Lav aftensmad efter en opskrift | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このレシピは夕食に作れるくらい簡単そうです。

   Denne opskrift ser enkel nok ud til aftensmaden.

   この

   denne

   レシピ

   opskrift

   夕食

   aftensmad

   作れる

   kan lave eller tilberede

   くらい

   i den grad

   簡単

   enkel

   そうです

   høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   この står foran レシピ og betyder “denne”. Det er et demonstrativ, der bruges attributivt foran et substantiv; det har ikke en særskilt bøjningsform her. Valget mellem この “denne”, その “den/det dér” og あの “den/det derovre” afhænger af den talendes perspektiv. レシピ er et låneord og betyder “opskrift”. Det er substantivet, som この beskriver. Eksempel: このレシピを使います。 — “Jeg bruger denne opskrift.” 夕食 betyder “aftensmad” eller “aftensmåltid”. I 夕食に markerer partiklen に det måltid, som tilberedningen er beregnet til: “til aftensmaden”. Eksempel: 夕食に魚を作ります。 — “Jeg laver fisk til aftensmad.” 作れる er potentialisformen af verbet 作る “at lave” eller “at tilberede”. Den betyder her, at noget kan laves eller tilberedes: 作る → 作れる. Eksempel: 夕食を作れます。 — “Jeg kan lave aftensmad.” くらい efter en verbal beskrivelse angiver grad eller grænse: “i den grad, at …” eller “så …, at …”. Her forbinder det 夕食に作れる med 簡単: opskriften ser så enkel ud, at den kan tilberedes til aftensmad. Betydningen “nok til at” opstår altså gennem hele konstruktionen, ikke fra くらい alene. 簡単 betyder “enkel” eller “let”. Det er et な-adjektiv. Foran et substantiv bruges 簡単な, som i 簡単なレシピ — “en enkel opskrift”. I den faste ytring står 簡単 ikke foran et substantiv, men indgår i 簡単そうです. そうです fuldender her konstruktionen 簡単そうです. そう efter adjektivets stamme udtrykker et indtryk eller en vurdering, så 簡単そう betyder “ser enkel ud”; です gør ytringen høflig. Dette er forskelligt fra 〜そうです efter en hel ytring, hvor konstruktionen kan gengive oplysningen “jeg har hørt, at …”; den betydning er ikke den relevante her. Samlet er strukturen このレシピは “hvad angår denne opskrift”, 夕食に作れるくらい “i en grad, så den kan tilberedes til aftensmad”, og 簡単そうです “ser enkel ud”. Hele ytringen betyder derfor: “Denne opskrift ser enkel nok ud til aftensmaden.”

2. あなたがお湯を沸かしている間に、私が野菜を切れます。

   Jeg kan hakke grøntsagerne, mens du koger vand.

   あなたが

   du

   お湯

   varmt vand

   沸かしている

   koger

   間に

   mens

   私が

   jeg

   野菜

   grøntsager

   切れます

   kan hakke

   Uddybende forklaring

   あなたが betyder her “du” som subjekt i den indledende del. あなた er et almindeligt pronomen for “du”, mens が markerer subjektet i den del, der beskriver, hvad du gør. I japansk udelades personlige pronominer ofte, når de allerede er klare, men her er personen udtrykt tydeligt. お湯 betyder varmt vand, her det vand, du koger. お er en fast høflig eller neutraliserende forstavelse i dette ord; den skal ikke forstås som et selvstændigt ord for “vand”. 湯 bruges om varmt eller opvarmet vand, mens 水 er almindeligt vand. 沸かしている kommer fra 沸かす “at koge noget” og er en ている-form. 沸かす er transitivt: nogen koger noget, som i 水を沸かす — “at koge vand”. Det er forskelligt fra 沸く, “at komme i kog”, hvor vandet selv er det, der beskrives som kogende. 沸かしている viser her en igangværende handling: “er i gang med at koge”. 間に betyder “mens” eller “i løbet af den tid, hvor”. Mønstret A間に、B kan bruges som “mens A, B”. Her angiver あなたがお湯を沸かしている間に den tidsramme, hvor den anden handling kan foregå. に gør tidsudtrykket til den relevante periode eller det tidspunkt. 私が betyder “jeg” som subjekt for den næste del. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen; が markerer, at jeg er den, der udfører den beskrevne handling. Det siger ikke i sig selv, at der er en kontrast til en anden person. 野菜 betyder “grøntsager”. Japanske navneord markerer normalt ikke flertal med en særlig endelse, så formen kan dække “grøntsager” uden at angive et bestemt antal. 野菜を fungerer som objektet for verbet 切れます; を er objektmarkøren, selv om den er knyttet til den følgende verbhandling. 切れます betyder her “kan skære” eller, i oversættelsens køkkenkontekst, “kan hakke”. Den relevante grundform er 切る “at skære”; den potentielle form er 切れる, og den høflige ikke-fortidsform er 切れます. Den potentielle form udtrykker mulighed eller evne, og den, der har evnen, kan markeres med が, som i 私が野菜を切れます — “jeg kan skære grøntsager”. I en anden sammenhæng kan 切れます også være den høflige form af det selvstændige intransitive verbum 切れる, for eksempel om noget, der bliver skåret over eller løber ud. Her støtter resten af sætningen og den faste oversættelse imidlertid læsningen som potentialis af 切る, ikke den alternative verballemma. Samlet er strukturen あなたが A している間に、私が B れます: “mens du er i gang med A, kan jeg B”. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg kan hakke grøntsagerne, mens du koger vand.” Den beskriver to handlinger, der tidsmæssigt foregår samtidig, og 切れます tilføjer, at jeg har mulighed for at udføre den anden handling.

3. スープはどのくらい煮ればいいですか。

   Hvor længe skal suppen koge?

   スープ

   suppe

   どのくらい

   hvor længe

   煮ればいいですか

   skal … koge?

   Uddybende forklaring

   スープ betyder “suppe” her. Det er et låneord skrevet med katakana. は efter スープ markerer emnet, så スープは betyder omtrent “hvad suppen angår”. は er ikke en del af navneordet. どのくらい spørger om omfang eller varighed. Her betyder det “hvor længe”, fordi det spørger til kogningens varighed. I andre sammenhænge kan det også spørge om mængde eller grad; den konkrete betydning afhænger af det, der måles. 煮ればいいですか bygger på verbet 煮る, “at koge eller simre”. 煮れば er betingelsesformen af 煮る: fjern den afsluttende る fra 煮る, og tilføj れば. Sammen med いい (“godt” eller “i orden”) danner det mønstret V-ればいいですか, som spørger, hvad der er passende at gøre: “skal jeg/man V?” eller “hvordan bør man V?”. ですか gør spørgsmålet høfligt. Eksempel: いつ出ればいいですか。 — “Hvornår skal jeg tage af sted?” Her er 出る grundformen, og 出れば er betingelsesformen. Hele sætningen samles således: スープは sætter suppen som emne, どのくらい spørger om varigheden, og 煮ればいいですか spørger, hvilken kogetid der er passende. Den samlede betydning er: “Hvor længe skal suppen koge?”

4. 野菜が柔らかくなるまで煮てください。

   Lad suppen koge, indtil grøntsagerne er bløde.

   野菜

   grøntsager

   柔らかくなる

   blive blød

   まで

   indtil

   煮てください

   kog venligst

   Uddybende forklaring

   野菜 betyder her “grøntsager”. Det er et navneord og kan bruges som emne eller objekt afhængigt af resten af sætningen. Eksempel: 野菜を食べます。 — “Jeg spiser grøntsager.” Partiklen を markerer her det, der spises; i den faste sætning står 野菜が som det, der bliver blødt. 柔らかくなる betyder “blive blød”. Grundformen for tillægsordet er 柔らかい (“blød”); foran なる bliver det til 柔らかく, og なる betyder “blive” eller “komme til at være”. Mønstret Aくなる beskriver, at noget ændrer sig og får egenskaben A. Eksempel: 肉が柔らかくなります。 — “Kødet bliver blødt.” Her er 肉が det, der gennemgår ændringen. まで angiver det tidspunkt eller den tilstand, der fungerer som slutpunkt: “indtil”. I 柔らかくなるまで er slutpunktet, at grøntsagerne bliver bløde. Det er ikke selve まで, der betyder “blive blød”; den kobler denne tilstand til handlingens varighed. Eksempel: 暗くなるまで待ちます。 — “Jeg venter, indtil det bliver mørkt.” 煮てください er en høflig anmodning: “kog venligst” eller “lad det koge”. Den kommer fra verbet 煮る (“koge; simre”) og dannes som 煮て + ください. ください gør anmodningen høflig; det er ikke en del af verbets betydning “koge”. Eksempel: 野菜を煮てください。 — “Kog venligst grøntsagerne.” Den, der skal udføre handlingen, er underforstået og behøver ikke stå i sætningen. Samlet er opbygningen 野菜が 柔らかくなる まで 煮てください: “Kog venligst, indtil grøntsagerne bliver bløde.” 野菜が angiver det, der opnår den nye tilstand, mens den underforståede lytter er den, der skal udføre kogningen. I den faste danske oversættelse udtrykkes handlingen som, at suppen skal koge, indtil grøntsagerne er bløde; den japanske sætning fremhæver selve grøntsagernes tilstandsændring.

5. 塩をもっと入れる前に、味見をしましょうか。

   Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?

   塩

   salt

   もっと

   mere

   入れる

   tilsætte

   前に

   før

   味見

   smagning

   しましょうか

   skal vi …?

   Uddybende forklaring

   塩 betyder her “salt”. Det er et navneord og kan sættes efter を, når saltet er det, man gør noget ved: 塩を入れる betyder “at tilsætte salt”. もっと betyder “mere” i denne sammenhæng. Det angiver en større mængde end den, der allerede er tilsat, men siger ikke i sig selv præcist hvor meget. 入れる er grundformen af verbet “at putte i” eller “at tilsætte”. Her står det før 前に og får derfor ikke en fortidsendelse: 入れる前に betyder “før man tilsætter”. I en anden sætning kan 入れる også betyde “at lægge noget ind” eller “at hælde noget i”; den konkrete betydning afhænger af det, der tilsættes. 前に betyder “før”. I mønstret [handling] 前に betyder det “før [handling]”. Her forbindes 塩をもっと入れる med 前に, så den første handling er tidspunktet, der endnu ikke skal være sket, når den næste handling udføres. 味見 betyder “smagning” eller “at smage på maden”. Det er et navneord, som ofte bruges med する: 味見をする betyder “at smage på maden”. Eksempel: 料理を味見します。— “Jeg smager på retten.” しましょうか bygger på する, “at gøre”, i den høflige volitive form しましょう plus か, som gør det til et spørgsmål. I konstruktionen 味見をしましょうか betyder det “skal vi smage på den?”. しましょうか foreslår en fælles handling; det er ikke blot en neutral konstatering af, at nogen smager. Samlet bliver 塩をもっと入れる前に “før vi tilsætter mere salt”, og 味見をしましょうか “skal vi smage på den?”. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?” Den høflige form gør forslaget passende i en samarbejdende samtale om madlavning.

6. まず味見をしてください。

   Smag på den først.

   まず

   først

   味見

   smagning

   してください

   vær venlig at gøre det

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og angiver, at smagningen skal ske før den følgende handling. Et nyttigt modstykke er 最後に (“til sidst”). Eksempel: まず水を飲んでください。 — “Drik først vand.” 味見 betyder her “smagning” eller “at smage på maden”. Det er et navneord, som bruges i den faste verbalnominskonstruktion 味見をする — “at smage på maden”. Partiklen を markerer 味見 som det, man udfører. してください er en høflig anmodning i mønstret Vてください: verbets te-form efterfulgt af ください. Her er して te-formen af する (“gøre”), og sammen med 味見を dannes 味見をしてください — “smag venligst”. Det samme mønster ses i 確認してください。 — “Kontrollér det venligst.” Samlet følger ytringen mønstret まず + 味見をしてください: “Smag først på den.” まず angiver rækkefølgen, 味見を angiver smagningen, og してください gør ytringen til en høflig anmodning. Den faste oversættelse angiver objektet som “den”; japansk bruger her ikke en artikel til at markere bestemthed.

7. それから、私たちは慎重に味付けできます。

   Så kan vi krydre den forsigtigt.

   それから

   så; derefter

   私たちは

   vi

   慎重に

   forsigtigt

   味付けできます

   kan krydre

   Uddybende forklaring

   それから betyder her “så” eller “derefter” og fører handlingen videre fra det foregående trin. Det er en tidsmæssig/sekventiel forbindelse, som kan genbruges mellem to handlinger: それから、帰ります。 = “Derefter går jeg hjem.” 私たちは betyder “vi” og markerer 私たち som emnet for sætningen med partiklen は. 私 betyder “jeg” eller “mig”, mens 私たち er flertalsformen “vi/os”. は udtales normalt wa her og fremhæver emnet; det er ikke selve pronomenet. 慎重に betyder “forsigtigt”. Formen 慎重に er adverbial og beskriver, hvordan handlingen udføres. Den bygger på det beskrivende ord 慎重な (“forsigtig”): 慎重な作業 = “forsigtigt arbejde”, men 慎重に作業する = “arbejde forsigtigt”. 味付けできます betyder “kan krydre”. 味付けする er verbet “at krydre/tilsætte smag”, dannet med する; できます er den høflige nutidsform, der her udtrykker mulighed eller evne: “kan gøre det”. Den negative form er 味付けできません = “kan ikke krydre”. Det japanske udsagn udelader genstanden, mens den faste danske oversættelse angiver den som “den”; i denne sammenhæng er det den mad, der smages på og omtales videre. Samlet bygges sætningen sådan op: それから (“derefter”) + 私たちは (“vi”) + 慎重に (“forsigtigt”) + 味付けできます (“kan krydre”). Hele betydningen er derfor: “Så kan vi krydre den forsigtigt.”

8. スープは今、もっとおいしくなりました。

   Suppen smager bedre nu.

   スープ

   suppe

   今

   nu

   もっと

   mere

   おいしく

   velsmagende

   なりました

   blev

   Uddybende forklaring

   スープ betyder her “suppen”. Det er et lånord skrevet med katakana. Som navneord kan det stå som emne eller tema, for eksempel スープを飲みます。 — “Jeg drikker suppe.” 今 betyder “nu” og placerer ændringen på det aktuelle tidspunkt. Det står ofte før det, som tidspunktet gælder for: 今、食べます。 — “Jeg spiser nu.” もっと betyder “mere” eller “i højere grad”. Her sammenligner det den nuværende smag med en tidligere eller anden grad af velsmag. Det er ikke selv et tidsord; tidsbetydningen kommer fra 今. おいしく er den adverbielle form af adjektivet おいしい, “velsmagende”. Formen おいしく bruges blandt andet foran なる for at beskrive, hvilken egenskab noget får: おいしくなる — “blive mere velsmagende”. For eksempel: 料理がおいしくなりました。 — “Maden blev mere velsmagende.” なりました er den høflige datidsform af なる, “blive” eller “komme til at være”. Den almindelige høflige nutidsform er なります, mens なりました angiver, at ændringen er indtruffet. I mønsteret おいしくなる viser なる, at noget ændrer egenskab, mens おいしく beskriver den nye egenskab. Samlet er mønsteret 名詞は 今、もっと + い-adjektiv i く-form + なりました: et emne er nu blevet mere præget af den angivne egenskab. Derfor betyder スープは今、もっとおいしくなりました。 “Suppen smager bedre nu.” は markerer スープ som sætningens tema, og もっとおいしくなりました siger, at suppens velsmag er blevet større end før.

9. 次は、もっとハーブを入れられます。

   Næste gang kan vi tilsætte flere krydderurter.

   次は

   næste gang

   もっと

   mere; flere

   ハーブ

   krydderurter

   入れられます

   kan tilsætte

   Uddybende forklaring

   次は betyder her «næste gang». 次 betyder «næste» eller «det næste», og は markerer det som sætningens emne eller ramme. Her handler udsagnet altså om næste gang. もっと betyder «mere» og står foran det, der skal øges. Det kan bruges både med mængder og med grader, men her øges mængden af urter. ハーブ er et låneord for «krydderurter» eller «urter». Det er et substantiv skrevet med katakana. Et eksempel er: ハーブを使います。 — «Jeg bruger krydderurter.» Partiklen を markerer her det, der bruges. 入れられます kommer fra det transitive verbum 入れる, «at putte i» eller «at tilsætte». Formen 入れられる er her den mulige form: «kan tilsætte», og 入れられます er den høflige ikke-fortidsform af den. Den kan derfor også bruges om fremtidige handlinger; her passer den til «næste gang». Den skal ikke forveksles med grundformen 入れる, som udtrykker selve handlingen uden at udtrykke «kan». Et eksempel er: 砂糖を入れられます。 — «Jeg kan tilsætte sukker.» Sammensætningen er 次は «næste gang» + もっと «mere» + ハーブを «krydderurter som det, der tilsættes» + 入れられます «kan tilsætte». Hele ytringen betyder derfor: «Næste gang kan vi tilsætte flere krydderurter.» Japansk udelader her det handlende pronomen; den faste oversættelse angiver, at det er «vi», der kan tilsætte dem.