At tjekke en besked | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このメッセージを確認できますか。

   Kan du tjekke denne besked?

   この

   denne

   メッセージ

   besked

   確認

   kontrol; bekræftelse

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran et substantiv: この + substantiv. Det peger på noget, der identificeres som nært eller relevant for taleren, men japansk markerer ikke grammatisk køn eller tal i この. Formen bøjes altså ikke efter substantivet. メッセージ er et låneord og betyder “besked”. Det fungerer som substantiv. I denne sætning er det det, der bliver tjekket. Et nyttigt mønster er このメッセージ = “denne besked”. 確認 betyder her “kontrol” eller “bekræftelse”. Det er et substantiv, som også kan bruges som handling i kombinationen 確認する = “at tjekke/bekræfte”. I den faste sætning står 確認 foran できますか, så handlingen indgår i et spørgsmål om, hvorvidt den kan udføres. できますか kommer fra できる med den høflige form できます og spørgepartiklen か. できる udtrykker mulighed eller evne, så 確認できますか betyder “kan du tjekke det?” eller mere bogstaveligt “er det muligt at tjekke det?”. I denne oversættelse er den naturlige læsning et spørgsmål til modtageren. か gør ytringen til et spørgsmål; det er ikke selve ordet for “kan”. Partiklen を markerer このメッセージ som det, handlingen retter sig mod. Hele mønstret kan derfor genbruges som Xを確認できますか。 = “Kan du tjekke X?”. Samlet betyder このメッセージを確認できますか。: “Kan du tjekke denne besked?” Sætningen er høflig og egner sig til en direkte, neutral forespørgsel.

2. 今、読めます。

   Jeg kan læse den nu.

   今

   nu

   読めます

   kan læse

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det står først i sætningen. Et nyttigt modstykke er 今は (“hvad angår nu / nu”), hvor は fremhæver tidspunktet; i den faste sætning står partiklen ikke. 読めます betyder her “kan læse”. Formen bygger på verbet 読む (“læse”): den mulige form er 読める (“kunne læse”), og den høflige ikke-fortidsform er 読めます. Det er altså ikke den almindelige nutidsform “læser”, men en form, der udtrykker evne eller mulighed. Eksempel: 漢字が読めます。 — “Jeg kan læse kanji.” På japansk står genstanden ikke udtrykt i den faste sætning. Den danske oversættelse gør den til “den”, og den nærmeste kontekst handler om en besked, men selve japanske sætning angiver ikke genstanden med et ord. 今 + 読めます samles derfor til: “Jeg kan læse den nu.”

3. 分かりやすいですか。

   Ser den tydelig ud?

   分かりやすい

   let at forstå; tydelig

   です

   er; høflig formulering

   か

   gør ytringen til et spørgsmål

   Uddybende forklaring

   分かりやすい betyder her, at noget er let at forstå eller fremstår tydeligt. Det er et japansk i-adjektiv. Formen bygger på 分かる “forstå” og 〜やすい, som gør betydningen “let at ...”; derfor kan mønsteret genbruges med andre verbums-stammer, for eksempel 読みやすい “let at læse”. Eksempel: この説明は分かりやすいです。 — “Denne forklaring er let at forstå.” です står efter adjektivet og giver en høflig, neutral formulering. Her er det ikke です, der bærer en særlig køns- eller talbøjning; 分かりやすい er stadig adjektivet og ændres ikke på grund af et bestemt grammatisk køn eller antal. I en mindre høflig stil kan man sige 分かりやすい。 uden です. か står til sidst og markerer, at ytringen er et spørgsmål. Den ændrer altså 分かりやすいです fra en høflig konstatering til et høfligt spørgsmål. Eksempel: これは読みやすいですか。 — “Er dette let at læse?” Sammen bliver 分かりやすいですか。 til “Er den/det let at forstå?” eller, som i den faste oversættelse, “Ser den tydelig ud?” Den faste tekst angiver ikke i sig selv et specifikt japansk navneord som referent for “den”; spørgsmålet handler om, hvor let det omtalte indhold er at forstå.

4. 大事なことは分かりやすいです。

   Det vigtigste er let at forstå.

   大事な

   vigtig

   こと

   ting; sag

   分かりやすい

   let at forstå

   です

   er

   Uddybende forklaring

   大事な betyder her “vigtig” og står foran こと for at beskrive det. 大事 er et な-adjektiv: foran et navneord bruges 大事な, mens den prædikative form er 大事だ eller høfligt 大事です. Betydningen er ikke i sig selv en grammatisk superlativ; læsningen “det vigtigste” kommer af sammenhængen og den faste danske oversættelse. こと betyder her “sag” eller “forhold” og gør udtrykket abstrakt: 大事なこと er “en vigtig sag” eller “det, der er vigtigt”. Det kan ofte bruges om et forhold, en handling eller et indhold, mens もの typisk peger på en konkret ting; valget afhænger dog af betydningen. 分かりやすい betyder her “let at forstå”. Det er et い-adjektiv. Formen er bygget af 分かる “forstå” og ～やすい “let at ...”, så mønsteret verbstamme + やすい kan bruges om noget, der er let at gøre: 読みやすい betyder for eksempel “let at læse”. I den faste sætning beskriver 分かりやすい 大事なこと. です står til sidst som høflig afslutning på udsagnet. Efter et い-adjektiv som 分かりやすい tilføjer det høflighed; det er ikke selve ordet, der betyder “forstå”. Et neutralt udsagn kan have 分かりやすい, mens 分かりやすいです er høfligere. Samlet er strukturen 大事なことは 分かりやすいです: “Det vigtigste er let at forstå.” 大事なこと er emnet, markeret med は, og 分かりやすいです siger, at dette emne er let at forstå. は fremhæver emnet eller det, man taler om; her kan det derfor naturligt gengives som “det vigtigste” i den givne oversættelse.

5. 何か間違いがありますか。

   Kan du se nogen fejl?

   何か

   noget; noget som helst

   間違い

   fejl

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   何か betyder her “noget” eller “noget som helst” i et spørgsmål. Det bruges om en ukendt eller ubestemt ting; det betyder ikke i sig selv “nogen” om personer. I en bekræftende sætning betyder 何か typisk “noget”. Eksempel: 何かありますか。 — “Er der noget?” 間違い er et substantiv, der her betyder “fejl”. Det kan bruges om en fejl generelt og specificerer ikke alene, hvilken type fejl der er tale om. I den efterfølgende kontekst nævnes en stavefejl som et konkret eksempel på en fejl. Eksempel: 間違いがあります。 — “Der er en fejl.” ありますか bygger på ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af noget, herunder ikke-levende eller abstrakte ting. あります er den høflige ikke-fortidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Mønstret Xがありますか betyder “Er der X?” eller “Findes der X?”. Det er ikke i sig selv verbet “se”. Sammenlagt følger sætningen mønstret 何か間違いがありますか: “Er der nogen fejl?” Den faste danske oversættelse “Kan du se nogen fejl?” formidler naturligt spørgsmålet i denne sammenhæng, mens den japanske ordlyd direkte spørger, om der findes en fejl.

6. 最後の近くに小さなスペルミスが一つあります。

   Jeg ser en lille stavefejl nær slutningen.

   最後

   slutningen

   近くに

   i nærheden af

   小さな

   lille

   スペルミス

   stavefejl

   一つ

   én ting

   あります

   der er

   Uddybende forklaring

   最後 betyder her “slutningen” eller “det sidste sted”. I 最後の forbinder の dette ord med det følgende stedudtryk: 最後の近く betyder “nær slutningen”. 最後 kan også bruges om det sidste element i en rækkefølge, men her handler det om slutningsområdet. 近くに betyder “i nærheden af”. 近く angiver nærhed, og に markerer stedet, hvor noget findes. Mønstret [sted]の近くに kan genbruges, for eksempel: 駅の近くに店があります。 — “Der er en butik i nærheden af stationen.” 小さな betyder “lille” foran et navneord. Det er den attributive form, der står direkte foran スペルミス. Den beslægtede form 小さい bruges også som prædikat, for eksempel 文字が小さい。 — “Bogstaverne er små.” I den faste sætning beskriver 小さな altså stavefejlen, ikke stedet. スペルミス er et navneord for en stavefejl: en fejl i stavningen. Det er et låneord skrevet med japanske katakana-tegn. Som eksempel: スペルミスを直します。 — “Jeg retter stavefejlen.” 一つ betyder “én” i optælling med den generelle japanske tæller つ. Her angiver det, at der er én stavefejl. 一つ står efter スペルミス, så mønstret er [navneord]が一つあります — “der er én [ting]”. Det er tælleren つ, ikke navneordet, der udtrykker optællingen. あります betyder her “findes” eller “der er” og bruges om en ikke-levende ting som en stavefejl. Det er den høflige nutidsform af ある. Til levende væsener bruges normalt います i stedet, for eksempel 人が一人います。 — “Der er én person.” Samlet er strukturen 最後の近くに + 小さなスペルミスが一つ + あります: “Der er én lille stavefejl nær slutningen.” Den faste danske oversættelse “Jeg ser en lille stavefejl nær slutningen” gengiver den tilsigtede betydning i sammenhængen, mens den japanske formulering grammatisk præsenterer stavefejlen som noget, der findes dér.

7. 今、それを直します。

   Jeg retter den nu.

   それを

   den

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu”. Det er et tidsord, som placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: 今、行きます。 — “Jeg går nu.” それを består af それ og objektmarkøren を. Her betyder それ “den” i overensstemmelse med den faste oversættelse; som demonstrativt pronomen kan formen dog ikke i sig selv angive dansk køn eller identificere en bestemt genstand. を viser, at dette er det objekt, handlingen retter sig mod. Eksempel: それを見ます。 — “Jeg ser på den.” 直します er den høflige form af verbet 直す, “at rette” eller “at reparere”. Formen ender på ます og bruges i en høflig ikke-fortidskonstruktion; med 今 får den her betydningen “retter nu”. 直す kan bruges både om at korrigere en fejl og om at reparere noget, men i denne sammenhæng er betydningen at rette det omtalte objekt. Eksempel: 間違いを直します。 — “Jeg retter fejlen.” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Den faste oversættelse angiver her “jeg” som den handlende, selv om et tilsvarende japansk subjekt ikke står i sætningen. Samlet sættes tidsordet 今 først, derefter objektet それを, og til sidst det høflige verballed 直します: taleren siger, at vedkommende nu retter det relevante objekt. Sætningen er høflig og egner sig til en direkte meddelelse om, hvad taleren er i gang med.

8. その後、送る準備ができるはずです。

   Bagefter burde den være klar til at blive sendt.

   その後

   bagefter

   送る

   sende

   準備ができる

   være klar (til noget)

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   その後 betyder her “bagefter” eller “derefter”. その betyder “den/det” og 後 betyder “efter/tidspunktet bagefter”, men sammen fungerer udtrykket som en tidsangivelse: noget sker efter det, der allerede er nævnt. Eksempel: その後、連絡します。 — “Derefter kontakter jeg dig.” 送る er verbet “sende”. Formen er den ikke-fortidige grundform, som også bruges i navneords-lignende forbindelser. Her står den foran 準備 i forbindelsen 送る準備: “forberedelse til at sende”. Hvem der sender, siges ikke i den japanske sætning; den danske oversættelses passive formulering “blive sendt” gengiver den tilsigtede betydning uden at tilføje en afsender. Eksempel: 荷物を送る。 — “Jeg sender pakken.” 準備ができる betyder her, at forberedelsen bliver færdig eller er på plads, altså “være klar”. 準備 betyder “forberedelse”, og できる betyder i denne brug “blive mulig/komme på plads” eller “blive færdig”, ikke “sende”. I 送る準備ができる er det forberedelsen til at sende, der er klar. Eksempel: 出発の準備ができました。 — “Forberedelserne til afrejsen er klar.” はずです udtrykker en forventning eller en konklusion ud fra det, man regner med: “burde”, “forventes at” eller “skal efter planen”. はず er selve forventningen, mens です giver en høflig, ikke-fortidig udsagnsform. Det er derfor ikke en sikker konstatering, men en forventning om, at noget vil være tilfældet. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme.” Samlet bygges sætningen sådan op: その後 (“bagefter”) + 送る準備 (“forberedelsen til at sende”) + ができる (“bliver klar”) + はずです (“burde/forventes at”). Hele betydningen er derfor: “Bagefter burde den være klar til at blive sendt.”