Sammenlign jakker før køb | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この二つのジャケットはとてもよく似ています。

   De to jakker ligner hinanden meget.

   この二つの

   disse to

   ジャケット

   jakker

   とても

   meget

   よく

   godt; tydeligt

   似ています

   ligner hinanden

   Uddybende forklaring

   この二つの kombinerer この (“denne/disse” som pegende bestemmelse) med 二つ (“to” i den almindelige tælleform for ting) og の, som forbinder dette led med navneordet bagefter. この bøjes ikke efter flertal; det er 二つ, der angiver antallet her. Mønstret この + [antal] + の + navneord kan genbruges, fx この三つの質問 = “disse tre spørgsmål”. ジャケット betyder “jakke”. Det er et navneord lånt fra et andet sprog og får ikke en særskilt flertalsform på japansk. At der menes to jakker, kommer her fra 二つ, ikke fra selve ordet ジャケット. とても er et gradsadverbium: “meget” eller “rigtig”. Her forstærker det den efterfølgende beskrivelse af, hvor stærk ligheden er. Det står før よく似ています, men den præcise samlede virkning fremgår af kombinationen, ikke af とても alene. よく er adverbialformen af よい (“god”), men i よく似ています betyder det ikke blot “på en god måde”. Sammen med 似ています betyder det, at ligheden er tydelig eller tæt: “ligne meget/ret godt”. Den samme adverbialform kan have andre funktioner i andre sammenhænge, fx よく見る = “se ofte” eller “se grundigt”, så betydningen skal bestemmes af verbet og konteksten. 似ています kommer fra 似る (“ligne; minde om”). Formen 似ている beskriver en bestående tilstand, og 似ています er den høflige ikke-fortidsform af denne konstruktion. Japanske former angiver ikke her et særskilt flertalsmærke på verbet; antallet fremgår af 二つ. I denne sætning beskrives jakkerne som havende stor lighed. Mønstret AはBに似ています betyder typisk “A ligner B”, hvor に markerer det, A sammenlignes med. Den foreliggende sætning bruger ikke et sådant eksplicit sammenligningsled. Samlet bliver この二つのジャケット “disse to jakker”, とてもよく forstærker graden af lighed, og 似ています beskriver den som en gældende tilstand. Hele ytringen betyder derfor: “De to jakker ligner hinanden meget.”

2. 生地とフィット感を比べましょう。

   Lad os sammenligne stoffet og pasformen.

   生地

   stof

   フィット感

   pasform

   比べましょう

   lad os sammenligne

   Uddybende forklaring

   生地 betyder her “stof” eller “materiale”, især stoffet i en beklædningsgenstand. Det er et substantiv. Et nyttigt eksempel er 生地が柔らかい。– “Stoffet er blødt.” フィット感 betyder “pasform” eller den måde, et stykke tøj føles, når det sidder på kroppen. 感 i slutningen kan her forstås som “fornemmelse”, men hele フィット感 fungerer som ét substantiv. Et eksempel er この服はフィット感がいい。– “Dette tøj har en god pasform.” I 生地とフィット感 forbindes de to substantiver med と, som her svarer til “og”. と kan også bruges til andre opremsninger, for eksempel 水とお茶 – “vand og te”. 比べましょう kommer fra verbet 比べる, “at sammenligne”. Formen 比べましょう er den høflige volitive form: den foreslår, at taleren og modtageren gør noget sammen, altså “lad os sammenligne”. Den høflige form 比べます betyder derimod normalt “sammenligner” eller “vil sammenligne” og er ikke i sig selv et forslag. Et eksempel er 写真を比べましょう。– “Lad os sammenligne billederne.” Hele sætningen bygges som [生地とフィット感を] [比べましょう]. を markerer det, der sammenlignes, og 比べましょう fremsætter det høflige forslag. Derfor betyder 生地とフィット感を比べましょう: “Lad os sammenligne stoffet og pasformen.”

3. こちらは軽く感じます。

   Denne føles let.

   こちらは

   denne

   軽く

   let

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   こちらは sætter “denne” eller “denne her” som samtalens emne. こちら er en høflig pegende form for noget, der opfattes som her eller som det relevante valg; den faste oversættelse identificerer det som “denne”, men ikke mere præcist hvad der henvises til. Partiklen は markerer emnet. Et nyttigt mønster er Xは… = “hvad angår X, …”. 軽く kommer fra adjektivet 軽い (“let”). Her står adjektivet i sin adverbielle form, fordi det beskriver, hvordan noget opleves i 感じます: 軽い → 軽く. Den samme form kan bruges foran andre verballed, for eksempel 軽く押します = “trykker let”. 感じます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 感じる, “at føle” eller “at opleve”. I denne sætning bruges det til at udtrykke, at noget opleves som let: Xは軽く感じます = “X føles let”. Formen er høflig; 感じる er den almindelige grundform. Et eksempel: この布は柔らかく感じます。 = “Dette stof føles blødt.” Samlet bliver こちらは + 軽く + 感じます til: “Denne føles let.”

4. 生地は薄そうです。

   Stoffet virker tyndt.

   生地

   stof; materiale

   薄そうです

   virker tyndt

   Uddybende forklaring

   生地 betyder her “stof” eller “materiale”. Det er et substantiv og kan bruges om det tekstil, som noget er lavet af. Eksempel: 生地が柔らかい。— “Stoffet er blødt.” 薄そうです betyder “virker tyndt”. 薄い er grundformen for “tynd” om fx stof eller et lag. Før そう ændres 薄い til 薄そう: endelsen い fjernes, og そう føjes til for at vise, at noget ser ud til at have egenskaben. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: この布は薄そうです。— “Dette stof ser tyndt ud.” Her udtrykker そう i kombinationen 薄そうです et indtryk eller en vurdering ud fra det, man kan se; det er ikke den almindelige betydning “tynd” som en ubetinget konstatering. Mønstret kan genbruges med andre i-adjektiver, fx 暑い → 暑そうです — “det ser varmt ud”. Sætningen bygges således: 生地は gør “stoffet/materialet” til emnet, og 薄そうです siger, at det virker tyndt. Samlet betyder 生地は薄そうです: “Stoffet virker tyndt.”

5. もう一方は、もっと丈夫で暖かく感じます。

   Den anden føles mere robust og varmere.

   もう一方は

   den anden

   もっと

   mere

   丈夫で

   robust og

   暖かく

   varm

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   もう一方は betyder her “den anden” og gør dette til samtalens tema. もう一方 er et selvstændigt udtryk for den anden af to muligheder eller genstande; は markerer temaet. Det er ikke nødvendigvis et personligt pronomen. もっと betyder “mere” og øger graden af det, der følger. Her gælder sammenligningen både 丈夫 og 暖かい: den anden opleves som mere robust og varmere end den allerede omtalte mulighed. Et nyttigt mønster er もっと + beskrivende ord, for eksempel もっと大きい = “større”. 丈夫で bygger på 丈夫だ, som betyder “at være robust/holdbar”. 丈夫 er et na-adjektiv; で er forbindelsesformen, der knytter denne beskrivelse til den næste. Mønsteret 丈夫で暖かい betyder “robust og varm”. Formen 丈夫で er ikke en datidsform. 暖かく kommer fra i-adjektivet 暖かい (“varm”, især om behagelig varme). Endelsen -く er adverbialformen, som gør, at adjektivet kan forbindes med 感じます: noget “føles varmt” eller “opleves som varmt”. Selve formen 暖かく betyder ikke alene “varmere”; den sammenlignende betydning kommer her fra もっと. Til sammenligning er 暖かい den almindelige attributive eller prædikative form, mens 暖かく bruges før en fortsættelse som 感じる. 感じます er den høflige ikke-datidsform af verbet 感じる, “at føle” eller “at opleve”. I denne sætning beskriver det en oplevelse eller vurdering: den anden føles sådan. Mønsteret 〜と感じます kan bruges om, at man oplever noget som noget bestemt; her er beskrivelserne koblet til verbet gennem 丈夫で og 暖かく. Samlet er strukturen もう一方は、もっと丈夫で暖かく感じます: “Den anden føles mere robust og varmere.” もう一方は angiver den sammenlignede genstand, もっと markerer den højere grad, 丈夫で forbinder den første egenskab med den næste, og 暖かく感じます udtrykker den oplevede varme. Den høflige form 感じます passer til en neutral, høflig samtale.

6. 普段使いには、そちらのほうがいいかもしれません。

   Den er måske bedre til hverdagsbrug.

   普段使い

   hverdagsbrug

   そちら

   den dér; den mulighed dér

   のほう

   den side eller mulighed

   いい

   god; at foretrække

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   普段使い betegner brug i hverdagen eller til almindelig daglig brug. Det er et sammensat navneord: 普段 betyder “til daglig / normalt”, og 使い er her en navneordsform knyttet til “brug”. Med に dannes 普段使いには, altså “hvad angår brug i hverdagen” eller “til hverdagsbrug”. Partiklen は fremhæver dette som det vurderingspunkt, der tales om. そちら er en høflig henvisning til “den dér” eller “den mulighed dér”. I denne sætning, i overensstemmelse med oversættelsen, henviser det til den genstand eller mulighed, som vurderes. Formen そちら er ikke i sig selv et køns- eller talbøjet pronomen. のほう gør sammenligningen eller valget tydeligere: そちらのほう betyder omtrent “den mulighed/side dér”. ほう betyder egentlig “side eller retning”, men i denne konstruktion hjælper det med at udpege én mulighed blandt alternativer. Eksempel: こちらのほうが安いです。 — “Denne mulighed er billigere.” いい betyder her “god” og, i mønstret Aのほうがいい, naturligt “bedre” eller “at foretrække”. Dets grundform er いい; en nyttig formkæde er いい → よくない “ikke god” → いちばんいい “bedst”. I mønstret Aのほうがいい vurderes A som det foretrukne valg i forhold til en anden mulighed, selv om den anden mulighed ikke nævnes igen. かもしれません føjes til en sætning for at udtrykke mulighed med høflig form: “måske” eller “det kan være, at”. Her gør det vurderingen mindre sikker, så taleren siger, at den pågældende mulighed muligvis er bedre, ikke at det fastslås sikkert. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “Det bliver måske regnvejr i morgen.” Samlet er strukturen 普段使いには、そちらのほうがいいかもしれません: “Til hverdagsbrug er den mulighed dér måske bedre.” には angiver det område, vurderingen gælder for, そちらのほうがいい udpeger den foretrukne mulighed, og かもしれません gør udsagnet forsigtigt og mulighedspræget.

7. まず試着して、着心地を確かめましょう。

   Prøv den først, og mærk, hvordan den føles.

   まず

   først

   試着して

   prøv den på

   着心地

   hvordan den føles at have på

   確かめましょう

   lad os mærke efter

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og markerer rækkefølgen: denne handling kommer før den næste. Det er et nyttigt adverb, som normalt står tæt på den handling, der skal udføres først. 試着して kommer fra 試着する, “at prøve tøj på”. Formen 試着して er て-formen af 試着する; her forbinder den afprøvningen med den følgende handling: “prøv det på, og …”. て-formen kan også forbinde handlinger i andre sætninger, for eksempel 見てください = “se på det, tak”. 着心地 er et navneord for, hvordan noget føles, når man har det på—altså komforten eller fornemmelsen ved at bære tøjet. Det adskiller sig fra 着る, “at tage tøj på”, som er selve handlingen. I sætningen står 着心地 som genstand for を, så det er denne fornemmelse, man undersøger. 確かめましょう kommer fra 確かめる, “at kontrollere” eller “at få bekræftet”. ましょう er den høflige volitionsform og bruges her som en fælles opfordring: “lad os …”. Derfor betyder 着心地を確かめましょう “lad os mærke efter, hvordan det føles at have på”. Et andet eksempel er 確認しましょう = “lad os kontrollere det”; dette er en beslægtet, men ikke identisk formulering. Samlet bygges ytringen sådan op: まず (“først”) + 試着して (“prøv det på, og …”) + 着心地を (“fornemmelsen ved at have det på”) + 確かめましょう (“lad os kontrollere/mærke efter”). Den fulde betydning er derfor: “Prøv den først, og mærk, hvordan den føles.”

8. 私は決める前に、両方試着します。

   Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.

   私は

   jeg

   決める

   beslutte

   前に

   før

   両方

   begge

   試着します

   prøver på

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne: “hvad mig angår” eller ganske enkelt “jeg”. は markerer emnet, mens 私 er pronomenet “jeg”. Det er ikke nødvendigvis et stærkt kontrastord; kontrasten afhænger af sammenhængen. 決める betyder her “beslutte”. Det er ordbogsformen og står foran 前に i mønstret verbets ordbogsform + 前に = “før man gør noget”. Eksempel: 寝る前に、本を読みます。 — “Før jeg går i seng, læser jeg en bog.” Her angiver 決める den handling, som hovedhandlingen sker før. 前に betyder “før”. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に markerer referencepunktet for tid eller situation. I 食べる前に betyder hele mønstret “før man spiser”. Den handling, der sker først, står i hovedsætningen efter dette mønster; her er det at prøve begge dele. 両方 betyder “begge” eller “begge dele”. Det henviser her til de to ting, som skal prøves på; teksten navngiver dem ikke nærmere. 両方とも kan også bruges, når man vil fremhæve, at begge er omfattet. 試着します betyder “prøver på” i betydningen “prøver tøj på”. Grundformen er 試着する, “at prøve tøj på”, og します er den høflige ikke-fortidsform af する i dette sammensatte verbum. Formen kan derfor beskrive en planlagt eller forventet handling, som i oversættelsen gengives med “vil prøve”. Den er ikke det samme som 着ます, der mere generelt betyder “tager på” eller “har på”. Eksempel: この服を試着します。 — “Jeg prøver dette tøj på.” Samlet er strukturen 私は [決める前に] [両方] 試着します: “Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.” 決める前に angiver tidspunktet, 両方 angiver det, der prøves, og 試着します er den høflige hovedhandling. Sætningen siger altså, at taleren prøver begge dele først og træffer beslutningen bagefter.

9. それで選びやすくなるはずです。

   Det burde gøre valget lettere.

   それで

   derved; med det

   選びやすくなる

   blive lettere at vælge

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   それで betyder her “derved” eller “med det” og knytter resultatet til det, der netop er nævnt: at prøve begge dele, før man beslutter sig. Det peger altså på den nævnte handling eller situation som grundlag for resultatet. Et genbrugeligt mønster er Xで、Y = “med/ved X, Y” eller “derved sker Y”, afhængigt af sammenhængen. 選びやすくなる beskriver, at det bliver lettere at vælge. Den nyttige grundform er 選ぶ “vælge”. やすい sættes efter verbets stamform for at danne “let at …”: 選びやすい = “let at vælge”. なる betyder “blive” eller “komme til at være”, så 選びやすくなる betyder bogstaveligt “blive let at vælge”. Her er det 選びやすい, der beskriver selve valgprocessen, og なる, der markerer overgangen til denne tilstand. Eksempel: 読みやすい本 betyder “en bog, der er let at læse”; 読みやすくなる betyder “blive lettere at læse”. はずです gør udsagnet til en forventning eller en velbegrundet antagelse: “burde” eller “det forventes at”. はず er det ord, der bærer betydningen “forventning” eller “forventet resultat”, mens です giver en høflig afslutning. Det er ikke en sikker konstatering, men heller ikke blot et løst ønske. Eksempel: 彼は来るはずです。 betyder “Han burde komme” eller “Det forventes, at han kommer.” Sammenlagt betyder それで “derved/med det”, 選びやすくなる “blive lettere at vælge”, og はずです “burde”. Hele ytringen bliver derfor: “Det burde gøre valget lettere.”