At tjekke ting, før man går | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 出かける前に、全部ありますか。

   Har vi alt, før vi går?

   出かける

   tage af sted

   前に

   før

   全部

   alt; det hele

   ありますか

   er der?; findes det?

   Uddybende forklaring

   出かける betyder her “at tage af sted” eller “at gå ud”. Det er grundformen af verbet 出かける; den høflige form er 出かけます. Eksempel: 明日、出かけます。— “Jeg tager af sted i morgen.” 前に betyder “før”. 前 betyder “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet eller den handling, som noget sker før. Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør …”: 食べる前に、手を洗います。— “Jeg vasker hænder før jeg spiser.” 全部 betyder “alt” eller “det hele”. Det kan stå foran en tilstand eller handling for at angive helheden: 全部あります。— “Det hele er der.” I denne sætning handler det derfor om, hvorvidt alt det nødvendige er til stede. ありますか er et høfligt spørgsmål om, hvorvidt noget ikke-levende eller en ting er til stede. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “at være til stede” eller “at findes”, og か gør udsagnet til et spørgsmål. I kombination med 全部 bliver betydningen i denne sammenhæng “er alt der?” eller naturligt på dansk “har vi alt?”. Japansk udelader her subjektet; den faste oversættelse angiver, at det forstås som “vi”. Samlet består sætningen af 出かける前に — “før vi tager af sted” — og 全部ありますか — “er alt der?/har vi alt?”. Derfor betyder hele ytringen: “Har vi alt, før vi går?”

2. 今、確認しましょう。

   Lad os tjekke nu.

   今

   nu

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det bruges også i andre tidsudtryk, men her står det som et selvstændigt tidsord. 確認しましょう betyder her “lad os tjekke”. Grundformen er 確認する, “at kontrollere” eller “at bekræfte”. I den observerede form bliver 確認する til 確認し plus den høflige opfordringsform ましょう; denne konstruktion foreslår, at taleren og samtalepartneren udfører handlingen sammen. Sammenlign 確認します, “kontrollerer/vil kontrollere”, med 確認しましょう, “lad os kontrollere”. Eksempel: 予定を確認しましょう。 — “Lad os tjekke planen.” Hele ytringen betyder “Lad os tjekke nu.” 今 angiver tidspunktet, og 確認しましょう udtrykker den høflige fælles opfordring til at kontrollere noget.

3. 鍵を持っていますか。

   Har du dine nøgler?

   鍵

   nøgler

   持っていますか

   har du ...?

   Uddybende forklaring

   鍵 betyder her “nøgler” i overensstemmelse med den faste oversættelse. Formen har ikke en særskilt flertalsendelse; japansk angiver ofte ental eller flertal gennem sammenhængen. Ordet kan også betyde “nøgle” i ental i en anden sammenhæng. 持っていますか er en spørgende form af 持つ, “at have på sig” eller “at holde”. 持っています udtrykker her den aktuelle tilstand at have noget hos sig, og か markerer hele udsagnet som et spørgsmål. Et genbrugeligt mønster er Xを持っていますか。 = “Har du X?”; を markerer det, man har med sig. 持っていますか betyder ikke i sig selv “har du nøgler”; det er 鍵 og kombinationen med を, der giver den konkrete betydning. Hele sætningen følger mønsteret 鍵を持っていますか。 og betyder “Har du dine nøgler?” Det underforståede “du” kan udelades, fordi japansk ofte udelader et subjekt, når det kan forstås af sammenhængen. Japanske verber bøjes ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber.

4. 私のポケットに入っています。

   De er i min lomme.

   私の

   min

   ポケット

   lomme

   入っています

   er i

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder et navneord med det, der hører til eller beskrives: 私のポケット = “min lomme”. Det er 私, der står for personen; の er forbindelsespartiklen. Sammenlign fx 彼のバッグ = “hans taske”. ポケット er et låneord og betyder “lomme”. Det er et navneord og kan bruges med partiklen の for ejerskab og med に for et sted: ポケットに = “i lommen”. 入っています betyder i denne sætning “er i” eller “befinder sig i”. Formen bygger på 入る (“gå ind/komme ind”) og 入っている: ている fremhæver den tilstand, der gælder nu efter at noget er kommet ind. います er den høflige form i denne konstruktion. Eksempel: 本がバッグに入っています。 — “Bogen er i tasken.” Partiklen に står mellem ポケット og 入っています: ポケットに入っています = “er i lommen”. Det japanske subjekt er udeladt. Med den faste oversættelse og den foregående kontekst forstås det som de omtalte nøgler, men japansk gentager ikke nødvendigvis subjektet. Hele opbygningen er 私のポケットに入っています: “er i min lomme”. Så den samlede betydning er: “De er i min lomme.”

5. 財布はバッグの中にありますか。

   Er din pung i din taske?

   財布

   pung

   バッグ

   taske

   中

   inderside; indre

   ありますか

   er der?; findes der?

   Uddybende forklaring

   財布 betyder her “pung”. Det er et navneord og ændrer ikke form for ental/flertal på japansk. I den faste danske oversættelse er det den tiltaltes pung, altså “din pung”; japansk udtrykker ikke dette ejerskab direkte i sætningen. Eksempel: 財布を探します。 — “Jeg leder efter min pung.” バッグ betyder “taske” og er et låneord. Ejerskab kan tilføjes med の, for eksempel 私のバッグ — “min taske”. I den faste sætning står バッグの中: の forbinder “taske” med 中 og giver betydningen “taskens indre” eller naturligt “inde i tasken”. Den danske oversættelse gør her tasken til den tiltaltes: “din taske”. 中 betyder her “inderside/indre”. Ordet kan også betyde “midt” eller “undervejs/i løbet af”, men の中に efter et stednavn angiver her placering inde i noget. Eksempel: 箱の中にあります。 — “Den er inde i æsken.” ありますか er den høflige spørgeform af ある: あります er den høflige ikke-fortidsform, og か markerer spørgsmålet. ある bruges normalt om ting og andre ikke-levende entiteter; いる bruges normalt om mennesker og dyr. I denne sætning betyder ありますか ikke blot abstrakt “findes der?”, men “er den/den ting der?” i den angivne placering. Eksempel: 鍵は机の上にありますか。 — “Er nøglen på skrivebordet?” Mønstret er Xは Yの中に ありますか。 — “Er X inde i Y?” は gør 財布 til samtalens emne, mens に markerer den konkrete placering. Hele sætningen spørger derfor, om den tiltaltes pung er inde i den tiltaltes taske. Den faste danske oversættelse bruger “din” for begge ejere, selv om japansk ikke har et udtrykt あなたの i denne sætning.

6. そこに入れました。

   Jeg lagde den derind.

   そこに

   derind

   入れました

   lagde i

   Uddybende forklaring

   そこに betyder her “derind” og angiver stedet eller målet for placeringen. そこ er et stedord for “der”, mens に markerer det sted, noget placeres i eller ved. Det konkrete sted identificeres ikke nærmere i den faste sætning. 入れました er den høflige datidsform af 入れる (“at lægge eller sætte noget ind”). Formen beskriver her, at noget blev lagt ind; den danske oversættelse angiver, at taleren gjorde det, men japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. 入れる er transitivt og tager det, der lægges ind, som genstand. Den høflige nutids-/fremtidsform er 入れます, mens 入れました placerer handlingen i fortiden. Sammen giver そこに + 入れました betydningen “Jeg lagde den derind”: først angives målet “derind”, og derefter den afsluttede, høfligt formulerede handling “lagde ind”. Den genstand, der blev lagt ind, er ikke nævnt som et selvstændigt ord i den japanske sætning, men fremgår af den faste danske oversættelse.

7. ドアは鍵がかかっていますか。

   Er døren låst?

   ドア

   dør

   鍵

   nøgle; lås

   かかっていますか

   er låst?

   Uddybende forklaring

   ドア betyder her “døren”. Det er et låneord, der bruges om en dør; den bestemte betydning kommer af sammenhængen og den danske oversættelse, ikke af en særlig bestemthedsform i selve ordet. 鍵 betyder her “lås” i forbindelsen 鍵がかかる. Ordet kan også betyde “nøgle” i andre sammenhænge, men her betegner det den låsning, som døren er i. 鍵がかかる er et fast udtryk for, at en lås er slået til eller at noget er låst. が markerer her det, der indgår som tilstandens fokus. かかっていますか er den høflige spørgsmålform af かかっている og spørger, om låsetilstanden gælder nu. かかる er grundformen i udtrykket; かかっている beskriver den fortsatte eller aktuelle tilstand, og か gør ytringen til et spørgsmål. I denne sætning er det ikke ドア, der får en særlig bøjningsendelse: den aktuelle tilstand udtrykkes gennem verbalkonstruktionen. Eksempel: 窓に鍵がかかっています。 — “Vinduet er låst.” Her bruges den samme konstruktion med et andet konkret sted. Samlet bliver ドアは “hvad angår døren”, 鍵がかかっていますか “er den låst?”. Hele ytringen betyder derfor: “Er døren låst?” は gør døren til emnet for spørgsmålet, mens 鍵がかかっていますか spørger til dens aktuelle låsetilstand.

8. たった今、確認しました。

   Jeg tjekkede den for lidt siden.

   たった今

   for lidt siden

   確認しました

   tjekkede; bekræftede

   Uddybende forklaring

   たった今 angiver et tidspunkt meget tæt på taletidspunktet. Her betyder det “for lidt siden” og passer sammen med den afsluttede handling. Det er ikke den almindelige neutrale måde at sige “lige nu” om en handling, der foregår i dette øjeblik. 確認しました kommer fra 確認する, “at kontrollere” eller “at bekræfte”. 確認しました er den høflige fortidsform: 確認し + ました. Den viser, at kontrollen er udført. Eksempel: 予約を確認しました。 — “Jeg tjekkede reservationen.” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Her står der ikke et japansk pronomen for “jeg”, men den faste danske oversættelse angiver, at taleren udførte kontrollen. Det direkte objekt er også udeladt i målteksten; med den foregående replik og oversættelsen forstås det som døren. 確認しました angiver ikke i sig selv, hvem der udførte handlingen, eller hvilket objekt der blev kontrolleret. Samlet bygges ytringen sådan op: tidsangivelsen たった今 + den høflige afsluttede handling 確認しました = “Jeg tjekkede den for lidt siden.”