Bestil et frokostsæt med tilbehør | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私たちのランチセットを注文したいです。

   Jeg vil bestille et frokostsæt til os.

   私たち

   vi; os

   ランチセット

   frokostsæt

   注文したいです

   vil gerne bestille

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “vi”. Det er et personligt pronomen i første person flertal. Formen bruges om taleren sammen med mindst én anden; den angiver ikke i sig selv, hvem de andre personer er. I 私たちの kommer partiklen の efter pronomenet og viser tilhørsforhold: 私たちの + substantiv = “vores + substantiv”. Eksempel: 私たちのテーブル betyder “vores bord”. ランチセット betyder “frokostsæt”. Det er et sammensat lånord: ランチ betyder “frokost”, og セット betyder “sæt” i betydningen et samlet tilbud eller en kombination. Som substantiv kan det stå efter 私たちの, så 私たちのランチセット betyder “vores frokostsæt” eller, i denne sammenhæng, “et frokostsæt til os”. Den japanske konstruktion udtrykker ikke nødvendigvis en bestemt mængde blot ved at have の; の markerer her relationen mellem “vi” og “frokostsættet”. 注文したいです bruges her om at ville bestille. Grundformen er 注文する “at bestille”. I den observerede form er 注文し- stammen, og たい føjes til stammen for at udtrykke talerens ønske: 注文したい = “vil gerne bestille”. です gør udsagnet høfligt. Mønstret verbets stamme + たいです kan genbruges, fx 食べたいです = “jeg vil gerne spise”. たい beskriver normalt talerens eget ønske; spørgsmålet om en anden persons ønske formuleres ikke bare ved at genbruge samme udsagn uden ændring. Samlet består udsagnet af 私たちの “vores/til os”, ランチセット “frokostsæt” og 注文したいです “vil gerne bestille”. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg vil bestille et frokostsæt til os.”

2. 鶏肉と魚のどちらがいいですか。

   Vil du helst have kylling eller fisk?

   鶏肉

   kyllingekød

   魚

   fisk

   どちらがいいですか

   hvilken foretrækker du?

   Uddybende forklaring

   鶏肉 betyder her kyllingekød. Det er et sammensat navneord: 鶏 er kylling, og 肉 er kød. 鶏肉 bruges altså specifikt om kød fra kylling, ikke om en levende kylling. Eksempel: 鶏肉を食べます。 — Jeg spiser kyllingekød. 魚 betyder fisk. Ordet kan efter sammenhængen betegne en fisk eller fisk som mad; i denne sætning er det den mad, der sammenlignes med kyllingekød. Eksempel: 魚を食べます。 — Jeg spiser fisk. Mellem de to navneord står と, som forbinder dem som alternativer: 鶏肉と魚 — kyllingekød eller fisk i dette spørgsmål. I andre sammenhænge kan samme と også betyde “og”; her viser spørgsmålet med どちら tydeligt, at der vælges mellem to muligheder. どちらがいいですか spørger høfligt, hvilken af de to muligheder der foretrækkes. どちら bruges ved et valg mellem to; が markerer det, som vurderes, og いい betyder her “god” i betydningen ønskelig eller bedst egnet. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Den mere uformelle variant どっちがいい？ har samme grundbetydning. Sammen bliver 鶏肉と魚のどちらがいいですか。 til: “Vil du helst have kylling eller fisk?” Mønstret AとBのどちらがいいですか kan genbruges, når man høfligt spørger, hvilken af to konkrete muligheder nogen foretrækker.

3. 今日は魚のほうがよさそうです。

   Jeg synes, fisk lyder bedre i dag.

   今日

   i dag

   魚

   fisk

   のほうが

   den foretrukne mulighed

   よさそう

   ser ud til at være god

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Det er et tidsord og kan stå uden en særlig partikel, når det fungerer som tidsramme. Eksempel: 今日は忙しいです。 — “I dag har jeg travlt.” Her bærer は ikke betydningen “i dag”; det markerer 今日 som samtalens tema. 魚 betyder “fisk”. Ordet kan bruges både om fisk som mad og om en fisk som dyr; i denne sætning viser den faste oversættelse og den foregående sammenligning, at det handler om fisk som mad. Eksempel: 魚を食べます。 — “Jeg spiser fisk.” Partiklen を markerer her det, der spises. のほうが bruges til at fremhæve én mulighed som den foretrukne eller som den, der har en bestemt egenskab i højere grad. I mønstret AのほうがB betyder det omtrent “A er mere B” eller “A er den bedre/foretrukne mulighed”. I denne sætning er 魚 den mulighed, der fremhæves; sammen med よさそう bliver betydningen, at fisk ser ud til at være det bedre valg. I et direkte valg kan man for eksempel sige: 魚のほうがいいです。 — “Fisk er bedre.” ほう betyder grundlæggende “side/mulighed”, men hele のほうが fungerer her som et sammenlignende mønster. よさそう betyder her “ser ud til at være god”. Det bygger på いい “god”, hvis relevante form i denne konstruktion er よさ-, ikke いい-: よさそう = “ser ud til at være god”. そう efter denne type form viser, at noget fremstår sådan ud fra indtrykket. Selve よさそう betyder ikke alene “bedre”; den sammenlignende betydning kommer fra のほうが. Eksempel: この店はよさそうです。 — “Denne restaurant ser god ud.” Hele sætningen er 今日は “i dag” + 魚のほうが “fisk er den foretrukne mulighed” + よさそうです “ser ud til at være god”. Samlet betyder den: “Jeg synes, fisk lyder bedre i dag.” です gør udsagnet høfligt; det er ikke den del, der skaber sammenligningen eller betydningen “ser ud til”.

4. ご飯と小さなおかずが一つ付いてきます。

   Der følger ris og en lille sideret med.

   ご飯

   ris

   小さな

   lille

   おかず

   sideret

   一つ

   én ting

   付いてきます

   følger med

   Uddybende forklaring

   ご飯 betyder her ris, ofte kogte ris som del af et måltid. ご er en fast høflig del af ordet i denne betydning; det er ikke et selvstændigt ord for “ris”. Et nyttigt eksempel er ご飯を食べます。 — “Jeg spiser ris.” 小さな betyder “lille” foran substantivet おかず. Det er en attributiv form, som bruges direkte før et substantiv. Den står i modsætning til den almindelige i-form 小さい, som også betyder “lille”, men kan stå som prædikat, for eksempel この皿は小さい。 — “Denne tallerken er lille.” Her er det netop 小さな og ikke おかず, der udtrykker størrelsen. おかず betyder en sideret eller anden ret, der spises sammen med ris. お er en fast høflig del af dette ord i den normale form; det skal ikke her forstås som et separat dansk betydningselement. Et eksempel er おかずを選びます。 — “Jeg vælger en sideret.” 一つ betyder “én” i tælleformen for ting eller genstande. I denne sætning angiver det, at der følger én sideret med; det er ikke bare en ubestemt artikel. 一つ kan bruges, når man tæller noget uden at bruge en mere specifik japansk tælleklassifikator. 付いてきます er den høflige ikke-fortidsform af udtrykket 付いてくる. Her betyder det, at noget kommer med eller er inkluderet som en del af det, man får. Formen består af 付いて fra 付く (“være fastgjort, følge med”) og きます fra 来る (“komme”); i denne kombination er den samlede betydning vigtigere end den bogstavelige bevægelse. Den høflige ikke-fortidsform kan bruges om en nutidig eller forventet ordning, for eksempel サラダが付いてきます。 — “Der følger salat med.” Sætningen bygges således op: ご飯と forbinder ris med det næste led, 小さなおかずが markerer en lille sideret som subjektet for det følgende udsagn, og 一つ angiver antallet. 付いてきます siger, at denne sideret kommer med. Samlet betyder ご飯と小さなおかずが一つ付いてきます。 “Der følger ris og én lille sideret med.” Udtrykket passer til en høflig beskrivelse af, hvad der følger med en ret eller bestilling.

5. どのおかずが一番よさそうですか。

   Hvilken sideret ser bedst ud?

   どの

   hvilken

   おかず

   sideret

   一番

   bedst; mest

   よさそう

   ser god ud

   Uddybende forklaring

   どの står foran et substantiv og betyder “hvilken”. Mønstret どの + substantiv bruges, når man vælger én mulighed blandt flere. Det er ikke selve ordet どの, der bøjes efter substantivet. おかず betyder her en sideret eller tilbehør til ris eller et måltid. Det er et substantiv. I den faste sætning identificerer ordet typen af det, der spørges om, men teksten fastslår ikke alene, hvilken konkret sideret der er tale om. Eksempel: おかずを選びます。 — “Jeg vælger en sideret.” 一番 betyder “mest” eller “allerbedst” og markerer den højeste grad blandt flere muligheder. Det står her sammen med en beskrivelse: 一番よさそう — “ser bedst ud”. Sammenlign よさそう “ser god ud” med 一番よさそう “ser bedst ud”. よさそう består af よい/いい “god” og そう i betydningen “ser ud til at være; virker”. Formen よさそう bruger stammen よさ- før そう; den er altså ikke en form af substantivet おかず. Her udtrykker den et indtryk ud fra det, man kan vurdere, ikke en sikker påstand om, at retten faktisk er god. Eksempel: この料理はおいしそうです。 — “Denne ret ser lækker ud.” Sætningens afsluttende ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Den samlede struktur er どの + substantiv + が + 一番 + beskrivelse + ですか: どのおかずが一番よさそうですか。 が markerer her den sideret, der udvælges som den, der ser bedst ud. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken sideret ser bedst ud?”

6. 野菜は新鮮で、シンプルそうです。

   Grøntsagerne ser friske og enkle ud.

   野菜

   grøntsager

   新鮮で

   frisk og

   シンプル

   enkel

   そうです

   ser ud til at være

   Uddybende forklaring

   野菜 betyder her “grøntsager”. Det er et substantiv og kan bruges om grøntsager generelt eller om et bestemt udvalg; japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal. Her er 野菜 emnet, markeret med は, så resten af sætningen beskriver emnet. 新鮮で betyder her “frisk og”. 新鮮 er stammen i na-adjektivet; den prædikative form er 新鮮だ, mens 新鮮な bruges foran et substantiv. I 新鮮で er で den forbindende form af kopulaen og forbinder denne beskrivelse med det næste led. Eksempel: この魚は新鮮で、おいしいです。 — “Denne fisk er frisk og lækker.” シンプル betyder “enkel” eller “simpel”. Det er et na-adjektiv, et låneord skrevet med katakana. Før そうです bruges formen シンプルそう, ikke シンプルな: シンプルそうです betyder “ser enkel ud”. En nyttig kontrast er シンプルです — “er enkel” — og シンプルそうです — “ser ud til at være enkel”. そうです udtrykker her et indtryk eller en vurdering ud fra det, man kan se: “ser ud til at være”. Sammen med et na-adjektiv dannes her mønstret na-adjektivstamme + そうです; derfor bliver シンプル til シンプルそうです. Dette er betydningen, der passer til “ser … ud”, ikke den separate brug, hvor そうだ kan gengive noget, man har hørt fra andre. Samlet er strukturen 野菜は 新鮮で、シンプルそうです: “Grøntsagerne ser friske og enkle ud.” は etablerer grøntsagerne som emne, 新鮮で giver den første egenskab og forbinder den med næste led, og シンプルそうです udtrykker, at enkelheden er det indtryk, grøntsagerne giver.

7. 野菜を選びましょう。

   Lad os vælge grøntsagerne.

   野菜

   grøntsager

   選びましょう

   lad os vælge

   Uddybende forklaring

   野菜 betyder her “grøntsager”. Det er et japansk navneord, læst やさい (yasai), og kan bruges om grøntsager som kategori eller om konkrete grøntsager afhængigt af konteksten. Eksempel: 野菜を食べます。 — “Jeg spiser grøntsager.” 選びましょう betyder “lad os vælge”. Grundformen er 選ぶ (えらぶ, “vælge”). Formen består af verbets stamme 選び og ましょう; ましょう udtrykker et høfligt forslag, hvor taleren inviterer samtalepartneren til at deltage: “lad os …”. Eksempel: 一緒に選びましょう。 — “Lad os vælge sammen.” I hele sætningen markerer を det, der vælges: 野菜を er “grøntsager” som genstand for valget. Derefter kommer forslaget 選びましょう, så 野菜を選びましょう。 betyder samlet: “Lad os vælge grøntsagerne.”

8. 今、注文できます。

   Jeg kan bestille nu.

   今

   nu

   注文

   bestilling

   できます

   kan gøre; er muligt

   Uddybende forklaring

   今 betyder her »nu« og angiver tidspunktet for resten af ytringen. Det er et tidsord og ændrer ikke form. Eksempel: 今、行きます。 betyder »Jeg går nu« eller »Jeg tager af sted nu«. 注文 betyder »bestilling« her. Det er et selvstændigt substantiv, som også indgår i verbalkonstruktionen 注文する »at bestille«. I den faste ytring står 注文 foran できます, så de tilsammen udtrykker muligheden for at bestille. Eksempel: 注文を変更します。 betyder »Jeg ændrer bestillingen«. できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. できる betyder blandt andet »kunne« eller »være muligt«; den høflige form bruges i udsagn som 注文できます »kan bestille / det er muligt at bestille«. Her er det ikke 注文, der bøjes, men できる, som bliver til できます. Eksempel: ここで支払えます。 betyder »Man kan betale her«. Samlet betyder 今、注文できます。: »Jeg kan bestille nu.« 今 placerer muligheden i nutiden, og 注文できます siger, at bestilling er mulig. Japansk udelader ofte subjektet; den faste danske oversættelse angiver her talerens perspektiv med »jeg«. Ytringen er høflig på grund af formen できます.