En svag internetforbindelse derhjemme | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この部屋はインターネット接続が弱いね。

   Internetforbindelsen er svag i dette rum.

   この

   dette (foran et substantiv)

   部屋

   værelse

   インターネット接続

   internetforbindelse

   弱い

   svag

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   この står foran 部屋 og betyder "dette" i betydningen et rum, som taleren peger på eller har identificeret som det aktuelle. Det er et prænominalt demonstrativt ord: mønstret er この + substantiv. Andre former i samme system er その (det dér hos modtageren eller allerede nævnte) og あの (det dér ovre). この bøjes ikke efter køn eller flertal. 部屋 er substantivet "værelse" eller "rum". Det kan bruges alene, som i 部屋に入る — "gå ind i rummet". I den faste sætning bliver この部屋 samlet til "dette rum"; この bestemmer altså, hvilket rum der omtales. インターネット接続 er et sammensat substantiv: インターネット betyder "internet", og 接続 betyder "forbindelse" eller "tilslutning". Sammen betegner det internetforbindelsen. Det er dette substantiv, der fungerer som emnet for beskrivelsen, ikke 部屋. 弱い betyder her "svag" og beskriver internetforbindelsens kvalitet eller styrke. Det er grundformen af et japansk i-adjektiv. Nyttige former er 弱くない — "ikke svag" — og 弱かった — "var svag". I mønstret substantiv は + i-adjektiv beskrives emnet: 電波は弱い betyder "signalet er svagt". 弱い skal ikke forveksles med 弱く alene; 弱く er forbindelsesformen, som blandt andet bruges før negation eller et andet beskrivende led. ね står til sidst som en samtalepartikel. Den gør udsagnet til en bemærkning, hvor taleren inviterer til enighed eller fælles bekræftelse, omtrent "ikke?" eller "synes du ikke?" i denne sammenhæng. Den betyder ikke i sig selv, at et bestemt svar allerede er givet. Samlet er strukturen この部屋は — "hvad angår dette rum" — efterfulgt af インターネット接続が弱い — "internetforbindelsen er svag" — og afsluttende ね, som søger fælles bekræftelse. Hele ytringen betyder derfor: "Internetforbindelsen er svag i dette rum, ikke?"

2. ルーターを一度再起動したほうがいいかも。

   Måske har routeren brug for en hurtig genstart.

   ルーター

   router

   一度

   én gang

   再起動した

   genstarte

   ほうがいいかも

   måske er det bedst at

   Uddybende forklaring

   ルーター betyder “router” her. Det er et låneord skrevet med katakana. Som navneord kan det bruges med partikelmarkering, for eksempel ルーターを再起動する = “genstarte routeren”. 一度 betyder “én gang” og angiver her, at handlingen foreslås udført én gang. Det kan også bruges i andre sammenhænge om “en gang” eller “på et tidspunkt”, så den præcise betydning følger sammenhængen. Eksempel: 一度試してみて。 = “Prøv det én gang.” 再起動した kommer fra 再起動する, “at genstarte”. Formen 再起動した er た-formen, som ofte bruges om noget, der er afsluttet. I konstruktionen V-たほうがいい bruges den her ikke nødvendigvis om fortid; den indgår i et råd om, hvad der er bedst at gøre: 再起動したほうがいい = “det er bedre at genstarte”. ほうがいいかも består af ほうがいい, “det er bedre”, og かも, en forkortet, uformel form af かもしれない, “måske”. Sammen gør det rådet forsigtigt: “måske er det bedst at …”. ほうがいい kan også bruges med en negativ form, for eksempel 行かないほうがいい = “det er bedre ikke at tage af sted”. Hele sætningen kan opdeles sådan: ルーターを markerer routeren som det, handlingen udføres på, 一度 siger “én gang”, og 再起動したほうがいいかも siger “måske er det bedst at genstarte”. Den samlede betydning er derfor: “Måske er det bedst at genstarte routeren én gang.” Den faste danske oversættelse gengiver dette som, at routeren måske har brug for en hurtig genstart.

3. 電源を切って、もう一度入れようか？

   Skal jeg slukke og tænde den igen?

   電源

   strømmen

   切って

   slukke

   もう一度

   igen

   入れようか？

   skal jeg tænde den?

   Uddybende forklaring

   電源 betyder her strømforsyningen eller strømmen, ikke selve apparatet. Det indgår naturligt i mønsteret 電源を切る = at slukke for strømmen og 電源を入れる = at tænde for strømmen. Eksempel: 電源を入れてください。 — Tænd for strømmen, tak. 切って er te-formen af verbet 切る (at slukke, skære eller afbryde, afhængigt af sammenhængen). Her betyder den at slukke for strømmen. Te-formen forbinder denne handling med den næste: Aて、B kan her forstås som “gør A, og gør derefter B”. Formen 切って er derfor ikke en ny grundform, men en bøjet form af 切る. もう一度 betyder “én gang til” eller “igen”. Det gentager handlingen, som kommer efter, så det præciserer, at der skal tændes igen efter slukningen. Eksempel: もう一度説明してください。 — Forklar det én gang til. 入れようか？ kommer af 入れる (at sætte i, indsætte eller tænde for noget i denne type strømudtryk). 入れよう er den almindelige volitionsform af 入れる; sammen med か danner den et spørgsmål som “skal jeg tænde?” eller “skal jeg gøre det?”. Den underforståede genstand forstås ud fra udtrykket 電源を入れる, mens 電源 allerede står tidligere i ytringen. Eksempel: 窓を閉めようか？ — Skal jeg lukke vinduet? Samlet bygges ytringen sådan op: 電源を切って = “slukke for strømmen og …”, もう一度 = “igen”, og 入れようか？ = “skal jeg tænde?”. Hele betydningen er derfor: “Skal jeg slukke for strømmen og tænde den igen?” Spørgsmålet foreslår denne rækkefølge som en handling, taleren kan udføre.

4. そうして、それからステータスランプがまた点くまで待って。

   Gør det, og vent så, til statuslampen tænder igen.

   そうして

   gør det, og …

   それから

   derefter

   ステータスランプ

   statuslampe

   また

   igen

   点く

   tænde

   まで

   indtil

   待って

   vent

   Uddybende forklaring

   そうして kommer fra そうする og betyder her “gør det sådan” eller “gør det”. Te-formen そうして kan forbinde denne handling med den næste opfordring: そうして、待って。 = “Gør det, og vent.” Den konkrete handling, som そう henviser til, må forstås ud fra sammenhængen; formen selv angiver ikke en bestemt genstand. それから markerer rækkefølge: “derefter” eller “så”. Det viser, at det at vente kommer efter den foregående handling. Eksempel: まず電源を切って、それから入れて。 = “Sluk først for strømmen, og tænd den derefter.” ステータスランプ er et låneord skrevet med katakana og betyder “statuslampe”. Det er et sammensat substantiv: ステータス = status og ランプ = lampe. I denne sætning er det statuslampen, der tænder igen. また betyder her “igen”: handlingen gentages, sådan at lampen tænder på ny. Det er ikke selve verbet, der udtrykker gentagelsen. Eksempel: また点く。 = “Den tænder igen.” 点く er et intransitivt verbum, “tænde” eller “blive tændt”, hvor lampen selv er det, der kommer i tændt tilstand. Den viste form 点く er ordbogsformen og bruges også som ikke-fortidsform. Den nyttige modsætning er 点ける, “tænde noget”, hvor en person eller anden aktør får noget til at tænde. Eksempel: ランプが点く。 = “Lampen tænder.” まで sætter en grænse: “indtil” eller “frem til”. I mønstret 点くまで betyder det “indtil den tænder”. Det angiver her, hvornår ventetiden slutter; det gør ikke selve ventetiden til en bestemt varighed. 待って kommer fra 待つ, “vente”. Te-formen bruges her som en direkte opfordring: “vent”. Den samme form kan også forbinde handlinger, men i slutningen af denne ytring fungerer den som opfordring. Eksempel: ここで待って。 = “Vent her.” Samlet er mønstret そうして、それから [subjekt]が また [verb]まで 待って: “Gør det, og vent derefter, indtil [subjektet] gør noget igen.” Her er [subjekt] ステータスランプ, og 点く beskriver, at lampen selv tænder. Hele ytringen betyder derfor: “Gør det, og vent så, til statuslampen tænder igen.”

5. 今はページの読み込みがよくなった。

   Siden indlæses bedre nu.

   今は

   nu

   ページ

   side

   読み込み

   indlæsning

   よくなった

   blev bedre

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “nu” og markerer tidspunktet som sætningens tema. 今 er “nu”, mens は er en temapartikel: mønstret Xは ... betyder omtrent “hvad angår X, ...”. Eksempel: 今は忙しい。 — “Jeg har travlt nu.” ページ betyder “side”, her en side i en digital grænseflade. Det er et låneord skrevet med katakana. Eksempel: ページを開く。 — “Åbn siden.” I ページの読み込み forbinder の to navneord: AのB kan her forstås som “B af/for A”. 読み込み betyder “indlæsning” og er den navneordsagtige form af verbet 読み込む (“indlæse”). I denne sætning handler det derfor om indlæsningen af siden, ikke om en person, der læser siden. Eksempel: 画像の読み込みが遅い。 — “Indlæsningen af billedet er langsom.” よくなった betyder “blev bedre” i denne sammenhæng. Det er den fortidige form af よくなる, “blive bedre”: よくなる → よくなった. Her er よく adverbieformen af よい/いい (“god”) og beskriver, at noget fungerer bedre. Fortidsformen viser, at forbedringen nu er indtruffet; den siger ikke i sig selv, hvem der forårsagede den. Eksempel: 接続がよくなった。 — “Forbindelsen blev bedre.” Samlet er opbygningen 今は [ページの読み込み] が [よくなった]: “Nu er indlæsningen af siden blevet bedre.” が markerer det, der har fået denne egenskab eller ændring — her ページの読み込み. Det svarer derfor til den faste oversættelse: “Siden indlæses bedre nu.”

6. ルーターをオープンな棚に置くと、もっとよくなるかも。

   At stille den på en åben hylde kan måske hjælpe endnu mere.

   ルーター

   router

   オープンな

   åben

   棚

   hylde

   置く

   stille; placere

   もっと

   endnu mere

   よくなる

   blive bedre

   かも

   måske

   Uddybende forklaring

   ルーター er substantivet “router”. Det står med partiklen を, som markerer det, der placeres. Et genanvendeligt mønster er Xを置く = “placere X”. オープンな betyder her “åben” og beskriver 棚. な forbinder denne type beskrivende ord med et substantiv: オープンな棚 = “en åben hylde”. Det er ikke 棚, der bøjes som beskrivelsen; な står mellem beskrivelsen og substantivet. 棚 betyder “hylde”. Sammen med に i 棚に angiver det stedet eller målet for placeringen: “på hylden”. 置く er grundformen “placere, stille”. I denne sætning står den før と, som danner en betingelse med betydningen “hvis/når man placerer …, så …”. Med と fremstilles resultatet som noget, der følger af handlingen. Eksempel: ここに置くと便利です。 — “Det er praktisk, hvis man stiller den her.” もっと betyder “mere” eller “endnu mere” og forstærker sammenligningen. Her viser det, at resultatet tænkes at blive bedre end den allerede forbedrede situation, der omtales i konteksten. よくなる betyder “blive bedre”. よく er formen af いい/よい, “god”, der bruges foran なる, “blive”; なる udtrykker en overgang til en ny tilstand. Derfor betyder よくなる ikke blot “være god”, men “blive bedre”. Eksempel: 音がよくなった。 — “Lyden blev bedre.” かも gør udsagnet usikkert og svarer her til “måske”. Det står efter den almindelige udsagnsform よくなる, så よくなるかも betyder “kan måske blive bedre”. Formen er uformel; en mere formel variant er かもしれません. Hele strukturen er ルーターを オープンな棚に 置くと、もっと よくなる かも: “Hvis man stiller routeren på en åben hylde, bliver det måske endnu bedre.” I den faste danske oversættelse gengives resultatet naturligt som, at placeringen måske kan hjælpe endnu mere. と forbinder placeringshandlingen med det mulige resultat, og かも viser, at taleren ikke fremstiller forbedringen som sikker.

7. ドアの近くに移そうか？

   Skal vi flytte den hen tæt på døråbningen?

   ドア

   dør

   の近くに

   i nærheden af

   移そうか

   skal vi flytte?

   Uddybende forklaring

   ドア betyder her “dør”. Det er et lånord skrevet med katakana og fungerer som et almindeligt navneord. I denne ytring indgår det i en stedangivelse, ikke som det, der skal flyttes. の近くに betyder “i nærheden af …”. の forbinder et navneord med det område, der beskrives: ドアの近く er “området nær døren”. 近く betyder “nærhed” eller “i nærheden”; に markerer her det sted, som noget flyttes hen til. Eksempel: 駅の近くに住んでいます。 — “Jeg bor i nærheden af stationen.” 移そうか kommer fra det transitive verbum 移す, “at flytte noget” eller “at placere noget et andet sted”. Formen 移そう er volitionalformen, som bruges til et forslag om at gøre noget sammen; か gør forslaget til et spørgsmål. Derfor svarer formen her til “skal vi flytte …?”. Den transitive betydning betyder, at et objekt normalt kan nævnes, for eksempel 机を移そうか。 — “Skal vi flytte skrivebordet?” I den faste ytring er objektet udeladt, men den foregående kontekst støtter, at det er routeren, der tales om. Samlet er ドアの近くに målet for flytningen, og 移そうか spørger, om taleren og den anden skal udføre den foreslåede handling. Med det underforståede objekt fra konteksten bliver betydningen: “Skal vi flytte den hen tæt på døren?”

8. そうすると、電波がこの部屋まで届くかも。

   Det kan hjælpe signalet med at nå ind i dette rum.

   そうすると

   i så fald

   電波

   signal

   この

   denne

   部屋

   rum

   まで

   helt ind til

   届く

   nå frem

   かも

   måske

   Uddybende forklaring

   そうすると står først og binder den foregående handling sammen med en mulig følge: “hvis man gør det, så …” eller mere naturligt her “så kan …”. I den givne sammenhæng knytter det sig til at flytte noget tættere på døren; selve udtrykket betyder ikke “hjælpe” alene, men markerer resultatet af den handling. 電波 betyder her et radiosignal eller radiobølger. Det er dette ord, der fungerer som subjekt for 届く. Et nyttigt eksempel er: 電波が弱い。 — “Signalet er svagt.” この betyder “denne/dette” og står foran et navneord. Det bøjes ikke efter navneordets antal eller andre grammatiske egenskaber. Her peger この部屋 på “dette rum”; den præcise fysiske placering følger af situationen, ikke af この alene. 部屋 er “rum” eller “værelse”. Sammen med この danner det navneordsleddet この部屋, “dette rum”. Et eksempel er: 部屋に入る。 — “Jeg går ind i rummet.” まで markerer et slutpunkt eller en grænse. Efter この部屋 betyder この部屋まで “helt ind til dette rum” eller “så langt som til dette rum”. Det er ikke selve ordet for “rum”; det viser, hvor langt bevægelsen eller rækkevidden går. Sammenlign 駅まで行く — “tage hen til stationen”. 届く er grundformen og betyder “nå frem”, “nå hen” eller “blive modtaget”, afhængigt af hvad der når frem. Her er det signalet, der når frem til rummet. Formen er ikke markeret som datid; i denne konstruktion beskriver den en mulig nutidig eller fremtidig situation. Et eksempel er: 声が届く。 — “Stemmen kan høres / stemmen når frem.” かも er en forkortet, samtalepræget form af かもしれない og gør hele udsagnet usikkert: “måske” eller “det kan være, at …”. Det står efter den del, der vurderes som mulig. 届くかも betyder derfor “måske når det frem” eller “det kan nå frem”; かも betyder ikke, at resultatet er sikkert. Samlet bliver strukturen: そうすると + 電波が + この部屋まで + 届く + かも: “Så når signalet måske helt ind i dette rum.” Den faste oversættelse udtrykker samme hensigt: den foreslåede handling kan føre til, at signalet når rummet, men resultatet fremstilles som muligt og ikke sikkert.