

   もうすぐ

   om lidt; snart

   私たち

   vi; os

   前

   foran; front

   一人

   én person

   います

   er til stede

   Uddybende forklaring

   もうすぐ betyder her, at noget vil ske om kort tid: “snart” eller “lige om lidt”. Sammen med den høflige kopula です bliver もうすぐです en naturlig kort formulering for “det er snart” eller, i denne situation, “det er næsten vores tur”. Den udeladte situation forstås af konteksten; もうすぐ angiver ikke et bestemt klokkeslæt. 私たち er pronomenet “vi/os”. 私 betyder “jeg” eller “mig”, mens 私たち bruger たち til at betegne en gruppe, der omfatter taleren. I 私たちの前 står partiklen の mellem den nominale del, der fungerer som reference, og substantivet: udtrykket betyder “foran os”. 前 betyder “foran” eller “forside”. Som substantiv kan det kombineres med en lokationspartikel: Aの前に betyder “foran A”. Her markerer に stedet, hvor personen befinder sig, så 私たちの前に betyder “foran os”. 前 er ikke i sig selv en bevægelsesform; に angiver i denne sætning placeringen. 一人 betyder “én person”. 人 er tælleordet for mennesker, og 一人 har den særlige læsning “én person”; det skal ikke læres som det almindelige talord alene. Til sammenligning er 二人 “to personer”. I den faste sætning er det netop én person, der befinder sig foran talergruppen. います er den høflige nutidsform af いる, “at være til stede” eller “at befinde sig”. いる bruges om levende væsener, her en person; høflig tale bruger います. Formen angiver ikke i sig selv, om personen er mand eller kvinde. I 一人います betyder den sammen med 一人, at der er én person til stede dér; den behøver ikke bogstaveligt at betyde “står”, selv om den danske oversættelse bruger “står”. Samlet bygges udsagnet sådan op: もうすぐです — “det er snart”; 私たちの前に — “foran os”; 一人います — “der er én person”. Hele betydningen er: “Det er næsten; der er én person foran os.” I situationen med spørgsmålet om turen forstås første del naturligt som, at det snart bliver gruppens tur.

5. 私はカードを用意しています。

   Jeg har mit kort klar.

   私は

   jeg (som emne)

   カード

   kort

   用意しています

   har klar

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne. 私 er et almindeligt pronomen for “jeg”, mens は markerer det, man taler om; det er ikke en del af selve pronomenets betydning. Japansk udelader ofte et pronomen, når personen allerede er tydelig, men her er “jeg” udtrykt direkte. カード betyder “kort”. Det er et låneord skrevet med katakana. I den faste oversættelse er det talerens kort, men japanskformen カード markerer ikke i sig selv ejerskab. Et objekt markeres ofte med を, som i den fulde sætning står efter カード. 用意しています kommer fra verbet 用意する, “at gøre klar / forberede”. Formen 用意して er verbets て-form, og います følger efter den. Konstruktionen ている kan beskrive en igangværende handling eller en tilstand, der er resultatet af en handling. Her støtter den faste oversættelse betydningen “har klar”: kortet er gjort klar og er klar nu. ます gør udtrykket høfligt. Sætningen bygges således op: 私は “jeg, hvad mig angår” + カードを “kortet som objekt” + 用意しています “har gjort klar og har det klar”. Samlet betyder den: “Jeg har mit kort klar.”

6. 手に持っていてください。

   Hold det i din hånd.

   手に

   i hånden

   持っていてください

   hold det

   Uddybende forklaring

   手に består af 手 (hånd) og partiklen に. Her angiver に det sted eller den position, hvor noget holdes, så udtrykket betyder “i hånden”. 手 er et substantiv; det er ikke selve substantivet, der viser en særlig grammatisk form her. 持っていてください er en høflig anmodning. Det bygger på verbet 持つ (“at holde” eller “at bære”). Formen 持って er te-formen af 持つ; te-formen forbinder verbet med det følgende いる. 持っている beskriver, at man holder eller har noget i hånden, og 持っていてください beder høfligt nogen om at fortsætte med at holde det sådan. ください gør anmodningen høflig. Det underforståede objekt er det, der skal holdes; den faste oversættelse angiver det som “det”, men identificerer ikke nærmere, hvad det er. Sammenlagt placerer 手に det, der holdes, i hånden, mens 持っていてください udtrykker anmodningen om at holde det der. Derfor betyder hele sætningen: “Hold det i din hånd.”

7. 私は注文する準備ができています。

   Jeg er klar til at bestille.

   私は

   jeg (som emne)

   注文する

   bestille

   準備

   forberedelse

   できています

   er klar

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet eller det, man taler om. 私 er en førstepersonsform; den ændres ikke efter grammatisk køn. Her identificerer den taleren, i overensstemmelse med oversættelsen. 注文する betyder her “at bestille”. 注文 er substantivet “bestilling”, og する gør det til et verbum: 注文する = “at bestille”. Den høflige form er 注文します; den kan bruges om nutid eller en nær/fremtidig handling efter sammenhængen. Eksempel: 料理を注文します。 — “Jeg bestiller mad.” 準備 betyder “forberedelse” eller “beredskab”. I denne sætning står det i mønstret 準備ができています, som betyder, at forberedelsen er færdig, og at noget derfor er klart. 準備 er et substantiv; det er ikke selve formen, der betyder “at være klar”. できています er den høflige form af できている, som her beskriver en bestående tilstand: noget er klart eller parat. できる kan i andre sammenhænge blandt andet betyde “kunne”, men i 準備ができています er den relevante betydning “være klar”. Eksempel: 準備ができています。 — “Det er klart.” Sammen danner 注文する og 準備 den direkte japanske struktur 注文する準備: en relativsætning foran substantivet, altså “forberedelsen til at bestille”. 準備ができています siger, at denne forberedelse er klar. Hele sætningen 私は注文する準備ができています。 betyder derfor “Jeg er klar til at bestille.” Den høflige form passer til en neutral, høflig situation.

8. 次に店員さんが私たちの注文を受けられます。

   De kan tage imod vores bestilling som de næste.

   次に

   som det næste

   店員さん

   butikspersonalet

   私たちの

   vores

   注文

   bestilling

   受けられます

   kan tage imod

   Uddybende forklaring

   次に betyder her «som det næste» eller «dernæst» og placerer handlingen i rækkefølgen. Det er et adverbium, ikke selve handlingen. Eksempel: 次に名前を書きます。 — «Dernæst skriver jeg navnet.» 店員さん betyder her «butikspersonalet» eller en høfligt omtalt medarbejder i butikken. 店員 betegner en butiksmedarbejder, og さん er en høflig titel efter en personbetegnelse. Japanskformen markerer ikke i sig selv et bestemt antal medarbejdere, så dansk ental eller flertal må følge den konkrete sammenhæng. Eksempel: 店員さんに聞きます。 — «Jeg spørger butikspersonalet.» 私たちの betyder «vores». 私たち betyder «vi/os», og の knytter denne gruppe til det følgende ord: mønstret AのB kan ofte gengives som «A's B» eller «B, der hører til A». Her knytter 私たちの sig til 注文. Eksempel: 私たちの席 — «vores plads». 注文 betyder her «bestilling». Som navneord betegner det det, man bestiller. 注文する betyder «at bestille»; det er en beslægtet verbalanvendelse, men den observerede form her er navneordet 注文. Eksempel: 注文をします。 — «Jeg bestiller.» 受けられます betyder her «kan tage imod». Grundformen er 受ける, «at modtage» eller «tage imod». 受けられる er potentialisformen, «kan modtage/tage imod», og 受けられます er dens høflige ikke-fortidsform. Formen られる kan have andre funktioner i japansk, men den faste oversættelse støtter potentialislæsningen her. Eksempel: 予約を受けられます。 — «Vi kan tage imod reservationer.» Samlet er strukturen 次に + 店員さんが + 私たちの注文を + 受けられます: «Butikspersonalet kan som det næste tage imod vores bestilling.» が markerer den deltager, der har mulighed for handlingen, og を markerer det, der modtages. Sætningen beskriver dermed, at modtagelsen af vores bestilling er det næste trin.