Vælg et sted at sidde | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. どこに座りましょうか。

   Hvor skal vi sidde?

   どこに

   hvor hen

   座りましょうか

   skal vi sidde?

   Uddybende forklaring

   どこに betyder her “hvor hen” eller mere naturligt “hvor”. どこ er spørgeordet “hvor”, og に markerer stedet, hvor man sætter sig eller kommer til at befinde sig. Med verbet 座る bruges に til stedet, hvor man sidder: いすに座る betyder “at sætte sig på en stol”. Det er derfor ikke blot spørgeordet alene, der udtrykker hele stedforholdet. 座りましょうか bygger på verbet 座る, “at sidde” eller “at sætte sig”. I den høflige form bliver stammen 座り- kombineret med ましょう, som udtrykker et forslag eller en opfordring svarende til “skal vi …?”. Det afsluttende か gør ytringen til et spørgsmål. Formen spørger altså høfligt, om taleren og mindst én anden skal sætte sig; den angiver ikke i sig selv, hvor mange andre der er. Et genbrugeligt mønster er verbets stamme + ましょうか = “skal vi …?”. For eksempel: 行きましょうか。 — “Skal vi gå?” Her er 行き- stammen af 行く “at gå”. Samlet betyder どこに + 座りましょうか ordret omtrent “på hvilket sted skal vi sætte os?”, og den naturlige danske betydning er “Hvor skal vi sidde?”. Ytringen er høflig og bruges til at foreslå, at man sammen vælger et sted at sidde.

2. 隅のテーブルは静かな場所にあります。

   Hjørnebordet står et roligt sted.

   隅

   hjørne

   テーブル

   bord

   静かな

   rolig

   場所

   sted

   あります

   er / befinder sig

   Uddybende forklaring

   隅 betyder her “hjørne”. Som selvstændigt navneord kan det bruges om et hjørne eller en afkrog. I 隅のテーブル forbinder partiklen の 隅 med テーブル: bogstaveligt “bordet ved/i hjørnet”, altså “hjørnebordet” i den faste oversættelse. Mønsteret AのB kan ofte gengives som “B, der hører til eller er knyttet til A”. Eksempel: 駅の入口 betyder “stationens indgang”. テーブル er et låneord for “bord”. Det er et navneord og ændrer ikke form for ental eller flertal. Her er det hovedordet i 隅のテーブル; 隅 beskriver, hvilket bord der menes. 静かな betyder her “rolig”. Formen står foran navneordet 場所 og beskriver det: “et roligt sted”. 静か er grundformen, når ordet bruges som prædikat eller som selvstændig beskrivelse, mens 静かな er attributiv form foran et navneord. Dette er et な-adjektiv i japansk grammatik. Eksempel: 静かな部屋 betyder “et roligt værelse”. 場所 betyder “sted” eller “lokation”. I denne sætning er det stedet, hvor bordet befinder sig. Sammen med 静かな bliver det 静かな場所, “et roligt sted”. あります betyder her “befinder sig” eller “er placeret” om noget ikke-levende, her bordet. Det er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller placering af ikke-levende ting. Den tilsvarende høflige fortidsform er ありました, “var/befandt sig”. For levende væsener bruges normalt います i stedet; forskellen handler altså ikke blot om placering, men også om den type væsen eller ting, der omtales. Eksempel: 本は机の上にあります。 betyder “Bogen ligger på bordet.” Hele strukturen er 隅のテーブルは 静かな場所に あります。 は markerer 隅のテーブル som sætningens emne. に markerer den placering, som あります knytter sig til. Derfor bliver betydningen: “Hjørnebordet befinder sig et roligt sted” eller mere naturligt på dansk: “Hjørnebordet står et roligt sted.”

3. このテーブルは明るさもいいです。

   Dette bord har også et godt lys.

   この

   dette

   テーブル

   bord

   明るさ

   lys / lysstyrke

   も

   også

   いい

   god

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne/dette” i den konkrete henvisning: sammen med テーブル bliver det “dette bord”. Formen この bruges attributivt, altså direkte før det navneord, den bestemmer. テーブル er et lånord og betyder “bord”. I denne sætning er det det bord, som この peger på. Et genbrugeligt mønster er この + navneord, for eksempel: この本 — “denne bog”. 明るさ betyder her “lysstyrke” eller “hvor lyst der er”. Det er et navneord dannet af adjektivet 明るい (“lys”) med -さ, som gør en egenskab til et begreb eller målbar kvalitet. 明るい beskriver noget som lyst; 明るさ betegner selve lysstyrken. Eksempel: 部屋の明るさ — “rummets lysstyrke”. も betyder “også” og føjes til 明るさ for at markere lysstyrke som endnu et aspekt, der vurderes positivt. Det er ikke selve ordet “godt”, men forbinder dette aspekt med den øvrige sammenhæng. いい betyder her “god” og beskriver 明るさ: lysstyrken er god. Den almindelige grundform er いい; en hyppig alternativ form er よい. Ved bøjning bruges stammen よ-, for eksempel fortid よかった (“var god”), mens いいです er en høflig ikke-fortidsform. Eksempel: 音がいいです。 — “Lyden er god.” I hele sætningen markerer このテーブル emnet med partiklen は. Derefter kommer 明るさも, “også hvad angår lysstyrken”, og いいです, “er god”. Samlet betyder このテーブルは明るさもいいです。 derfor: “Dette bord har også et godt lys.”

4. このテーブルで読むほうがいいです。

   Dette bord er bedre til at læse ved.

   この

   denne

   テーブル

   bord

   で

   ved/på dette sted

   読む

   læse

   ほうがいいです

   det er bedre

   Uddybende forklaring

   この står foran テーブル og peger på et bestemt bord som "dette bord". Formen er et demonstrativt bestemmelsesord; den fortæller, hvilket bord der menes, men bærer ikke alene information om bordets afstand eller andre egenskaber. テーブル betyder "bord". Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det stedet, hvor læsningen foregår; det er ikke selve den handlende. で markerer her stedet, hvor en handling foregår. Mønstret stedで + verbum kan derfor bruges om at gøre noget på eller ved et sted. Det er forskelligt fra に, som blandt andet kan markere et mål eller et sted, hvor noget befinder sig. Her bliver で kombineret med 読む: læsehandlingen foregår ved dette bord. 読む betyder "læse" og står her i ordbogsformen. Efter ほうがいい bruges denne form i mønstret verbum i ordbogsform + ほうがいいです for at sige, at det er bedre at gøre handlingen. En anden almindelig form af samme verbum er 読みます, den høflige nutidsform "læser/læse"; 読む er den form, der bruges før ほう i dette mønster. ほうがいいです udtrykker en anbefaling eller sammenligning: "det er bedre at ...". ほう betyder i denne konstruktion omtrent "muligheden/valget" og gør det muligt at sammenligne en handling med et andet valg, som kan være underforstået. が markerer den anbefalede mulighed, og です giver en høflig afslutning. Eksempel: 早く寝たほうがいいです。 — "Det er bedre at gå tidligt i seng." Samlet bliver strukturen このテーブルで (ved dette bord) + 読む (læse) + ほうがいいです (det er bedre at gøre det): "Det er bedre at læse ved dette bord." Den danske oversættelse formulerer samme betydning som, at dette bord er bedre til at læse ved.

5. この椅子は座り心地がいいですか。

   Er disse stole behagelige?

   この

   disse

   椅子

   stole

   座り心地

   siddekomfort

   いい

   god; behagelig

   ですか

   er det?; høfligt spørgsmål

   Uddybende forklaring

   この er et demonstrativt ord, der står foran et substantiv og peger på en bestemt referent i talerens deiktiske område; det oversættes ofte med “denne” eller “disse” afhængigt af substantivets antal i den givne betydning. Japansk markerer ikke flertal i selve この; her er “disse” den relevante gengivelse, fordi den faste oversættelse angiver flere stole. 椅子 betyder “stol” eller, uden særskilt flertalsmarkering, “stole”. Det er et substantiv. I denne sætning er “stole” den relevante gengivelse ifølge den faste oversættelse. 座り心地 er et sammensat substantiv for, hvordan noget føles at sidde på eller i: “siddekomfort”. Det kan bruges i mønsteret Xの座り心地 (“X’s siddekomfort”), og her er det den egenskab, der vurderes i 座り心地がいい. いい betyder her “god” i betydningen “behagelig”. Det er adjektivets almindelige ikke-fortidsform; nyttige former er よかった (“var god/behagelig”) og よくない (“er ikke god/behagelig”). Her beskriver いい siddekomforten, ikke stolen direkte som generelt god. ですか gør spørgsmålet høfligt. Efter et japansk adjektiv kan ですか stå som i いいですか (“er det godt?” eller “er det behageligt?”). です skal derfor ikke forstås som et dansk “er” med præcis samme grammatiske funktion i alle japanske sætninger. は efter この椅子 markerer emnet, altså hvad spørgsmålet handler om. が i 座り心地がいい markerer den egenskab, der vurderes. Mønsteret Xは Yが いいですか bruges til høfligt at spørge, om Y ved X er god eller behagelig. Hele sætningen betyder derfor: “Er disse stole behagelige?” Mere ordret spørger den, om stolene har god siddekomfort.

6. 私にはこの椅子で大丈夫です。

   De føles fine for mig.

   私には

   for mig

   この椅子

   denne stol

   大丈夫です

   er i orden

   Uddybende forklaring

   私には betyder her “for mig”. Det består af 私 (“jeg/mig”) og partiklerne に og は: に markerer den person, hvis vurdering eller situation noget gælder for, mens は gør dette led til fokus eller tema. Mønstret Xには大丈夫です kan genbruges om, at noget er i orden eller passer for X. Eksempel: 私には難しいです。 — “Det er svært for mig.” この椅子 betyder “denne stol”. この står foran et substantiv og peger på noget, der opfattes som nært eller aktuelt; det bøjes ikke efter antal eller grammatisk køn. 椅子 er substantivet “stol”. Eksempel: この椅子に座ります。 — “Jeg sætter mig på denne stol.” 大丈夫です betyder her “er i orden” eller “er fin”. 大丈夫 er et såkaldt na-adjektiv, som fungerer prædikativt med です; den høflige form 大丈夫です kan derfor bruges efter et emne eller en vurdering. Her udtrykker det, at stolen er acceptabel eller passer taleren, ikke nødvendigvis en bestemt fysisk egenskab. Eksempel: この席で大丈夫です。 — “Denne plads er fin.” Samlet er strukturen 私には + この椅子 + 大丈夫です: “For mig er denne stol i orden” eller mere naturligt på dansk “Denne stol er fin for mig.” には angiver talerens perspektiv, この椅子 er det, der vurderes, og 大丈夫です giver den høflige vurdering.

7. このテーブルのところに座りましょう。

   Lad os sidde ved dette bord.

   この

   dette/denne

   テーブル

   bord

   のところに

   ved/hos noget

   座りましょう

   lad os sidde

   Uddybende forklaring

   この Her betyder この “dette” og står foran テーブル for at pege på bordet som det relevante bord. この bruges attributivt foran et navneord; formen ændres ikke efter køn eller tal. Det tilsvarende mønster er この + navneord, for eksempel この本 “denne bog”. テーブル テーブル er låneordet for “bord”. Det er et navneord og står her efter この. Et kort eksempel er テーブルがあります。 — “Der er et bord.” のところに I denne forbindelse betyder のところに “ved/hen til stedet ved”. の forbinder テーブル med ところ: テーブルのところ er bogstaveligt “stedet ved bordet”, og に markerer stedet eller målet for at sidde. Mønstret [navneord]のところに kan bruges om et sted nær eller ved noget, for eksempel 入口のところに立ちます。 — “Jeg står ved indgangen.” 座りましょう 座りましょう betyder “lad os sidde”. Formen bygger på verbet 座る “at sidde”: 座りましょう er den høflige volitive form, som foreslår en fælles handling. Den kan genbruges som [verbets masu-stamme] + ましょう, for eksempel 行きましょう。 — “Lad os gå.” Her er handlingen at sidde, ikke at få nogen anden til at sætte sig. Samlet bliver このテーブルのところに座りましょう。 “Lad os sidde ved dette bord.” この identificerer bordet, のところに angiver stedet ved bordet, og 座りましょう fremsætter den høflige fælles opfordring. Udtrykket er naturligt i en situation, hvor man foreslår, at talerne sætter sig dér.

8. 私たちのバッグは、私がテーブルの下に置きます。

   Jeg lægger vores tasker under bordet.

   私たちの

   vores

   バッグ

   taske(r)

   私が

   jeg

   テーブル

   bord

   下

   under

   置きます

   lægger

   Uddybende forklaring

   私たちの betyder her „vores“. 私たち er første persons pronomen i flertal, og の forbinder ejeren med det følgende navneord: 私たちのバッグ = „vores taske(r)“. Japansk markerer normalt ikke flertal på バッグ, så ental eller flertal må følge af sammenhængen; den faste oversættelse vælger „tasker“. バッグ er et låneord og betyder „taske“. Det har samme form, hvad enten der menes én eller flere tasker. Eksempel: バッグがあります。 — „Der er en taske / tasker.“ 私が betyder „jeg“ som den person, der udfører handlingen. 私 betyder „jeg“, mens が markerer subjektet. Her identificerer が altså den handlende som taleren. Eksempel: 私がします。 — „Jeg gør det.“ テーブル betyder „bord“. Det er et navneord; i den faste sætning er det bordet, som placeringen beskrives i forhold til. 下 betyder „underside“ eller „under“. I テーブルの下 forbinder の de to navneord: „bordets underside“ → „under bordet“. に markerer her stedet, hvor noget placeres. Eksempel: 椅子の下にあります。 — „Det er under stolen.“ 置きます betyder her „lægger“ eller „placerer“. Grundformen er 置く; 置きます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan derfor bruges om en handling, der sker nu, eller som man vil udføre, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 本をテーブルの上に置きます。 — „Jeg lægger bogen på bordet.“ は efter バッグ markerer emnet: „hvad angår vores taske(r)“. I denne sætning er det altså tasken eller taskerne, der omtales som det, der placeres, mens 私が angiver, hvem der gør det. は kan i en sådan konstruktion markere emnet i stedet for den almindelige objektsmarkør を; det ændrer ikke den faste oversættelses grundbetydning. Samlet bliver strukturen: 私たちのバッグは „hvad angår vores taske(r)“, 私が „jeg er den, der“, テーブルの下に „under bordet“, og 置きます „lægger/placerer“. Hele ytringen betyder derfor: „Jeg lægger vores tasker under bordet.“