Gøre rummet hyggeligt | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 最近は暗くなるのが早くなってきたね。

   Det bliver tidligere mørkt for tiden.

   最近は

   for tiden

   暗くなる

   blive mørkt

   早くなってきた

   være blevet tidligere

   ね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   最近は betyder her “for tiden”. 最近 betegner en nyere periode omkring nutiden, og は gør perioden til samtalens tema. Mønstret 最近は + udsagn kan genbruges, for eksempel: 最近は忙しい。 — “Jeg har travlt for tiden.” 暗くなる betyder “blive mørkt”. 暗い betyder “mørk”; foran なる får det formen 暗く. なる betyder “blive” og viser overgangen til en ny tilstand, så 暗くなる adskiller sig fra blot at beskrive, at noget er mørkt. Eksempel: 空が暗くなる。 — “Himlen bliver mørk.” 早くなってきた betyder her “være blevet tidligere”. 早い betyder “tidlig” i denne sammenhæng og kan også betyde “hurtig” i andre sammenhænge. Formen 早く er 早い’s adverbiale form, og 早くなる betyder “blive tidligere”. なってきた indeholder forbindelsesformen なって af なる og きた, datidsformen af くる. Konstruktionen 〜てくる kan vise, at en forandring har udviklet sig frem mod det tidspunkt, man taler fra; her er きた ikke en konkret bevægelse mod taleren. Eksempel: 日が長くなってきた。 — “Dagene er begyndt at blive længere.” Midterstykket har strukturen 暗くなるのが早くなってきた. の gør handlingen eller hændelsen 暗くなる til et navneordsagtigt led, og が markerer dette led som det, der beskrives. Det er altså “det at blive mørkt”, der er blevet tidligere; 早く hører sammen med なる i 早くなる, ikke som et selvstændigt led, der blot modificerer hele udtrykket 暗くなる. Det samme mønster kan bruges med andre i-adjektiver, for eksempel 暖かくなる — “blive varmere”. ね står til sidst og søger her en mild bekræftelse eller fælles opmærksomhed. Det kan omtrent gengives med “ikke?” eller “vel?”, men fungerer ikke som et selvstændigt spørgsmål om en bestemt oplysning. Samlet betyder 最近は “for tiden”. 暗くなるのが betyder “det at blive mørkt”, og 早くなってきた siger, at tidspunktet for denne hændelse er blevet tidligere frem mod nutiden. Hele ytringen betyder derfor: “Det bliver tidligere mørkt for tiden.” Det afsluttende ね gør observationen samtaleorienteret.

2. 夕食の前にカーテンを閉めるね。

   Jeg lukker gardinerne før aftensmaden.

   夕食

   aftensmad

   の前に

   før

   カーテン

   gardiner

   閉める

   lukke

   Uddybende forklaring

   夕食 betyder her “aftensmad”. Det er et navneord; den samme form kan bruges, når man taler om aftensmåltidet som dagens måltid. Et nyttigt eksempel er 夕食を食べる — “at spise aftensmad”. の前に er et genbrugeligt mønster: Xの前に betyder “før X”. の forbinder 夕食 med 前, og に markerer tidspunktet eller relationen, så handlingen sker før det nævnte tidspunkt. Eksempel: 寝る前に歯を磨く — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” カーテン betyder “gardin” eller “gardiner”. Det er et låneord, og japansk markerer normalt ikke ental og flertal i selve navneordsformen; her er den tilsigtede genstand ifølge oversættelsen gardinerne. Eksempel: カーテンを開ける — “at åbne gardinerne”. 閉める betyder “at lukke” noget, for eksempel et gardin, en dør eller et vindue. Det er en transitiv handling, så det, der lukkes, markeres typisk med を: ドアを閉める betyder “at lukke døren”. Formen 閉める er ordbogsformen og bruges også som ikke-fortidsform; her beskriver den den handling, taleren vil udføre. Den står ikke i datid. Hele sætningen bygges sådan: 夕食の前に (“før aftensmaden”) + カーテンを閉める (“lukke gardinerne”). Den afsluttende ね søger en fælles bekræftelse eller gør udsagnet venligt og samtaleorienteret. Samlet betyder sætningen: “Jeg lukker gardinerne før aftensmaden.”

3. 小さいヒーターもつけてくれる？

   Kan du også tænde for den lille varmeovn?

   小さい

   lille

   ヒーター

   varmeovn

   も

   også

   つけてくれる

   tænde for mig/os

   Uddybende forklaring

   小さい betyder her “lille” og står foran substantivet ヒーター. Det er i-adjektivets attributive form, som kan sættes direkte foran et substantiv: 小さいヒーター = “en lille varmeovn”. Grundformen er også 小さい; i moderne japansk ændrer denne form sig ikke efter substantivets køn eller tal. Eksempel: 小さい部屋 betyder “et lille værelse”. Her beskriver 小さい størrelsen på 部屋, ligesom det i den faste sætning beskriver ヒーター. ヒーター er et låneord og betyder “varmeovn” eller “varmeapparat”. Det er et substantiv. I denne sætning er det det apparat, som handlingen gælder. Eksempel: ヒーターを使う。 betyder “Jeg bruger varmeovnen.” Partiklen を markerer her varmeovnen som det direkte objekt for 使う (“bruge”); den står ikke i den faste sætning, men er et nyttigt mønster med samme substantiv. も betyder “også” og føjes til det led, som føjes til noget allerede nævnt eller underforstået. Her betyder 小さいヒーターも, at den lille varmeovn også skal med i anmodningen. も erstatter ofte den partikelfunktion, som ellers ville markere det pågældende led. つけてくれる består af つける i te-formen つけて og くれる. つける betyder her “tænde” eller “sætte i gang”; te-formen forbinder verbet med くれる. くれる angiver, at en anden person gør noget til fordel for taleren eller talerens gruppe. I den faste sætning er くれる ikke en potentialisform; det er det almindelige verbum “give” brugt i konstruktionen V-てくれる. Som spørgsmål bliver つけてくれる？ en uformel anmodning: “Vil du tænde den for mig/os?” Eksempel: 窓を開けてくれる？ betyder “Vil du åbne vinduet for mig?” Her er 開けて te-formen af 開ける (“åbne”), og くれる giver samme fordelagtige “gøre det for mig”-betydning. Samlet danner 小さいヒーター objektet “den lille varmeovn”, も tilføjer det som noget, der også ønskes gjort, og つけてくれる？ spørger uformelt, om modtageren vil tænde den til fordel for taleren eller talerens gruppe. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du også tænde for den lille varmeovn?”

4. 弱に設定できるよ。

   Jeg kan stille den på lav varme.

   弱に

   på lav indstilling

   設定できる

   kan indstille

   Uddybende forklaring

   弱に angiver den indstilling, som noget sættes til: 弱 betyder her en lav eller svag indstilling, og に markerer målet for ændringen. I denne sammenhæng, hvor der tales om en varmeovn, bliver betydningen naturligt “på lav varme”. Mønstret Xにする bruges generelt om at sætte noget til X; her udtrykker 弱に selve målindstillingen. 設定できる bygger på verbet 設定する, “at indstille” eller “at konfigurere”. Formen できる viser mulighed eller evne, så 設定できる betyder “kan indstille”. Det er en anden konstruktion end en simpel påstand som 設定する (“indstiller”/“vil indstille” afhængigt af sammenhængen). Et genbrugeligt eksempel er 温度を設定できる。 — “Man kan indstille temperaturen.” Sammenlagt betyder 弱に設定できる “kan indstille den til lav”. Den udeladte genstand forstås her ud fra oversættelsen og den nærliggende samtale som varmeovnens indstilling, så hele ytringen betyder: “Jeg kan stille den på lav varme.” Den afsluttende よ i originalen er en uformel slutpartikel, der præsenterer udsagnet som en oplysning til samtalepartneren.

5. でも、部屋はもう快適な感じだよ。

   Men rummet føles allerede behageligt.

   でも

   men

   部屋

   rum; værelse

   もう

   allerede

   快適な

   behagelig

   感じ

   følelse; indtryk

   だよ

   det er sådan

   Uddybende forklaring

   でも betyder her „men” og markerer en kontrast til noget, der allerede er sagt. Eksempel: でも、今日は行きます。 — Men jeg tager af sted i dag. 部屋 betyder „rum” eller „værelse”. Formen er et selvstændigt navneord; den ændrer sig ikke her efter ental eller flertal. I 部屋は er は et emnepartikel: 部屋 er det, udsagnet handler om. Eksempel: 部屋は広いです。 — Værelset er rummeligt. もう betyder „allerede” i denne sætning og viser, at tilstanden gælder på dette tidspunkt. Eksempel: もう準備できました。 — Jeg er allerede klar. 快適な er attributivformen af 快適だ, „at være behagelig/komfortabel”. な står foran navneordet 感じ, fordi 快適 er et な-adjektiv (et prædikativt nominalt adjektiv), ikke et い-adjektiv. Her beskriver 快適な altså 感じ: „et behageligt indtryk”. Eksempel: 快適な部屋です。 — Det er et komfortabelt værelse. 感じ betyder „følelse”, „indtryk” eller „fornemmelse”. I mønstret Xな感じ beskriver det, hvilket indtryk noget har; 快適な感じ svarer derfor naturligt til „en behagelig fornemmelse” eller „det føles behageligt”. Eksempel: 静かな感じの部屋です。 — Det er et værelse med en rolig fornemmelse. だよ består af kopulaen だ og sætningsslutpartiklen よ. Efter navneordsleddet 快適な感じ gør だ udsagnet til „er/har karakter af”, mens よ markerer, at taleren fremsætter oplysningen over for lytteren. Det er ikke en del af selve betydningen „behagelig”, men af den afsluttende udsagnstone. Samlet er strukturen でも、部屋は もう 快適な感じ だよ: „Men rummet føles allerede behageligt.” でも skaber kontrasten, 部屋は angiver rummet som emne, もう angiver at den behagelige tilstand allerede gælder, og 快適な感じだ beskriver rummets aktuelle indtryk.

6. 今晩は部屋を居心地よくしたい。

   Jeg vil gerne have, at rummet føles hyggeligt i aften.

   今晩は

   i aften

   部屋

   værelse; rum

   居心地よく

   på en hyggelig eller behagelig måde

   したい

   vil gerne gøre; ønsker at få til at være

   Uddybende forklaring

   今晩は betyder her “i aften”. 今晩 er tidsudtrykket “i aften”, og は gør dette til ytringens tidsmæssige ramme. Eksempel: 今晩は家で勉強する。 — “I aften studerer jeg hjemme.” 部屋 betyder “værelse” eller “rum”. I denne sætning står を efter ordet og markerer rummet som det, der skal ændres. Eksempel: 部屋を掃除する。 — “Jeg gør værelset rent.” 居心地よく beskriver den ønskede tilstand: “hyggeligt” eller “behageligt at opholde sig i”. Det hænger sammen med 居心地がよい, hvor 居心地 betyder “komfort ved at opholde sig et sted”, og よい betyder “god/behagelig”. Her står よい i formen よく, som bruges foran する til at angive den tilstand, noget bringes i: 居心地よくする — “gøre hyggelig/behagelig”. Eksempel: このソファは部屋を居心地よくする。 — “Denne sofa gør rummet hyggeligt.” したい kommer fra する, “gøre”, med ønskesuffikset たい: する → したい, “vil gerne gøre”. たい sættes efter verbets forbindelsesform し og udtrykker talerens ønske om handlingen. Her kombineres det med 居心地よくする, så 居心地よくしたい betyder “vil gerne gøre det hyggeligt”. Eksempel: 週末に休みたい。 — “Jeg vil gerne hvile i weekenden.” Samlet betyder 今晩は部屋を居心地よくしたい。: “Jeg vil gerne gøre rummet hyggeligt i aften.” Strukturen er tidsramme + objekt + ønsket forandring: 今晩は + 部屋を + 居心地よくする + したい. Mønstret Aを adjective-くする kan bruges, når man vil sige, at man gør A eller får A til at være i den tilstand, som et i-adjektiv beskriver. I dette eksempel er det よい, ikke 居心地, der får formen よく; 居心地 er substantivet i udtrykket 居心地がよい.

7. もっと柔らかい光のランプなら、部屋を暖かくしすぎずにそうできるかも。

   En lampe med blødere lys kunne gøre det uden at gøre rummet for varmt.

   もっと

   mere

   柔らかい

   blød; blødere

   光

   lys

   ランプ

   lampe

   なら

   hvis det er

   部屋

   rum

   暖かく

   varmt

   しすぎずに

   uden at gøre for meget

   そう

   det på den måde

   できる

   kunne gøre; kunne få til at ske

   かも

   måske

   Uddybende forklaring

   もっと: Betyder her “mere” og gør sammenligningen stærkere. Sammen med et i-adjektiv som 柔らかい betyder mønstret もっと + adjektiv “mere [adjektiv]”: もっと柔らかい = “blødere”. Det sammenligner med et underforstået eller tidligere nævnt lysniveau; det angiver ikke en bestemt mængde. 柔らかい: Grundformen betyder “blød” og bruges her om lys, altså “blødt”. Med もっと bliver betydningen “blødere”. i-adjektiver kan stå direkte foran et substantiv: 柔らかい光 = “blødt lys”. 光: Substantivet betyder “lys”. I 光のランプ forbinder の to substantiver eller nominale udtryk: bogstaveligt “en lampe med lys” eller “en lyslampe”. Sammen med 柔らかい bliver det 柔らかい光のランプ, “en lampe med blødere lys”. ランプ: Substantivet betyder “lampe”. Det er hovedordet i 柔らかい光のランプ; beskrivelsen foran angiver, hvilken slags lampe der menes. Et genbrugeligt mønster er AのB, hvor A beskriver eller specificerer B. なら: Her markerer なら betingelsen eller det valgte tilfælde: “hvis det er en sådan lampe” eller mere naturligt “med en sådan lampe”. Mønstret [nominalt udtryk]なら kan bruges til at sige, hvad der gælder under en bestemt forudsætning. Det gør ikke i sig selv lampen til et bestemt antal. 部屋: Substantivet betyder “rum”. Formen står med を i den fulde konstruktion 部屋を暖かくする, hvor rummet er det, der får en ny tilstand. I den givne oversættelse er det rummet, der ikke skal gøres for varmt. 暖かく: Dette er i-adjektivet 暖かい, “varm”, i dets adverbielle form. Endelsen い bliver til く, når adjektivet bruges foran する i betydningen “gøre noget [adjektivets egenskab]”: 暖かくする = “gøre varmt”. Den observerede form beskriver ikke lampen; den beskriver den tilstand, som rummet får. しすぎずに: Her indgår する i konstruktionen 暖かくしすぎずに: “uden at gøre [det] for varmt”. しすぎる betyder “gøre for meget” eller “gøre for [adjektivets egenskab]”; den negative forbindelsesform しすぎずに betyder “uden at gøre for meget”. Det tilsvarende mere almindelige mønster er V-すぎないで, også “uden at gøre for meget”, mens -ずに er en anden negativ forbindelsesform. そう: Betyr her “sådan” eller “på den måde”. I そうできる peger det på den handling, der allerede er etableret i sammenhængen: at gøre rummet hyggeligt eller behageligt. Det er ikke nødvendigt at oversætte そう særskilt på dansk, når “gøre det” gengiver forbindelsen naturligt. できる: Grundformen betyder “kan” eller “være i stand til at gøre”. Her står den efter そう og betyder “kunne gøre det på den måde”. できる kan også betyde, at noget bliver muligt eller kan gennemføres; formen er ikke i sig selv en ren datidsform. Eksempel: ここでできる = “det kan gøres her”. かも: Dette er den korte, samtaleprægede form af かもしれない og markerer mulighed: “måske” eller “kunne”. Efter den almindelige grundform できる bliver できるかも = “det kunne måske lade sig gøre”. Derfor kommer den forsigtige mulighed fra かも, mens できる giver selve betydningen “kunne gøre/lade sig gøre”. Samlet betyder 柔らかい光のランプなら “hvis det er en lampe med blødere lys”. Derefter beskriver 部屋を暖かくしすぎずに den måde, resultatet kan opnås på: uden at gøre rummet for varmt. そうできるかも betyder, at man måske kan gøre det på den måde, altså gøre rummet hyggeligere eller mere behageligt som i den foregående sætning. Hele ytringen bliver derfor: “En lampe med blødere lys kunne gøre det uden at gøre rummet for varmt.” Udtrykket er forsigtigt og samtalepræget på grund af かも.

8. 柔らかい光にすると、部屋がずっと落ち着いた感じになるね。

   Det blødere lys får rummet til at føles meget roligere.

   柔らかい

   blød

   光

   lys

   にすると

   når man gør det til

   部屋

   rum

   ずっと

   meget; langt mere

   落ち着いた

   rolig

   感じ

   følelse; indtryk

   になる

   blive; ende med at være

   Uddybende forklaring

   柔らかい betyder her “blød” om lysets kvalitet. Det er et i-adjektiv; den viste form bruges foran et substantiv: 柔らかい光 = “blødt lys”. Et nyttigt modstykke er 硬い, men det betyder normalt “hård” og beskriver ikke automatisk lys. Eksempel: 柔らかい音 — “en blød lyd”. Her er 柔らかい stadig den ubøjede form foran substantivet 音. 光 betyder “lys” og er et substantiv. I den faste sætning er det lyset, der beskrives som 柔らかい; ordet behøver ikke i sig selv at angive en bestemt lyskilde. Eksempel: 光が入る。 — “Der kommer lys ind.” Partiklen が markerer her 光 som det, der kommer ind. にすると viser, at man ændrer noget til en bestemt indstilling eller tilstand: 柔らかい光にすると = “når man vælger/gør lyset blødere”. Formen kan opdeles som にする “gøre til; vælge som” + と “når/hvis det sker”. Det er ikke bare en almindelig beskrivelse af lys; konstruktionen fremstiller ændringen som betingelsen for resultatet. Eksempel: 音を小さくすると、話しやすい。 — “Når man skruer ned for lyden, er det lettere at tale.” 部屋 betyder “rum” eller “værelse”. Det er det rum, hvis indtryk beskrives i resten af sætningen. Eksempel: 部屋が明るい。 — “Rummet er lyst.” ずっと betyder her “meget” eller “langt” i betydningen en tydelig grad: rummet føles langt roligere. I andre sammenhænge kan samme ord betyde “hele tiden” eller “uafbrudt”, men den tidslige betydning er ikke den relevante her. Eksempel: こちらのほうがずっと静かです。 — “Denne her er meget mere stille.” 落ち着いた kommer fra verbet 落ち着く, “falde til ro; være rolig/afslappet”. Formen 落ち着いた er verbets datidsform, men foran 感じ fungerer den som en beskrivende form: “et roligt/afslappet indtryk”. Den beskriver altså ikke nødvendigvis en afsluttet tidligere begivenhed. Eksempel: 落ち着いた色 — “en rolig, afdæmpet farve”. Her beskriver 落ち着いた substantivet 色. 感じ betyder “følelse”, “indtryk” eller “fornemmelse”. I 落ち着いた感じ handler det om det indtryk, rummet giver, snarere end om en bogstavelig følelse, som rummet har. Eksempel: 春らしい感じ — “et forårsagtigt indtryk”. になる betyder “blive” eller “ende med at være”. Her står に efter den tilstand, som resultatet bliver til, og なる beskriver overgangen til den tilstand. Sammen med 感じ betyder 感じになる “komme til at give et bestemt indtryk”. Eksempel: 静かな感じになる。 — “Det kommer til at føles stille.” Hele sætningen bygges sådan: 柔らかい光にすると sætter ændringen af lyset som betingelse; 部屋が markerer rummet som det, der ændrer indtryk; ずっと落ち着いた感じになる siger, at det kommer til at virke langt roligere. Derfor betyder hele utterancen: “Når man vælger blødere lys, føles rummet meget roligere.” Den afsluttende ね søger enighed eller fælles bekræftelse og kan her gengives naturligt med en dansk konstatering som “ikke?”.

9. じゃあ、食べたあとでゆっくりできるね。

   Så kan vi slappe af, når vi har spist.

   じゃあ

   så; i så fald

   食べたあとで

   efter at have spist

   ゆっくり

   i ro og mag

   できる

   kan gøre det

   ね

   ikke?; ikke sandt?

   Uddybende forklaring

   じゃあ markerer et resultat eller næste skridt ud fra det, der netop er sagt. Her betyder det naturligt “så” eller “i så fald”. Det er en samtalemarkør, ikke en del af verbets grammatik. 食べたあとで betyder her “efter at have spist”. 食べた er den almindelige fortidsform af 食べる “spise”; den markerer, at spisningen er afsluttet før det næste. Japanske verber viser ikke person eller tal, så formen siger ikke alene, hvem der spiste. I den faste danske oversættelse forstås det som talerens og modtagerens spisning. Mønstret kan genbruges som Vたあとで “efter at have V’et”. Eksempel: 仕事が終わったあとで休みます。 — “Jeg hviler, efter at arbejdet er slut.” ゆっくり beskriver her måden at gøre noget på: roligt og uden hast. Det kan også stå med andre verber, for eksempel ゆっくり話す — “tale langsomt/roligt”. I denne sætning er det ikke selve handlingen “slappe af”, men beskriver den rolige måde, der er mulig. できる betyder her “kan gøre det” eller “har mulighed for at gøre det”. Sammen med ゆっくり danner det betydningen “kan slappe af i ro og mag”. Den tilsvarende grundhandling er ゆっくりする “slappe af”; できる gør den til en mulighed: ゆっくりできる “kan slappe af”. できる kan i andre sammenhænge også betyde “være i stand til” eller “blive færdig”, så betydningen bestemmes af det, der står omkring det. ね står til sidst og inviterer til fælles bekræftelse eller enighed. Her giver det en venlig “ikke?”- eller “ikke sandt?”-tone, uden at hovedindholdet nødvendigvis bliver et informationsspørgsmål. Samlet bygges betydningen sådan: “så” + “efter at have spist” + “roligt” + “kan gøre det” + en afsluttende invitation til enighed. Derfor bliver hele ytringen: “Så kan vi slappe af, når vi har spist.”