At vælge mad | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. サンドイッチかサラダのどちらを選びましょうか。

   Skal jeg vælge en sandwich eller en salat?

   サンドイッチ

   sandwich

   か

   eller

   サラダ

   salat

   どちらを

   hvilken af de to

   選びましょうか

   skal jeg vælge?

   Uddybende forklaring

   サンドイッチ betyder her “sandwich”. Det er et låneord skrevet med katakana, og det fungerer som et substantiv. Eksempel: サンドイッチを食べます。 — “Jeg spiser en sandwich.” Her markerer を det, der spises. か står mellem de to muligheder サンドイッチ og サラダ og forbinder dem som et valg: “eller”. Mønstret AかB betyder “A eller B”. サラダ betyder “salat” og er også et substantiv. I denne sætning er det den anden valgmulighed. Eksempel: サラダを選びます。 — “Jeg vælger en salat.” どちらを spørger “hvilken af de to?”. どちら bruges, når valget er mellem to muligheder, og を markerer det valgte som objekt for verbet. Eksempel: どちらを選びますか。 — “Hvilken af de to vælger du?” 選びましょうか bygger på verbet 選ぶ, “at vælge”. 選びます er den høflige nutids-/fremtidsform, mens 選びましょう er den høflige volitivform, som her med か bliver et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal gøre noget: “skal jeg vælge?”. Det implicitte subjekt er taleren; det fremgår af den faste oversættelse “skal jeg vælge?”. Eksempel: これを選びましょうか。 — “Skal jeg vælge denne?” Samlet består ytringen af valgmulighederne サンドイッチかサラダ, spørgsmålet どちらを og den høflige spørgsmålsform 選びましょうか: “Skal jeg vælge en sandwich eller en salat?”

2. サラダのほうが軽い選択肢です。

   Salaten er en lettere mulighed.

   サラダ

   salat

   のほうが

   er snarere den …

   軽い

   let

   選択肢

   mulighed

   Uddybende forklaring

   サラダ er substantivet “salat”. Det står først og fungerer som det, der sammenlignes med et andet valg; i den afgrænsede kontekst er det den mulighed, der sættes op mod en sandwich. Et genanvendeligt eksempel er 果物 (“frugt”) i 果物のほうが軽いです — “Frugt er lettere.” のほうが markerer, at den nævnte mulighed foretrækkes eller har den angivne egenskab i sammenligning med en anden mulighed. ほう betyder her “side” eller “mulighed”, mens の forbinder den med サラダ; sammen giver de mønstret AのほうがB — “A er mere B” eller “A er den mere B-agtige mulighed”. Sammenligningen kan være underforstået, når den allerede er tydelig i situationen. 軽い er i denne sætning adjektivet “let”. Dets grundform er også 軽い; det er et i-adjektiv, så denne form kan stå foran et substantiv, som i 軽い選択肢 (“en let mulighed”). I sammenligningen med のほうが bliver betydningen “lettere”, selv om 軽い selv ikke ændrer form her. Et nyttigt modstykke er 重い — “tung”; 重い選択肢 betyder “en tung mulighed”. 選択肢 er substantivet “mulighed” eller “valgmulighed”, altså noget man kan vælge. I 軽い選択肢 beskriver 軽い dette substantiv. Et nyt eksempel er 別の選択肢があります — “Der er en anden mulighed.” Til sidst står です, en høflig afslutning, som gør udsagnet til en høflig, konstaterende sætning. Hele strukturen er サラダ + のほうが + 軽い + 選択肢 + です: “Salat er den lettere mulighed.” Den tidligere valgsituation gør sammenligningen naturlig, mens sætningen selv ikke angiver en fysisk vægt; her beskriver 軽い salaten som det lettere valg.

3. あまりおなかがすいていません。

   Jeg er ikke særlig sulten.

   あまり

   ikke særlig

   おなか

   mave

   すいていません

   er ikke sulten

   Uddybende forklaring

   あまり står her sammen med en nægtelse og betyder “ikke særlig” eller “ikke så meget”. Mønstret あまり + nægtelse dæmper udsagnet. Eksempel: あまり食べません。 — “Jeg spiser ikke særlig meget.” Uden nægtelse kan あまり have en anden funktion, så denne betydning læres bedst sammen med nægtelsen. おなか betyder “mave”. I udtrykket おなかがすく bruges det sammen med すく; udtrykket betyder naturligt “blive sulten” eller, som en aktuel tilstand, “være sulten”. おなか er her det grammatiske subjekt for tilstanden, men sætningen identificerer ikke en bestemt referent for “mave” ud over den betydning, som den faste oversættelse giver. すいていません er den høflige nægtende form af すいています, som hører til verbet すく i udtrykket おなかがすく. Her udtrykker -ている den aktuelle tilstand, mens -ていません nægter den: “er ikke sulten”. Det er verbet すく, ikke おなか, der bærer denne form. Eksempel: 今日はおなかがすいています。 — “I dag er jeg sulten.” Samlet følger sætningen mønstret あまり + おなかがすいていません: taleren siger høfligt, at sulttilstanden ikke er særlig stærk. Derfor betyder hele ytringen “Jeg er ikke særlig sulten.”

4. それなら、あなたにはそのほうが合うかもしれません。

   Så passer den måske bedre til dig.

   それなら

   så, hvis det er sådan

   あなた

   du

   には

   med hensyn til; markerer fokus eller kontrast

   そのほうが

   den mulighed er bedre

   合う

   passe til

   かもしれません

   måske; det er muligt

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til noget, der allerede er sagt: “hvis det forholder sig sådan”. なら kan bruges til at tage den foregående oplysning som betingelse eller udgangspunkt. Et genbrugeligt mønster er Xなら、… = “hvis det er X / hvis det forholder sig sådan, …”. あなた er pronomenet “du”. Japansk udelader ofte pronomenet, når personen allerede er tydelig, og あなた kan derfor lyde mere direkte end et dansk “du” i tilsvarende sætninger. Formen ændres ikke efter køn eller tal. には består her af に og は. に markerer den person, som noget passer til, mens は fremhæver denne person som sætningens perspektiv eller kontrast: sammen med あなた bliver betydningen “for dig”. Det er ikke selve pronomenet あなた, der får en særlig bøjningsform. Mønstret personには合う kan bruges om noget, der passer til en bestemt person. そのほうが betyder her “den mulighed” eller “den måde”. ほう betyder grundlæggende “retning” eller “mulighed/side”; i sammenligninger bruges Aのほうが… om den af mulighederne, der har den nævnte egenskab. Her er その “den” ud fra den aktuelle sammenhæng, og が markerer den mulighed, der beskrives. I den faste sætning er der en sammenligning med et andet muligt valg, selv om det ikke nævnes. 合う er grundformen af verbet “passe” eller “passe til”. I denne sætning handler det om, at en mulighed passer bedre til personen, ikke om fysisk at mødes. Nyttige former er 合う (grundform), 合います (høflig nutids-/fremtidsform) og 合わない (negation). Eksempel: この靴は私に合います。 — “Disse sko passer til mig.” かもしれません udtrykker mulighed: “måske” eller “det er muligt”. Den høflige form står efter en almindelig form; her står den efter 合う, så 合うかもしれません betyder “måske passer det”. En mere kortfattet, mindre høflig variant er かもしれない. Samlet bliver strukturen それなら、あなたにはそのほうが合うかもしれません: “Så passer den mulighed måske bedre til dig.” それなら tager den foregående oplysning som udgangspunkt, あなたには angiver personen, そのほうが peger på den foretrukne af mulighederne, og 合うかもしれません gør vurderingen forsigtig og høflig. Sætningen kan genbruges ved at udskifte あなた eller そのほう med en anden person eller mulighed, når man vurderer, hvad der passer bedst.

5. 何にしますか。

   Hvad skal du have?

   何

   hvad

   にします

   vælger

   か

   spørgsmålsmarkør

   Uddybende forklaring

   何 betyder her “hvad” og spørger efter det, der skal vælges. Som spørgeord står det her foran に i konstruktionen Xにする. にします er den høflige ikke-fortidsform af konstruktionen Xにする, hvor する ellers betyder “gøre”. Med に får konstruktionen betydningen “vælge” eller “beslutte sig for X”; します er den høflige form af する. Formen angiver ikke i sig selv køn eller antal. Eksempel: これにします。 — “Jeg vælger denne.” か står til sidst og gør ytringen til et høfligt spørgsmål. Samlet følger 何にしますか。 mønstret Xにしますか, altså et spørgsmål om, hvad samtalepartneren vil vælge. I den faste danske oversættelse gengives det naturligt som “Hvad skal du have?” Den japanske sætning udelader subjektet; “du” kommer fra den faste oversættelses læsning.

6. もっと大きいものがほしいです。

   Jeg vil have noget større.

   もっと

   mere

   大きい

   stor

   もの

   ting; noget

   ほしいです

   vil gerne have

   Uddybende forklaring

   もっと betyder her “mere” og gør sammenligningen stærkere. Det står foran 大きい og betyder derfor “mere stor” → “større”. Det angiver en sammenligning med noget, der allerede er relevant, men selve sammenligningsgrundlaget er ikke nævnt i sætningen. 大きい betyder “stor” og er et japansk i-adjektiv. Formen 大きい bruges foran et navneord: 大きいもの = “en stor ting”. Sammen med もっと bliver det もっと大きいもの = “noget større”. Adjektivet bøjes ikke her for tal eller grammatisk køn. もの betyder “ting” og kan i denne sammenhæng gengives som “noget”. Det er et navneord, som gør den beskrevne ting til det, man taler om. Mønstret 大きいもの betyder “en stor ting”, mens もっと大きいもの betyder “noget større”. ほしいです betyder “vil gerne have” eller “ønsker”. ほしい er et i-adjektiv, der udtrykker, at taleren ønsker sig noget; den høflige afslutning です gør udsagnet høfligt. Det ønskede står typisk med が, som i ものがほしいです. Dette er forskelligt fra et almindeligt udsagn om at eje noget: ønsket er den betydning, som formen har her. Hele sætningen bygges således op: もっと (“mere”) + 大きい (“stor”) + もの (“ting/noget”) + がほしいです (“vil gerne have”). Samlet betyder もっと大きいものがほしいです。: “Jeg vil have noget større.”

7. サンドイッチを選びます。

   Jeg vælger sandwichen.

   サンドイッチ

   sandwichen

   選びます

   vælger

   Uddybende forklaring

   サンドイッチ betyder her “sandwichen”. Det er et låneord skrevet med katakana, og det ændrer ikke form for at markere bestemthed eller tal. I japansk markeres den bestemte betydning derfor ikke inde i dette ord; den fremgår her af den faste oversættelse og situationen. 選びます betyder “vælger” i denne sætning. Grundformen er 選ぶ “at vælge”, mens 選びます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan bruges om et valg, der sker nu eller præsenteres som den aktuelle handling. Et eksempel er これを選びます。 — “Jeg vælger denne.” Mønstret サンドイッチを選びます består af genstanden サンドイッチ, partiklens を, som markerer det direkte objekt, og det høflige udsagn 選びます. Samlet betyder det “Jeg vælger sandwichen.”

8. 私はサラダで大丈夫です。

   Salaten passer fint til mig.

   私は

   for mig

   サラダ

   salat

   で大丈夫です

   er fint

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “hvad mig angår” eller “for mig”. 私 er et almindeligt, neutralt ord for “jeg/mig”, og は markerer emnet. Det er altså ikke は, der betyder “mig”; pronomenet er 私, mens は sætter det som emne. Et genanvendeligt mønster er Xは …です = “Hvad X angår, er …”. サラダ betyder “salat”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som eksempel kan man sige サラダを食べます。 — “Jeg spiser salat.” Her markerer を det, der spises. で大丈夫です betyder i denne sammenhæng “er fint” eller “passer”. 大丈夫 er et na-adjektiv, som her udtrykker, at noget er acceptabelt eller tilstrækkeligt, og です gør udsagnet høfligt. I mønstret Xで大丈夫です markerer で, at X er den mulighed eller løsning, der er i orden. Det er ikke den samme brug som で, der for eksempel kan markere et sted eller et middel. Sammenlagt gør 私は personen til emne, サラダ angiver valget, og で大丈夫です siger, at dette valg er acceptabelt. Den faste betydning er derfor: “Salaten passer fint til mig.” Mønstret 私はXで大丈夫です kan genbruges, når man høfligt siger, at X er fint for en selv.

9. 店員さんが戻ってきたら、注文しましょう。

   Lad os bestille, når tjeneren kommer tilbage.

   店員さん

   tjeneren

   戻ってきたら

   når [nogen] kommer tilbage

   注文しましょう

   lad os bestille

   Uddybende forklaring

   店員さん betyder her “tjeneren” eller den person fra personalet, som betjener gruppen. 店員 betyder en butiks- eller restaurantmedarbejder, og さん er et høfligt respektfuldt endeelement for en person; det er ikke en del af selve ordstammen. I denne sætning er den bestemte person understøttet af oversættelsen. 戻ってきたら bygger på 戻ってくる, “komme tilbage”. 戻る betyder “vende tilbage”, mens くる betyder “komme”; sammen beskriver de, at nogen kommer tilbage til det relevante sted. Formen 戻ってきた er den fortidige form af denne konstruktion, og ら gør den til en betinget eller tidslig ramme: her “når”. Det er altså ikke bare 戻る, men hele konstruktionen 戻ってくる, der får denne betydning. Eksempel: 彼が戻ってきたら、始めます。 — “Når han kommer tilbage, begynder jeg/vi.” 注文しましょう betyder “lad os bestille”. Grundformen er 注文する, “bestille”; 注文します er den høflige form, og 注文しましょう er den høflige volitivform, som foreslår en fælles handling. Den udtrykker derfor et forslag om at bestille sammen, ikke blot en oplysning om, at nogen bestiller. Eksempel: ここで注文しましょう。 — “Lad os bestille her.” Hele sætningen har mønsteret X が V-たら、V-ましょう: “Når X har gjort V, lad os gøre V.” 店員さんが markerer tjeneren som den, der kommer tilbage; 戻ってきたら angiver tidspunktet; og 注文しましょう fremsætter forslaget om at bestille. Samlet bliver betydningen: “Lad os bestille, når tjeneren kommer tilbage.”