En venlig besked om støj fra naboen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 隣の人は昨夜かなりうるさかったね。

   Naboen larmede en del i går aftes.

   隣の人

   naboen

   昨夜

   i går aftes

   かなり

   en del; ganske

   うるさかった

   var larmende

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   隣の人 betyder her “naboen” eller mere bogstaveligt “personen ved siden af”. 隣 betyder “ved siden af/nabo”, og 人 betyder “person”. Mønstret 隣の人 kan genbruges om en person, der befinder sig ved siden af noget eller nogen; の forbinder de to led. Her identificerer den faste oversættelse personen som naboen. 昨夜 betyder “i går aftes” eller “i nat” set fra den relevante tidligere aften. Det er et tidsudtryk, som normalt står uden en partikel i denne type sætning. Et andet almindeligt tidsudtryk er 今夜 (“i aften”); de to må ikke forveksles. かなり betyder “temmelig” eller “en del” og forstærker graden af det følgende udsagn. Det står foran det, hvis grad beskrives. Det er stærkere end et helt neutralt udsagn, men angiver ikke et præcist mål. うるさかった er datidsformen af adjektivet うるさい, “larmende/støjende”. For i-adjektiver dannes datid ved at ændre slutningen -い til -かった: うるさい → うるさかった. Formen beskriver derfor, at noget var støjende i den relevante fortid. Eksempel: 昨日は暑かった。 — “I går var det varmt.” ね er en sætningspartikel, der gør udsagnet bekræftelsessøgende eller inviterer til enighed. Den kan ofte gengives med “ikke?”, “vel?” eller en dansk tone som “jo”. Den er ikke i sig selv en del af udsagnets tids- eller betydningsindhold. Samlet er strukturen 隣の人は (“hvad angår naboen/personen ved siden af”), 昨夜 (“i går aftes”), かなり (“temmelig/en del”), うるさかった (“var larmende”) og ね (“ikke?/vel?”). Hele ytringen betyder: “Naboen larmede en del i går aftes, ikke?” は markerer 隣の人 som samtalens tema, mens ね til sidst søger en fælles bekræftelse.

2. 私たちが寝ようとしている間、大音量の音楽が聞こえたよ。

   Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.

   私たち

   vi

   寝ようとしている

   prøver at sove

   間

   mens; imens

   大音量

   høj lydstyrke

   音楽

   musik

   聞こえたよ

   kunne høres

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi”. Det er pronomenet for første person flertal. Førsteperson ental er 私, mens 私たち markerer en gruppe, der inkluderer taleren. 寝ようとしている betyder her “prøver at sove”. 寝る er grundformen “sove”; 寝よう er volitionsformen, som i denne konstruktion indgår i mønstret -ようとしている: nogen er i færd med at forsøge at gøre noget eller står lige ved at gøre det. Her er det 私たち, der forsøger at sove. Eksempel: 出ようとしている。 — “Jeg/vi prøver at gå ud.” 間 betyder “mens” eller “imens” i denne brug. Mønstret A間、B betyder, at B sker i det tidsrum, hvor A foregår. Her fungerer hele 私たちが寝ようとしている som den situation, der angiver tidsrummet; 間 står bagefter den. 間 kan også være et almindeligt navneord med betydningen “tidsrum” eller “mellemrum”, men her har det en tidslig forbindelsesfunktion. 大音量 betyder “høj lydstyrke”. Det er et navneord/kompositum, som i 大音量の音楽 beskriver musik med høj lydstyrke. 大 betyder her “stor”, og 音量 betyder “lydstyrke”; tilsammen beskriver de lydstyrken, ikke musikkens størrelse. Et beslægtet eksempel er 小音量の音楽 — “musik ved lav lydstyrke”. 音楽 betyder “musik”. Det er et navneord. I den faste ytring forbindes det med 大音量の, så betydningen bliver “musik med høj lydstyrke”. Eksempel: 音楽が聞こえる。 — “Man kan høre musik.” 聞こえたよ betyder her “kunne høres” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “jeg hørte”. Grundformen er 聞こえる, som beskriver, at en lyd er hørbar eller når frem til hørelsen; den er ikke det samme som 聞く, “at lytte til/høre noget” som en villet handling. 聞こえた er datidsformen af 聞こえる, og よ til sidst giver udsagnet en tydelig, meddelende tone. Japansk har ikke et udtrykt subjekt i denne del, men den faste oversættelse angiver talerens perspektiv som “jeg”. Eksempel: 外から音が聞こえた。 — “Der kunne høres en lyd udefra.” Samlet er strukturen 私たちが寝ようとしている間 (“mens vi prøvede at sove”) efterfulgt af 大音量の音楽が聞こえたよ (“jeg hørte musik med høj lydstyrke”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.”

3. 丁寧なメッセージを残そうか。

   Skal vi lægge en venlig besked?

   丁寧な

   venlig og høflig

   メッセージ

   besked

   残そうか

   skal vi efterlade noget?

   Uddybende forklaring

   丁寧な beskriver det følgende substantiv: her en besked, der er høflig, omhyggeligt formuleret eller venlig i tonen. 丁寧 er et na-beskrivende ord; な forbinder det med et substantiv. Det er altså ikke メッセージ, der får denne form. メッセージ betyder “besked” og er et låneord skrevet med katakana. Det kan bruges om en skriftlig eller elektronisk besked. Eksempel: メッセージを読む。 — “Jeg læser beskeden.” 残そうか kommer fra verbet 残す, som grundlæggende betyder “at efterlade” eller “lade blive”. 残そう er volitivformen: 残す → 残そう. Den foreslår en handling, og det afsluttende か gør forslaget til et spørgsmål, svarende til “skal vi …?”. Det udeladte objekt må forstås ud fra sammenhængen; selve 残そうか betyder ikke specifikt “efterlade den”. Eksempel: メモを残そうか。 — “Skal vi efterlade en note?” Samlet er mønstret 丁寧な + メッセージを + 残そうか: “Skal vi lægge en venlig/høflig besked?” を markerer メッセージ som det, der efterlades, mens 残そうか foreslår handlingen. I den givne situation handler forslaget om at efterlade en venlig besked.

4. 怒った感じではなく、親しみやすくしよう。

   Vi skal skrive den venligt og ikke vredt.

   怒った

   vred

   感じ

   indtryk; tone

   ではなく

   ikke …, men/uden at være …

   親しみやすく

   venligt; imødekommende

   しよう

   lad os gøre det

   Uddybende forklaring

   怒った er fortidsformen af 怒る og betyder her “vred” foran 感じ: bogstaveligt et indtryk af at være vred. Formen kan også beskrive noget, der blev vredt eller har reageret vredt, afhængigt af det ord, den beskriver. Eksempel: 彼は怒った。 — “Han blev vred.” 感じ er et substantiv for en fornemmelse, et indtryk eller en tone. I 怒った感じ hjælper det med at tale om, hvordan noget virker, snarere end at fastslå direkte, at nogen er vred. Eksempel: やさしい感じです。 — “Det virker venligt.” ではなく er den negative forbindelse af だ og betyder “ikke …, men/uden at være …”. Her afviser den en vred tone, som derefter kontrasteres med den ønskede venlige tone. Konstruktionen Aではなく、B kan genbruges som “ikke A, men B”. Eksempel: 仕事ではなく、趣味です。 — “Det er ikke arbejde, men en hobby.” 親しみやすく er adverbialformen af adjektivet 親しみやすい, “venlig og let at komme i kontakt med”. Endelsen -く gør et i-adjektiv egnet til at beskrive, hvordan en handling udføres eller hvilket resultat man sigter mod. Eksempel: 文章を親しみやすく書く。 — “Jeg skriver teksten på en imødekommende måde.” しよう er volitionalformen af する. Den bruges blandt andet til et forslag eller en fælles beslutning: “lad os gøre det”. Her står den efter 親しみやすく, så betydningen bliver, at man sammen vil gøre det, der er underforstået fra konteksten, venligt eller imødekommende. Den udeladte genstand kan i den givne sammenhæng forstås som den besked eller tekst, man er ved at formulere; selve japanske sætning nævner den ikke. Eksempel: 始めよう。 — “Lad os begynde.” Samlet står kontrasten som 怒った感じではなく — “ikke med en vred tone” — efterfulgt af 親しみやすくしよう — “lad os gøre den venlig og imødekommende”. I sammenhæng med den nævnte besked betyder hele ytringen: “Lad os skrive den venligt og ikke vredt.”

5. 騒音で眠れなかったと書くよ。

   Jeg skriver, at støjen forhindrede os i at sove.

   騒音

   støj

   眠れなかった

   kunne ikke sove

   と書くよ

   jeg skriver, at …

   Uddybende forklaring

   騒音 betyder her «støj» og er et substantiv. Formen er uændret i denne sætning; den kan indgå i årsagsmønstret Xで, «på grund af X» eller «fordi X». Her forbindes den med 眠れなかった, så støjen er årsagen til, at det ikke var muligt at sove. 眠れなかった bygger på grundformen 眠る, «at sove». Formen 眠れる betyder «kunne sove» og er den mulige form af 眠る; den negative fortidsform 眠れなかった betyder derfor «kunne ikke sove» eller «var ude af stand til at sove». Den skal ikke forveksles med 眠らなかった, «sov ikke», som blot benægter, at man sov, uden nødvendigvis at udtrykke manglende mulighed. I den faste oversættelse er det os, der ikke kunne sove. I と書くよ markerer と den tekst eller påstand, som skrives, og 書く er grundformen «at skrive». Japansk bruger ofte grundformen 書く om en nær fremtidig eller planlagt handling; her svarer den i den faste oversættelse til «jeg skriver». よ gør udsagnet tydeligt som talerens meddelelse eller forsikring. Mønstret «citat eller indhold»と書く kan genbruges, for eksempel: 名前を書く betyder «skrive et navn», mens 名前はアキラだと書く betyder «skrive, at navnet er Akira». Samlet er 騒音で «på grund af støjen», og 眠れなかった «vi kunne ikke sove». Det samlede indhold sættes foran と書くよ, så hele ytringen betyder: «Jeg skriver, at støjen forhindrede os i at sove.»

6. 夜は忙しくなることもあると付け加えよう。

   Tilføj, at vi ved, at aftener kan blive travle.

   夜

   aftener

   忙しくなる

   blive travle

   こともある

   kan også være tilfældet

   付け加えよう

   lad os tilføje

   Uddybende forklaring

   夜 betyder her “aften(er)” eller “om aftenen”. I japansk kan det være et tidsord uden flertalsmarkering; ental eller flertal afhænger af sammenhængen. Med は bliver tidsrammen gjort til samtalens tema: 夜は = “hvad aftener angår” eller naturligt “om aftenen”. 忙しくなる betyder “blive travl”. 忙しい er grundformen “travl”; før なる ændres den til 忙しく, fordi et い-adjektiv får denne form, når det beskriver den tilstand, som noget bliver. なる betyder “blive” og beskriver en overgang til en tilstand. Eksempel: 寒くなる。 — “Det bliver koldt.” こともある føjes til en verbal eller adjektivisk beskrivelse for at sige, at der også findes tilfælde, hvor den sker eller gælder. Her giver 忙しくなることもある betydningen “der er også tidspunkter, hvor det bliver travlt” eller mere naturligt “aftener kan blive travle”. も tilfører betydningen “også”; det er ikke selve verbet, der udtrykker “også”. 付け加えよう er volitivformen af 付け加える, “tilføje”. Den foreslår “lad os tilføje” eller, afhængigt af situationen, “jeg vil tilføje”. Volitivformen 〜よう kan bruges til en fælles opfordring, mens en mere direkte nutidsform som 付け加える blot konstaterer “tilføjer/vil tilføje”. Samlet bygges sætningen sådan op: 夜は sætter aftener som tidsramme, 忙しくなる beskriver at blive travl, og こともある gør udsagnet til “det kan ske, at ...”. Til sidst viser 付け加えよう, at taleren foreslår at føje denne oplysning til: “Lad os tilføje, at aftener kan blive travle.”

7. そうすると、メッセージがやわらかく、わかりやすくなるね。

   Så bliver beskeden mildere og tydeligere.

   そうすると

   så / i så fald

   メッセージ

   besked

   やわらかく

   mildt eller blidt

   わかりやすく

   letforståeligt eller tydeligt

   なる

   blive

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   そうすると betyder her “så” eller “i så fald”. そう henviser til den netop omtalte måde eller handling, og すると er する i en konstruktion med と, som forbinder en forudgående betingelse med dens følge. Lær helst udtrykket som helhed; det er ikke en ordret dansk sætning. メッセージ er et låneord skrevet med katakana og betyder “besked”. Katakana bruges ofte til lånte ord. Eksempel: メッセージを送る。 — “at sende en besked”. やわらかく er -く-formen af i-adjektivet やわらかい, “blød” eller, som her om en besked, “mild/skånsom”. Denne form kan stå foran なる og angiver den tilstand, som noget bliver til. Her handler betydningen derfor om beskedens tone, ikke nødvendigvis om fysisk blødhed. わかりやすく er -く-formen af わかりやすい, “let at forstå” eller “tydelig”. Her angiver den også den tilstand, som beskeden bliver til. Den nyttige modsætning わかりにくい betyder “svær at forstå”. Mønstret adjektiv i -く-form + なる betyder “blive [sådan, som adjektivet beskriver]”. Eksempel: 明るくなる。 — “Det bliver lysere.” Når der er flere egenskaber, kan den første stå i -く-form, mens なる kommer efter den sidste: やわらかく、わかりやすくなる betyder, at noget bliver både mildt og let at forstå. なる er grundformen og betyder “blive” eller “komme til at være”. Formen er ikke markeret for fortid; ikke-fortid kan oversættes med nutid eller fremtid alt efter sammenhæng. Her viser den den følge, der forbindes med そうすると. ね er en sætningspartikel, der inviterer til fælles bekræftelse eller viser, at taleren regner med, at udsagnet kan deles med lytteren. Den kan her naturligt gengives med “ikke?” eller med en dansk bekræftende tone. Samlet består sætningen af følgen そうすると, det が-markerede subjekt メッセージ og to egenskaber: やわらかく (“mildt”) og わかりやすく (“letforståeligt”). なる samler dem som en forandring. Hele udsagnet betyder derfor: “Så bliver beskeden mildere og tydeligere, ikke?”

8. あとで相手のドアの近くに置けるよ。

   Vi kan lægge den nær deres dør senere.

   あとで

   senere

   相手の

   den andens / modpartens

   ドア

   dør

   近くに

   i nærheden

   置ける

   kan lægge

   Uddybende forklaring

   あとで betyder her “senere”. Det er et tidsudtryk, som normalt står før det, der skal ske. Sammenlign あとで電話します。 — “Jeg ringer senere.” Det modsatte tidsudtryk er 先に — “først / forinden”. 相手の betyder her “den andens” eller “modpartens”. 相手 er grundformen for en anden part eller person, som man står over for i en situation, og の forbinder denne med det følgende navneord som et ejerskabs- eller tilhørsforhold: AのB = “A’s B” eller “B, der hører til A”. I den faste oversættelse er dette den anden parts dør. 相手 kan i andre sammenhænge betyde for eksempel samtalepartner eller modstander; her er “den anden part” den relevante betydning. ドア er låneordet for “dør”. Det er et navneord og ændrer ikke form efter ental eller flertal. Eksempel: ドアを開けます。 — “Jeg åbner døren.” 近くに betyder “i nærheden”. 近く er navneords-/adverbialformen, der betyder “nærhed” eller “i nærheden”, og に markerer her stedet, hvor noget placeres. Mønstret Xの近くに betyder “i nærheden af X”: 駅の近くに店があります。 — “Der er en butik i nærheden af stationen.” 置ける betyder her “kan lægge” eller “kan placere”. Grundformen er 置く “at lægge / placere”; 置ける er dens potentialisform og udtrykker mulighed eller evne til at placere noget. Det er altså 置く, ikke ドア, der bærer denne form. Eksempel: ここに置けるよ。 — “Jeg kan lægge den her.” Det udeladte subjekt og objekt fremgår ikke som særskilte japanske ord; den faste oversættelse gengiver dem som “vi” og “den”. Samlet består utterancen af tidsleddet あとで, stedet 相手のドアの近くに og 置ける, efterfulgt af よ, som giver udsagnet en tydelig, oplysende tone. Den samlede betydning er derfor: “Vi kan lægge den i nærheden af den andens dør senere.”