Spørgsmål om en forsinket bus | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、バスは遅れていますか。

   Undskyld, er bussen forsinket?

   すみません

   Undskyld

   バス

   bus

   遅れていますか

   er forsinket?

   Uddybende forklaring

   すみません betyder her “undskyld” og bruges som en høflig indledning, når man henvender sig til nogen. Det kan også betyde “beklager”, men her indleder det spørgsmålet om bussen. バス er substantivet “bus”. Det er et lånord skrevet med katakana. I バスは markerer は bussen som samtalens tema: “hvad angår bussen …”. は udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med stavelsen ha. 遅れていますか spørger, om bussen er forsinket. Grundformen er 遅れる, “at blive forsinket” eller “komme for sent”. I den observerede form bliver den til 遅れて, hvorefter います tilføjes; か gør helheden til et høfligt spørgsmål. Det er altså ikke 遅れ alene, der betyder “er forsinket”. 〜ています kan beskrive en igangværende situation eller en tilstand, der gælder nu. Med 遅れる fremhæver 遅れています den aktuelle forsinkede tilstand: bussen er forsinket. Det er ikke bare en generel påstand om, at busser nogle gange kommer for sent. Eksempel: 電車が遅れています。 — “Toget er forsinket.” I japansk står spørgsmålsmarkøren か efter den høflige verbale afslutning. Eksempel: 雨が降っていますか。 — “Regner det?” Hele sætningen samles således: すみません indleder den høflige henvendelse, バスは gør bussen til tema, og 遅れていますか spørger, om dens aktuelle forsinkede tilstand gælder. Den samlede betydning er: “Undskyld, er bussen forsinket?”

2. 近くでひどい渋滞があります。

   Der er tæt trafik i nærheden.

   近くで

   i nærheden

   ひどい

   slem; voldsom

   渋滞

   trafikprop

   あります

   der er

   Uddybende forklaring

   近くで betyder her “i nærheden”. 近く betyder “nærheden” eller “det nærliggende område”, og で markerer stedet, hvor situationen forekommer. Mønsteret sted + で + situation kan genbruges, f.eks. 駅で事故があります。 — “Der er en ulykke ved stationen.” ひどい beskriver her trafikproppens alvorlige eller voldsomme grad. Det er et i-adjektiv, og denne form står direkte foran substantivet 渋滞: ひどい渋滞 — “en voldsom trafikprop”. Ordet kan også beskrive andre ubehagelige eller alvorlige forhold; den præcise betydning afhænger af sammenhængen. 渋滞 betyder “trafikprop” eller “kø” og bruges om tæt, langsomtgående eller stillestående trafik. Det er et substantiv, som kan indgå i 渋滞があります (“der er trafikprop”). Med する kan man beskrive, at trafikken er tilstoppet: 道が渋滞しています。 — “Der er kø på vejen.” あります betyder her “der er”. Det er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller forekomst af ikke-levende ting og situationer. Den høflige fortidsform er ありました — “der var”. I denne sætning er det あります, der udtrykker, at trafikproppen forekommer; 渋滞 bøjes ikke. Samlet dannes 近くで (“i nærheden”) + ひどい渋滞 (“en voldsom trafikprop”) + あります (“der er”): “Der er tæt trafik i nærheden.”

3. いつ来るか知っていますか。

   Ved du, hvornår den kommer?

   いつ

   hvornår

   来る

   komme

   か

   om …?

   知っていますか

   ved du?

   Uddybende forklaring

   いつ betyder her “hvornår” og spørger om tidspunktet. Det er et spørgeord, som også kan bruges direkte i et spørgsmål: いつ来ますか。 betyder “Hvornår kommer den?” 来る betyder “komme”. Grundformen er 来る (くる), og i denne indlejrede spørgesætning står verbet i grundform: いつ来るか = “hvornår den kommer”. Det er ikke selve spørgsmålets høflige slutning; høfligheden kommer senere i 知っていますか. か gør den foregående del til et indlejret spørgsmål: いつ来るか betyder bogstaveligt “hvornår den kommer / spørgsmålet om, hvornår den kommer”. I et selvstændigt spørgsmål står か ofte til sidst, men her kommer der endnu et verbum efter den. 知っていますか betyder “ved du?”. 知る er grundformen “få at vide/kende”, mens 知っている bruges om den nuværende tilstand “vide/kende”; 知っています er den høflige form af denne konstruktion. か til sidst gør hele ytringen til et høfligt spørgsmål. Samlet bygges ytringen sådan op: いつ来るか (“hvornår den kommer”) + 知っていますか (“ved du?”). Derfor betyder hele sætningen “Ved du, hvornår den kommer?” Det underforståede subjekt er ikke udtrykt i den japanske sætning, men den faste oversættelse identificerer det som “den”.

4. まだこちらに向かっています。

   Den er stadig på vej.

   まだ

   stadig

   こちらに

   hertil / i denne retning

   向かっています

   er på vej

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter på taletidspunktet. Det kan også betyde “endnu” i en nægtet sætning, men den betydning passer ikke her. こちら er et demonstrativt ord for “denne side”, “herhen” eller “denne retning”. Det er ikke nødvendigvis navnet på et bestemt sted; den konkrete retning forstås ud fra situationen. Til sammenligning betegner ここ typisk et sted (“her”), mens こちら også kan bruges om en side eller retning. Partiklen に markerer her retningen eller målet efter 向かう. 向かっています kommer fra grundformen 向かう, “at sætte kurs mod” eller “at være på vej mod”. Formen 〜ています viser en igangværende situation eller en tilstand, der er resultatet af en påbegyndt handling, så 向かっています kan naturligt gengives som “er på vej”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: 駅に向かっています。 — “Jeg er på vej til stationen.” Mønstret sted eller retning + に + 向かっています kan genbruges om nogen eller noget, der er på vej mod et mål. Her forbindes こちらに (“hertil / i denne retning”) med 向かっています (“er på vej”), og まだ tilføjer, at denne vej mod talerens side stadig er i gang. Hele udsagnet betyder derfor: “Den er stadig på vej hertil.”

5. ですから、待ち時間が長くなるかもしれません。

   Så ventetiden kan blive længere.

   ですから

   derfor

   待ち時間

   ventetid

   長くなる

   blive længere

   かもしれません

   kan muligvis

   Uddybende forklaring

   ですから står først og binder denne sætning til det foregående: “derfor” eller “så”. Det markerer en konklusion ud fra den tidligere oplysning. Et nært alternativ i mange sammenhænge er だから, som er mindre høfligt eller mere samtalepræget. 待ち時間 betyder “ventetid”. Det er et sammensat substantiv: 待ち hænger sammen med 待つ (“vente”), og 時間 betyder “tid”. I en anden sammenhæng kan 待ち時間 derfor bruges om den tid, man må vente på en service, transport eller lignende. Eksempel: 待ち時間は十分です。 — “Ventetiden er tilstrækkelig.” Her betyder 十分 “tilstrækkelig”; hvis man vil sige “ti minutter”, kan man for eksempel sige 待ち時間は10分です。 — “Ventetiden er ti minutter.” 長くなる beskriver en ændring: noget bliver langt eller længere. 長い er grundformen med betydningen “lang”; før なる får adjektivet formen 長く. Mønstret er Aくなる = “blive A”, når A er et i-adjektiv. Her er det ventetiden, der ændrer sig, så 待ち時間が長くなる betyder, at ventetiden bliver længere. Eksempel: 日が長くなります。 — “Dagene bliver længere.” Den japanske form har ikke en særskilt komparativ endelse; betydningen “længere” kommer her af ændringen fra den tidligere tilstand. かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed: “kan muligvis” eller “måske”. Det er den høflige form af かもしれない; かもしれません bruges efter hele det, man vurderer som muligt. Det gør ikke udsagnet sikkert, men præsenterer det som en mulig udvikling. Samlet bliver mønstret ですから、Xが長くなるかもしれません: “Derfor kan X blive længere.” I den faste sætning er X 待ち時間, så hele betydningen er: “Så ventetiden kan blive længere.”

6. 同じ路線の別のバスはありますか。

   Er der en anden bus på samme rute?

   同じ

   samme

   路線

   rute

   別の

   en anden

   バス

   bus

   ありますか

   er der?

   Uddybende forklaring

   同じ betyder her “samme” og står foran et navneord som beskrivende ord: 同じ路線 = “samme rute”. Det ændrer ikke form efter tal eller køn. Eksempel: 同じ店です。 — “Det er den samme butik.” 路線 betyder en rute eller linje, ofte en fast bus- eller togforbindelse. I 同じ路線 er 同じ beskrivelsen, mens 路線 er selve navneordet. の forbinder i 同じ路線の別のバス denne rute med bussen: “en anden bus på den samme rute”. 別の betyder her “en anden” og står foran navneordet, den beskriver. Her beskriver det バス, så betydningen er “en anden bus”, ikke nødvendigvis en bus fra en helt anden rute. Eksempel: 別の方法があります。 — “Der findes en anden metode.” バス er låneordet for “bus”. I denne sætning er det navneordet, der er tilgængeligt eller findes. Eksempel: バスがあります。 — “Der er en bus.” ありますか spørger, om noget findes eller er tilgængeligt. ある er grundformen for eksistens af ting og andre ikke-levende entiteter, og あります er den høflige form; か gør udsagnet til et spørgsmål. Det er ikke i sig selv en optælling af busser. Eksempel: 空席がありますか。 — “Er der en ledig plads?” I hele sætningen er 同じ路線の “på den samme rute”, 別のバス “en anden bus”, og ありますか spørger, om en sådan bus findes eller er tilgængelig. Samlet betyder 同じ路線の別のバスはありますか。: “Er der en anden bus på samme rute?” は markerer den beskrevne busmulighed som sætningens tema, og den afsluttende か markerer det høflige spørgsmål.

7. ありますが、そのバスのほうが時間がかかります。

   Det er der, men den mulighed tager længere tid.

   ありますが

   der er, men

   その

   denne/det dér

   バス

   bus

   ほうが

   den sammenlignede mulighed

   時間

   tid

   かかります

   tager (tid)

   Uddybende forklaring

   ありますが betyder her “der er, men”. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting og abstrakte forhold. が efter en afsluttet del markerer her en kontrast, omtrent “men”: der findes altså en mulighed, men den har en ulempe. Eksempel: 時間がありますが、忙しいです。 — “Jeg har tid, men jeg har travlt.” その står foran et navneord og betyder “den/det” eller “den dér”, med en reference som allerede er identificerbar i situationen. Her forbindes det med バス, så betydningen er “den bus”. Demonstrativerne この, その og あの bruges henholdsvis om noget tæt på taleren, noget forbundet med modtageren eller allerede omtalt, og noget længere væk fra begge; den præcise reference følger af konteksten. バス er låneordet for “bus” og fungerer som et navneord. I den faste oversættelse er det den relevante busmulighed, der sammenlignes med den anden bus, som allerede er nævnt i spørgsmålet. ほうが gør den foregående mulighed til den side, der vurderes i en sammenligning. Mønstret AのほうがB betyder typisk “A er mere B” eller “A er den mere ... af mulighederne”. ほう betyder grundlæggende “side” eller “mulighed”, men i dette mønster behøver det ikke oversættes ord for ord. Her er そのバスのほうが den bus, der sammenlignes med alternativet; sætningen siger, at denne mulighed tager længere tid. Eksempel: 電車のほうが速いです。 — “Toget er hurtigere.” 時間 betyder “tid”. I udtrykket 時間がかかる er tiden det, der kræves eller går med til en proces. が markerer her 時間 som det, der tager en vis mængde tid; det er ikke en almindelig dansk-lignende direkte genstandskonstruktion. かかります er den høflige ikke-fortidsform af かかる. Sammen med 時間 betyder verbet “tage tid” eller “kræve tid”; det er altså ikke her betydningen “hænge” eller andre mulige anvendelser af samme verb. Eksempel: 駅まで十分かかります。 — “Det tager ti minutter til stationen.” Samlet bygges utterancen sådan op: ありますが siger, at der findes en mulighed, men indleder en kontrast. そのバスのほうが udpeger den bus som den sammenlignede mulighed, og 時間がかかります siger, at den kræver tid. Derfor bliver den samlede betydning: “Der er en anden mulighed, men den bus tager længere tid.”

8. 私はこのバスをここで待ちます。

   Jeg bliver her og venter på denne bus.

   私は

   jeg (som samtaleemne)

   この

   denne

   バス

   bus

   ここで

   her

   待ちます

   venter

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne. 私 er et førstepersonspronomen, og は markerer det, man taler om; は er altså ikke en del af selve pronomenet. Mønstret Aは ... kan genbruges som “hvad A angår, ...” eller naturligt “A ...”. この betyder “denne” og står foran et substantiv: この + substantiv. Det peger på noget, der hører sammen med talerens situation eller er identificeret som “denne”. Det er selve この, der udtrykker demonstrativ betydning; det bøjes ikke efter substantivets tal eller køn. バス betyder “bus”. Det er et substantiv skrevet med katakana. I このバス fungerer この som bestemmelse til バス, så kombinationen betyder “denne bus”. ここで betyder “her” som stedet, hvor handlingen foregår. ここ betyder “her”, og partiklen で markerer stedet for en handling eller begivenhed. Det kan genbruges i mønstret stedで + handling, for eksempel: ここで食べます。 — “Jeg spiser her.” 待ちます betyder her “venter”. Den høflige form er dannet af verbet 待つ “at vente”: 待つ → 待ちます. Formen ます udtrykker høflig stil, mens denne verbform ikke alene fastlåser handlingen til nutid; sammenhængen kan også give en nær fremtidig betydning. Her passer den til, at taleren vil vente på bussen. Et genbrugeligt eksempel er: 駅で待ちます。 — “Jeg venter på stationen.” Hele opbygningen er 私は + このバスを + ここで + 待ちます: “Jeg venter her på denne bus.” を markerer このバス som det, ventningen retter sig mod, og ここで angiver stedet, hvor ventningen foregår. Den naturlige danske oversættelse “Jeg bliver her og venter på denne bus” gør den stedlige betydning af ここで tydelig; den japanske sætning har ikke et særskilt verbumsled, der bogstaveligt betyder “bliver”.

9. 待てるなら、そのほうがよさそうです。

   Det er nok bedst, hvis du kan vente.

   待てるなら

   hvis du kan vente

   そのほうが

   den mulighed er bedre

   よさそうです

   ser ud til at være bedst

   Uddybende forklaring

   待てるなら: 待てる er potentialisformen af 待つ (matsu, “at vente”) og betyder her “kan vente”. Den angiver mulighed eller evne, ikke at personen faktisk venter. なら gør dette til en betingelse: “hvis …”. Mønstret [kan-gøre-form] + なら kan genbruges, for eksempel: 行けるなら、行きましょう。 — “Hvis du kan tage af sted, så lad os tage af sted.” そのほうが: その peger på en kontekstuelt identificeret mulighed, og ほう betyder her “den vej/mulighed”. が markerer dette som det, der vurderes. Udtrykket bruges ofte til at sammenligne med en anden mulighed, som allerede er forstået i situationen. Formen そのほうが betyder derfor her, at “den mulighed” er at foretrække; selve referenten bliver ikke nærmere navngivet i den faste sætning. よさそうです: よさそう er dannet af よい (også いい, “god”) plus そう, som her betyder, at noget ser ud til at være sådan. いい bliver i denne form til よさそう, ikke *いさそう*. です gør udsagnet høfligt. よさそうです betyder bogstaveligt, at noget “ser godt ud” eller “virker som en god mulighed”. I denne sammenligning bliver det naturligt “ser bedre ud” eller “er nok bedst”; det er ikke i sig selv en særskilt superlativform. Eksempel: この店がよさそうです。 — “Denne butik ser ud til at være god.” Samlet forbinder 待てるなら betingelsen “hvis du kan vente” med vurderingen そのほうがよさそうです, “så ser den mulighed bedre ud”. Hele ytringen betyder derfor: “Det er nok bedst, hvis du kan vente.” そう udtrykker en vurdering ud fra, hvordan noget fremstår, så formuleringen er mindre kategorisk end en direkte påstand om, at det faktisk er bedst.