Dække bordet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. リストを見ましょう。

   Lad os se på listen.

   リスト

   liste

   見ましょう

   lad os se

   Uddybende forklaring

   リスト betyder her “listen”. Det er et navneord, skrevet med katakana; katakana bruges ofte til låneord. Et nyttigt mønster er Xを見る = “at se på X”, hvor を markerer det, man ser på. Eksempel: 写真を見ます。 — “Jeg ser på et foto.” 見ましょう betyder her “lad os se”. Formen bygger på verbet 見る (“at se”) og er den høflige volitionsform: den foreslår en fælles handling, svarende til “lad os …”. Den skal ikke forveksles med 見ます, som normalt betyder “ser” eller “vil se” i høflig stil uden selve forslaget. Eksempel: 一緒に見ましょう。 — “Lad os se sammen.” Samlet bliver リストを見ましょう。 til “Lad os se på listen.” リストを angiver, hvad handlingen retter sig mod, og 見ましょう foreslår, at taleren og samtalepartneren udfører handlingen sammen. Punktummet afslutter den høflige opfordring.

2. ここにあります。

   Jeg har den her.

   ここに

   her

   あります

   er her / er til stede

   Uddybende forklaring

   ここに angiver stedet: “her” eller “på dette sted”. ここ er stedordet “her”, mens に markerer det sted, hvor noget befinder sig. Et nyttigt mønster er Xはここにあります — “X er her”. I denne sætning er det, der befinder sig her, ikke udtrykt med et selvstændigt ord; det må forstås ud fra situationen, uden at vi behøver fastslå, hvad det er. あります kommer fra grundformen ある og er den høflige ikke-fortidsform. ある bruges om eksistens eller placering af ikke-levende ting og andre ikke-personlige forhold. Den tilsvarende form for levende væsener er います fra いる; valget afhænger altså af, hvad der befinder sig på stedet, ikke af ordet ここ. Eksempel: 本はここにあります。 — “Bogen er her.” Sammen danner ここにあります betydningen “befinder sig her” eller “er her”. Det passer med den faste oversættelse “Jeg har den her”: den danske formulering gengiver situationen som, at den omtalte ting er hos taleren eller tilgængelig her, mens den japanske formulering direkte beskriver dens placering eller tilstedeværelse. Den udeladte ting kan derfor ikke identificeres mere præcist ud fra denne korte sætning alene.

3. コップは用意できていますか。

   Er kopperne klar?

   コップ

   kopper

   用意できていますか

   er de klar?

   Uddybende forklaring

   コップ betyder her »kopper« og er det navneord, som samtalen handler om. Formen er ikke markeret for flertal; japansk lader ofte konteksten afgøre, om der menes én eller flere. Her viser den danske oversættelse og den omgivende samtale, at der menes kopperne. 用意できていますか spørger, om noget er gjort klar. 用意する betyder »at gøre klar« eller »at forberede«, mens 用意できる betyder »at kunne gøres klar« eller »at være mulig at forberede«. I den observerede form 用意できています udtrykker 〜ている en fortsat relevant tilstand: forberedelsen er gennemført, og tingene står klar nu. ます gør udsagnet høfligt, og か gør det til et spørgsmål. Mønsteret kan genbruges som X は 用意できていますか — »Er X klar?« Samlet består sætningen af コップは — »hvad kopperne angår« — og spørgsmålet 用意できていますか — »er de gjort klar?«. Derfor betyder hele utterancen: »Er kopperne klar?«

4. 全部洗いました。

   Jeg vaskede dem alle sammen.

   全部

   alle sammen

   洗いました

   vaskede

   Uddybende forklaring

   全部 betyder her «alle sammen» eller «alt sammen» og angiver, at handlingen gælder hele den relevante mængde. Det fungerer her som en samlet mængdeangivelse til 洗いました; det behøver ikke selv at stå som et separat objekt. 洗いました er den høflige datidsform af 洗う, «at vaske»: 洗う → 洗い + ました. Her angiver ました fortid i høflig stil; sammen med 洗う bliver betydningen en afsluttet vaskehandling i denne ytring. Formen angiver ikke person eller tal, så den kan bruges uanset hvem der vaskede. Eksempel: 手を洗いました。— «Jeg vaskede hænderne.» Sammen betyder 全部洗いました «Jeg vaskede dem alle sammen»: 全部 angiver, at hele den relevante gruppe blev vasket, og 洗いました angiver den fortidige, høfligt formulerede handling. Det konkrete objekt er udeladt på japansk, men den faste oversættelse identificerer det som «dem» i denne sammenhæng.

5. 何か足りませんか。

   Mangler der noget?

   何か

   noget

   足りませんか

   mangler der?

   Uddybende forklaring

   何か betyder her “noget”. Mønstret 何か dannes af 何 (“hvad”) + か, som gør udtrykket ubestemt: “noget” eller i passende spørgsmål “noget/anything”. Det identificerer ikke, hvad tingen er. 足りませんか er den høflige spørgende form af 足りる, “at være tilstrækkelig” eller “at være nok”. 足りません er den høflige negative form, så betydningen bliver “er ikke nok” eller “mangler”. か i slutningen markerer spørgsmålet. Formen 足りません siger ikke i sig selv, hvem der mangler noget; den spørger, om den tilgængelige mængde er utilstrækkelig. Sammen danner 何か足りませんか。 et høfligt spørgsmål: “Mangler der noget?” eller mere bogstaveligt “Er noget ikke tilstrækkeligt?” I den givne sammenhæng kan spørgsmålet besvares med, at der stadig mangler en ske, men selve sætningen angiver ikke selv, hvilken genstand det er.

6. スプーンがまだ一つ必要です。

   Vi mangler stadig en ske.

   スプーン

   ske

   まだ

   stadig

   一つ

   én ting/en enhed

   必要です

   er nødvendig / behøves

   Uddybende forklaring

   スプーン betyder “ske” her. Det er et låneord skrevet med katakana. Et nyttigt genbrugsmønster er Xが必要です = “X er nødvendig / der er brug for X”, hvor X er det, man har brug for. まだ betyder “stadig” i denne sætning og viser, at behovet fortsat gælder. Det kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der endnu ikke er sket, men her beskriver det et vedvarende behov. 一つ betyder “én enhed” eller her “én”. 一 er tallet én, og つ er en generel japansk tæller for ting. Mønstret 一つ、二つ、三つ bruges blandt andet for henholdsvis én, to og tre ting. I denne sætning angiver 一つ antallet af skeer, ikke en grammatisk bestemthed. 必要です betyder “er nødvendig” eller “behøves”. Grundformen er 必要だ, mens 必要です er den høflige form med です. 必要 er et ord, der beskriver nødvendighed; det er ikke selve verbet “at behøve”. For eksempel: 水が必要です。 — “Der er brug for vand.” が efter スプーン markerer det, som beskrives som nødvendigt. Samlet giver スプーンがまだ一つ必要です betydningen “Vi mangler stadig én ske” eller mere direkte “Der er stadig brug for én ske.” Den faste oversættelse gør det klart, at den nødvendige genstand er én ske, og at behovet stadig består.

7. もう一つ取ってこられます。

   Jeg kan hente en til.

   もう一つ

   én til

   取ってこられます

   kan hente

   Uddybende forklaring

   もう一つ betyder her “én til”: もう føjer betydningen “mere/igen” til 一つ, som er den generelle japanske tælleform for én ting. I den givne situation forstås den ekstra ting som endnu en ske, fordi den foregående sætning siger, at der stadig mangler en ske. Mønstret もう一つ kan genbruges om én ekstra ting uden at gentage navnet. 取ってこられます betyder her “kan hente”. Det er den høflige form af potentialisk 取ってくる: 取る betyder “tage/hente”, og 取ってくる betyder “hente noget og komme tilbage med det”. こられます er den høflige potentialis af 来る (“komme”) i denne sammensatte handling; derfor udtrykker hele formen mulighed eller evne, ikke blot en almindelig nutidsform af “komme”. Mønstret V-てこられる kan bruges, når man kan udføre en handling og bringe resultatet tilbage. Et eksempel er 水を買ってこられます。 — “Jeg kan købe vand og komme tilbage med det.” Sammen bliver もう一つ og 取ってこられます til “Jeg kan hente én til”: talordskonstruktionen angiver den ekstra genstand, og den høflige potentialis angiver, at taleren kan hente den. Sætningen fremsætter ikke i sig selv et krav om, at handlingen allerede er udført; den siger, at taleren er i stand til at gøre det.

8. これでテーブルの用意ができました。

   Så er bordet dækket.

   これで

   så er det klart

   テーブル

   bord

   用意

   forberedelse

   できました

   er blevet klar

   Uddybende forklaring

   これで betyder her “så er det klart” eller “med dette”. これ er et demonstrativt pronomen for noget tæt på taleren eller allerede identificeret i situationen; で viser det middel eller den situation, der gør resultatet muligt. I denne sætning er den konkrete genstand ikke nærmere angivet, så udtrykket kan genbruges uden at navngive den. テーブル er låneordet for “bord”. Det står foran の i forbindelsen テーブルの用意; の forbinder et navneord med det, der hører til eller vedrører det. Her betyder forbindelsen “forberedelsen af bordet” eller mere naturligt “borddækningen”. 用意 betyder “forberedelse” eller “klargøring”. Det er et navneord, som også kan indgå i verbet 用意する “at forberede/klargøre”. I den observerede sætning betegner 用意 selve klargøringen, ikke en person, der udfører den. できました er den høflige datidsform af できる. Grundbetydningen er, at noget bliver muligt, færdigt eller klart; her er den relevante betydning “blev klar” eller “er blevet færdig”. できました angiver ikke i sig selv, hvem der udførte forberedelsen. I 用意ができました fungerer 用意 som det, der nu er klart. Den høflige form er passende i neutral, venlig tale. Sammenføjet bliver mønstret これで + X の用意ができました: “Så er forberedelsen af X klar.” Med テーブル som X bliver hele ytringen “Så er bordet dækket.” Den danske oversættelse gengiver den naturlige situationsbetydning; den japanske formulering siger mere direkte, at klargøringen af bordet er færdig.