Handle ind efter en liste | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 買い物リストに従いましょう。

   Lad os holde os til indkøbslisten.

   買い物

   indkøb; shopping

   リスト

   liste

   従いましょう

   lad os følge

   Uddybende forklaring

   買い物 betyder her “indkøb” eller “shopping”. Det er et selvstændigt navneord; 買う betyder “at købe”, men 買い物 skal læres som det faste ord for indkøb/shopping. Eksempel: 買い物をします。 — “Jeg handler.” リスト er et låneord, der betyder “liste”. Det kan bruges om en liste over forskellige ting, ikke kun indkøb. Eksempel: リストを見ます。 — “Jeg ser på listen.” 買い物リスト er en sammensætning: “indkøbsliste”. I japansk står det, der beskriver typen, normalt foran hovedordet: her beskriver 買い物, hvilken slags リスト der menes. に efter 買い物リスト markerer det, som man retter sig efter eller følger. Det er altså ikke en del af navneordet リスト. 従いましょう kommer af 従う, “at følge” eller “at rette sig efter”. Her er 従い verbets forbindelsesform/stamme, og ましょう danner en høflig volitiv form, der fremsætter et forslag svarende til “lad os …”. 従う forbindes i denne betydning med に: 規則に従う betyder “at følge reglerne”. Eksempel: 計画に従いましょう。 — “Lad os følge planen.” Samlet bliver 買い物リストに “efter/ifølge indkøbslisten” og 従いましょう “lad os følge”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os holde os til indkøbslisten.” Formen ましょう gør forslaget høfligt.

2. それなら、買いすぎずに済みます。

   Så undgår vi at købe for meget.

   それなら

   så; i så fald

   買いすぎずに済みます

   så undgår vi at købe for meget

   Uddybende forklaring

   それなら betyder “så” eller “i så fald”. それ henviser her til den netop nævnte situation, og なら danner en betingelse: “hvis det er sådan”. Sammen kan mønstret bruges som それなら、… = “så vil …” eller “i så fald …”. Eksempel: それなら、私も行きます。 — “Så tager jeg også med.” 買いすぎずに済みます beskriver resultatet “så undgår vi at købe for meget”. 買いすぎる er dannet af 買う “købe” og すぎる “gøre for meget”. Efter verbets stamme betyder -すぎる “gøre noget overdrevent”: 食べすぎる betyder “spise for meget”. I den faste sætning er det netop 買う, der får denne form; 買いすぎる betyder ikke blot “købe”, men “købe for meget”. 買いすぎずに er den negative ずに-form af 買いすぎる og betyder “uden at købe for meget”. -ずに er en relativt formel/skriftlig variant af -ないで; i mere daglig stil kan man derfor ofte høre 買いすぎないで. Eksempel: 何も買わずに帰りました。 — “Jeg tog hjem uden at købe noget.” 済みます er den høflige ikke-fortidsform af 済む. I mønstret Vずに済む betyder 済む, at man kan klare sig eller komme igennem en situation uden at gøre V: 予約せずに済みました。 — “Det lykkedes at klare sig uden at reservere.” Her står 済みます efter den negative handling og fremstiller resultatet som noget, der vil kunne undgås eller opnås: man kommer igennem uden at købe for meget. Hele utterancen samler sig således: それなら (“så/i så fald”) + 買いすぎずに (“uden at købe for meget”) + 済みます (“vi kan klare os sådan”). Den faste danske oversættelse identificerer det underforståede subjekt som “vi”: “Så undgår vi at købe for meget.”

3. パスタと米はどこですか。

   Hvor er pastaen og risen?

   パスタ

   pasta

   米

   ris

   はどこですか

   hvor er ...?

   Uddybende forklaring

   パスタ betyder her “pasta”. Det er et lånord, skrevet med katakana, og kan bruges som et selvstændigt navneord. Eksempel: パスタを食べます。 — “Jeg spiser pasta.” 米 betyder her “ris”. Formen 米 er et navneord; læsningen i denne betydning er normalt こめ. Det er ikke den samme form som det kogte risprodukt i alle sammenhænge, så betydningen skal bestemmes af brugen og konteksten. Mellem de to navneord står と, som forbinder dem med betydningen “og”: パスタと米 — “pasta og ris”. Konstruktionen kan genbruges med andre navneord, for eksempel 水とお茶 — “vand og te”. はどこですか danner her et høfligt spørgsmål om et steds placering. I mønstret Xはどこですか betyder X “hvor er X?”, hvor は markerer X som emnet, og どこ betyder “hvor”. ですか gør ytringen til et høfligt spørgsmål. Eksempel: トイレはどこですか。 — “Hvor er toilettet?” Hele ytringen følger derfor mønstret AとBはどこですか: “Hvor er A og B?” Her forbindes パスタ og 米 med “og”, og はどこですか spørger høfligt efter deres placering. Den samlede betydning er: “Hvor er pastaen og risen?”

4. 乾物売り場にあります。

   De er i tørvareafdelingen.

   乾物

   tørrede fødevarer

   売り場

   afdeling eller salgsområde

   に

   i/på et sted

   あります

   er eller findes

   Uddybende forklaring

   乾物 betyder her tørrede eller holdbare fødevarer. Det er et selvstændigt navneord og indgår her i sammensætningen 乾物売り場, hvor det præciserer, hvilken slags afdeling der er tale om. Et nyttigt eksempel er 乾物を買います。 — «Jeg køber tørrede fødevarer.» 売り場 betyder et salgsområde eller en afdeling i en butik. I 乾物売り場 betyder det altså «afdelingen for tørrede fødevarer». 売り場 kan også bruges i andre sammensætninger om en afdeling for en bestemt varetype. に står her efter et sted og markerer stedet, hvor noget befinder sig. Mønstret er sted + に + あります, for eksempel 棚にあります。 — «Det/de er på hylden.» Her er に ikke selve betydningen «afdeling»; den forklarer stedforholdet sammen med あります. あります er den høflige form af ある. ある bruges om, at noget ikke-levende findes eller befinder sig et sted; den høflige nutidsform er あります. Formen markerer ikke i sig selv japansk flertal, så den danske oversættelses «de» følger den omtalte sammenhæng og ikke en særlig flertalsendelse i あります. Sammen danner 乾物売り場に stedet «i tørvareafdelingen», og あります siger, at de omtalte varer befinder sig dér. Hele ytringen betyder derfor: «De er i tørvareafdelingen.»

5. これは前回買ったパスタです。

   Det er den pasta, vi købte sidst.

   これは

   dette

   前回

   sidste gang

   買った

   købte

   パスタ

   pasta

   です

   er

   Uddybende forklaring

   これは består af これ og emnepartiklen は. これ betyder “dette” eller “denne ting” og bruges som et selvstændigt pronomen; det bøjes ikke efter køn eller flertal. Mønstret これは X です kan genbruges som “Dette er X”. Eksempel: これは水です。 — “Dette er vand.” 前回 betyder “sidste gang” og fungerer her som en tidsangivelse for handlingen. Det er et nyttigt ord, når man sammenligner med en tidligere lejlighed; 今回 betyder derimod “denne gang”. 買った er fortidsformen i den almindelige, ikke-høflige stil af verbet 買う (“at købe”): 買う → 買った (“købte”). I 前回買ったパスタ står hele verballeddet før navneordet og beskriver den pasta, der blev købt sidste gang. Japansk bruger ikke et særskilt relativt pronomen i denne konstruktion. Eksempel: 私が買った本 — “den bog, jeg købte”. Hvem der købte pastaen, er ikke udtrykt i den japanske verbform; den danske oversættelse angiver køberne som “vi”. パスタ er navneordet “pasta”. I den faste sætning er det hovedordet i 前回買ったパスタ, mens den foregående del beskriver det. Eksempel: パスタを買います。 — “Jeg køber pasta.” です er den høflige kopula i ikke-fortid og svarer her til “er” efter et navneord. Fortidsformen er でした, som i これはパスタでした。 — “Dette var pasta.” Hele strukturen er これは [前回買った] パスタです: “Dette er den pasta, vi købte sidst.” これは gør den omtalte ting til emnet, 前回買った identificerer pastaen gennem købstidspunktet, og パスタです siger, hvad den er. Den høflige afslutning gør formuleringen egnet til almindelig, høflig samtale.

6. 一袋、カートに入れましょう。

   Lad os lægge en pakke i vognen.

   一袋

   en pakke

   カート

   vogn

   入れましょう

   lad os lægge i

   Uddybende forklaring

   一袋 betyder her “en pakke”. 一 angiver én, og 袋 er tælleordet for noget i en pose/sæk; sammen bruges de som “én pose/pakke”. I andre sammenhænge kan 袋 også tælle selve poser eller sække, så den konkrete oversættelse afhænger af, hvad der købes. カート betyder “vogn” og er et låneord skrevet med katakana. Det er navneordet for vognen i denne sætning. Efter カート står に, som markerer destinationen eller det sted, noget lægges i. Mønstret Xに入れる kan derfor bruges om at lægge noget i X. Eksempel: 箱に入れる betyder “at lægge det i en kasse”. 入れましょう kommer fra 入れる, “at lægge i” eller “at putte i”. Endelsen 〜ましょう danner en høflig opfordring eller et forslag svarende til “lad os …”. Den bærer her forslaget om at lægge pakken i vognen; hvem der udfører handlingen, er ikke udtrykt med et separat pronomen. Samlet følger sætningen mønstret ting + destination に + 入れましょう: 一袋 er det, der skal lægges i, カートに er destinationen, og 入れましょう foreslår handlingen. Derfor betyder hele ytringen: “Lad os lægge en pakke i vognen.”

7. その後は、牛乳だけ必要です。

   Bagefter mangler vi kun mælk.

   その後は

   bagefter

   牛乳

   mælk

   だけ

   kun

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   その後は betyder her “bagefter” eller “efter det”. その後 er et tidsudtryk: その betyder “den/det” i den relevante sammenhæng, og 後 betyder “efter” eller “senere”. は markerer tidsrammen som emne; det er ikke en del af selve tidsordet. Et genbrugeligt mønster er その後は、… = “bagefter …”. Eksempel: その後は休みます。 — “Bagefter hviler jeg.” Dette er et nyt eksempel på samme tidsramme, ikke en oplysning fra den faste sætning. 牛乳 betyder “mælk”. Det er et substantiv og skrives som ét japansk ord; 牛 og 乳 skal her ikke læres som to selvstændige betydningsdele i udtrykket. Som substantiv kan det stå direkte foran en partikel, som i 牛乳だけ. Eksempel: 牛乳を買います。 — “Jeg køber mælk.” Her markerer を det, der købes; i den faste sætning bruges 牛乳 i stedet som det, der er nødvendigt. だけ betyder “kun” og begrænser det led, det står efter. I 牛乳だけ er det altså kun mælk, der er nødvendig. だけ er ikke en del af substantivet 牛乳, så mønsteret kan genbruges med andre substantiver, for eksempel 水だけ = “kun vand”. 必要です betyder “er nødvendig” eller “er nødvendigt” her. Den nyttige grundform er 必要だ; 必要です er den høflige form med です. 必要 beskriver nødvendighed, ikke selve handlingen “mangle”, selv om den danske oversættelse naturligt kan sige “vi mangler kun mælk”. Eksempel: 予約が必要です。 — “En reservation er nødvendig.” I dette eksempel står 必要です stadig for nødvendighed, mens が markerer det, der er nødvendigt. Samlet består udsagnet af tidsrammen その後は, begrænsningen 牛乳だけ og udsagnet 必要です: “Bagefter er kun mælk nødvendig.” Den faste danske oversættelse “Bagefter mangler vi kun mælk” udtrykker samme tilsigtede betydning. Japansk udelader her den person eller gruppe, som har behovet; sætningen fastslår, hvad der er nødvendigt, uden selv at angive et eksplicit subjekt.

8. それなら、まっすぐレジに行けます。

   Så kan vi gå direkte til kassen.

   それなら

   så kan vi / i så fald

   まっすぐ

   direkte

   レジ

   kasse

   行けます

   kan gå

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så kan vi / i så fald”. Det er en betinget overgang: それ henviser til det, der netop er blevet sagt, og なら betyder omtrent “hvis det er sådan”. Mønstret それなら、… kan genbruges som “Hvis det er sådan, så …”. Det er ikke selve verbet, der udtrykker muligheden. まっすぐ betyder her “direkte” eller “ligeud”. Det beskriver måden eller retningen for bevægelsen. Det kan også bruges om fysisk at gå ligeud, for eksempel まっすぐ行く — “gå ligeud”. レジ er et lånord for kassen eller kasseområdet i en butik. I denne sætning er det målet for bevægelsen: “til kassen”. Det er et navneord og ændrer ikke form for at vise denne rolle; relationen markeres af den efterfølgende partikel に. 行けます betyder “kan gå”. Formen bygger på verbet 行く (“gå, tage hen”): potentialformen er 行ける (“kunne gå”), og den høflige ikke-fortidsform er 行けます. Denne form udtrykker mulighed eller evne, ikke blot en neutral konstatering af, at nogen går. Japansk udelader ofte subjektet, men den faste oversættelse angiver her “vi”. Sammen danner レジに行けます betydningen “vi kan gå til kassen”: に markerer destinationen, mens 行けます siger, at det er muligt. Hele ytringen følger mønstret それなら、[måde] [destination]に [potentialform af 行く]: “Så kan vi gå direkte til kassen.”