At vælge en stol | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. どのいすを選びましょうか。

   Hvilken stol skal vi vælge?

   どの

   hvilken

   いす

   stol

   選びましょうか

   skal vi vælge?

   Uddybende forklaring

   どの står foran et substantiv og spørger, hvilken blandt flere mulige ting man mener. Her vælger det いす: spørgsmålet handler altså om, hvilken stol der skal vælges. Som kontrast kan どれ bruges alene, når substantivet ikke gentages. いす betyder “stol”. Det er substantivet for selve genstanden; i skrift ses også kanji-formen 椅子, men den observerede tekst bruger hiragana. 選びましょうか bygger på verbet 選ぶ (“vælge”). Den høflige formkæde er 選ぶ → 選びます → 選びましょう; ましょう udtrykker et forslag om at gøre noget sammen. Spørgepartiklen か gør forslaget til et spørgsmål, så formen betyder “skal vi vælge?” eller “skal vi vælge den?”. Det er 選ぶ, ikke いす, der bærer verbets bøjning. Sammen danner どのいす spørgsmålet “hvilken stol”, og 選びましょうか foreslår, at taleren og den eller de tiltalte vælger den. Hele ytringen betyder derfor: “Hvilken stol skal vi vælge?” Japansk udelader her det grammatiske subjekt, mens den faste oversættelse gør “vi” eksplicit.

2. このいすは座りやすそうです。

   Denne stol ser behagelig ud.

   この

   denne

   いす

   stol

   座りやすそう

   ser ud til at være behagelig at sidde på

   Uddybende forklaring

   この står først og er et prænominalt demonstrativ: det betyder “denne” og står direkte foran et substantiv. Det markerer nærhed i den aktuelle situation, men japansk markerer ikke grammatisk køn her, og formen angiver heller ikke i sig selv et bestemt antal. I denne sætning knytter det sig til いす. いす betyder “stol”. Det er et substantiv og ændrer ikke form efter køn eller tal. Et genbrugeligt mønster er この + substantiv, for eksempel この本 — “denne bog”. 座りやすそう bygger på verbet 座る — “at sidde” — og består af verbets stamme 座り plus やすい, som betyder, at noget er let eller behageligt at gøre. 座りやすい betyder derfor “let eller behagelig at sidde på”. Her ændres adjektivets afsluttende い til そう: 座りやすい → 座りやすそう. Endelsen そう viser et indtryk eller en vurdering ud fra det, man kan se, så formen betyder “ser ud til at være …”. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: この靴は歩きやすそうです。 — “Disse sko ser ud til at være nemme at gå i.” Her er 歩きやすい dannet på samme måde af 歩く (“at gå”) og やすい. は efter このいす markerer emnet: “hvad angår denne stol”. Samlet bliver strukturen このいすは + 座りやすそうです: “Hvad angår denne stol, ser den ud til at være behagelig at sidde på.” Den høflige formulering udtrykker et synsbaseret indtryk, ikke en sikker påstand om stolens faktiske komfort.

3. もう一つのいすは小さすぎるようです。

   Den anden stol ser for lille ud.

   もう一つの

   den anden

   いす

   stol

   小さすぎる

   for lille

   ようです

   ser ud til at være

   Uddybende forklaring

   もう一つの betyder her “den anden” og står foran substantivet, som det bestemmer. もう一つ betyder mere bogstaveligt “én mere/et andet”, mens の forbinder dette led med det følgende substantiv. I denne sætning bruges det om den anden stol, der sammenlignes med stolen i den foregående sætning. いす betyder “stol”. Det er selve substantivet; もう一つの beskriver, hvilken stol der menes. Et genbrugeligt mønster er [bestemmende led] の いす, for eksempel 木のいす — “en træstol”. 小さすぎる betyder “være for lille”. Grundformen er adjektivet 小さい (“lille”). Før すぎる bruges stammen 小さ-, så 小さい + すぎる bliver 小さすぎる. すぎる føjer betydningen “for meget/for ...” til et adjektiv; derfor er dette stærkere end blot 小さい (“lille”). Eksempel: この箱は大きすぎます。 — “Denne kasse er for stor.” Her er 大きすぎる bygget på 大きい (“stor”). ようです betyder her “ser ud til at være” eller “det lader til at være”. Efter den almindelige form 小さすぎる viser ようです, at taleren udleder egenskaben ud fra det, der kan ses eller vurderes, i stedet for at fremsætte den som en direkte, ubetinget konstatering. Det er en anden konstruktion end 小さそうです, som også kan beskrive et indtryk, men er dannet direkte af adjektivet på en anden måde. Samlet består sætningen af もう一つの (“den anden”) + いす (“stol”) + 小さすぎる (“er for lille”) + ようです (“ser ud til at være”). Den samlede betydning er derfor: “Den anden stol ser for lille ud.”

4. では、このいすなら大丈夫です。

   Så burde denne stol virke.

   では

   så; i så fald

   この

   denne

   いす

   stol

   なら

   hvis det er sådan

   大丈夫

   i orden; fungerer

   Uddybende forklaring

   では står først som en overgang fra den foregående vurdering og betyder her omtrent "så" eller "i så fald". Det er en samtalemarkør, ikke selve betingelsen i sætningen. Et genbrugeligt mønster er では、… = "så …". この betyder "denne" og står foran et substantiv for at pege på noget, der præsenteres som nært eller aktuelt for taleren. Det bøjes ikke efter køn eller tal. Sammenlign このいす (denne stol) med そのいす (den stol dér/den stol, der allerede er relevant for samtalepartneren); valget afhænger af den sproglige og fysiske kontekst, ikke kun af substantivets form. いす er substantivet "stol". Det er et almindeligt japansk tælleligt substantiv; når man vil angive antal, bruges en passende tælleform, for eksempel いすが一つあります = "Der er én stol." Her angiver いす alene ikke et bestemt antal. なら efter このいす gør hele nominalgruppen til det, der tages som betingelse eller emne: このいすなら kan genbruges som "hvis det er denne stol" eller "hvad denne stol angår". I denne sætning er den kompatible betydning, at netop denne stol forventes at være i orden. なら er ikke en del af substantivet いす; det er den efterfølgende form, der markerer denne relation. 大丈夫 betyder her "i orden" eller "egnet til at fungere". Det er et na-adjektiv/prædikativt udtryk; i den høflige afslutning bruges 大丈夫です. Den samme form kan i andre sammenhænge betyde, at nogen eller noget er uskadt eller ikke behøver hjælp, men den faste oversættelse styrer her betydningen mod, at stolen vil virke. Et kort eksempel er これで大丈夫です = "Dette er i orden." です gør udsagnet høfligt og afslutter prædikationen. Det betyder ikke i sig selv "burde"; forventningen i den faste danske oversættelse kommer af den samlede situation og vurderingen af, at denne stol er en passende løsning. Samlet bygges sætningen sådan op: では markerer "så", このいす identificerer "denne stol", なら gør den til betingelsen eller det valgte tilfælde, og 大丈夫です siger høfligt, at den er i orden. Derfor bliver den samlede mening: "Så burde denne stol virke."

5. 明るい色をどう思いますか。

   Hvad synes du om den klare farve?

   明るい

   lys; klar

   色

   farve

   どう思いますか

   hvad synes du om det?

   Uddybende forklaring

   明るい betyder her, at farven er lys eller klar. Det er grundformen af et japansk i-adjektiv og står foran navneordet, som det beskriver: 明るい色 = en lys/klar farve. Nyttige former er 明るく (lyst/klart, fx foran et verbum) og 明るかった (var lys/klar). 色 betyder “farve”. Det er navneordet, som 明るい beskriver. I 色を markerer を, at farven er det, der bliver spurgt om en vurdering af. どう思いますか spørger, hvad man synes eller mener om noget. どう betyder “hvordan” i denne spørgekonstruktion, mens 思います er den høflige ikke-fortidsform af verbet 思う (“synes; mene; tænke”). か gør ytringen til et spørgsmål. Mønstret Xをどう思いますか kan genbruges som “Hvad synes du om X?” For eksempel: この映画をどう思いますか。 — “Hvad synes du om denne film?” Samlet bliver 明るい色をどう思いますか。 til “Hvad synes du om den lyse/klare farve?” Her er 明るい色 det, der vurderes, og どう思いますか spørger høfligt om den tiltaltes mening. Japansk udelader subjektet; den faste danske oversættelse angiver, at spørgsmålet henvender sig til “du”.

6. その色なら、いすが見つけやすいです。

   Så er stolen nem at få øje på.

   その色なら

   med den farve

   いす

   stol

   見つけやすい

   nem at få øje på

   Uddybende forklaring

   その色なら betyder her «med den farve» eller «hvis det er den farve». 色 betyder «farve», og その står foran et substantiv og peger på «den» farve, som allerede er relevant i situationen. なら sættes her efter en nominal frase og gør den til betingelsen eller forudsætningen: «hvis det er den farve». Eksempel: この色なら、見やすいです。 = «Med denne farve er det nemt at se.» いす betyder «stol». Det er et substantiv; が markerer stolen som det, der beskrives i resten af sætningen. Eksempel: いすがあります。 = «Der er en stol.» 見つけやすい kombinerer verbet 見つける «finde» med やすい «nem at ...». 見つける er den grundform, der betyder, at nogen finder noget; i 見つけやすい bliver handlingen «nem at finde» eller, i denne sammenhæng, «nem at få øje på». やすい sættes efter verbets stamme: 見つける → 見つけやすい. Den fulde form fungerer som et i-adjektiv, så høflighedsformen i slutningen bliver 見つけやすいです. Et nyttigt modsætningspar er 見つけやすい «nem at finde» og 見つけにくい «svær at finde». Eksempel: 鍵が見つけやすいです。 = «Nøglen er nem at finde.» I hele sætningen er その色なら betingelsen, いすが det, der beskrives, og 見つけやすいです beskrivelsen: «Med den farve er stolen nem at få øje på.» です gør udsagnet høfligt. Konstruktionen kan genbruges som [betingelse]なら、[ting]が[verbets stamme]やすいです, for eksempel この形なら、読みやすいです。 = «Med denne form er det nemt at læse.»

7. このいすを選びましょう。

   Lad os vælge denne stol.

   この

   denne

   いす

   stol

   選びましょう

   lad os vælge

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder "denne" i betydningen "denne stol". Det er et attributivt demonstrativ: mønsteret er この + substantiv. Det kan ikke stå alene som et selvstændigt pronomen; som selvstændig form bruges normalt これ ("denne/dette"). いす betyder "stol". Det er et substantiv, og japansk markerer ikke flertal på denne form, så いす kan betyde "stol" eller "stole" alt efter sammenhængen. Her identificerer この den stol, der menes. 選びましょう er den høflige volitivform af verbet 選ぶ ("vælge"). Den høflige volitivform bruges blandt andet til et forslag, svarende til "lad os vælge". Mønsteret verbets volitivform kan derfor bruges til fælles forslag, mens 選びます blot er en høflig nutids-/fremtidsform: "vælger" eller "vil vælge". Eksempel: ここで休みましょう。 — "Lad os hvile her." Samlet står delene i rækkefølgen この + いす + を + 選びましょう: "denne stol" er det, der vælges, を markerer det direkte objekt, og 選びましょう fremsætter forslaget om at vælge. Hele ytringen betyder derfor: "Lad os vælge denne stol."

8. 私がここに動かします。

   Jeg flytter den herhen.

   私が

   jeg som den, der handler

   ここに

   herhen

   動かします

   flytter

   Uddybende forklaring

   私が angiver den, der udfører handlingen. 私 betyder “jeg”, og partiklen が markerer subjektet i denne sætning. 私が fremhæver altså, at det er jeg, der flytter noget. Til sammenligning kan 私は præsentere “jeg” som sætningens emne; det er ikke nødvendigvis samme fokus. Eksempel: 私がします。 — “Jeg gør det.” Her markerer が igen den handlende. ここに angiver stedet eller målet “herhen”. ここ betyder “her”, mens に markerer destinationen efter et bevægelsesverbum. Derfor bliver betydningen i denne sætning “herhen” snarere end blot “her”. Eksempel: ここに置きます。 — “Jeg stiller det her.” に viser, hvor noget placeres. 動かします er den høflige ikke-fortidsform af 動かす, “at flytte noget”. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; denne form kan afhængigt af situationen beskrive nutid eller en handling, der skal udføres. 動かす er transitivt: det er normalt noget, der flyttes, selv om objektet ofte udelades, når det allerede er forstået. Det tilsvarende intransitive verbum 動く betyder “at bevæge sig” eller “at flytte sig” om selve tingen. Eksempel: 私がいすをここに動かします。 — “Jeg flytter stolen herhen.” Her er いすを det direkte objekt, og を markerer det, der flyttes. Samlet består udsagnet af subjektet 私が (“jeg”), målet ここに (“herhen”) og det høflige verbum 動かします (“flytter”). Objektet er udeladt på japansk, men den faste danske oversættelse angiver det som “den”: “Jeg flytter den herhen.” Den foregående kontekst har introduceret en stol, men japansk gentager ikke nødvendigvis objektet, når det kan forstås af samtalen.