Giv en taxachauffør tydelige anvisninger | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. クリニックの入口の近くで私たちを降ろしていただけますか。

   Kan du sætte os af i nærheden af klinikkens indgang, tak?

   クリニック

   klinik

   入口

   indgang

   近く

   nærhed; i nærheden

   私たち

   os; vi

   降ろして

   sætte af; lade stige af

   いただけますか

   kan du venligst …?

   Uddybende forklaring

   クリニック betyder her “klinik”. Det er et låneord skrevet med katakana, og det står først i forbindelsen クリニックの入口: の forbinder to navneord, så 入口 forstås som indgangen til klinikken. Eksempel: ホテルの入口 betyder “hotellets indgang”. 入口 betyder “indgang”. Det er et navneord; i クリニックの入口 er det den konkrete destination, som resten af stedsangivelsen tager udgangspunkt i. の udtrykker her relationen “til/vedrørende”, ikke en handling. 近く betyder her “nærhed” eller “området i nærheden”. I mønstret Xの近く betyder det “i nærheden af X”. Formen hænger sammen med adjektivet 近い (“nær”): 近く fungerer her som et navneordsagtigt stedudtryk, ikke som den bøjede form af et navneord. Eksempel: 駅の近くで会います。 betyder “Vi mødes i nærheden af stationen.” 私たち betyder “vi/os”. Formen angiver en gruppe, der omfatter taleren; i denne sætning står den med objektmarkøren を, så gruppen er den, der bliver sat af. Den danske form “os” passer derfor til dens rolle her, selv om den samme japanske form også kan være subjekt i en anden sætning. Eksempel: 私たちは学生です。 betyder “Vi er studerende.” 降ろして er te-formen af verbet 降ろす, som her betyder “sætte nogen af” eller “lade nogen stige af”. Te-formen er ikke i sig selv en fortidsform; her forbindes den med いただけますか for at danne en høflig anmodning. Det er nyttigt at skelne 降ろす (“sætte nogen af”, med et objekt) fra 降りる (“stige af/stige ud”, hvor personen selv udfører handlingen). Eksempel: ここで降ろしてください。 betyder “Sæt mig af her, tak.” いただけますか er den høflige anmodningsdel i mønstret Vていただけますか: “kan De/du venligst gøre V for mig?” いただけますか kommer fra det ydmyge verbum いただく i den høflige mulige form いただけます plus spørgsmålsmarkøren か. Sammen med den foregående te-form bliver 降ろしていただけますか derfor en høflig forespørgsel om at blive sat af, ikke et almindeligt spørgsmål om, hvorvidt taleren kan modtage noget. Eksempel: もう一度説明していただけますか。 betyder “Kan du venligst forklare det én gang til?” Hele stedsudtrykket クリニックの入口の近くで betyder “i nærheden af klinikkens indgang”. Partiklen で markerer her stedet, hvor handlingen foregår. 私たちを markerer gruppen som objekt for 降ろす, og 降ろしていただけますか gør dette til en høflig anmodning. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du sætte os af i nærheden af klinikkens indgang, tak?”

2. そこは大きな交差点を過ぎてすぐですか。

   Er det lige efter det store kryds?

   そこ

   der

   大きな

   stor

   交差点

   kryds

   過ぎて

   efter at have passeret

   すぐ

   lige efter

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   そこ betyder her “der” og peger på et sted, som samtalen allerede gør relevant. Det er et stedudtryk; dets form ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et nyttigt modstykke er ここ, “her”, mens そこ betegner et sted dér. 大きな betyder “stor” og står foran 交差点 for at beskrive det. Formen er den attributive form af 大きい, “stor”: 大きい bruges som prædikativ form, mens 大きな bruges direkte foran et navneord. Det er altså 大きな, der bærer denne form, ikke 交差点. Eksempel: 大きい店 betyder “en stor butik”, og 大きな店 betyder også “en stor butik”. 交差点 betyder “kryds” eller “vejkryds”. Det er et navneord og kan sættes efter en beskrivende form som 大きな: 大きな交差点 = “det store kryds”. Eksempel: 交差点を渡ります。 betyder “Jeg krydser vejkrydset.” 過ぎて er te-formen af verbet 過ぎる, “at passere” eller “at gå forbi”. Her forbinder te-formen passagen med det følgende stedudtryk: man passerer krydset, og stedet er umiddelbart derefter. Te-formen kan også forbinde handlinger i andre sammenhænge. Eksempel: 銀行を過ぎて左に曲がります。 betyder “Jeg passerer banken og drejer til venstre.” すぐ betyder her “lige efter” eller “umiddelbart”. Sammen med 過ぎて præciserer det, at stedet ligger kort efter, at man har passeret krydset, ikke blot et ubestemt stykke længere fremme. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige kopulære form, og か markerer spørgsmålet. Mønstret ...ですか kan derfor bruges til at spørge, om noget er tilfældet. I denne sætning spørges der, om stedet ligger lige efter krydset. Sammensat i rækkefølge bliver そこは emnet “hvad angår det sted”, 大きな交差点 “det store kryds”, og 過ぎてすぐ “lige efter at have passeret”. Hele sætningen betyder derfor: “Er det lige efter det store kryds?”

3. 銀行を過ぎたら左に曲がってください。

   Drej til venstre efter banken.

   銀行

   bank

   過ぎたら

   når du har passeret

   左

   venstre

   曲がってください

   drej venligst

   Uddybende forklaring

   銀行 betyder her “bank” og er et selvstændigt navneord. Det har ikke i sig selv en særlig høflig form; i en navneordsprædikation kan 銀行です derimod betyde “det er en bank” på høflig måde. Eksempel: 銀行を探しています。 — “Jeg leder efter banken.” Her markerer を, at banken er det sted, man passerer. 過ぎたら kommer fra verbet 過ぎる (“at passere” eller “at gå forbi”). 過ぎた er fortidsformen, og -ら efter denne form angiver her tidspunkt eller rækkefølge: “når/efter at [man] har passeret”. Det udtrykker her ikke en usikker mulighed. Eksempel: 駅を過ぎたら、右に曲がってください。 — “Når du har passeret stationen, så drej til højre.” 左 betyder “venstre”. I 左に markerer に retningen, så udtrykket betyder “til venstre” eller “mod venstre”. 左 er navneordet for retningen; det er ikke selve verbet “dreje”. Eksempel: 次の角で左に曲がってください。 — “Drej til venstre ved næste hjørne.” 曲がってください er en høflig anmodning om at dreje. 曲がって er te-formen af 曲がる (“at dreje”), og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: “vær venlig at …”. Eksempel: ここで止まってください。 — “Vær venlig at stoppe her.” Samlet består udsagnet af en tidslig indledning og en høflig instruktion: 銀行を過ぎたら betyder “når/efter at du har passeret banken”, og 左に曲がってください betyder “drej til venstre”. Hele betydningen er derfor: “Drej til venstre efter banken.”

4. それから、薬局の方へ道を進んでください。

   Følg så vejen mod apoteket.

   それから

   derefter

   薬局

   apotek

   方へ

   i retning mod

   道

   vej

   進んでください

   gå videre; fortsæt

   Uddybende forklaring

   それから betyder her “derefter” og sætter denne anvisning efter det foregående trin. Det kan også bruges til at føre næste punkt i en rækkefølge ind. Eksempel: それから、右に曲がってください。 — “Drej derefter til højre.” 薬局 betyder “apotek”. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning er det bestemmelsesstedet, ikke den vej, man bevæger sig ad. I 薬局の方へ forbinder の navneordet 薬局 med 方, som her betyder “retning” eller “side”: “i retning af apoteket”. へ markerer bevægelse mod et mål eller en retning. Mønstret Xの方へ kan genbruges som “mod/i retning af X”. Eksempel: 駅の方へ歩きます。 — “Jeg går i retning af stationen.” 道 betyder “vej” og er det navneord, der angiver den rute, man bevæger sig ad. Partiklen を efter 道 markerer her den rute eller strækning, som bevægelsen foregår ad; det behøver ikke betyde, at vejen bliver påvirket som et almindeligt objekt. 進んでください kommer af 進む, “at bevæge sig fremad” eller “at fortsætte”. Formen 進んで er te-formen, og sammen med ください danner den en høflig anmodning: “fortsæt/bevæg dig fremad, tak”. I denne konstruktion er 進む et intransitivt udsagnsord, mens 道を angiver den rute, man bevæger sig ad. Eksempel: まっすぐ進んでください。 — “Fortsæt ligeud, tak.” Samlet består ytringen af en rækkefølgemarkør (それから), retningen (薬局の方へ) og ruten samt anmodningen om bevægelse (道を進んでください). Den betyder derfor: “Følg så vejen mod apoteket.”

5. 曲がった後も、まっすぐ進めばいいですか。

   Skal jeg fortsætte ligeud efter svinget?

   曲がった

   drejet; efter at have drejet

   後も

   også efter; selv efter

   まっすぐ

   ligeud

   進めばいいですか

   skal jeg fortsætte?

   Uddybende forklaring

   曲がった kommer fra verbet 曲がる, “at dreje” eller “at svinge”. Formen 曲がった er fortid, men foran et efterfølgende navneord kan den beskrive en handling, der allerede er udført: 曲がった後 betyder “efter at have drejet”. Det er altså 曲がる, ikke et nabonavnord, der bærer verbets bøjning. 後も betyder her “også/selv efter”. 後 (あと) er “efter” eller “bagefter”, og も føjer betydningen “også” eller en let betoning af “selv”. I denne sætning gør も, at fortsættelsen gælder også efter svinget. Eksempel: 食事の後も働きます。 betyder “Jeg arbejder også efter måltidet.” まっすぐ betyder “ligeud” eller “lige”. Det beskriver her retningen for bevægelsen. Det kan også bruges om noget, der går lige eller uden omvej, men i denne sætning er den relevante betydning “ligeud”. 進めばいいですか bygger på 進む, “at fortsætte” eller “at gå/færdes videre”. 進めば er betingelsesformen af 進む: 進む → 進めば, altså “hvis jeg fortsætter”. Sammen med いいですか, “er det godt/er det i orden?”, bliver mønstret V-ばいいですか en høflig måde at spørge, om man bør gøre noget: “skal jeg …?” eller “er det bedst, at jeg …?” Her er det ikke en ordre, men et spørgsmål om den rigtige fortsatte handling. Eksempel: ここで待てばいいですか。 betyder “Skal jeg vente her?” Samlet består 曲がった後も af “også efter at have drejet”, まっすぐ af “ligeud”, og 進めばいいですか af “er det i orden, at jeg fortsætter?”. Hele utterancen betyder derfor: “Skal jeg fortsætte ligeud efter svinget?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt den talende skal fortsætte ligeud efter at have drejet.

6. 薬局が右手にあるところまで、そのまま進んでください。

   Fortsæt, til apoteket er på højre side.

   薬局

   apotek

   右手

   højre side

   ある

   være der / befinde sig

   ところまで

   indtil det punkt, hvor …

   そのまま

   sådan videre / uden at ændre kurs

   進んでください

   fortsæt venligst

   Uddybende forklaring

   薬局 betyder her “apotek”. Det er et navneord; i andre sætninger kan det fx stå som stedangivelse: 薬局に行きます。 = “Jeg går på apoteket.” 右手 betyder “højre side” eller mere konkret “på højre hånd”. I denne sætning angiver 右手に placeringen: noget befinder sig på højre side. 右 betyder “højre”, mens 手 her indgår i den faste stedangivelse 右手; det skal ikke forstås som en fysisk hånd. ある bruges om, at en ikke-levende ting eller et sted findes eller befinder sig et sted. Her er det apoteket, der befinder sig på højre side. Formen ある er ikke en høflig nutidsform i sig selv; høfligheden i den samlede anmodning kommer især fra 進んでください. ところまで betyder “indtil det punkt, hvor …”. ところ betyder grundlæggende “sted” eller “punkt”, og まで markerer grænsen “indtil/op til”. Her kobler 薬局が右手にある sig til ところまで: “indtil det punkt, hvor apoteket er på højre side”. そのまま betyder “sådan videre” eller “uden at ændre kurs eller måde”. Det henviser her til, at man fortsætter uden den relevante ændring af retning eller fremgangsmåde. Det er et nyttigt mønster i instruktioner: そのまま行く kan fx betyde “fortsætte sådan videre”. 進んでください betyder “fortsæt venligst” eller “gå videre”. 進む er grundformen “gå videre, bevæge sig fremad”; 進んで er て-formen, og ください efter en て-form danner en høflig anmodning: 進んでください = “fortsæt venligst”. Det er ikke det samme som det mere specifikke まっすぐ進んでください, som udtrykkeligt betyder “fortsæt ligeud”. Samlet er strukturen ［mål eller grænse］まで、［måde］進んでください: “Fortsæt på den angivne måde indtil den angivne grænse.” Her er grænsen det punkt, hvor apoteket er på højre side, og måden er そのまま, altså uden at ændre kurs. Derfor bliver hele betydningen: “Fortsæt, til apoteket er på højre side.”

7. どこで止まればいいですか。

   Hvor vil du gerne have, at jeg stopper?

   どこで

   hvor

   止まれば

   stopper

   いいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   どこで spørger om stedet, hvor handlingen foregår. どこ betyder »hvor«, og で markerer stedet for en handling. Her er det altså ikke bare »hvor?«, men »hvor skal handlingen stoppe finde sted?«. 止まれば bygger på udsagnsordet 止まる, »at stoppe«. Formen 止まれば er betingelsesformen på -ば: 止まる → 止まれば, omtrent »hvis/når jeg stopper«. Japansk udelader ofte subjektet, så formen viser ikke i sig selv, hvem der stopper; i denne ytring forstås det som den talende, der spørger om sit eget stop. いいですか betyder bogstaveligt »er det godt/okay?«. いい er et i-adjektiv, og ですか gør spørgsmålet høfligt. Sammen med en -ば-form danner det et nyttigt mønster: V-ばいいですか = »skal jeg V?« eller »hvor/hvordan er det bedst, at jeg V?«. Eksempel: ここで止まればいいですか。 — »Skal jeg stoppe her?« Her er ここで »her« og 止まればいいですか spørgsmålet om, hvorvidt det er passende at stoppe. Hele ytringen samler sig sådan: どこで »hvor« + 止まればいいですか »skal jeg stoppe/er det bedst, at jeg stopper?«. Den naturlige betydning er derfor: »Hvor vil du gerne have, at jeg stopper?« Formen er høflig og egner sig til at spørge om en ønsket placering eller instruktion.

8. 正面玄関の近くなら、どこでも大丈夫です。

   Hvor som helst i nærheden af hoveddøren er fint.

   正面玄関

   hovedindgang

   の近く

   i nærheden af

   なら

   hvis det er

   どこでも

   hvor som helst

   大丈夫です

   det er fint

   Uddybende forklaring

   正面玄関 betyder her “hovedindgang” eller “hoveddør”. 正面 betyder “forside/front”, og 玄関 er en indgang eller entré. Sammensætningen bruges som et navneord for hovedindgangen. Eksempel: 正面玄関で会いましょう。 — “Lad os mødes ved hovedindgangen.” の近く betyder “i nærheden af”. Partiklen の forbinder 正面玄関 med 近く: 正面玄関の近く er bogstaveligt “nær hovedindgangen”. 近く er her et navneordslignende stedudtryk; det kan også bruges efter andre navneord, for eksempel 駅の近く — “i nærheden af stationen”. なら markerer en betingelse eller et emne med betydningen “hvis det er …” eller “hvad angår …”. Her gælder vurderingen for området nær hovedindgangen: 正面玄関の近くなら — “hvis det er i nærheden af hovedindgangen”. Det er ikke selve stedordet, der markerer “hvor som helst”; det kommer i den næste del. Eksempel: 明日なら大丈夫です。 — “Hvis det er i morgen, er det fint.” どこでも betyder “hvor som helst”. どこ betyder “hvor”, og でも efter et spørgende stedord giver en åben betydning som “ethvert sted” eller “hvor som helst”. I denne sætning gælder det inden for det område, der allerede er angivet som 正面玄関の近く. Eksempel: どこでも座ってください。 — “Sæt dig hvor som helst.” 大丈夫です betyder her “det er fint” eller “det er i orden”. 大丈夫 er et beskrivende udtryk, og です gør formuleringen høflig. I andre sammenhænge kan 大丈夫 også betyde, at noget er okay eller ikke er et problem; her udtrykker det accept af det foreslåede sted. Eksempel: この時間で大丈夫です。 — “Dette tidspunkt er fint.” Hele strukturen er: [sted]なら、[åbent valg]大丈夫です。 Her er [sted] 正面玄関の近く, og どこでも siger, at ethvert sted inden for det relevante område accepteres. Derfor bliver den samlede betydning: “Hvor som helst i nærheden af hoveddøren er fint.”

9. 入口のすぐ先に停められます。

   Jeg kan holde ind lige efter indgangen.

   入口

   indgang

   すぐ先

   lige efter

   停められます

   kan holde ind

   Uddybende forklaring

   入口 betyder “indgang”. Det er et navneord, som kan bruges i sammensætninger og med partikler, for eksempel 入口の近く = “i nærheden af indgangen”. I den faste sætning er det den indgang, som den danske oversættelse identificerer som referencepunkt. すぐ先 betyder her området lige efter eller lige på den anden side af et punkt. すぐ betyder “lige straks/lige” og 先 betyder “foran, længere fremme eller efter dette punkt” afhængigt af sammenhængen. Sammen med 入口の dannes 入口のすぐ先 = “lige efter indgangen”. の forbinder 入口 med det efterfølgende udtryk og angiver forholdet “ved/i forhold til indgangen”. 停められます bygger på verbet 停める, “at parkere eller standse et køretøj”. Formen 停められます er den høflige nutidsform af 停められる; i denne sammenhæng udtrykker den mulighed eller evne: “kan parkere/holde ind”. Den samme られる-form kan i andre sammenhænge også have en passiv funktion, men den faste oversættelse støtter mulighedsbetydningen her. ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: ここに車を停められます。 = “Man kan parkere bilen her.” Mønstret sted + に + 停められます kan genbruges om et sted, hvor det er muligt at parkere eller standse. Her står 入口のすぐ先に først som stedangivelse, mens 停められます siger, at det er muligt at holde ind dér. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg kan holde ind lige efter indgangen.”