Brug et fælles mødelokale pænt | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この共有会議室を使えますか。

   Kan vi bruge det fælles mødelokale?

   この

   dette

   共有会議室

   fælles mødelokale

   使えますか

   kan bruges?

   Uddybende forklaring

   この betyder her “dette” og står foran et substantiv: この + substantiv betyder “dette ...”. Formen angiver nærhed til taleren eller den aktuelle samtale; den bøjes ikke efter substantivets køn eller tal. 共有会議室 er et sammensat substantiv. 共有 betyder “fælles” eller “delt”, mens 会議室 betyder “mødelokale” (会議 “møde” + 室 “rum”). Sammen betegner de det fælles mødelokale i denne sætning. Et genbrugeligt mønster er この + [substantiv], for eksempel この部屋 — “dette værelse/rum”. 使えますか udtrykker et høfligt spørgsmål om mulighed eller tilladelse: “kan bruge?” eller “er det muligt at bruge?”. Den nyttige formkæde er 使う “bruge” → 使える “kunne bruge” → 使えます “kan bruge” i høflig stil. 使える er potentialisformen af verbet 使う; ます gør udsagnet høfligt, og か markerer spørgsmålet. Det er altså ikke selve ます, der betyder “kan”. Et eksempel er ここで使えますか。 — “Kan man bruge det her?” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. I den faste danske oversættelse er den underforståede aktør “vi”, men den japanske sætning viser ikke et særskilt japansk ord for “vi”. Samlet bliver この + 共有会議室 “dette fælles mødelokale”, og 使えますか spørger høfligt, om det kan bruges. Hele betydningen er derfor: “Kan vi bruge dette fælles mødelokale?”

2. 使えますが、ほかの人のためにきれいにしてください。

   Det kan du, men hold det pænt for andre.

   使えます

   kan bruge det

   ほか

   andre

   人

   person; mennesker

   のために

   for andres skyld

   きれいに

   pænt; rent

   してください

   gør venligst

   Uddybende forklaring

   使えます betyder her, at noget kan bruges: “det kan du bruge”. Formen hænger sammen med verbet 使う (bruge): 使う er grundformen, mens 使えます er en høflig form af den mulige form, altså “kan bruge”. I den foregående sætning bruges samme form som spørgsmål: 使えますか = “kan man/vi bruge det?”. Det efterfølgende が betyder her “men” og forbinder tilladelsen med en betingelse eller anmodning. ほか betyder “andre” eller “noget andet”. I ほかの人 forbinder の dette ord med 人, så udtrykket betyder “andre mennesker”. 人 betyder “person” og kan i denne sammenhæng forstås som “mennesker” i flertal; japansk markerer ikke nødvendigvis flertal med en særlig endelse. Eksempel: ほかの人を待ちます。 — “Jeg venter på andre mennesker.” のために betyder “for andres skyld” eller “til gavn for”. Mønstret Xのために bruges, når en handling gøres til fordel for X eller med X som formål. Her er X ほかの人, så anmodningen tager hensyn til andre mennesker. きれいに betyder her “pænt” eller “rent”. Grundformen er きれい, som er et beskrivende ord; endelsen に gør det muligt at bruge ordet sammen med する i mønstret きれいにする, “gøre eller holde ren/pæn”. Betydningen i denne sætning er derfor ikke primært “smuk”, men at efterlade det brugte sted eller den brugte ting i ordentlig stand. Eksempel: 部屋をきれいにします。 — “Jeg gør værelset rent.” してください er den høflige anmodningsform af する (gøre): する → してください, “gør venligst”. Sammen med きれいに bliver det きれいにしてください, “gør det rent/pænt, tak”. Det direkte objekt er ikke sagt i den japanske sætning; ud fra den faste oversættelse og situationen forstås det som det, der bruges. Samlet betyder 使えますが “du kan bruge det, men”. Derefter angiver ほかの人のために, at hensynet er til andre mennesker, og きれいにしてください er den høflige anmodning om at holde det rent eller pænt. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan du, men hold det pænt for andre.”

3. このテーブルは空いていますか。

   Er dette bord ledigt?

   この

   denne

   テーブル

   bord

   空いています

   er ledigt

   Uddybende forklaring

   この betyder “denne” og står foran et substantiv for at pege på noget tæt på taleren eller på noget, der allerede er identificerbart i situationen. Det er et attributivt demonstrativ: この + substantiv, for eksempel この本 = “denne bog”. Formen ændrer sig ikke efter substantivets tal eller køn. テーブル er substantivet “bord”. Det er et lånord skrevet med katakana. I denne sætning er det det ord, som この beskriver: “dette bord”. 空いています kommer fra 空く og betyder her “er ledigt” om bordets tilgængelighed. 空く kan også beskrive, at et sted eller en plads bliver ledig eller mindre fyldt; betydningen afgøres af sammenhængen. Formen 空いています består af 空いて og den høflige form います og udtrykker en gældende tilstand: bordet er ledigt nu. Den høflige ikke-fortidsform kan bruges om både nutid og en fremtidig situation, når konteksten gør tidspunktet klart. Et eksempel er 席が空いています。 — “Der er en ledig plads.” Samlet er mønstret この + substantiv + は + tilstandsudtryk + か: このテーブルは gør “dette bord” til samtalens emne, og 空いていますか spørger høfligt, om det er ledigt. Hele sætningen betyder derfor: “Er dette bord ledigt?” か til sidst markerer det som et spørgsmål.

4. 今、空いています。

   Det er ledigt nu.

   今

   nu

   空いています

   er ledigt

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer situationen i nutiden. Det er et selvstændigt tidsord, som kan stå først i sætningen. Eksempel: 今、行きます。 — “Jeg går nu.” 空いています betyder her “er ledigt”. Grundformen er 空く, som i denne brug betyder, at et sted eller en plads bliver fri eller ikke er optaget. Formen 空いて er te-formen, og sammen med います udtrykker den en fortsat eller aktuel tilstand: noget er ledigt på det relevante tidspunkt. Den høflige afslutning ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: この席は空いています。 — “Denne plads er ledig.” I den faste sætning står 今 først som tidsangivelse, og 空いています angiver derefter den aktuelle tilstand. Samlet betyder 今、空いています。: “Det er ledigt nu.” Her er den konkrete ting, der er ledig, ikke specificeret i selve sætningen; betydningen støttes af den foregående kontekst om et ledigt bord.

5. かばんを壁のそばに置きます。

   Jeg vil lægge min taske ved væggen.

   かばん

   taske

   壁

   væg

   のそばに

   ved siden af

   置きます

   lægger

   Uddybende forklaring

   かばん betyder her «taske». Det japanske ord angiver ikke i sig selv ejeren; den faste danske oversættelse identificerer den som talerens taske. Hvis man vil udtrykke «min taske» direkte, kan man sige 私のかばん. 壁 betyder «væg». Det er et navneord. I 壁のそば forbindes det med そば og angiver, at noget er nær væggen; den japanske formulering angiver ikke i sig selv, hvilken bestemt væg der menes. のそばに er mønstret N のそばに = «ved siden af/nær N». の forbinder 壁 med そば («nærhed/side»), og に markerer stedet, hvor noget placeres. Eksempel: 駅のそばに住んでいます。 — «Jeg bor nær stationen.» 置きます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 置く («at placere/sætte/lægge»). Her bruges den om den handling, som i den faste oversættelse er gengivet som noget, taleren vil gøre. Objektet står med を, så かばんを置きます betyder «lægger/placerer tasken». Eksempel: 本を机の上に置きます。 — «Jeg lægger bogen på bordet.» Sætningen samles sådan: かばんを markerer det, der placeres, 壁のそばに angiver placeringen, og 置きます angiver den høfligt formulerede handling. Hele betydningen er derfor: «Jeg vil lægge min taske ved væggen.»

6. テーブルを空けておいてください。

   Hold venligst bordet frit.

   テーブル

   bord

   空けて

   gøre fri

   おいてください

   lad venligst være sådan

   Uddybende forklaring

   テーブル betyder “bord” her. Det er et låneord skrevet med katakana. Som substantiv kan det bruges med objektmarkøren を, når bordet er det, der påvirkes: テーブルを = “bordet” som objekt. 空けて kommer fra verbet 空ける, “at rydde eller gøre fri”. Formen 空けて er te-formen. Her forbindes den med おいてください, så betydningen ikke blot er “ryd”, men “ryd det og lad resultatet være sådan”. Eksempel: 席を空けてください。 — “Ryd pladsen, tak.” おいてください består her af 置いて og ください. 置いて er te-formen af 置く, “at sætte/lægge”, men i konstruktionen -ておく fungerer おく som et hjælpeverbum: en handling udføres på forhånd eller med henblik på, at resultatet skal bestå. ください gør konstruktionen til en høflig anmodning. Derfor betyder 空けておいてください “ryd det, og lad det være frit” eller mere naturligt “hold det frit”. Eksempel: 窓を開けておいてください。 — “Lad vinduet stå åbent, tak.” Sætningen bygges således op: テーブルを markerer bordet som det, der skal påvirkes; 空けて angiver handlingen at gøre det frit; og おいてください beder høfligt om, at denne tilstand bevares. Samlet bliver betydningen: “Hold venligst bordet frit.”

7. 私たちは終わったら、部屋をきれいにしておきます。

   Vi efterlader lokalet rent, når vi er færdige.

   私たちは

   vi

   終わったら

   når vi er færdige

   部屋

   lokale

   きれい

   ren

   しておきます

   sørger for at gøre det på forhånd

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er pronomenet “vi/os”, og は markerer dette som sætningens emne. Formen angiver ikke i sig selv, hvem “vi” omfatter; det følger af situationen. Et enkelt eksempel er: 私たちは行きます。 — “Vi går/tager af sted.” 終わったら kommer fra verbet 終わる — “at slutte, blive færdig”. Formen 終わった er fortid, men med ら bruges den i denne konstruktion til en betingelse eller et tidspunkt: “når/efter at det er blevet færdigt”. I den faste oversættelse er den relevante læsning “når vi er færdige”. Eksempel: 仕事が終わったら、帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, går jeg hjem.” 部屋 betyder “værelse” eller “lokale”. Med partiklen を i den fulde frase 部屋を markeres det som det, der påvirkes af handlingen. Eksempel: 部屋を掃除します。 — “Jeg gør værelset rent.” きれい betyder her “ren”. Det er et såkaldt な-beskrivende ord: foran et navneord bruges きれいな, som i きれいな部屋 — “et rent værelse”. I denne sætning står det ikke direkte foran et navneord; に i きれいに gør beskrivelsen til den måde eller tilstand, som handlingen sigter mod. しておきます består her af する — “at gøre” — i て-formen して, plus おく og den høflige nutids-/fremtidsform おきます. Konstruktionen 〜ておく bruges, når man gør noget på forhånd eller sørger for, at en tilstand er klar til senere. I kombination med きれいに betyder den derfor “sørger for at gøre rent” og fremhæver, at resultatet skal være på plads. Eksempel: 窓を開けておきます。 — “Jeg lader vinduet stå åbent på forhånd.” Samlet er strukturen 私たちは [tidspunkt]、[ting]を [tilstand]にしておきます: “Når vi er færdige, sørger vi for at gøre lokalet rent og efterlade det i den tilstand.” 終わったら angiver tidspunktet, 部屋を angiver det lokale, der påvirkes, og きれいにしておきます angiver den forberedte eller fastholdte rene tilstand. Hele ytringen betyder: “Vi efterlader lokalet rent, når vi er færdige.”

8. それは次のグループの役に立ちます。

   Det hjælper den næste gruppe.

   それ

   det

   次の

   næste

   グループ

   gruppe

   役に立ちます

   hjælper; er nyttig

   Uddybende forklaring

   それ それ er et demonstrativt pronomen. Her betyder det “det” og fungerer som det, der hjælper; den konkrete henvisning er ikke identificeret i det givne materiale. Japanske demonstrativer skal ikke bøjes efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: それは新しいです。— “Det er nyt.” 次の 次の betyder “næste” foran et navneord. 次 er grundformen med betydningen “næste” eller “det næste”, og の gør udtrykket attributivt, så det kan beskrive et navneord: 次の + navneord. Eksempel: 次の駅で降ります。— “Jeg står af ved den næste station.” グループ グループ er et navneord, lånt fra engelsk, og betyder “gruppe”. Det står efter 次の, så hele forbindelsen 次のグループ betyder “den næste gruppe”. Som japansk navneord ændres det ikke efter ental eller flertal; tallet forstås ud fra sammenhængen. 役に立ちます 役に立ちます er den høflige ikke-fortidsform af det faste udtryk 役に立つ, “at være nyttig” eller “at hjælpe”. 立ちます er den høflige form af 立つ inde i dette udtryk, men hele 役に立つ skal læres som en samlet konstruktion. Den ikke-fortidige form kan beskrive hjælp nu eller en forventet/almindelig nytte. Eksempel: この説明は役に立ちます。— “Denne forklaring er nyttig.” Samlet bliver それは “det” som sætningens emne, 次のグループの “for den næste gruppe” og 役に立ちます “er nyttigt/hjælper”. Derfor betyder hele ytringen: “Det hjælper den næste gruppe.”