En ugentlig rengøringsplan | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私たちはアパートの掃除の予定をもっとよく決めないとね。

   Vi har brug for en bedre rengøringsplan for lejligheden.

   私たちは

   vi

   アパート

   lejlighed

   掃除

   rengøring

   予定

   plan

   もっと

   mere

   よく

   bedre

   決めないとね

   må beslutte det

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” og markerer, hvem udsagnet gælder for. は er en tematisk markør: resten af sætningen siger noget om “vi”. Formen 私たち er en flertalsform for taleren/talerne; den angiver ikke i sig selv præcis, hvor mange personer gruppen består af. アパート er “lejlighed”. Det er et låneord skrevet med katakana. I アパートの掃除 forbinder の to navneord: det første område eller den første relation angiver, hvad det andet handler om. Her er det rengøringen af lejligheden. 掃除 betyder “rengøring” eller “at gøre rent”. Som navneord kan det stå i sammensætninger som 掃除の予定, “en plan for rengøring”. Et nyttigt eksempel er 部屋を掃除する。 — “Jeg gør værelset rent.” Her er 掃除する verbet “at gøre rent”, mens den faste tekst bruger 掃除 som navneord. 予定 betyder “plan” eller “aftale om, hvad der skal ske”. 掃除の予定 betyder derfor en rengøringsplan eller en planlagt tid for rengøringen. I den faste sætning står アパートの掃除の予定: “planen for rengøringen af lejligheden”. De to の forbinder hvert led med det næste. もっと betyder “mere” og øger graden af det, der kommer efter. よく er her adverbiet “godt” i betydningen “bedre” eller “på en bedre måde”. Sammen bliver もっとよく “bedre” eller mere bogstaveligt “mere godt”. よく er den adverbielle form, der hører sammen med いい/よい “god”; det er ikke navneordet 予定, der bøjes eller sammenlignes. 決めないとね bygger på verbet 決める, “at beslutte” eller “at fastlægge”. 決めない er den negative form, “ikke beslutte”, og ないと i denne type afslutning betyder omtrent “ellers må man / man er nødt til at”. Den afsluttende ね søger enighed eller gør udsagnet blødere og mere fælles i tonen. Med 私たちは bliver meningen her, at vi må få fastlagt rengøringsplanen bedre. Et genbrugeligt mønster er 〜ないとね — “vi må hellere …” eller “vi er nødt til at …, ikke?”. Hele sætningen samles sådan: 私たちは sætter “vi” som tema; アパートの掃除の予定 er planen for rengøringen af lejligheden; もっとよく siger, at den skal fastlægges på en bedre måde; og 決めないとね udtrykker, at det er noget, vi må få gjort, med en søgende enighed i ね. Den samlede betydning er derfor: “Vi har brug for en bedre rengøringsplan for lejligheden.”

2. 私たちは家事を均等に分担できていないね。

   Vi har ikke fordelt pligterne ligeligt.

   私たちは

   vi

   家事

   husarbejde; huslige pligter

   均等に

   ligeligt

   分担

   fordeling mellem sig

   できていない

   har ikke fået gjort det

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” og markerer 私たち som det, udsagnet handler om. は er et emnemærke; det er ikke selve ordet “vi”. 私たち er en almindelig neutral form for “vi”; たち angiver en gruppe, men ikke nødvendigvis et bestemt antal personer. 家事 betyder husarbejde eller huslige pligter. Det er et sammensat navneord, der bruges om praktiske opgaver i hjemmet som en samlet kategori. I denne sætning er det det, der skal fordeles mellem deltagerne. Eksempel: 家事を分担する。 — “Vi fordeler husarbejdet mellem os.” 均等に betyder “ligeligt” eller “jævnt”. Formen 均等に fungerer som en mådeangivelse til handlingen 分担する: fordelingen sker ligeligt. 均等 er et udtryk for ligelighed, og に gør det til et adverbialt udtryk. Eksempel: 仕事を均等に分ける。 — “Vi deler arbejdet ligeligt.” 分担 betyder her “fordeling mellem flere personer”, især når hver person tager sin del. 分担 er et navneord, som også kan indgå i verbet 分担する, “at fordele mellem sig” eller “at dele arbejdet”. Det adskiller sig fra det bredere 分ける, som blot kan betyde “dele” uden nødvendigvis at fremhæve, at flere personer hver får en opgave. Eksempel: 二人で仕事を分担する。 — “To personer fordeler arbejdet mellem sig.” できていない består her af できる og formen ていない. できる kan blandt andet betyde “kunne” eller “formå at gøre”, mens ていない angiver, at den relevante tilstand eller opnåelse ikke er indtruffet eller ikke er gældende. Sammen med 分担 i 分担できていない betyder det her, at de ikke har fået fordelt arbejdet; det er ikke blot en løs påstand om, at de mangler evnen i enhver situation. Eksempel: まだ準備できていない。 — “Jeg er endnu ikke klar.” Hele mønsteret er 私たちは + [det, der fordeles]を + [måde]に + 分担できていない: “Vi har ikke fået fordelt [noget] [på denne måde].” を markerer 家事 som det, handlingen retter sig mod. ね til sidst inviterer til en fælles bekræftelse eller gør udsagnet blødere; den ændrer ikke selve indholdet af, at fordelingen ikke er lykkedes. Derfor bliver hele ytringen: “Vi har ikke fordelt husarbejdet ligeligt.”

3. 私は土曜日の朝に棚のほこりを払えるよ。

   Jeg kan tørre støv af hylderne lørdag morgen.

   私は

   jeg

   土曜日

   lørdag

   朝

   morgen

   棚

   hylde

   ほこり

   støv

   払える

   kan tørre af

   Uddybende forklaring

   私は markerer 私 som samtalets tema: “hvad mig angår” eller naturligt “jeg”. は er temapartiklen; den ændrer ikke 私 til en anden person eller et andet antal. Japansk udelader ofte et subjekt, når det allerede er forståeligt, men her gør 私は taleren tydelig. Eksempel: 私は学生です。= “Jeg er studerende.” 土曜日 betyder “lørdag”. Ugedage står ofte foran en tidsangivelse: 土曜日の朝 betyder “lørdag morgen”. Japansk markerer ikke bestemthed med artikler, og 土曜日 ændrer ikke form efter tal. 朝 betyder “morgen”. I 土曜日の朝 forbindes ordene med の: det første led beskriver det andet, altså “lørdags morgen” eller naturligt “lørdag morgen”. 朝 kan også bruges alene, for eksempel 朝に歩きます。= “Jeg går en tur om morgenen.” Den lille partikel に efter tidsudtrykket markerer her det tidspunkt, hvor handlingen kan finde sted. Mønstret [tidspunkt]に + handling kan derfor genbruges, for eksempel 土曜日に働きます。= “Jeg arbejder lørdag.” 棚 betyder “hylde” eller “reol”. Formen angiver ikke i sig selv ental eller flertal; den konkrete oversættelse “hylderne” kommer fra den faste betydning i sætningen. Et nyttigt mønster er 棚のほこり = “støv på hylden” eller “hyldens støv”: の forbinder et navneord, der nærmere beskriver, med det følgende navneord. ほこり betyder “støv”. I denne sætning er det det, der bliver fjernet, og を markerer derfor ほこり som handlingens direkte objekt. Den faste kombination ほこりを払う betyder at børste eller tørre støv af. Eksempel: 机のほこりを払います。= “Jeg tørrer støv af skrivebordet.” 払える er den ikke-fortidige potentialisform af verbet 払う. 払う kan i denne sammenhæng betyde “børste/tørre af”, mens 払える betyder “kan børste/tørre af”. Formen udtrykker altså mulighed eller evne, ikke blot en almindelig nutids- eller fremtidsform. Ved regelmæssige japanske u-verber dannes potentialis ofte ved at ændre den afsluttende u-lyd til e-lyd og tilføje る; her bliver 払う til 払える. I selve sætningen er 私 den angivne aktør, som 払える gælder for. Sammenstillingen er: 私は + 土曜日の朝に + 棚のほこりを + 払える. Temaet er “jeg”; tidspunktet er “lørdag morgen”; objektet er “støv på hylden/hylderne”; og 払える siger, at taleren kan udføre handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan tørre støv af hylderne lørdag morgen.” Den afsluttende partikel よ giver ytringen en bekræftende, oplysende tone over for lytteren uden at ændre selve handlingens betydning.

4. じゃあ、私は昼食のあとにキッチンの床をモップで掃除するね。

   Så vasker jeg gulvet i køkkenet efter frokost.

   じゃあ

   så / okay, så

   私は

   jeg

   昼食

   frokost

   のあとに

   efter

   キッチン

   køkken

   床

   gulv

   モップ

   moppe

   で

   med

   掃除する

   gøre rent

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   じゃあ står først og knytter ytringen til det foregående: “så” eller “okay, så”. Det er en nyttig overgang til en beslutning eller et forslag. Eksempel: じゃあ、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” 私は betyder “jeg” med partiklen は, som markerer emnet. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen; det kan bruges neutralt eller i mere formelle sammenhænge, og den præcise stil afhænger af konteksten. は udtales her wa. Mønstret 私は + handling kan bruges til at sige, hvad taleren gør eller vil gøre. 昼食 betyder “frokost”. Det er et navneord og kan sættes ind i tidsudtrykket 昼食のあと — “efter frokost”. I のあとに forbinder の et navneord med あと (“efter/tiden bagefter”), mens に markerer tidspunktet for handlingen. Eksempel: 授業のあとに帰ります。 — “Jeg går hjem efter undervisningen.” キッチン betyder “køkken”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det knyttet til 床 gennem の: キッチンの床 betyder “køkkengulvet”. 床 betyder “gulv”. Det kan bruges i mønstret 場所の床, for eksempel 部屋の床 — “gulvet i værelset”. Her er キッチンの床 den konkrete genstand, der skal gøres ren. モップ betyder “moppe”. Det er navneordet for redskabet, ikke selve handlingen. Katakana viser her, at ordet er et låneord. Sammen med で bliver det モップで: “med en moppe”. で markerer her det redskab eller middel, som handlingen udføres med. Mønstret redskab + で + handling kan bruges bredt: ペンで書きます。 — “Jeg skriver med en pen.” 掃除する betyder “gøre rent/rengøre”. Det er et する-verbum: navneordet 掃除 (“rengøring”) kombineres med する (“gøre”). Formen 掃除する er den almindelige ikke-fortidige form; i denne sammenhæng udtrykker den, hvad taleren vil gøre. Den høflige form er 掃除します. Eksempel: 部屋を掃除します。 — “Jeg gør værelset rent.” Partiklen を markerer dér det, der rengøres; i den faste sætning står を efter 床. ね står til sidst og søger en fælles bekræftelse eller gør tilsagnet blødere. Det kan ofte gengives med “ikke?” eller med en naturlig bekræftende tone, men her ændrer det ikke selve handlingen. Samlet bygges ytringen sådan op: じゃあ (“så”) + 私は (“jeg”) + 昼食のあとに (“efter frokost”) + キッチンの床を (“køkkengulvet” som genstand) + モップで (“med en moppe”) + 掃除する (“gøre rent”) + ね (blød fælles bekræftelse). Den faste betydning er derfor: “Så vasker jeg gulvet i køkkenet efter frokost.”

5. 毎週日曜日に浴室を掃除しようか？

   Skal vi gøre badeværelset rent hver søndag?

   毎週

   hver uge

   日曜日

   søndag

   浴室

   badeværelse

   掃除しようか

   skal vi gøre rent?

   Uddybende forklaring

   毎週 betyder her “hver uge” og står foran tidsudtrykket 日曜日, så de tilsammen danner mønstret 毎週 + ugedag: “hver [ugedag]”. 毎週 er et tidsord; det angiver gentagelse, ikke én bestemt uge. 日曜日 betyder “søndag”. Det er sammensat af 日 (“sol/dag”) og 曜日 (“ugedag”), men som helhed lærer man det bedst som navnet på ugedagen. Ugedagene kan sættes ind i samme mønster, for eksempel 毎週月曜日 — “hver mandag”. 浴室 betyder “badeværelse” eller mere specifikt “baderum”. Det er et navneord. I japansk kan et navneord normalt stå direkte foran et verbum uden en artikel; her er 浴室を det, der bliver gjort rent. Partiklen を markerer altså genstanden for handlingen. 掃除しようか er en forslagsspørgsmålform: “skal vi gøre rent?” eller “skal vi rengøre det?”. Grundformen er 掃除する, “at gøre rent/rengøre”. I den faste sammensætning er 掃除 navneordet “rengøring”, og する er verbet “gøre”; sammen fungerer 掃除する som verbet “gøre rent”. しよう er volitivformen af する. Den bruges blandt andet til at foreslå, at taleren og den eller de andre gør noget sammen: 掃除しよう — “lad os gøre rent”. か gør ytringen til et spørgsmål, så 掃除しようか spørger, om det er en god idé eller om de skal gøre det. Det er ikke den samme form som en direkte opfordring til én bestemt person. Hele ytringen bygges således op: 毎週日曜日に — “hver søndag”, 浴室を — “badeværelset som genstand”, og 掃除しようか — “skal vi gøre rent?”. に efter tidsudtrykket markerer tidspunktet eller den tilbagevendende tidsramme. Den samlede betydning er: “Skal vi gøre badeværelset rent hver søndag?”

6. 浴室はすぐに汚れるから、日曜日がいいね。

   Søndag giver mening, fordi det hurtigt bliver beskidt.

   浴室

   badeværelse

   すぐに

   hurtigt

   汚れる

   blive beskidt

   から

   fordi

   日曜日

   søndag

   いいね

   passer, ikke?

   Uddybende forklaring

   浴室 betyder her “badeværelse”. Det er et sammensat japansk substantiv: 浴室 bruges om et rum til bad, mens お風呂 ofte henviser til badet eller badeområdet i en bredere forstand. すぐに betyder “hurtigt” i denne sætning: tilstanden indtræffer efter kort tid. Det kan også betyde “straks” i andre sammenhænge, men her beskriver det, hvor hurtigt noget bliver beskidt. 汚れる betyder “blive beskidt”. Grundformen er 汚れる, og formen er ikke-fortid; her udtrykker den en generel eller gentagen tendens, ikke nødvendigvis én bestemt fremtidig hændelse. Det er et intransitivt verbum, så fokus er på, at badeværelset selv kommer til at være beskidt. Den tilsvarende handling “gøre noget beskidt” udtrykkes med det transitive 汚す, som er et andet verbum. から betyder “fordi” og står efter den årsag, der begrunder udsagnet. Mønsteret årsag + から, konklusion kan bruges til at forklare et valg: 暑いから、水を飲みます。 — “Fordi det er varmt, drikker jeg vand.” Her forbinder から påstanden om, at noget hurtigt bliver beskidt, med valget af søndag. 日曜日 betyder “søndag”. Det er et substantiv, og ugedagene kan bruges direkte som tidsangivelser. I mønsteret 日曜日がいい markerer が den mulighed, der foretrækkes: “søndag er bedst/passer”. Det er ikke i sig selv en påstand om, hvor mange søndage der er. いいね bygger på いい, “god” eller “passende”, med ね. I 日曜日がいいね betyder det, at søndag virker passende, samtidig med at taleren inviterer til enighed eller bekræftelse. いい er den uregelmæssige grundform; dens høflige form er いいです, og fortidsformen er よかった. Samlet er 浴室は “hvad badeværelset angår”, hvor は markerer emnet. すぐに汚れるから siger “fordi det hurtigt bliver beskidt”, og 日曜日がいいね siger “søndag passer/synes jeg er bedst”. Hele ytringen betyder derfor: “Badeværelset bliver hurtigt beskidt, så søndag passer, ikke?” Den danske oversættelse “Søndag giver mening, fordi det hurtigt bliver beskidt” gengiver samme begrundelse og valg.

7. 掃除の予定を冷蔵庫に貼るね。

   Jeg hænger rengøringsplanen på køleskabet.

   掃除

   rengøring

   予定

   plan

   冷蔵庫

   køleskab

   貼る

   hænge op; sætte fast

   ね

   vel; ikke sandt?

   Uddybende forklaring

   掃除 betyder her rengøring. Det er et navneord og kan stå foran の for at angive, hvad planen vedrører. Eksempel: 掃除をする betyder “at gøre rent”. 予定 betyder en plan eller fastlagt plan. Sammen med 掃除の bliver 掃除の予定 “rengøringsplanen”: の forbinder det første navneord med det andet og svarer her omtrent til “for rengøring”. Eksempel: 旅行の予定 betyder “rejseplanen”. 冷蔵庫 er køleskab. Med partiklen に angiver 冷蔵庫に det sted eller mål, hvor noget sættes fast. Eksempel: 壁に写真を貼る betyder “at sætte et foto fast på væggen”. 貼る betyder at sætte noget fast, klistre noget op eller hænge noget op som en plan eller meddelelse. Formen er ordbogsformen og er ikke markeret for person eller tal; japanske verber ændrer ikke form efter, hvem der udfører handlingen. I høflig stil kan man sige 貼ります, og 貼った betyder “satte op” eller “hang op”. Her er 掃除の予定 genstanden for handlingen, markeret med を. ね står til sidst og gør udsagnet blødere eller inviterer til fælles bekræftelse. I denne sætning kan det derfor gengives naturligt med “jo”, “ikke?” eller blot en venlig tone; det er ikke selve handlingen “at hænge op”. Samlet er strukturen 掃除の予定を + 冷蔵庫に + 貼る + ね: “rengøringsplanen” er det, der sættes fast, “på køleskabet” angiver stedet, og ね giver udsagnet en venlig, bekræftende tone. Hele ytringen betyder: “Jeg hænger rengøringsplanen på køleskabet.”

8. それで、私たちはそれぞれの作業を覚えやすくなるね。

   Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.

   それで

   derfor; så

   私たちは

   vi (som emne)

   それぞれの

   hver sin; hver enkelt

   作業

   opgave; arbejde

   覚えやすくなる

   blive let at huske

   ね

   ikke sandt?; ikke?

   Uddybende forklaring

   それで står først og binder denne sætning til det foregående: “så” eller “derfor”. Her peger det på en følge af den netop nævnte handling; det er ikke selve handlingen “at hænge noget op”. 私たちは betyder “vi” som sætningens emne. 私たち er grundformen for “vi”, og は markerer emnet og udtales normalt wa i denne funktion. Eksempel: 私たちは学生です。 — “Vi er studerende.” それぞれの betyder “hver sin” eller “hver enkelt”. Det peger på medlemmer eller dele, der behandles enkeltvis. Mønstret それぞれの + substantiv kan bruges om tilsvarende individuelle ting, for eksempel それぞれの部屋 — “hvert sit værelse”. 作業 betyder her “opgave” eller “arbejde”, altså en arbejdsopgave. Det er et substantiv; i denne sætning står det efter それぞれの som det, der fordeles enkeltvis. Et nært, men ikke identisk ord er 仕事, som ofte betyder arbejde eller job mere generelt. 覚えやすくなる beskriver, at noget bliver let at huske. 覚える er grundformen “huske; lære udenad”, og 覚えやすい betyder “let at huske”: やすい sættes efter verbets stamme, her 覚え. I 覚えやすくなる bliver やすい til やすく foran なる, så konstruktionen betyder “blive let at huske”. Eksempel: この名前は覚えやすい。 — “Dette navn er let at huske.” ね står til sidst og gør udsagnet blødere samt inviterer til enighed eller bekræftelse. Det betyder ikke nødvendigvis et bogstaveligt spørgsmål; her svarer det omtrent til “ikke?” eller “vel?”. Samlet giver それで、私たちはそれぞれの作業を覚えやすくなるね。 betydningen: “Så bliver det lettere for os at huske hver opgave, ikke?” I den faste danske oversættelse er den samme tilsigtede mening gengivet som “Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.”