Rester til frokost i morgen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 夕食の残りがたくさんあります。

   Der er mange rester fra middagen.

   夕食

   middag

   残り

   rester

   たくさん

   mange; en masse

   あります

   er der

   Uddybende forklaring

   夕食 betyder her “aftensmad” eller “middagsmåltidet”. Det er et substantiv; 夕 henviser til aften, og 食 til et måltid eller at spise. Et nyttigt eksempel er 夕食を食べます。 — “Jeg spiser aftensmad.” 残り betyder her “rester”. Det er et substantiv for det, der er tilbage. Formen hænger sammen med verbet 残る — “at blive tilbage”; 残り bruges som navneord, for eksempel i 残りを食べます。 — “Jeg spiser resterne.” たくさん betyder “mange” eller “en masse”. Det angiver en stor mængde og står ofte sammen med ある eller いる, eller foran et verbum. I denne sætning beskriver det mængden af 残り, ikke ordet 夕食. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “at være til stede” eller “at findes”, brugt om ting og andre ikke-levende referenter. Den almindelige høflige formkæde er ある → あります; fortidsformen er ありました. Her er det ikke nødvendigvis et spørgsmål som “er der?”; i en konstaterende sætning betyder det, at resterne findes eller er til rådighed. Et eksempel er 時間があります。 — “Jeg har tid” eller mere bogstaveligt “Der er tid.” Mønstret 夕食の残り betyder “rester fra aftensmaden”: partiklen の forbinder 夕食 med substantivet 残り og viser forholdet “fra/af”. Derefter gør たくさん mængden stor, og あります siger, at disse ikke-levende rester findes. Hele utterancen betyder derfor: “Der er mange rester fra middagen.”

2. きれいな容器に入れましょう。

   Lad os lægge dem i en ren beholder.

   きれいな

   ren

   容器

   beholder

   入れましょう

   lad os lægge

   Uddybende forklaring

   きれいな betyder her “ren” og står foran 容器 for at beskrive beholderen. Det er den attributive form af きれいだ, et na-adjektiv: foran et substantiv bruges きれいな, mens man for eksempel kan sige 容器はきれいです (“Beholderen er ren”). Her beskriver ordet beholderens tilstand; det betyder ikke nødvendigvis “smuk” i denne sammenhæng. 容器 betyder “beholder” og er et substantiv. Det kan bruges om en genstand, der bruges til at indeholde eller opbevare noget. I en ny sætning kan man for eksempel sige 容器を洗います — “Jeg vasker beholderen.” Partiklen を markerer her beholderen som det direkte objekt. 入れましょう kommer fra verbet 入れる, “at lægge eller komme noget i”. Formen 〜ましょう bruges til et forslag eller en opfordring, ofte oversat med “lad os …”. 入れましょう er derfor “lad os lægge [noget] i” eller “lad os komme [noget] i”. Verbet er transitivt: det, der lægges i, kan markeres med を, og stedet eller beholderen med に, som i mønsteret Xを容器に入れましょう — “Lad os lægge X i beholderen.” Det konkrete objekt er udeladt i den japanske sætning, men den faste danske oversættelse og den foregående kontekst identificerer det som middagsresterne. Samlet består sætningen af den beskrevne beholder きれいな容器, destinationsmarkøren に og forslaget 入れましょう: “Lad os lægge dem i en ren beholder.”

3. 明日の昼食に温め直してもいいですか。

   Må jeg varme dem op til frokost i morgen?

   明日の

   i morgen / morgendagens

   昼食

   frokost

   温め直して

   varme op igen

   もいいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   明日の betyder her “i morgen” og står foran 昼食 som bestemmelse: 明日 er grundformen for “i morgen”, mens の forbinder tidsudtrykket med det følgende substantiv. Mønstret XのY kan ofte gengives som “Y for/i X” eller “Xs Y”. Her er 明日の昼食 altså “frokosten i morgen”, ikke en påstand om et bestemt klokkeslæt. 昼食 betyder “frokost” og er et substantiv. Det bruges i et forholdsvis neutralt eller lidt formelt ordvalg; i daglig tale bruges også 昼ご飯 om frokost. I denne sætning indgår det sammen med 明日の som det tidspunkt eller den anledning, handlingen er beregnet til: “til frokost i morgen”. 温め直して kommer fra verbet 温め直す, “at varme op igen” eller “at genopvarme”. Det er et sammensat verbum: 温める betyder “at varme”, og 直す føjet til en handling kan markere, at den gøres om eller igen. Den viste form 温め直して er te-formen, som her forbinder verbet med tilladelsesmønstret bagefter. Det er ikke bare den almindelige form 温めて; 直す tilføjer betydningen “igen”. もいいですか er den korte del af mønstret V-て + もいいですか, som spørger, om det er i orden at udføre handlingen. いい betyder her “i orden/tilladt”, og ですか gør spørgsmålet høfligt. I den fulde konstruktion hører もいいですか derfor sammen med den foregående te-form: 温め直してもいいですか betyder “må jeg varme dem op igen?” Et eksempel er ここに座ってもいいですか。 — “Må jeg sidde her?” Samlet bygges sætningen således: 明日の昼食に angiver, at genopvarmningen er til frokosten i morgen, og 温め直してもいいですか spørger høfligt om tilladelse til at varme dem op igen. Hele betydningen er: “Må jeg varme dem op til frokost i morgen?”

4. それまで冷蔵庫に入れておけば、温め直せます。

   Det kan du, hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da.

   それまで

   indtil da

   冷蔵庫

   køleskab

   入れておけば

   hvis man lægger det ind på forhånd

   温め直せます

   kan varme op igen

   Uddybende forklaring

   それまで betyder «indtil da». それ er et demonstrativt ord, der henviser til noget, som allerede er fastlagt i situationen; her passer det med tidspunktet for den planlagte frokost. まで markerer grænsen, som handlingen fortsætter frem til. Det er altså ikke selve tidspunktet, der opbevares noget til, men perioden varer indtil dette tidspunkt. 冷蔵庫 betyder «køleskab» og er et navneord. I japansk står det her uden en partikel, fordi det indgår i udtrykket 冷蔵庫に入れる: に markerer det sted, noget sættes ind i. Et eksempel er りんごを冷蔵庫に入れます。 — «Jeg lægger æblet i køleskabet.» 入れておけば bygger på grundformen 入れる, «sætte/lægge ind». 入れて er te-formen, og おく efter en anden handling betyder her at gøre noget på forhånd eller lade noget blive i den valgte tilstand. I 入れておけば bøjes おく til den betingede form おけば, så konstruktionen betyder «hvis man har lagt det ind på forhånd» eller «hvis man lader det være lagt ind». Den underforståede genstand er de omtalte portioner, som den faste oversættelse gengiver som «dem»; japansk behøver ikke gentage genstanden her. Sammen med 冷蔵庫に betyder 冷蔵庫に入れておけば «hvis man opbevarer dem i køleskabet». 温め直せます betyder her «kan varme op igen». Grundformen er 温め直す, «varme op igen»; 直す fungerer i denne sammensætning som et element med betydningen «gøre igen», ikke som det selvstændige «reparere». Den mulige form er 温め直せる, og den høflige nutidsform 温め直せます betyder «kan varme op igen». Det er denne form, ikke ます alene, der udtrykker muligheden. Et eksempel er この料理は温め直せます。 — «Denne ret kan varmes op igen.» Samlet har sætningen mønsteret それまで Xておけば、Yせます: «Hvis man lader X være gjort indtil da, kan man Y.» Her er X at lægge de omtalte portioner i køleskabet, og Y at varme dem op igen. Hele betydningen er derfor: «Hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da, kan du varme dem op igen.»

5. 容器にラベルを貼りましょうか。

   Skal jeg sætte en etiket på beholderen?

   容器

   beholder

   ラベル

   etiket

   貼りましょうか

   skal jeg sætte …?

   Uddybende forklaring

   容器 betyder her en beholder. Det er et substantiv og kan bruges om en genstand, der rummer noget. Eksempel: 容器を洗います。— “Jeg vasker beholderen.” ラベル er et låneord skrevet med katakana og betyder “etiket”. Det fungerer som substantiv; i denne sætning er det den genstand, der sættes fast. 貼りましょうか kommer fra verbet 貼る, “at sætte fast” eller “at klistre på”. Formen 貼りましょう er den høflige volitive form: den kan foreslå en handling eller tilbyde, at taleren udfører den. か gør ytringen til et spørgsmål. Samlet bliver det her et tilbud om, at taleren sætter noget fast, hvilket passer med den faste oversættelses “Skal jeg …?”. Eksempel: 窓に紙を貼りましょうか。— “Skal jeg sætte papiret på vinduet?” I mønstret Xに Yを 貼りましょうか markerer に det sted eller den overflade, som noget sættes på, mens を markerer det, der sættes fast. Her er 容器に stedet, og ラベルを er etiketten. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg sætte en etiket på beholderen?”

6. そうすれば、明日何が入っているかわかります。

   På den måde ved vi i morgen, hvad der er i den.

   そうすれば

   på den måde; hvis man gør det sådan

   明日

   i morgen

   何が

   hvad der

   入っている

   er i; er indeholdt

   か

   markør for et indirekte spørgsmål

   わかります

   ved; forstår

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “på den måde” eller “hvis man gør det sådan”. Det er en betingende forbindelse, som knytter den nævnte handling til resultatet. I denne sammenhæng peger den på at sætte en etiket på beholderen; den konkrete handling står i den foregående replik, ikke i selve udtrykket. Et genanvendeligt mønster er そうすれば、結果: “hvis man gør det sådan, så …”. 明日 betyder “i morgen”. Det er et tidsord og står her før den indlejrede del, så udsagnet placerer det at vide noget i morgen. Eksempel: 明日行きます。 — “Jeg tager af sted i morgen.” 何が består af spørgsmålsordet 何 “hvad” og partiklen が. Her markerer が 何 som det grammatiske subjekt for 入っている; sammen med resten af den indlejrede sætning bliver betydningen “hvad der er i den”. 何 kan også bruges i direkte spørgsmål, for eksempel 何が入っていますか。 — “Hvad er der i den?” 入っている er formen 入る “gå ind; komme ind” med ている. Her beskriver den en fortsat tilstand: noget “er inde” eller “er indeholdt”, ikke selve bevægelsen ind i beholderen. 入る er grundformen, og 入っている er den relevante ている-form i sætningen. Eksempel: 箱に本が入っています。 — “Der er en bog i kassen.” か står efter den del, der udgør spørgsmålet, og gør den til et indlejret spørgsmål. Her er spørgsmålet ikke stillet direkte til en samtalepartner; det er indholdet af det, man kommer til at vide: “hvad der er i den”. I mønsteret ...か、わかります betyder helheden omtrent “vide/kunne se, …”. わかります er den høflige ikke-fortidsform af わかる, “forstå; vide/kunne se”. Her betyder den “ved” i betydningen at få kendskab til svaret. Den høflige form bruges i udsagnet; わかる er den almindelige grundform, mens わかりました er høflig fortid, “forstod” eller “har forstået”. Sætningen bygges således op: そうすれば — “på den måde”, 明日 — “i morgen”, og derefter det indlejrede spørgsmål 何が入っているか — “hvad der er i den”. Til sidst kommer わかります — “vi ved det/kan se det”. Samlet bliver betydningen: “På den måde ved vi i morgen, hvad der er i den.” Den danske oversættelse “vi” følger den faste oversættelse; den japanske sætning har ikke et særskilt synligt pronomen for dette subjekt.

7. わかりやすいラベルを貼ります。

   Jeg sætter en tydelig etiket på den.

   わかりやすい

   tydelig; let at forstå

   ラベル

   etiket

   貼ります

   sætter på

   Uddybende forklaring

   わかりやすい beskriver her en etiket, der er let at forstå eller aflæse. Det er et japansk い-adjektiv. Den nyttige formel verbets stamme + やすい betyder, at noget er let at gøre: 読みやすい betyder for eksempel “let at læse”. Formen わかりやすかった er fortid, og わかりやすくない er nægtelsen “ikke let at forstå”. ラベル er et substantiv skrevet med katakana og betyder “etiket”. Katakana bruges ofte til lånte ord, men ordet fungerer grammatisk som et almindeligt japansk substantiv. I sætningen markeres det som direkte genstand med を: ラベルを betyder “en etiket” som det, der sættes på noget. 貼ります betyder her “sætter på” eller “klæber på”. Den almindelige grundform er 貼る. 貼ります er den høflige ikke-fortidsform; i denne sammenhæng peger den fremad og svarer til “sætter” eller “vil sætte”. Andre nyttige former er 貼りました “satte på” og 貼りません “sætter ikke på”. Det er verbet 貼る, ikke substantivet ラベル, der bøjes. Det japanske subjekt står ikke skrevet, men den faste oversættelse identificerer det som “jeg”. Sammenlagt er mønstret わかりやすいラベルを貼ります: først beskrives etiketten som let at forstå, derefter markeres den som genstand med を, og til sidst angives handlingen 貼ります. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg sætter en tydelig etiket på den.” Det, som “den” henviser til i den danske oversættelse, er ikke udtrykt med et særskilt japansk pronomen i denne sætning; den forståelse kommer fra den givne sammenhæng.

8. それで昼食が楽になります。

   Det gør frokosten lettere.

   それで

   derved

   昼食

   frokost

   楽

   lettere

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “derved” eller “med det”. Det knytter resultatet til det, der netop er nævnt; i den givne sammenhæng er det handlingen med at sætte en tydelig etiket på noget, der danner grundlaget for resultatet. Som genbrugeligt mønster kan それで、… indlede “derved/med det …”. 昼食 betyder “frokost”. Det er et substantiv og kan bruges som emnet eller den ting, der beskrives: 昼食を食べます。 — “Jeg spiser frokost.” Formen indeholder ikke i sig selv en bestemt eller ubestemt artikel. 楽 indgår sammen med に i mønstret 楽になる: “blive lettere” eller “blive mere bekvemt”. 楽 er her et na-adjektiv; foran et substantiv står den typisk som 楽な, mens 楽に bruges foran なる for at markere den tilstand, man bliver. Eksempel: 仕事が楽になります。 — “Arbejdet bliver lettere.” なります er den høflige ikke-fortidsform af なる, “blive” eller “komme til at være”. なる beskriver en overgang til en tilstand; i 楽になります er tilstanden “lettere/mere bekvemt”. Sammenlign なりました — “blev/er blevet” — og なりません — “bliver ikke”. I hele sætningen er 昼食が det, der gennemgår ændringen: partiklen が markerer dette led i mønstret Xが楽になる, “X bliver lettere”. それで angiver det, der fremkalder eller muliggør ændringen, og 楽になります siger, at frokosten bliver lettere. Derfor betyder hele utterancen: “Det gør frokosten lettere.”